Optakt: Volta NXT Classic (Volta Limburg Classic)

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Løbets rolle og historie

Holland har i adskillige årtier været en af de førende cykelnationer. Alligevel har landet aldrig haft mange store løb. Det hovedsageligt flade terræn betyder, at det er svært at sammensætte udfordrende ruter, og de fleste løb i landet har en relativt lav status.

Én begivenhed skiller sig imidlertid ud. Amstel Gold Race er et af de mest prestigefulde endagsløb i verden og starter serien af ardennerklassikere. I øjeblikket er det naturligvis svært at fokusere meget på de kuperede løb senere på måneden, da alle har øjnene rettet mod de store brostensløb. For mange af de ryttere, der går efter sejren i Amstel Gold Race, er det imidlertid i disse dage, at den sidste forberedelse skal afsluttes.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

De fleste af stjernerne plejer at rejse til Baskerlandet for at fintune formen, men der er faktisk altid en mulighed for at teste benene på de veje, der benyttes i den hollandske klassiker om bare to uger. Lørdagens Volta NXT Classic, der indtil i år har været kendt som Volta Limburg Classic, afvikles på mange af de samme stigninger, som skal bestiges igen senere på måneden, og det gør det til den perfekte begivenhed til at forberede sig til det store slag.

Volta NXT Classic blev første gang afviklet i 1973, hvor det var et amatørløb for hollandske ryttere, og det havde en sådan status indtil 1993, hvor det første gang blev åbnet for professionelle. Dengang gik det under navnet Hel Van Het Mergelland, og det var stadig primært et løb for hollandske ryttere. Det fik først en udenlandsk vinder i 2000, da Bert Grabsch tog sejren på en dag, hvor der ikke var en eneste lokal rytter på podiet.

Løbet har mest været kendt som en mulighed for mindre kendte ryttere til at gå efter lidt personlig succes, men der var en periode, hvor det vandt større prestige. Arrangørerne har været bevidste om at gøre det til et forberedelsesløb til Amstel Gold Race, og den strategi har fungeret efter hensigten. Navnet blev ændret, så løbet blev kendt som Volta Limburg Classic, og dermed var forbindelsen til den kuperede Limburg-provins helt klar - i hvert fald indtil sponsorinteresser i år gav anledning til endnu en navneændring. Derudover har man gjort ruten betydeligt hårdere, og det har åbnet øjnene hos enkelte af de internationale stjerner.

Trods dets lighed med Amstel Gold Race skipper ardennerstjernerne fortsat løbet. Baskerlandet Rundt starter bare to dage senere, og det spanske løb er stadig den foretrukne vej frem mod Ardennerne. For ryttere på prokontinentalhold er det imidlertid et perfekt alternativ, og i 2016 fik løbet endda et ekstra boost af, at selveste Philippe Gilbert brugte det som sin forberedelse til klassikerne. I 2022 kunne man også trække på et topnavn, da lokale Tom Dumoulin brugte løbet til at forberede sig til sin eneste klassiker i den sæson, Amstel Gold Race, men han er desværre en undtagelse. Siden 2017 har løbet nemlig kæmpet lidt med at tiltrække WorldTour-hold, formentlig grundet tilføjelsen af flere løb på højeste niveau. Helt galt gik det i 2019, hvor end ikke lokale Jumbo-Visma var til start, og der ikke var deltagelse af ét eneste WorldTour-hold, men efter to års coronaaflysnijnger oplevede løbet med fire WorldTour-hold en lille renæssance i 2023. Sidste år havde man samme antal WorldTour-hold til start, men i år må man nøjes med tre, og med Kaden Groves som undtagelsen, er det stadig primært et løb for de yngre ryttere, der her får en chance for at jagte noget succes.

Ruten varierer fra år til år, men typisk sendes rytterne op over mange af de velkendte stigninger fra Amstel Gold Race, før de kører ned til byen Eijsden, hvor de slutter med omgange på en flad rundstrækning. Løbet er slet ikke så svært som dets storebror, og ofte er det blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe. Arrangørerne har imidlertid gjort det hårdere ved at reducere antallet af omgange i finalen, og det har gjort det sværere for de stærke sprintere at komme tilbage i spil. I 2015 og 2016 blev det således til solosejre til hhv. Stefan Küng og Floris Gerts, og Marco Canola, Jan Tratnik, Patrick Müller, Arnaud De Lie og Kaden Groves har i hhv. 2017, 2018, 2019, 2022 og 2023 vundet spurter i små udbrud, mens Moreno Hofland (2014) og Rudiger Selig (2013) er de seneste sprintere til at have stået øverst podiet efter en spurt i en større gruppe.

Sidste år kørte den blot anden udgave efter to års coronapause og det blev en episk udgave i elendigt vejr. Resultatet blev et benhårdt udskilningsløb, hvor vi aldrig var tæt på en spurt. Kaden Groves beviste så bare, at han er mere end en sprinter. Til sidst var han efterladt i en Lotto-sandwich med Pascal Eenkhoorn og Maxim Van Gils, men efter at Eenkhoorn blev sat af, havde australieren ingen problemer med at slå Van Gils i spurten, inden Eenkhoorn hele 1.32 sikrede Lotto to mand på podiet. Trods en nylig knæskade vender Groves tilbage for at forsvare titlen, og han er atter oppe mod Eenkhoorn, men til gengæld kører Van Gils GP Miguel Indurain, hvorfor der kun er deltagelse af to ryttere fra det seneste podium.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Efter nogle år med en ensartet rute blev løbet omlagt i 2015, da arrangørerne besluttede at inkorporere dele af den gamle rute fra tiden med navnet Hel van Het Mergelland. I stedet for at køre tre omgange på en kuperet 60 km lang rundstrækning og tre omgange på en flad rundstrækning i finalen, designede man en ny 90 km lang rundstrækning, der skulle tilbagelægges to gange. Derudover droppede man to af de afsluttende omgange, og det havde en klar effekt. Tidligere kom den sidste stigning med 30 km til mål, men med den nye rute var der fire stigninger inden for de sidste 20 km.

Tilsyneladende var man begejstrede for formatet, for ruten blev genbrugt i årene 2016 og 2017. I 2018 ændrede man igen på konceptet ved at afvikle det meste af finalen på en rundstrækning med den kendte Gulperberg-stigning samt den knap som kendte Koning van Spanje, men den ide blev droppet i 2019, hvor ruten igen lignede det, vi kendte fra tidligere. Efter to års coronaaflysninger vendte man i 2022 tilbage til modellen fra 2018, idet der med undtagelse af helt marginale modifikationer var tale om totalt genbrug af ruten fra dengang.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Sidste år brugte man til dels samme koncept med en rute, der brugte mange af de samme veje og stigninger som i 2022, men der foretoges flere ændringer undervejs. Også i år er modellen i alt væsentligt som i 2022 og 2023, selvom der er foretaget mindre modifikationer. Forskellen er dog generelt helt, helt minimale, idet man i at væsentligt blot har lagt stigningen Kultjen ind som en ekstra udfordring mellem de to stigninger Schilberg og Crindaal, der begge skal passeres to gange. Resultatet er ca. 200 flere højdemeter over en lidt kortere distance.

Alligevel er der en væsentlig ændring. Sidste år skulle man for første gang siden 2014 køre mere en enkelt omgang på den flade rundstrækning i byen, dog ikke tre som i gamle dage, men nu to. I år vender man tilbage til modellen med kun én omgang, hvormed stigningerne igen kommer lidt tættere på mål.

Med sine 190,8 km er årets udgave af løbet en anelse kortere end i 2022 og 2023, og start og mål er fortsat placeret i Eisjden. Herfra går det mod nordøst og nord frem til udkanten af Maastricht, idet man undervejs skal over den lille Heiweg allerede efter 400 m samt Bukel efter 4,4 km, inden man rammer man en stor rundstrækning 81,0 km lang rundstrækning. Der skal tilbagelægges næsten to hele gange.

Den indledes med, at man skal op over den kendte Bemelerberg (800 m, 5,3%) efter hhv. 13,2 km og 98,5, og den efterfølges af Bruisterbosch efter hhv. 20,6 km og 106,0 km. Duivenstraat (1000 m, 3,6%) efter hhv. 24,8 km og 110,3 km, Noorbeekerweg efter hhv. 25,9 km og 111,4 km, Bergenhuizen (500 m, 8,0%) efter hhv. 27,3 km og 112,8 km samt de kendte Wolfsberg efter hhv. 31,2 km og 116,6 km, Loorberg (1400 m, 5,5%) efter hhv. 34,4 km og 119,6 km og Camerig (4,1 km, 4,1%) efter hhv. 40,3 km og 125,5 km følger herefter hurtigt efter hinanden, hvormed man efter godt 40 km allerede har forceret 8 stigninger og er kørt ud til rutens østligste punkt.

Herefter følger en lille pause, mens man snor sig tilbage mod vest frem mod løbets vanskeligste passage, hvor man først skal over den stejle Gulperberg (400 m, 11,5%) efter hhv. 52,7 km og 138,2 km efterfulgt af Koning van Spanje (1000 m, 5,2%) efter hhv. 54,8 km og 140,2 km og siden den fra 2023 nye Schilbergerweg (900 m, 6,9%) efter hhv. 61,7 km og 147,1 km, den i år nye Kultjen (1,4 km, 5,2%) efter hhv. 70,7 km og 156,1 km, Crindaal (1500 m, 5,3%) efter hhv. 76,6 km og 161,8 km, Kutersteenweg efter hhv. 81,7 km og 167,0 km, Mheeelindje (500 m, 8,2%) efter hhv. 85,6 km og 170,9 km, Hoesberg (300 m, 8,3%) efter hhv. 87,1 km og 172,4 km, Kalleberg efter hhv. 89,8 km og 175,3 km og slutteligt Örenberg (600 m, 5,8%), der kun passeres efter 94,7 km.

Kort efter anden passage af Kalleberg forlader man rundstrækningen for at køre mod sydvest og vest tilbage til Eijsden. Det sker først via dagens 38. og sidste stigning, Moerslag (600 m, 4,2%), efter 177,0 km. Herfra resterer 13,8 km, som indledes med en kort nedkørsel og derefter meget let faldende terræn, der leder mod sydvest og vest ind til Eijsden, hvor målstregen krydses for første gang efter 184,7 km.

Derefter afsluttes løbet altså igen nu kun med én omgang og ikke to ture rundt på den kendte 6,1 km lange og helt flade rundstrækning i området nord for byen. Der er tale om en rektangulær sag med bare fire sving. En lang og lige vej leder frem til det sidste sving, der kommer bare 300 m fra stregen. Opløbsstrækningen er let stigende og brostensbelagt, og det gør det til en særdeles vanskelig spurt.

Løbet byder på i alt 2916 højdemeter mod 2738 højdemeter i 2023, mod 2821 højdemeter i 2022 og mod 3042 højdemeter i 2019.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Sidste års løb var præget af episke betingelser med vind og regn, men så galt bliver det slet ikke i år, selvom det vil være blæsende. Den vil være overskyet med en bygerisiko, der gennem dagen vil tiltage fra 5% til 30%, og der vil kun være enkelte solglimt i starten. Det vil være lunt med en temperatur på 16-18 grader, og så vil det være lidt blæsende med en jævn til frisk vind, der vil aftage fra en styrke på 22 km/t til 18 km/t i finalen, samtidig med at den vil dreje fra syd til sydvest. Det giver vind fra alle retninger på den kringlede rute, men fra kort før Gulperberg følger et stykke med generel modvind, indtil man får medvind på Crindaal og sidemedvind på det efterfølgende stykke. Derfra venter et modvindstykke, indtil man efter Berghuizen får sidevind. Kort inden Moerslag får man mod- og sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel, dog med sidemedvind over de sidste 300 m.

Favoritterne

Volta NXT Classic er som regel et af de vanskeligste løb at forudsige udfaldet af. Den kuperede rute har i det format, der er blevet benyttet i de seneste seks udgaver, været for hård for sprinterne, som ellers tidligere ofte kom til fadet. Dertil kommer, at der ofte kun er få WorldTour-hold til start, og det gør det altid meget mindre kontrolleret, specielt fordi det er et løb uden en oplagt favorit. Derfor går de fleste mandskaber ind til løbet med en åben strategi, hvor man har planer om at køre offensivt, og det gør det muligt for et hav af forskellige ryttere at vinde.

Det har været afspejlet i de seneste udgaver af løbet, hvoraf to har givet uventede solosejre. I 2015 viste Stefan Küng, at en stærk rytter kan køre til mål langt udefra, mens Floris Gerts i 2016 benyttede BMCs overtal til at stikke af. Netop det løb afspejler meget godt, hvor vanskeligt det er at kontrollere et løb som dette. Efter de sidste stigninger var der samlet en meget lille gruppe, og løbets store favorit, Sonny Colbrelli, var efterladt uden hjælperyttere. Det gjorde det umuligt for ham at holde styr på de mange BMC-ryttere. I 2018 var det endda dele af det tidlige udbrud, der holdt hjem, da de bagfra blev samlet op af en yderst velkørende Jan Tratnik, som viste, at det også kan lade sig gøre for stærkeste mand at vinde.

I de seneste tre udgaver har vi set samme type udfald. I 2019 endte Patrick Müller, Justin Jules og Ben Hermans med at spurte om sejren efter endnu et aggressivt løb, og vi så noget lignende, da løbet i 2022 var tilbage efter to års coronafravær. Her var det Arnaud De Lie, Stefano Oldani, Loic Vliegen, Jacob Eriksson, Kamiel Bonneu og Tom Dumoulin, der gjorde forskellen på bakkerne, inden De Lie understregede sin enorme alsidighed ved at spurte sig til sejren. Sidste år fik vi et endnu mere selektivt løb i det episke regnvejr, og på en dag med kolossale afstande lykkedes det Kaden Groves at komme ud af en Lotto-sandwich ved at sætte Pascal Eenkhoorn og herefter overspurte Maxim Van Gils.

I år kender vi lidt til ruten. Den er ganske vist modificeret i forhold til det, vi har set de seneste år, men den minder meget om særligt den, der blev brugt i 2018 og 2022 og er næsten identisk med den, der blev brugt sidste år. De to første udgave var ikke voldsomt selektivt. Nok var Tratnik stærk i 2018, men bag de fem mand, der endte med at spurte om sejren var det - efter at to mand sneg sig væk til sidst - hele 50 mand, der spurtede om 8. pladsen, og det inkluderede også nogle ret tunge folk, der aldrig ville have en chance i Amstel Gold Race, selvom løbet jo kaldes et opvarmningsløb til den hollandske klassiker.

I 2022 var der samlet 28 mand bag de forreste 6 i en noget hårdere udgave, men det var bestemt ikke topklatrere, der havde overlevet. Spurten blev således vundet af den holdbare sprinter Filippo Fiorelli. Den manglende selektion skyldes naturligvis, at feltet er betydeligt svagere, og det vidner om, at man ikke helt afskrive de holdbare sprintere. De kan endda måske også være med i angrebene, som vi så med Jules i 2019, med De Lie og Oldani i 2022 og senest med Kaden Groves i 2023. Undtagelsen til denne regel er naturligvis udgaven i 2023, hvor kun 16 mand var inden for 10 minutter af Groves, og resten af feltet ankom mere end 14 minutter for sent - men det vanvid skyldtes naturligvis i høj grad vejret!

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Igen i år er det et relativt svagt felt, nu med bare tre WorldTour-hold, og Visma stiller endda med et næsten rent udviklingshold. Kun fem ProTeams er at finde i feltet, og derudover er der hele 15 kontinentalhold og et landshold. I et løb uden oplagt favorit, og hvor initiativ belønner sig, er der derfor lagt op til både et udskilningsløb grundet den store niveauforskel og en sand angrebsfest, der kan være svær at kontrollere.

Historien viser, at det er svært for stærkeste mand at vinde, og kører der først en gruppe med de få store hold, har de en god chance for at holde hjem. Det gør løbet uhyre åbent og giver mange vinderkandidater, men i de seneste tre udgaver er det dog de bedste, der er kørt på bakkerne. Historien viser også, at det er godt at besidde en spurt. I hvert fald er det små grupper på mellem to og fem mand, der har spurtet om sejren i de seneste fire udgaver.

Graden af uforudsigelighed og manglen på kontrol som sagt gør listen over mulige vindere relativt lang, men med små 3000 højdemeter er det også en rute, der lægger ret klare begrænsninger på, hvem der faktisk kan vinde. Feltet har samtidig et par ardennertyper, der må formodes at kunne være med fremme, hvis ikke de fanges i et taktisk spil.

Væsentligt er det, at vejret i år er noget bedre. Det bliver nok engang blæsende - med sidevind spiller typisk ikke en rolle i dette løb, og det bliver med både med- og modvind i den del af finalen, hvor forskellen skal gøres. Det ventes at holde tørt, og det bliver lunt, hvormed vi må antage, at vi får et løb mere som i 2018, 2019 og 2022 end i 2023. Forskellene bør være mindre. Denne gang er der igen kun én omgang på rundstrækningen, så stigningerne kommer lidt tættere på mål, hvilket til gengæld mindsker chancen for en spurt en anelse.

Hvad vil holdene så? Alpecin har den forsvarende vinder Kaden Groves, der jo var skræmmende stærk sidste år, men nu kører løbet som et comeback efter en knæskade. Det vil undre, hvis han kan andet end at satse på en spurt, og det belgiske mandskab synes at komme med et næsten rent sprinterhold. Visma er så meget et udviklingshold, at de ikke kan diktere løbet, men det kan Intermarché, Lotto og Q36.5. Alle tre har kandidater til en spurt, men alle tre har også nogle af løbets bedste klatrere.

Meget vil derfor afhænge af, hvem der vil være med i front, når de bedste kører væk på bakkerne. Som sagt har vi tidligere set, at løbet er kommet helt ud af kontrol med sejr til et tidligt udbrud, men i et løb med så få stærke hold bør de låse hinanden i den indledende fase og derefter køre udbruddet ind. Jeg vil således forvente, at en gruppe af de bedste kører væk på bakkerne - akkurat som de plejer - og herefter er spørgsmålet så, om de bliver hentet.

Det kan gå begge veje. Som sagt kan de fire stærke hold alle ende i defensiven, hvis de ikke får en mand med i front, men jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke Intermarché, Lotto og Q36.5 alle har en af de stærkeste klatrere. Hvis de alle er med foran, bør Alpecin og de mindre hold få svært ved at skabe samling. Det fortæller historien da også klart, når vi som nævnt ikke har haft en større spurt tidligere på denne rute. Med dette vejr og så mange sprintere kan man dog aldrig udelukke en spurt, og det kan derfor gå begge veje.

Jeg vil tro, at vi ser det vanlige scenarium, hvor en lille gruppe skal køre om det til sidst. Historisk er det altid endt i en spurt mellem dem, men muligheden for en taktisk afgørelse er bestemt til stede, særligt i et løb, hvor mange af de bedste klatrere ikke kan spurte, og der kan være hold i overtal. Formentlig skal man dog have en god spurt for at vinde.

Ender det i en større spurt, er det en lidt tricky sag. Der er et sving bare 300 m fra stregen, og derudover er det en let stigende spurt på brosten. Det er altså en spurt, der i høj grad bestemmes af position i svinget, og med en medvindsspurt kan man endda næsten køre den hjem derfra. I et lille felt er det imidlertid også klart, at positionskampen vil være knap så intens.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Jeg prøver at gå med Francesco Busatto, men det er med stor usikkerhed. Vidste jeg, at han havde Strade-formen, var han en stensikker nr. 1, for her blandede han sig med verdens allerbedste. Som vinder af U23-Liege og som en meget skarp afslutter, er han også skabt til dette løb, men usikkerheden er opstået efter Catalonien, hvor han så ud til at være i decideret formkrise. Heldigvis er dette et helt, helt andet niveau, og da han rejste sig flot på sidste etape, tror jeg alligevel på ham. Har han de ben, han havde i Barcelona, burde han kørte med de bedste, hvorefter han kan vinde en spurt. Derfor tror jeg på den første professionelle sejr, selvom usikkerheden er stor.

Intermarché har også flere favoritter. Det gælder på papiret Rune Herregodts, der med sin spurt og sit punch er skabt til dette terræn, men det er svært at tro på ham efter den gigantiske formkrise den sidste måned. Omvendt har han ikke kørt løb i 14 dage, og man kan håbe, at han kan finde sig selv og være den favorit, han burde. Holdets tredje kort er Madis Mihkels, der endelig begynder at vise sit potentiale. Han er den slags holdbare sprinter, der måske endda kan være med i angrebene, men så langt er han nok ikke kommet. Til gengæld burde han med sikkerhed sidde med hjem til en spurt, og med sit stærke tog vil han være en af de helt tunge favoritter her. Et fjerde kort er den ret spændende Huub Artz, der har imponeret i flere mindre løb i år og har fart og klatreevner, men det vil undre, hvis han kører med de allerbedste. Den unge klatrer Simone Gualdi har også gjort det godt i år, men er nok hjælper.

Er Busatto og Eenkhoorn ikke klar igen, vil jeg gå med Gianluca Brambilla. Veteranen er langt fra fordums styrke, men han viste trods alt et fint niveau i AlUla Tour og senest i Coppi e Bartali. Med det niveau bør han køre med de bedste på disse eksplosive bakker, der passer ham som fod i hose, og herefter har han stadig lidt af sin fart. Det så vi senest i Italien i sidste uge, og når man ser på, hvem der kan tænkes at sidde med de bedste, kunne han ligne hurtigste mand. Derfor tror jeg, at han bryder sin tre år lange tørke.

Han vil dog formentlig være alene. En god Walter Calzoni er skabt til en hård udgave af dette løb, men han var i Coppi e Bartali stadig langt fra sin bedste. Han vil kunne deltage i en større spurt, men den vil han ikke kunne vinde. Her vil holdets plan A være Rory Townsend, hvis holdbarhed er stærkt svingende, men han synes i relativt god form nu. Jeg tvivler på, at han overlever, men hvis det lykkes, er han en af de bedste vinderkandidater. Til gengæld er løbet for hårdt for Szymon Sajnok. Endelig gjorde Marcel Camprubi det godt på lavere niveau i Kroatien i ganske hårdt terræn, men på dette niveau er han kommet til kort.

Egentlig ville jeg gerne have peget på Adam Toupalik. Jeg var chokeret over, hvor godt han klatrede i Coppi e Bartali, og med de ben vil han være blandt de bedste i dette løb. Til gengæld skuffede hans spurter mig ganske gevaldigt, og han blev slået af Brambilla i begge de flade spurter. Det er også den eneste årsag til, at jeg ikke har ham som nr. 1. Normalt ville jeg ellers have regnet ham som den hurtigste, og jeg bliver derfor slet ikke forundret, hvis han vinder. Han kan også begå sig i en større spurt, men her vil TDT-Unibet nok gå med Hartthijs de Vries, der klatrede uventet godt i Coppi e Bartali og kørte en god spurt på 1. etape. Han kan dog nok ikke være med de bedste på stigningerne. Klatrestærke Owen Geleijn og Zeb Kyffin samt også Tomas Kopecky har slet ikke vist form i år, og vi ser næppe Jelle Johannink helt fremme. Endelig kører den spændende crossrytter Lander Loockx sit første løb i år, hvorfor forventningerne er små, selvom han passer til løbet.

Det er også en stor chance for Pascal Eenkhoorn? Allerede sidste år var han en af de tre stærkeste, og det er da også et perfekt løb for en mand, der kan spurte og har forbedret sine klatreevner enormt. I år har han dog ikke fundet samme niveau som i 2023 og slet ikke som i 2022, og derfor kan jeg godt frygte, at han ikke kan være med helt fremme denne gang. Han viste klar fremgang mod slutningen af Paris-Nice, men han skuffede mig meget i udbruddet i Dwars i onsdags. Heldigvis er niveauet her lavere, men jeg kan frygte, at formen ikke rækker hele vejen. Overlever han, har han til gengæld en stor chance i en spurt mod hvem som helst.

Lotto har også Harm Vanhoucke, der er et stykke fra sit niveau, men var så god i Coppi e Bartali, at han bør klatre fornuftigt. Han får bare svært ved at gøre det færdigt. Mere usikkerhed er der om kometen Alec Segaert, der ikke var flyvende i Coppi e Bartali. Dette terræn passer ham dog bedre, og det er ikke umuligt, at han alligevel kan køre med de bedste. Det kan måske også den purunge Jarno Widar, der imponerede meget i Coppi e Bartali, samt den alsidige klatrer Robin Orins, der imponerede i Var og Alpes-Maritimes. Ingen af dem vinder en spurt, men et massivt Lotto-overtal giver muligheder i det taktiske spil - måske mest for tempostærke Segaert. Til den store spurt har holdet den holdbare sprinter Milan Menten , der bør være skabt til dette løb og være en af favoritterne i en let stigende spurt. Han har dog ledt efter formen i år, og derfor glider han lidt ned på min liste. Endelig har vi ikke set meget til Matjhis Paasschens på stigningerne på det sidste.

Hvad så med Kaden Groves? På papiret er han den store, store favorit, for vi så sidste år, at en formstærk Groves kan vinde et hårdt løb, mens han vil være den naturlige favorit i en massespurt, hvor han endda vil have det i særklasse bedte tog til den tekniske finale. Desværre er dette jo hans comeback efter knæskaden og endda også en svag sæsonstart, og det vil være ret overraskende, hvis han kan vinde et hårdt løb i år. Til gengæld burde han i dette felt have en god chance til at overleve til en større spurt, hvor han vil være den helt, helt store favorit. Er han ikke i form, har Alpecin et godt alternativ i Timo Kielich, der har farten til at vinde, men kan få det for hårdt. Et tredje alternativ er Henri Uhlig, der har klatret godt i år, men næppe har samme fart. Til det hårde løb skal de satse på Tobias Bayer, men han synes i dag uden holdbarhed, og løbet er også for hårdt for hurtige Maurice Ballerstedt.

Visma kommer med et udviklingshold med Tosh van der Sande som den naturlige kaptajn. Den gamle udgave af Van der Sande havde været en af topfavoritterne, fordi han kunne vinde et benhårdt løb i en spurt. I dag er han bare langt fra fordums styrke, og selvom han kan snyde, fordi han i dag bare er hjælper, tror jeg, at hans chance er en stor spurt, som han får svært ved at vinde. Som alternativ har holdet den ret spændende og hurtige Colby Simmons, der i Slovakiet viste, at han kan være med på dette niveau, men da han ikke satte verden i brand i Olympia’s Tour, skal også han nok satse på en større spurt. Unge Pietro Mattio imponerede i Kroatien, men er uprøvet på dette niveau, og Morten Nørtoft har ikke haft den bedste sæsonstart.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Flanders stiller med Kamil Bonneu, der vel fik sit gennembrud i dette løb, da han blev nr. 5 i 2022. Sidste år blev han nr. 7, og han har derfor en imponerende historik i løb. Han har bare haft sit meget lave bundniveau gennem hele sæsonen, og derfor skal der virkelig være sket noget over natten, hvis han skal være med fremme - men sidste års samlede 4. plads i Tjekkiet viser, at niveauet stadig er der et sted. Uanset hvad får han dog svært ved at gøre det færdigt. Holdets anden klatrer, Toon Clynhens, har intet vist på dette niveau, og det vil ikke undre, hvis Elia Maris ender bedst

Bingoal har på papiret en topkandidat i Loic Vliegen, men han kører første løb efter en lang skadespause. Bedste bud er derfor nok Lennert Teugels , der passer perfekt til løbet, men lige unge Giacomo Villa og Johan Meens var han skidt kørende i Coppi e Bartali. Dimitri Peyskens har ikke vist noget i lang tid. Deres mand til en spurt er vel Jens Reynders, men han bør være lidt for tung til de mange højdemeter.

På kontinentalholdene er der også en række spændende navn. DSMs udviklingshold har Frank van den Broek, der ikke har imponeret i år, men bør kunne køre med i et hårdt løb, hvor han dog får svært ved at gøre det færdigt. Mens sprinteren Vlad van Mechelen må være for tung. Måske endnu mere spændende er kometen Joseph Blackmore, der har gang i en vild lynkarriere og allerede har taget de samlede sejre i Rwanda og Taiwan. Han burde have en god chance for at være med i et hårdt løb, og da han også er hurtig, er han særligt interessant og en virkelig joker. Han ledsages på israelernes udviklingshold af den meget holdbare og formstærke sprinter Pier-André Coté, der kan være så godt kørende, at han skal regnes som kandidat også til et hårdt løb. Holdet har også Hugo Hofstetter til en spurt, men med den holdbarhed, han har vist på det sidste, føler jeg mig ikke tryg ved, at han sidder med hjem. Det samme kan siges om Jordi Warlop, der kører for Soudals udviklingshold. Som holdbar sprinter passer han godt til løbet, men han virker meget formsvag lige nu.

Andre navne fra kontinentalholdene, hvortil man måske kan have forventninger, er sidste års nr. 8, Timo de Jong, Jago Willems, Meindert Weulink, Rick Ottema, Jeroen Meijers, Nicolas Sessler, Julian Borresch og Gianni Marchand. Finn Crockett og Jose Mendes synes desværre ikke i form.

***** Francesco Busatto

**** Gianluca Brambilla, Adam Toupalik

*** Pascal Eenkhoorn, Kaden Groves, Madis Mihkels, Joseph Blackmore, Rune Herregodts

** Milan Menten, Pier-André Coté, Tosh van der Sande, Timo Kielich, Hugo Hofstetter, Rory Townsend, Alec Segaert, Hartthijs de Vries, Jordi Warlop, Harm Vanhoucke, Jarno Widar, Frank van den Broek, Robin Orins, Colby Simmons, Kamil Bonneu

* Huub Artz, Lennert Teugels, Walter Calzoni, Henri Uhlig, Tobias Bayer, Owen Geleijn, Jens Reynders, Lander Loockx, Marcel Camprubi, Giacomo Villa, Johan Meens, Toon Clynhens, Simone Gualdi, Zeb Kyffin, Jelle Johannink, Mathijs Paasschens, Maurice Ballerstedt, Pietro Mattio, Elias Maris, Dimitri Peyskens, Timo de Jong, Jago Willems, Meindert Weulink, Rick Ottema, Jeroen Meijers, Nicolas Sessler, Julian Borresch, Gianni Marchand

Danskerne

Morten Nørtoft får chancen hos Visma, hvor han formentlig skal støtte Tosh van der Sande og Colby Simmons, men måske også kan jagte udbruddet.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Kaden Groves’ sejr fra 2023, Arnaud De Lies sejr fra 2022, Patrick Müllers sejr fra 2019, Jan Tratniks sejr fra 2018, Marco Canolas sejr fra 2017, Floris Gerts’ sejr fra 2016 samt Stefan Küngs sejr fra 2015.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT