2020-ranglisten: Fik eksperten ret?

Mens den individuelle UCI-rangliste blev en ensidig affære, hvor Primoz Roglic med sine 4237 point endte hele 1182 foran nr. 2, Tadej Pogacar - en margin så stor, at han også kunne have indtaget ranglistens 21. plads alene med sit overlegne overskud ned til sin nærmeste rival - var kampen om den holdranglistens 1. plads en intens affære, hvor Jumbo-Visma først til allersidst gik forbi Deceuninck-Quick Step og således slog de forsvarende mestre med beskedne 132,84 point ud af en samlet score på 9919.

Forud for sæsonen blev vores ekspert, Emil Axelgaard, under sin Q&A-sektion ”Spørg Eksperten” af brugeren Simon bedt komme med et bud på 2020-ranglisten ved sæsonens afslutning. Nu er det passende at gøre status og se på, hvor der blev ramt rigtigt, samt hvem der blev under- og overvurderet.

Nedenfor gengiver vi derfor den analyse af de enkelte hold, som Axelgaard gav i forbindelse med besvarelsen af omtalte spørgsmål, samt hans refleksion over, hvor præcis forhåndsvurderingen endte med at blive. Naturligvis skal det bemærkes, at gættet i virkeligheden er givet under lidt falske præmisser, da sæsonkalenderen blev stærkt forandret. Særligt mange af de ugelange etapeløb samt brostensløbene forsvandt, og det blev derfor en sæson, hvor specielt de tre grand tours kom til at spille en større rolle end normalt. Alligevel kommer forhåndsgættet bemærkelsesværdigt tæt på det endelige resultat.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Den endelige rangliste (kun WorldTour-hold er medtaget)
 

1. Jumbo-Visma (Axelgaards gæt: nr. 1)


 

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Jumbo er det eneste hold, der kan være med i front i stort set alle WorldTour-løb. Under forudsætning af at Wout van Aert når at komme i form, er trioen med Van Aert, Mike Teunissen og Amund Grøndahl Jansen uhyre lovende på brostenene. Ardennerne er nu dækket af Primoz Roglic og Tom Dumoulin, og de tre klassementskaptajner dækker tilsammen alle WorldTour-etapeløb undtagen Down Under, UAE, Giroen, Schweiz, Polen og Guangxi, som kan varetages af Bennett samt de unge drenge (Laurens De Plus, Sepp Kuss, Antwan Tolhoek og Jonas Vingegaard). Dertil kommer et hav af sejre i etapeløb til Groenewegen, der også går efter De Panne og (hvilket bliver sværere) Sanremo.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Med en god slutspurt i Vueltaen lykkedes det hollænderne at tage den ventede sejr, men ikke så overlegent, som man kunne have spået. Ganske rigtigt var de rigtigt nok de eneste, der for alvor var med i front i alle slags løb - en 1. og en 2. plads i grand tours og placeringer som nr. 1, 2, 1 og 2 i de fire kørte monumenter siger det hele - men det blev mere ensidigt end ventet. Pointene blev stort set leveret alene af Primoz Roglic og Wout van Aert samt af George Bennett i de italienske løb. Det siger til gengæld alt om de to stjerners klasse, det mere eller mindre egenhændigt kunne gøre arbejdet i et år, hvor Tom Dumoulin skuffede, og Dylan Groenewegen, Steven Kruijswijk og Laurens De Plus af forskellige årsager ikke bidrog med meget - især fordi mange af de ugelange etapeløb, hvor holdet skulle have scoret stort, blev aflyst.

2. Deceuninck-QuickStep (Axelgaards gæt: nr. 2)

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Byttet Bennett-Viviani bør være en forstærkning, men tabet af Enric Mas efterlader holdet uden det store at komme med i grand tours og mange etapeløb, ligesom Philippe Gilbert også savnes. Fabio Jakobsen, Kasper Asgreen og Remco Evenepoel vil gøre gigantiske fremskridt - måske også Alvaro Hodeg - og det vil kompensere for en del. Holdet er dog end anelse mere ensporet en Jumbo, og det kan gøre det sværere.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Mit gæt viste sig korrekt, men de var tættere på Jumbo end ventet. Holdet blev dog hjulpet af aflysningen af de mange ugelange etapeløb, hvor de havde manglet bredde i forhold til hollænderne, men til gengæld mistede de også en stor del af brostenssæsonen, hvor de traditionelt scorer meget. Ligesom Jumbo var de svært uheldige med tabet af profilerne Remco Evenepoel og Fabio Jakobsen, især fordi Evenepoel havde kurs mod at score mange flere point, end jeg havde troet før sæsonen. På den anden side kompenserede Joao Almeida voldsomt for Evenepoels tabte point i Giroen, for uden belgierens uheld havde portugiseren næppe scoret meget. Generelt viste Patrick Lefevere atter sin evne til at få folk til at blomstre, for mens Sam Bennett, Kasper Asgreen, Alvaro Hodeg og Zdenek Stybar ikke helt leverede det, jeg havde ventet - primært fordi forventningerne til de to førstnævnte var så store - kompenserede Almeida, Florian Senechal, Fausto Masnada, Dries Devenyns og den undervejs indhentede Fausto Masnada samt til dels Davide Ballerini og Remi Cavagna herfor.

3. UAE Team Emirates (Axelgaards gæt: Nr. 4)

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Utroligt nok endte holdet som nr. 4 i år, selvom stort set alle deres kaptajner underpræsterede. Med Tadej Pogacars kurs mod verdenstoppen og en genfødt Fernando Gaviria genforenet med Maximiliano Richeze ser det lovende ud. Alexander Kristoff var i klassikerne bedre end i mange år, Diego Ulissi var overraskende god i efteråret, og Jasper Philipsen bliver bedre og bedre. Fabio Aru har stadig en sidste chance for at komme tilbage, og Davide Formolo styrker holdet i Ardennerne. Endelig kunne Andres Ardila godt ende som 2020-sæsonens Evenepoel/Pogacar.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Med en 3. plads var holdet én placering bedre end ventet, og det skyldes naturligvis stort set udelukkende, at Tadej Pogacar scorede endnu mere, end selv de høje forventninger tilsagde. Også Diego Ulissi havde en drømmesæson med en overraskende 8. plads på den individuelle rangliste, og Alexander Kristoff leverede med en 3. plads i Flandern Rundt det ventede, selvom han blev ramt af en kraftig reduktion i antallet af brostensløb. Jasper Philipsen bidrog også, hvor han kunne, David De La Cruz viste lidt af fordums styrke, og Brandon McNulty leverede fra start. Der var dog også lidt, der skulle kompenseres for, når Fernando Gaviria og Fabio Aru nok engang skuffede, Davide Formolo blev sat tilbage af et ærgerligt styrt, og Andres Ardila mildt sagt ikke var 2020-sæsonens Evenepoel/Pogacar. Derfor blev det i høj grad Pogacar og Ulissi, der sikrede den flotte placering, selvom bredden egentlig burde have været styrken.

4. INEOS Grenadiers (Axelgaards gæt: Nr. 3)

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Holdet endte ret langt nede i klassementet i 2020, men det skyldes, at Egan Bernal var temmelig alene blandt de tre kaptajner om at levere resultater. Chris Froome kommer næppe til at give meget andet end evt. i Touren og Dauphiné, men Geraint Thomas burde med en bedre optakt være en pointmaskine igen. Læg dertil, at Richard Carapaz kommer til, og at Pavel Sivakov, Ivan Ramiro Sosa og Tao Geoghegan Hart er klar til næste skridt, og briterne burde være med helt i front igen.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Touren endte som en fiasko, men alligevel genfandt holdet sin plads i toppen af ranglisterne. Det skete først og fremmest via Tao Geoghegan Harts choksejr i Giroen og Rochard Carapaz’ 2. plads i Vueltaen, men også Filippo Ganna og en genfødt Michal Kwiatkowski var bedre, end man kunne have ventet/frygtet inden sæsonen. I virkeligheden kunne det formentlig være gået endnu bedre, for aflysningen af de mange ugelange etapeløb betød, at uheldige Egan Bernal og Geraint Thomas slet ikke bidrog med det, de kunne, og flere etapeløb havde også givet Pavel Sivakov mulighed for at udnytte det store fremskridt, han nåede at dokumentere i august. Samtidig vil det være synd at sige, at Ivan Ramiro Sosa, Gianni Moscon eller Chris Froome bidrog med det, man kunne have ventet/håbet på inden sæsonen.

5. Team Sunweb (Axelgaards gæt: Nr. 16)

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Tabet af Tom Dumoulin er gigantisk, og truppen er nu primært bare en samling unge ryttere med enkelte mere etablerede navne. Usikkerheden om Sam Oomen efter operationen er stor, og der er spørgsmål ved Wilco Kelderman og Søren Kragh efter svage sæsoner. Tiesj Benoot og Michael Matthews vil utvivlsomt give en del, men holdet har for få store navne, for få vindere og for mange spørgsmålstegn. Det kan næppe reddes af, at Marc Hirschi blomstrer enormt, og at Jai Hindley og Crhis Hamilton synes på vej frem.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Av! Det kan man da kalde en undervurdering af et hold. Sæsonen gik imidlertid helt modsat af 2019, hvor alle holdets etablerede navne underpræsterede. Det gjorde de ikke denne gang. Tværtimod blomstrede de alle. Min formulering ”Hirschi blomstrer enormt” viste sig korrekt, men alligevel en underdrivelse, for ingen havde vel drømt om, at han skulle ende i top 10 på ranglisten og køre så sublim sæson, som han gjorde. Tilsvarende var formulering ”Hindley er på vej frem” en gigantisk underdrivelse, og sammen med Wilco Kelderman kørte han en Giro, de færreste havde drømt om. Trods en gang corona var Michael Matthews med fremme, når han endelig var i aktion, og Søren Kragh fik efter et skidt 2019 endelig vist sit potentiale. Tiesj Benoot var den eneste af kaptajnerne, der aldrig helt fandt sin bedste form, men det er let at glemme, hvor fantastisk han kørte i Paris-Tours. Med andre ord: Når hele banden af kaptajner stort set præsterer maksimalt, og de hjælpes af et par af de unge i form af Nils Eekhoff og Casper Pedersen må man i den grad sige, at de fik det maksimale ud af et ellers beskedent materiale-

6. BORA-hansgrohe (Axelgaards gæt: Nr. 5)

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Tabet af Sam Bennett er gigantisk, og Davide Formolo bliver i den grad savnet. Til gengæld havde Peter Sagan en uhyre skidt 2019-sæson, og han kan næsten ikke undgå at score flere point i 2020. Lægger man dertil, at Maximilian Schachmann, Emmanuel Buchmann, Patrick Konrad, Felix Grossschartner og Pascal Ackermann alle har rum til forbedring, og Lennard Kämna er yderst lovende, bør de være med i front igen i år.

Axelgaards analyse efter sæsonen: 

Det er jo egentlig kun min undervurdering af Sunweb, der forhindrer dem i at lande på den ventede placering, men det kunne have været meget bedre. Stort set alle kaptajnerne underpræsterede nemlig. Peter Sagan var bedre end i 2019, men en placering som nr. 45 på ranglisten er jo slet ikke, hvad vi er vant til - heller ikke selvom den ændrede kalender kostede ham næsten alle klassikere. Pascal Ackermann var under niveau, Rafal Majka floppede i Giroen, og Emanuel Buchmann fik sæsonen ødelagt af uheld. Til gengæld reddede Maximilian Schachmann en del af æren med en flot sæson, Lennard Kämna fik det gennembrud, man kunne have ventet, og Patrick Konrad, Felix Grossschartner og Jempy Drucker var bedre end ventet. I lyset af de mange kaptajnflop burde der være bedre ting i vente i 2021.

7. Astana Pro Team (Axelgaards gæt: Nr. 6)

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Kan de gentage succesen? På papiret ser det svært ud, ikke mindst fordi holdet med tabet af Pello Bilbao, Davide Ballerini og Jan Hirt er svækket. Til gengæld har Miguel Angel Lopez plads til forbedring i det kommende år, og tilgangen af særligt Alex Aranburu og Aleksandr Vlasov er spændende. Jakob Fuglsang har vist sig som en pålidelig pointmaskine, og Ion Izagirre scorer altid i de ugelange løb. Fraværet i spurter og på brosten gør dem dog lidt for enstrengede.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Igen er det kun undervurderingen af Sunweb, der betyder, at de ikke ender på den ”rigtige” placering, og det er faktisk ganske hæderligt for et hold, der tabte meget på en kalender, der berøvede dem mange ugelange etapeløb, hvor de som regel kører med om sejren, og muligheden for en ordentlig ardennersatsning. Det skyldes naturligvis, at Jakob Fuglsang igen var en pointmaskine, selvom han ikke helt noget 2019-sæsonens højder, samt at formuleringen om, at tilgangen af Vlasov er spændende, viste sig som en underdrivelse. Til gengæld fik hverken Miguel Angel Lopez (delvist grundet kalenderen), Alexey Lutsenko (delvist grundet sin positive coronatest) eller den i etapeløb fallerede Ion Izagirre det ventede udbytte, og Alex Aranburu eller Oscar Rodriguezkan næppe heller være tilfreds. Til gengæld var der en lille genfødsel af Fabio Felline, Omar Fraile og Gorka Izagirre.

8. Trek-Segafredo (Axelgaards gæt: Nr. 8)

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Vincenzo Nibali bør naturligvis tilføre en del point, og ryttere som Jasper Stuyven og Mads Pedersen kan næsten ikke undgå at give flere point i det kommende år - også danskeren, der jo reelt kun fik point for sin VM-sejr. Bauke Mollema er blomstret op, Giulio Ciccone er på vej frem, og Richie Porte må trods alt ventes at gøre det bedre i 2020, hvor han vil køre flere ugelange etapeløb. Kaptajnerne har alderen imod sig, men holdet har ret mange, der kan give point i et bredt felt af løb.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

En undervurdering af Sunweb og en overvurdering af EF betyder, at Trek får den ”rigtige” placering. Højdepunktet var Richie Portes lille genfødsel, og selvom det ikke som ventet blev i de mange aflyste ugelange etapeløb, han leverede, var hans individuelle 7. plads langt bedre end ventet. Det kompenserede for et lille sammenbrud for en efterhånden pensionsmoden Vincenzo Nibali og en uheldig Bauke Mollema. I klassikerne præsterede holdet fremragende med to store brostenssejre til en ellers generelt uheldig Jasper Stuyven og en Mads Pedersen, der gjorde det bedre end ventet. Holdet slap slet ikke for uheld, da Giulio Ciccone og Matteo Moschetti begge fik deres sæson delvist ødelagt, men til gengæld gav Quinn Simmons uventet tidligt prøver på sit talent, inden et upassende tweet parkerede ham på sidelinjen i de løb, han havde satset mest på.

9. Groupama-FDJ (Axelgaards gæt: Nr. 10)

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Topniveauet med Thibaut Pinot og i stigende grad David Gaudu er tårnhøjt, men truppen er meget smal. Arnaud Demare bør kunne gøre det bedre i klassikerne, hvor Stefan Küng ligner et mere spændende navn, og Valentin Madouas er på vej frem. Endelig giver Marc Sarreau altid point. I år blev de nr. 12, og det vil blive bedre, hvis Pinot får de point, han fortjener. Bredden er dog et gigantisk problem.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Egentlig er det ret utroligt, at holdet ender en placering bedre end spået. To af deres vigtigste navne, Thibaut Pinot og David Gaudu, underpræsterede nemlig ganske markant, men de reddede dog lidt af æren og dermed vigtige point via hhv. en 2. plads i Dauphiné og to etapesejre og en top 10 i Vueltaen. Det opvejes dog af Arnaud Demare, der havde sin måske bedste sæson som årets mest vindende og med en 9. plads på den individuelle rangliste. Stefan Küng gjorde det tillige næsten endnu bedre end spået, selvom han berøvedes sit måske bedste løb, Paris-Roubaix. Dertil kommer, at Rudy Molard og Valentin Madouas scorede en anelse, men til gengæld mister de point via Marc Sarreau, der missede det meste af sæsonen efter styrtet i Polen. Som man kunne forudse, blev bredden et problem, men med uventet gode præstationer af særligt Demare blev det alligevel til en pæn placering.

10. EF Pro Cycling (Axelgaards gæt: Nr. 7)

Axelgaards analyse før sæsonen:

De har en uhyre spændende trup. Sergio Higuita, Daniel Martinez og Hugh Carthy er klar til at tage næste skridt, og Alberto Bettiol har vel kun givet prøver på sit potentiale. Sep Vanmarcke viste i Roubaix, at han stadig er et monster, når han undgår skader. Holdet har en af de bredeste etapeløbstrupper og en meget spændende klassikertrup, og nu kan Halvorsen måske give dem spurtsejre. Det kan kun blive bedre end sidste år.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

EF er det første hold, der ender flere placeringer under det spåede, men det afspejler ikke helt deres egentlig flotte sæson. Holdet valgte nemlig som følge af coronakrisen at reducere løbskalenderen markant, og de har derfor betydeligt færre starter end mange andre. Dertil kommer, at de rammes hårdt af aflysningen af de mange ugelange etapeløb, hvor deres etapeløbsryttere står stærkt, samt af den reducerede brostenskalender, hvor særligt en meget velkørende Alberto Bettiol kunne have fået mere ud af superformen i august, som var til mere, end resultaterne viser. I grand tours var de flyvende med 3 etapesejre i Vueltaen, 2 etapesejre i Giroen og én etapesejr i Touren - i øvrigt med seks forskellige ryttere - samt en podieplads i Vueltaen og en top 10 i Touren. Særligt Carthy og Martinez gjorde det endnu bedre end ventet med deres præstation i hhv. Vueltaen og Dauphiné, og Michael Woods gjorde det tillige flot i lyset af det grimme lårbensbrud. Bettiol fik til gengæld ikke meget ud af formen, og Sep Vanmarcke fandt aldrig benene. Sergio Higuita og Tanel Kangert skuffede fælt, og trods sin top 10 i Touren så vi ikke meget til Rigoberto Uran, ligesom Kristoffer Halvorsen skal genstarte karrieren i nye omgivelser. Til gengæld viste Stefan Bissegger sit potentiale, og Ruben Guerreiro og Jonathan Caicedo gjorde det bedre end ventet.

11. Mitchelton-Scott (Axelgaards gæt: Nr. 9)

Axelgaards analyse inden sæsonen:

Måske har jeg sat dem lidt for lavt, men jeg er lidt bekymret for tabet af Matteo Trentin. Nu bliver de lidt for enstrengede efter min smag, da de er næsten helt fraværende i alle løb uden betydelige stigninger. Til gengæld er Yates-brødrene begge pointmaskiner, hvis de rammer formen, og Jack Haig og Lucas Hamilton står foran det store gennembrud, ligesom Esteban Chaves måske kan komme tilbage. De er dog meget afhængige af relativt få navne.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Jeg endte med at sætte dem en anelse for højt - ikke for lavt - og det afspejler meget godt, at de ville få svært ved at leve op til fordums storhed. Holdet ramtes dog i den grad af aflysningen af de mange ugelange etapeløb, for efter i år står det endnu mere klart, at det er her, Yates-brødrene har deres virkelige potentiale. I lyset af Adams sejr i UAE Tour og Simons sejr i Tirreno er det nærliggende at tro, at det kunne være blevet til endnu mere. Til gengæld var holdet fraværende i de tre grand tours, hvor det ikke blev til etapesejre, og hvor det hurtigt stod klart, at de to brødre har deres mangler, at Esteban Chaves’ holdbarhed i dag kun rækker til en uges tid, og at Mikel Nieve er ved at være gammel. Jack Haig og Lucas Hamilton nåede aldrig de ventede højder - og det ændrer deres korte Giro-deltagelse ikke på - og i det hele taget manglede der en rytter, der overpræsterede, når heller ikke Daryl Impey fandt sit bedste niveau. Luka Mezgec, Dion Smith og Robert Stannard gjorde det alle point, men når kaptajnerne alle underpræsterede, er det indlysende, at det måtte blive svært at gå i top 10 - især fordi holdet ikke uventet var usynlige i klassikerne.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

12. Bahrain-McLaren (Axelgaards gæt: Nr. 13)

Axelgaards analyse før sæsonen:

Tabet af Vincenzo Nibali, Rohan Dennis og Domenico Pozzovivo kommer til at koste. Heldigvis kommer Mikel Landa og Wout Poels til, men der er spørgsmålstegn ud for dem begge. Landas enkeltstart gør, at han har det lidt svært i ugelange etapeløb, og Poels er et spørgsmålstegn efter nogle svage år. Sonny Colbrelli bør give mere, og Dylan Teuns er vel også klar til yderligere et skridt, men der er stadig nogen vej til toppen.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Araberne lander nogenlunde som ventet efter et år, hvor mange gør det pænt, men ingen imponerer. Holdet reddes af, at grand tours i den afkortede sæson vægter meget mere end vanligt, for det betyder, at Mikel Landas ringe enkeltstart ikke bliver så kostbar i forhold til andre mere alsidige klassementsryttere. Med en 4. plads i Touren er det godkendt af baskeren, og med top 10-placeringer i grand tours med hele fem forskellige ryttere - Landa og Damiano Caruso i Touren, Pello Bilbao og Hermann Pernsteiner i Giroen og Wout Poels i Vueltaen - og etapesejr i Giroen er det svært at være svært utilfreds med deres præstationer i de lange etapeløb. Til gengæld kneb det på stort set alle andre fronter. Dylan Teuns, Ivan Garcia Cortina og Sonny Colbrelli leverede slet ikke det ventede i klassikerne - selvom Colbrelli periodevist var velkørende - og Phil Bauhaus fik ødelagt sin sæson af sit styrt i Tirreno, ligesom en i Liege genfødt Matej Mohoric efter sit styrt i Vueltaen aldrig fik vist, om han vitterligt er på vej tilbage efter en svær tid. Med så skuffende præstationer i endagsløbene var holdet formentlig endt ringere, hvis alle de kortere etapeløb var kørt som planlagt.

13. Ag2r La Mondiale (Axelgaards gæt: Nr. 11)

Axelgaards analyse før sæsonen:

Jeg er bekymret for deres etapeløbsbase. Jeg er ikke overbevist om, at Romanin Bardet kan rejse sig, og Pierre Latour har sine begrænsninger. Tony Gallopin og Alexis Vuillermoz har været skuffende. Til gengæld er Benoit Cosnefroy og Andrea Vendrame uhyre spændende, ligesom Oliver Naesen scorer uhyre mange point med sin stabilitet i klassikerne.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Min frygt forud for sæsonen blev bekræftet med en endda ringere præstation end ventet. Egentlig havde Romain Bardet kurs mod en lille genrejsning, men det satte et styrt en stopper for, ligesom styrt fik ødelagt sæsonen for Pierre Latour. Oliver Naesen blev hårdt ramt af den forkortede brostenssæson og et styrt i BinckBank Tour, Alexis Vuillermoz og Tony Gallopin var ikke bedre end i 2019, og Andrea Vendrame nåede slet ikke højderne fra 2019. Lyspunktet var naturligvis Benoit Cosnefroy, der nu har nået den absolutte puncheurelite, Tour-etapesejren til Nans Peters og lovende takter fra Clement Champoussin, men et år med ringe resultater fra næsten alle kaptajner ender også med en ringe placering.

14. CCC Team (Axelgaards gæt: Nr. 15)

Axelgaards analyse inden sæsonen:

De har lidt samme problem som Movistar og er for afhængige af få kaptajner. Det er i lidt for høj grad op til Greg van Avermaet, Matteo Trentin og Ilnur Zakarin at score pointene, og for sidstnævnte er der stor tvivl. Jan Hirt og Fausto Masnada er solide, men er ikke typerne, der høster masser af point. Der er et stykke vej til at ramme BMCs niveau.

Axelgaards analyse efter sæsonen:

Det er egentlig lidt paradoksalt, at holdet ender en placering bedre end spået. Afhængigheden af få kaptajner holdt nemlig stik, men faktisk underpræsterede de alle. Greg van Avermaet fik ødelagt sin klassikersæson af styrtet i Liege, og trods tre top 6-placeringer i klassikerne nåede Matteo Trentin aldrig 2019-sæsonens styrke. Samtidig blev det meget brostensorienterede hold ramt af de mange brostensaflysninger, og bedre blev det ikke af, at Ilnur Zakarins lovende start hurtigt blev til nul og niks. Jan Hirt og Patrick Bevin fandt aldrig niveauet, og Fausto Masnada smuttede til Deceuninck, da sæsonen genstartedes, ligesom Jakub Mareczko fik meget lidt ud af sin lille genfødsel. Lyspunktet varSimon Geschkes mange point i foråret, Josef Cernys flotte Giro og lovende takter fra Attila Valter, men kaptajnernes manglende resultater kostede.

15. Lotto Soudal (Axelgaards gæt: Nr. 12)

Axelgaards analyse inden sæsonen:
Holdet er hæmmet af, at de mangler noget at skyde med i etapeløbene, og det er ikke blevet lettere uden Bjorg Lambrecht. Alligevel endte de sidste år som nr. 10. Tabet af Tiesj Benoot er stort, men de kompenserer med Philippe Gilbert og John Degenkolb. Til gengæld havde Caleb Ewan en drømmesæson, der kan blive ganske svær at kopiere. Der var så meget, der fungerede i 2020, at de skal være heldige med en gentagelse.

Axelgaards analyse efter sæsonen:
Som sagt skulle de være heldige med en gentagelse af 2019, men det held udeblev mildt sagt. Philippe Gilbert fik ruineret sin sæson af skader, og både Tim Wellens og John Degenkolb mistede vigtige dele af sæsonen (samt periodevis god form) af samme ærgerlige årsag. På et hold med kun få pointhøstere er den slags uheld fatal, selvom Degenkolb med en flot brostenskampagne og Wellens i Vueltaen nåede at redde lidt. Bedre blev det ikke af de mange aflyste brostensløb, men til gengæld havde holdet mere fordel end andre af de mange forsvundne ugelange etapeløb, hvor de næppe havde vundet meget. Caleb Ewan kom igen godt igennem, men den ændrede kalender kostede en for ham afgørende anden grand tour, og Thomas de Gendt fik meget lidt ud af sine to lange etapeløb, ligesom Carl Fredrik Hagen fejlede helt. Lyspunktet var gennembruddet til den lovende Florian Vermeersch, og unge Gerben Thijssens gode Vuelta og Harm Vankhourckes indledningsvis lovende Giro, men kaptajnerne leverede for lidt til, at det blev godt.

16. Movistar Team (Axelgaards gæt: Nr. 14)

Axelgaards analyse inden sæsonen:
Er jeg for pessimistisk? Måske. Det er bare svært at komme udenom, at storholdet er ændret til en international samling af unge ryttere, der som typer slet ikke passer ind i holdets tradition. Det handler i høj grad om, hvor mange point Alejandro Valverde, Enric Mas og Marc Soler kan score. Der er spørgsmålstegn ud for dem alle, og det gør det svært at være alt for optimistisk.

Axelgaards analyse efter sæsonen:
Var jeg for pessimistisk? Nej, jeg var for optimistisk. Spanierne var endnu ringere end frygtet, og deres totale afhængighed af de tre kaptajner kom til udtryk ved, at det efter pausen stort set kun var i Touren og Vueltaen, hvor triumviratet var til start, at man bemærkede deres eksistens. Her var erfaringerne også blandede. Alejandro Valverdes niveaufald var større, end man efter sidste års 2. plads i Vueltaen kunne have ventet, og Marc Soler lider stadig under manglende stabilitet. Lyspunktet var, at Enric Mas er tilbage på sporet, men han var også ret alene om at leve op til forventningerne. Eduard Prades fik en del af sæsonen ødelagt af det polske styrt, og en hæderlig Giro fra Antonio Pedrero, Sergio Samitier og Enier Rubio bidrog pointmæssigt ikke med meget, ligesom Nelson Oliveiras flotte Vuelta heller ikke gjorde det. Til deres forsvar skal dog siges, at feltets mest etapeløbsfokuserede hold mere end noget andet ramtes af aflysningen af de mange ugelange etapeløb, ikke mindst de mange spanske, og med en normal kalender var de nok kommet tættere på mit gæt, 14. pladsen. Alt i alt blev det dogen lige så trist sæson, som man efter den særegne transfersæson kunne frygte.

17. Cofidis (Axelgaards gæt: Nr. 18)

Axelgaards analyse før sæsonen:
Meget afhænger af Elia Viviani. Han er heldigvis en ret stabil type, men det er svært at se ham vinde lige så meget, som han gjorde hos Deceuninck. Guillaume Martin er i fremgang, men hans svage enkeltstart lægger store begrænsninger på pointhøsten i etapeløb. Jesus Herrada kører brølstærkt, men har sine begrænsninger i etapeløbene, og Christophe Laporte har haft det svært på det seneste. Det er lidt for meget Vivianis hold.

Axelgaards analyse efter sæsonen:
Det var lidt for meget Vivianis hold, men det endte med lidt for meget at være Martins hold. At italieneren ville få svært ved at vinde lige så meget som på Deceuninck skulle ende som en mild underdrivelse, når han som en af sæsonens allerstørste skuffelser endte med at vinde ingenting. Til gengæld fik Martin et gennembrud, man ikke kunne have drømt om, med en 3. plads i Dauphiné, en pæn - men formmæssigt mistimet Tour - og en smuk og aggressiv Vuelta, der alt sammen rakte til en 18. plads på den individuelle rangliste. Desværre var han ret alene i et år, hvor heller ikke Jesus Herrada fandt sit niveau, Simone Consonni var reduceret til lead-out man, Nicolas Edet var hæmmet af styrt, og en velkørende Anthony Perez styrtede ud af Touren. Et lyspunkt var genfødseln af Dimitri Claeys i klassikerne, men at Martin er eneste mand i ranglistens top 100 siger lidt om den ensidighed, der helt naturligt førte til den varslede placering i bunden.

18. NTT Pro Cycling (Axelgaards gæt: Nr. 19)

Axelgaards analyse inden sæsonen:
Det kunne ligne endnu en sidsteplads. Finder Michael Valgren, Giacomo Nizzolo, Roman Kreuziger, Victor Campenaerts og Louis Meintjes alle niveauet, er der egentlig masser af potentiale, men det er svært at være alt for optimistisk, da kun Valgren og Nizzolo viste tegn på opblomstring i løbet af 2019, mens Campenaerts skal bryde en negativ trend for holdet. De er også alt for svage i etapeløbssammenhæng, særligt nu hvor Louis Meintjes fortsat intet leverer.

Axelgaards analyse efter sæsonen:
Sidstepladsen blev undgået, men det var også det mest positive i endnu en trist sæson, hvor man undrer sig over, hvor lidt så mange store navne kan levere. Lyspunktet var naturligvis Giacomo Nizzolo, der kørte som en motorcykel på begge sider af pausen, men fik ødelagt den vigtigste del af sin sæson af det knæ, som har martret store dele af karrieren. En anden opmuntring kom fra Ben O’Connors genfødsel, Domencio Pozzovivos pludselig opblomstring og lovende takter fra Gino Mäder, men derudover var det trist. Michael Valgrens VM-momentum varede ikke længe, Victor Campenaerts var ikke ved fordums styrke, Louis Meintjes’ comeback udeblev, og tidligere pointmaskiner som Edvald Boasson Hagen, Max Walscheid, Carlos Barbero og Ryan Gibbons leverede nærmest intet. Mest kedeligt var det at se det totale kollaps fra Roman Kreuziger og Enrico Gasparotto. Tendensen til, at NTT-ryttere underpræsterer, holder stadig, og havde Nizzolo ikke fået en drømmestart, der på få måneder var nok til at sikre ham en top 25 på den individuelle rangliste, var det blevet til endnu en sidsteplads.

19. Israel Start-Up Nation (Axelgaards gæt: Nr. 17)

Axelgaards analyse inden sæsonen:
Holdet er stadig et af de svageste på WorldTouren, men præsterer alle kaptajnerne, dækker de både Ardennerne og Touren med Dan Martin og brostenene med Nils Politt. Ben Hermans skal vise, at han også kan præstere i større løb, og så må man håbe, at holdets mange sprintere, hvoraf ingen dog kan ventes at tage mange sejre, kan få det til at fungere.

Axelgaards analyse efter sæsonen:
Det blev israelerne, der tabte kampen om sidstepladsen blandt de tre åbenlyst svageste hold - Cofidis og NTT er de andre - og det skete efter et år, der meget fit matcher det, vi så hos de to rivaler, nemlig et år, hvor kun én rytter leverede. Hos NTT var det Nizzolo, hos Cofidis var det Martin, og hos Israel Start-Up Nation var det en anden Martin, nemlig Dan. Irerens Vuelta med samlet 4. plads og en etapesejr var årets klare højdepunkt, og man kan kun ærgre sig over, at hans styrt i Dauphiné betød, at han fik for lidt ud af Ardennerne og den franske grand tour (selvom det formentlig hjalp ham med at bevare friskheden til Vueltaen). Til gengæld fejlede alt andet. Nils Politt var en anonym skygge af sig selv i klassikerne, og i lyset af hans form tydede intet på, at aflysningen af hans elskede Paris-Roubaix var noget stort tab. Ben Hermans styrtede i Touren, men fandt heller aldrig melodien, og blandt holdets mange sprintere var det kun Rudy Barbier, der leverede, selvom det ikke omsatte sig i mange point. Lovende fol som Krists Neilands, James Piccoli og Matteo Badilatti viste ikke meget, og Daniel Navarro ligner en pensionsmoden herre. Kampen om at undgå sidstepladsen endte stort set som en kamp mellem Giacomo Nizzolo samt Guillaume og Dan Martin. Individuelt blev franskmanden nr. 18, italieneren nr. 24 og ireren nr. 29, og det forklarer meget godt, hvorfor bundplaceringerne faldt ud, som de gjorde.

Samlet konklusion

Jeg er egentlig ret forundret over, hvor præcist mit gæt rammer. Sæsonen har på alle måder været anderledes end ventet, og aflysningen af de mange etapeløb og klassikere har skabt en anderledes sæson, hvor grand tours har været vægtet højere end normalt, og hvor uheld af gode grunde grundet den korte sæson har været betydeligt mere afgørende, end de ville være i et helt år. Det fortæller vel meget godt historien om, at en verdensrangliste først og fremmest vindes via bredden, og det er netop de brede hold, der kan kompensere dels for ændringer i kalenderen, dels for de mange skader, som også de bedste hold blev ramt af

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Med små nuancer i placeringerne er min top 10 næsten korrekt, men den store fejl er naturligvis min gigantiske undervurdering af Sunweb, der må kaldes sæsonens store overraskelse. Det er lidt paradoksalt, at det kommer efter en skidt sæson og et farvel til holdets absolut største stjerne, der end ikke har fundet en bare nogenlunde erstatning. 2020 blev til gengæld året, hvor alle de store navne præsterede, og hvor talenterne, særligt Marc Hirschi og Jai Hindley, slog igennem, og deres topplacering viser, at man med en relativt smal trup faktisk godt kan blande sig i topstriden, hvis blot der leveres over hele linjen.

Den nedre del af stillingen rammer jeg også pænt, men der er vel to hold, jeg overvurderer, nemlig Movistar og Lotto Soudal - og det endda selvom jeg næsten ikke kunne have dæmpet forventningerne til spanierne mere, end jeg gjorde. Begge blev dog også hårdt ramt af omstændighederne - Movistar i kraft af de mange aflysninger af etapeløb og Lotto Soudal af de mange skader - men dermed bliver de også billedet på, hvor sårbare trupper kan være, hvis de mangler bredde - præcis som Sunweb var det i 2019.

Samlet set er summen af fejl i placeringsgæt 34. Heraf kommer langt de fleste i form af forskydninger på 1 eller 2 placeringer, men den gigantiske fejlvurdering af Sunweb bliver dyr med i alt 11 ”forkerte” placeringspoint. Hermed er handsken kastet til et 2021, hvor udfordringen for mig selv bliver at gøre det endnu bedre - og for jer brugere at se, hvor meget bedre end en score på 34 I kan gøre det. Artiklen her vil derfor i januar 2021 blive fulgt op ad en forudsigelse af 2021, når engang jeg har bragt alle holdoptakterne, hvor jeg analyserer de enkelte holds trupper frem mod det kommende år.