Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Ackerman tager sin anden Giro-sejr

15. maj 2019 17:41Foto: BORA-hansgrohe - BettiniPhoto/SC Creative Cycling

På en 140 kilometer lang etape, der var voldsomt præget af regn, tog den tyske mester Pascal Ackermann sin anden etapesejr i Giro d'Italia. Etapen var undervejs blevet forkortet grundet vejret.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Bora-hansgrohe havde nået deres mål, da Pascal Ackermann tog en sejr på Giroens anden etape. Nu har holdet fordoblet antallet af etapesejre.

 

På en etape, hvor tiden blev stoppet for samtlige ryttere, da de krydsede målstregen første gang med ni kilometer igen, løb den tyske mester Pascal Ackermann med sejren foran UAE's Fernando Gaviria.

 

Det var voldsomt regnvejr, der var skyld i den lidt kuriøse afslutning på dagens etape, hvor størstedelen af feltet ved første passage af målstregen overlod scenen helt og aldeles til sprinterholdene.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Det takkede specielt Pascal Ackermann og Bora-hansgrohe for ved at tage deres anden etapesejr i løbet. På mærkværdig vis så det faktisk ud til, at Ackermann som den eneste sprinter havde smidt regnjakken frem mod målstregen.

 

Om det var på grund af den manglende regnjakke, får vi sikkert adrig at vide, men i hvert fald var det med blot en halv hjulslængde, at tyskeren slog colombianske Fernando Gaviria på målstregen.

 

Groupama-FDJ's Arnaud Demare blev treer på etapen, som måske mest vil blive husket for, at forhåndsfavoritten Tom Dumoulin valgte at stå af.

 

Med den lidt specielle afslutning skete der ingen forskydninger i det samlede klassement, og Primoz Roglic er derfor stadig at finde i løbets førertrøje. Det er i øvrigt første gang i 16 år, at en rytter har den lyserøde førertrøje i løbets første fem etaper.

 

Etapereferat:

Det var en særdeles regnvåd Castelli Romani-park lidt sydøst for Rom, der ved 14-tiden bød de tilbageværende 172 ryttere velkommen til start på Giro d’Italias femte etape.

 

Knapt var rytterne blevet våde af det silende regn, inden det stod klart for Tom Dumoulin, at de skader, han pådrog ved sit styrt på gårsdagens etape, var for voldsomme til, at han kunne forsætte. Dermed blev det italienske etapeløb en af de absolut største forhåndsfavoritter fattigere.

 

Også Bahrain-Meridas Kristijan Koren er ude af løbet. Kroaten er én af de fire ryttere, som østrigske myndigheder har fundet beviser mod i den såkaldet ’åreladningssag’, og af den årsag stillede han ikke til start på dagens etape.

 

I samme moment løbsdirektøren flagede den neutrale start af, blev der angrebet. Enrico Barbin, Ummbert Orsini (begge Bardiani), Giulio Ciccone (Trek-Segafredo), Ivan Santaromita (Nippo Vini Fantini), Louis Verveake (Sunweb) & Miguel Florez (Adroni) stak afsted.

 

Ingen så ud til at have problemer med de seks ryttere, og de fik derfor lov at danne dagens udbrud. Efter de første syv kilometer havde sekstetten skabt sig et forspring på lidt over et minut, men Jumbo-Visma  så ikke ud til at ville tage nogen chancer, og udbruddet øgede kun langsomt.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Om det var Jumbo-Vismas kontrolleren eller ej, vides ikke, men i hvert fald så Giulio Ciccone ud til at have fortrudt sin medvirken til udbruddet, og efter blot 22 kilometer, lod han sig falde tilbage til feltet.

 

Da udbruddet kort efter nåede dagens anden stigning, Rocca di Papa, som vel bedst kan oversættes til ’Pavens sten/klippe’, var det med et forspring på lige godt to minutter til feltet.

 

Bora-hansgrohe og Deceuninck- Quick Step satte begge en mand frem for at hjælpe Jumbo-Visma i feltets front, og langsomt men sikkert dalede udbruddets forspring, således at det med med 95 kilometer til mål igen nærmede sig et enkelt minut.

 

Viviani og Demare går ikke efter point

Med 88 kilometer igen kom dagens første spurt, og selvom udbryderne var fuldstændig ligeglade med den, var viste Pascal Ackermann, at han sagtens kunne bruge lidt ekstra point, og fuldstændig uden konkurrence fra hverken Elia Viviani eller Arnaud Demare tog han derfor sjettepladsen. Viviani fik en straf på 50 point efter tredje etape, og italieneren ser ikke længere ud til at gå efter pointtrøjen.

 

I takt med at feltet langsomt lettede foden fra gaspedalen offentliggjorde Lotto Soudal via deres twitter-account, at Jelle Vanendert var den syvende rytter til at trække sig fra løbet, da han eftersigende døjede med betændelse i sit ene knæ.

 

Sprinterholdene så ud til at være fint tilfredse med løbets gang, og udbruddets forspring fik derfor lov at ligge stabilt på cirka halvandet minut.

 

Etapen afkortes

Med 65 kilometer tilbage af etapen havde man flere gange set ryttere være et smut forbi løbsdirektørens bil, og samtidig begyndte de sociale medier at svirre med rygter om, at etapen ville blive afkortet på grund af de våde og dermed glatte veje.

 

Kort efter blev det offentliggjort fra arrangørernes side, at tiden ville blive stoppet, når rytterne kørte over målstregen første gang. Herefter ventede en ni kilometer lang rundstrækning i byen Terracina, hvor de, der havde lyst til at køre om etapesejren, kunne gøre det, mens klassementsfolkene kunne undlade at satse unødigt for at undgå tidstab.

 

Med godt 50 kilometer igen skulle udbruddet over dagens eneste kategoriserede stigning, og det fik Louis Vervaeke til at sætte pres på i femmandsgruppen. Alene over toppen besluttede den belgiske Sunweb-rytter at fortsætte på egen hånd, og han havde således lidt over halvandet minut til feltet.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Med 35 kilometer igen var Vervaekes forspring kun blevet reduceret en smule, og samtidig blev hans tidligere udbrudskammerater opslugt af feltet, der blev ført an af UAE, Bora og Deceuninck.

 

Den 25-årige belgier kæmpede en brav kamp på det, der bestemt ikke lignede en almindelig syditaliensk maj-dag. Regnen var på dette tidspunkt stilnet en smule af, men vejene var stadig plaskvåde i udkanten af målbyen Terracina, og i det hele taget var det bare en rigtig gråvejrsdag i den italienske ferieby.

 

Grå har tankerne hos Louis Vervaeke sikkert også været, da han med 22 kilometer igen måtte sande, at det ikke ville blive til etapesejre i dag.

 

Samlet over stregen

Frem mod målstregen, hvor tiden altså ville blive stoppet, intensiveredes positionskampen blandt sprinterholdene, og selvom regnen nu igen stod til både højre og venstre, var der endnu ingen panik på de bredde veje.

 

Med ni kilometer igen passerede et samlet felt målstregen med Primoz Roglic i andenposition, og dermed stod det klart, at ingen ryttere ville lide et tidstab på dagens etape.

 

Herefter lod over halvdelen af feltet sig forudsigeligt falde tilbage, og scenen var dermed overladt helt og aldeles til løbets sprintere og deres hold.

 

Frem mod målstregen

Så galdt det etapesejren, og lidt overraskende var det Israel Cycling Academy, der førte feltet an for deres sprinter Davide Cimolai. Med lige godt 2,5 kilometer igen fragtede danske Mikkel Honoré dog Elia Viviani frem, og italieneren så ud til at være sulten.

 

På opløbsstræningen var det en CCC-rytter, der førte an for Jakub Mareczko, med ved flamme rouge overtog Sénéchal for Viviani, og det så ud til, at den italienske mester kunne få sin revanche.

 

Men da Fabio Sabatini åbnede spurten for Viviani, gik både Fernando Gaviria og Pascal Ackermann let forbi, og fra front så det ud til, at Gaviria ville tage sejren. Pascal Ackermann havde dog ingenlunde tænkt sig at trække sig, og på de sidste meter fik han sneget sig forbi colombianeren, og med mindre end en halv hjullængde tog tyskeren sin anden etapesejr i løbet.

DEL
INFO
Pascal Ackermann
Nyheder
UAE Team Emirates
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?