Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Efter en fænomenal forårssæson kunne den unge belgier endelig tage skridtet op på øverste plads på podiet efter en velkørt spurt.
Annonce
Den 24-årige belgier Maxime van Gils har været en sensation i denne sæson med kæmpestore resultater, og i onsdagens Eschborn-Frankfurt tog hans sæsonens første sejr, som ligeledes er karrierens første WorldTour-sejr.
Vandt spurten i en reduceret gruppe på ca. 30 ryttere foran Alex Aranburu (Movistar) og Riley Sheehan (Israel - Premier Tech). Danske Søren Kragh Andersen (Alpecin - Deceuninck) blev nummer otte.
Den 19-årige UAE-teenager Jan Christen gjorde vildt væsen af sig med et optimistisk angreb langt udefra. Han blev dog desværre hentet med under tre kilometer til mål.
Løbsreferat:
Efter sidste års sejr til danske Søren Kragh Andersen (Alpecin - Deceuninck), var der endnu engang grund til dansk optimisme, da han stillede til start i Eschborn-Frankfurt som forsvarende vinder.
Søren Kragh var ikke eneste dansker til start i løbet, som også havde Frederik Wandahl (Bora-hansgrohe), Mads Würtz Schmidt (Israel - Premier Tech) og Anders Foldager (Jayco AlUla) på listen.
Eschborn-Frankfurt er traditionelt et åbent løb, som kan vindes på flere forskellige måder. Det skyldes blandt andet den meget hårde rute undervejs, som slutter af med et langt, fladt stykke på de sidste 35 km.
Men blandt favoritter kunne nævnes den formstærke Thibau Nys (Lidl-Trek), Maxim Van Gils (Lotto-Dstny), Alex Aranburu (Movistar), Marc Hirschi (UAE Team Emirates) og den firdobbelte vinder Alexander Kristoff (Uno-X Mobility).
Der skulle køres 201,5 km. mellem Eschborn og Frankfurt am Main i sommerflot vejr onsdag eftermiddag. Rytterne skulle undervejs passere lige under 3.000 højdemeter fordelt på tværs af blandt andet fem kategoriserede stigninger, som skulle være med til at gøre det hårdt for de tungeste.
Tyskerens hyldest
Lige ud af startblokkene var en tremandsgruppe hoppet afsted. Det var den tyske hjemmebanehelt John Degenkolb (dsm-firmenich - PostNL), som stak afsted sammen med italienske Jacopo Mosca (Lidl-Trek) og belgiske Warre Vangheluwe (Soudal - Quick-Step).
Ikke flere så ud til at ville afsted, og dermed endte trioen med at udgøre dagens morgenudbrud, da feltet satte et moderat tempo. Indenfor den første halve time kom udbruddet op på et forspring på mere end syv minutter.
Et cykelskifte med 120 km. til mål gjorde udbrudseventyret slut for Jacopo Mosca, som lige så stille sejlede tilbage til feltet og efterlod Vangheluwe og Degenkolb alene i front.
Degenkolb blev hyldet af hjemmebanepublikummet undervejs, som gav den garvede tysker et smil på læben. Det var dog ikke nok til, at det gik i benene, og Vangheluwe satte Degenkolb af på en stigning med 90 km. til mål. Kort efter var det dog også slut for belgieren.
Det åbnede løbet i feltet, hvor der begyndte at være angreb i højre og venstre fra prominente navne, som dog ikke syntes at kunne få åbnet et større hul. Bedst gik det for Emmanuel Buchmann (Bora-hansgrohe) og Ben Healy (EF Education - EasyPost), som dog også endte med at blive hentet igen.
Teenager i attentatforsøg
Den 19-årige Jan Christen (UAE Team Emirates) forsøgte sig 36 km. fra mål og åbnede et seriøst hul til en jagtende forfølgergruppe.
Schweizeren holdt fast længe, og først 2,5 km. fra mål blev hans drøm knust, da han blev hentet.
Det satte en spurt op, hvor EF Education - EasyPosts Lukas Nerurkar lignede en sensationel vinder.
Han blev dog overhalet af tre ryttere, som endte med at udgøre løbets podium. Sejren tog den 24-årige Maxime van Gils, som efter adskillige top 10- og top 3-placeringer i indeværende sæson endelig kunne løfte hænderne i vejret som vinder.
De to andre var Alex Aranburu (Movistar) og Riley Sheehan (Israel - Premier Tech), som blev nummer to og tre.
Søren Kragh Andersen kom ind som nummer otte.
Annonce
Annonce
Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05
Marcel Kint Classic(1.1) 25/05
Rund um Köln(1.1) 26/05
Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 30/05-02/06
Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 01/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Minut for minut: Sådan vandt Lotto-Dstny-talent hård klassiker
Optakt: Eschborn-Frankfurt
Kragh nær topformen sættes fri i stort titelforsvar
Kragh skal forsvare titel: Her er startlisten til WorldTour-løb
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne