Alex Pedersen var overrasket, da Linda Villumsen tidligere på ugen blev kåret som årets rytter. Han syntes dog, at det var fortjent, og han havde også selv stemt på Linda som etter og Michael Rasmussen som toer. Dette selvom han syntes, at det havde været utroligt svært at sammenligne
Tour de France for herrer med Tour de France for kvinder. Men ligesom landstræner, Lars Bonde, tror Alex Pedersen også kun, at dette er starten på noget stort for kvinderne.
”Jeg håber jo, at den opblomstring der startede for to/tre år siden, at den bliver ved. Vi satser jo stærkt i Dansk Cykle Union (DCU) på, at kvinderne ikke alene ved
OL 2008 men også i 2012 laver resultater. Men alt andet end lige kan man kun håbe, at dette giver et større fokus fra medierne. Men lad os da håbe at dette sætter endnu mere gang i kvindecyklingen i Danmark,” udtaler Alex Pedersen til Feltet.dk
DCU arbejder i øjeblikket hårdt for, at de succesrige danske kvinder får nogle bedre forhold. ”Noget af det jeg ved, at Lars Bonde og Jesper Worre arbejder hårdt med, er, at vi kan være sikker på, at kvinderne også får nogle gode forhold, da de dog om muligt har endnu dårligere forhold end mange af herrerne. Nu kommer Mie og Trine, ned og kører på Flexpoint, Linda er klar for T-Mobile og derudover har vi en lille håndfuld piger nede i Italien. Det er en drøm for mig, at vi kunne få dem til at køre på et rent kvindehold.” At lave et rent dansk hold er ifølge Alex Pedersen, også noget DCU arbejder med, og har som et mål.
Hvis man inden for en overskuelig årrække kunne samle de danske kvinder, vil man til den tid have et verdensklasse hold, og der skal ikke så mange penge til, for at få det til at lykkes. ”Det koster ikke lige så meget som et U23 hold for herrerne. Det man skal tilbyde dem, er, at alt det uden om cyklerne, træningsfaciliteter osv. skal være rigtig godt,” slutter Alex Pedersen af med.