Armstrongs offer: Vi tabte alle sammen

Den dengang 33-årige Domina Vacanze rytter Filippo Simeoni havde begået den store dumhed at træde feltets ”patron”, Lance Armstrong, over tæerne ved at vidne mod Armstrongs læge Michele Ferrari, og nu skulle italieneren have kærligheden at føle. Mange kender historien: Både Simeoni og Armstrong indhentede udbruddet, og amerikaneren tilbød at lade sig falde tilbage til feltet, mod at resten af gruppen tvang Simeoni til at gøre det samme. Da det var sket, blev Filippo Simeoni i utvetydige termer belært om, at han var en færdig mand i professionel cykelsport og lige så godt kunne stige af, opgive karrieren og tage hjem og visne i sofaen.

Filippo Simeoni er nu 44 år gammel og ejer sammen med sin svoger en mindre bar. Og fornylig blev han af Repubblica.it inviteret i biografen for at se Stephen Frears film ”The Program” om Amstrongs karriere.

”Jeg var nysgerrig. Jeg levede jo i den tid som professionel. Det er en forfærdende film, men den er tro mod, hvad der skete på mange hold dengang. Det er historien om, hvordan dem, der havde flest penge og den bedste teknologi og kunne købe den bedste doping, vandt alle løbene. Man ser også klart, hvordan UCI beskyttede Armstrong. Vi kunne ikke engang køre lige op med hans hjælperyttere. Før epo, tog man præstationsfremmende stoffer for bare at kunne følge med. Efter epo var det ren resignation over hele linjen i alle grand tours. Og blodtransfusioner var en luksus kun for de få”, fortæller Simeoni i interviewet.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Det var helt uhørt, at den førende og dominerende rytter i Tour de France, foretog et træk af den karakter, og ingen tidligere patrons som fx Merckx, Hinault, Anquetil eller Coppi ville nogensinde have gjort det. Og det kom da også til at give bagslag for den texanske rytter, da folk begyndte at undre sig over, hvorfor han mon havde brug for at ydmyge en lille hjælperytter på en så grusom måde.

Filippo Simeoni brugte selv de forbudte stoffer i starten af karrieren men fortrød og tilstod, hvilket indbragte ham en karantæne på ni måneder, hvorefter han vidnede mod Ferrari og kørte rent resten af karrieren.

”Jeg gjorde nøjagtig det samme som mange, hvis ikke alle, i feltet gjorde. Vi betragtede epo som medicin og ikke som doping. Vi så det som terapi og tænkte heller ikke over de farer, der var forbundet med det.  Men da jeg vendte tilbage efter karantænen, var jeg blevet en paria. Eller en spion, der bed den hånd, der fodrede mig. Jeg blev skældt ud af de andre italienske ryttere som fx Guerini, Nardello og Pozzato. De to første har senere sagt undskyld, men jeg har aldrig hørt fra Pozzato”.

”Jeg har brugt 29 år af mit liv på cykelsport, og jeg gav mere, end jeg fik. Men jeg fik minderne, drømmene og smerten. Det formede min personlighed, og jeg rejste verden rundt. Jeg kunne måske have kørt, til jeg var 40, men jeg var mentalt færdig. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg vidnede. Jeg var nødt til at gøre det. Jeg har ikke noget mod Armstrong men mere imod dem, der stod ude i kulisserne, og lod ham gøre, det han gjorde. Nu tager jeg rundt på skoler og viser en dvd med scener fra min karriere og fortæller de unge om de vigtige ting i livet. Hvis de spørger mig, om cykelsporten er renere nu, så siger jeg ja. Men hvor ren er den egentlig? Jeg ser det kun på tv. Nu har jeg et lille cykelhold for drenge op til 13 år, hvor min ældste søn også kører. Det er min cykling. Og jeg opfordrer dem til at drømme. De kan altid stoppe, hvis det ikke lykkes”.

”Jeg er ikke glad for de ting, der nu er sket for Armstrong. I denne historie er der ingen vindere. Vi tabte alle sammen”, slutter Simeoni trist.