Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Bak Klaris fik "meget fart for pengene" - men topplacering kan blive en ulempe

Bak Klaris fik "meget fart for pengene" - men topplacering kan blive en ulempe

15. april 2023 14:31Foto: Restaurant Suri - Carl Ras

Magnus Bak Klaris fik en strålende start på Demin Cuppen 2023.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Magnus Bak Klaris gav sig selv en rigtig god start på Demin Cuppen, da han i dag sluttede treer på enkeltstarten ved Skælskør.

 

Restaurant Suri - Carl Ras-rytteren gennemførte de 25,3 kilometer på 30:25, hvilket var foreløbigt bedste tid. Kun holdkammeraten Gustav Wang og Martin Toft skulle ende med at slå den.

 

”Jeg synes, at det gik godt. Jeg var spændt på i dag, fordi jeg ikke har kørt så meget på enkeltstartscyklen. Det er første enkeltstart i Danmark, så man skal lige finde ud af, hvor man står henne. Men jeg synes, at det gik godt,” fortalte Bak Klaris til Feltet.dk umiddelbart efter præmieoverrækkelsen.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

”Jeg kom ind i en god rytme. Der var en del sving derude og en del dårlig vej, men jeg kom egentlig godt rundt om det. Jeg prøvede at bruge mine watt fornuftigt. Lidt mere i modvind og lidt mere på bakkerne. Det kom jeg okay igennem. Jeg ved ikke, om jeg kørte vanvittigt mange gennemsnitswatt, men jeg tror, at jeg fik meget fart for pengene. Jeg er meget, meget tilfreds med min tid. Det var dejligt.”

 

Bak Klaris har i de seneste to sæsoner været blandt de største profiler på kontinentalholdet fra Holbæk. Alligevel var han i dag til stede i Skælskør, og ikke ved det hollandske UCI-løb Arno Wallaard Memorial, som syv af holdkammeraterne kører.

 

”Jeg er her i dag, fordi jeg gerne ville give det et skud på enkeltstartscyklen. Jeg har kørt nogle gode enkeltstarter hist og her, men nogle gange også faldet lidt igennem. Så havde jeg en tro på, at når jeg har en af mine gode dage, så kan jeg køre en god enkeltstart. Så det ville jeg gerne,” forklarede Bak Klaris, som har yderligere en årsag til at blive hjemme.

 

”Jeg har forholdsvist travlt med mit speciale, som jeg skal aflevere her den 22. maj. Det passer mig fint nok ikke at skulle frem og tilbage fra Holland. Jeg prøver at skære lidt unødig rejsetid fra og køre de fleste løb i Danmark, indtil jeg har fået afleveret mit speciale.”

 

Dagens podie. Foto: Feltet.dk.

 

På enkeltstarten vandt den 27-årige i 2013 sølv ved junior-DM, og i 2018 blev han nummer syv i U23-klassen. Ikke desto mindre er det kun fåtallet af hans topplaceringer i UCI-regi, der er kommet i kampen mod uret.

 

”Jeg synes, at det er en sjov disciplin, og jeg ville egentlig gerne gøre mere ud af det, men jeg synes, at det er svært, fordi det er så dyrt, hvis du vil være den allerbedste i Danmark. Der er nogen, der enten går lidt mere op i det end mig eller er villige til at bruge lidt flere penge end mig. Det er lidt synd.”

 

”Nogle gange har jeg det lidt ambivalent. Nogle gange tænker jeg, at vi skulle køre på landevejscykler, og nogle gange tænker jeg, at det er meget sjovt. Når det går godt, så er det meget fedt, og når det går dårligt, tænker man, at det er, fordi de andre har bedre udstyr,” siger Bak Klaris med et smil.

 

Tredjepladsen gav ikke blot Suri-rytteren en tur på podiet, men også 18 point og dermed et tidligt forspring til langt hovedparten af konkurrenterne i den samlede stilling.

 

Læs også
Ingen slinger i valsen: De Lie gør comeback med sejr

 

"Så er det noget pis at ligge til"

Demin Cuppen har i alt fem afdelinger, hvoraf de fire resterende alle er linjeløb. Det første linjeløb køres i morgen over syv omgange af selvsamme rundstrækning som i dag.

 

”Jeg tænker ikke, at det (forspringet, red.) betyder så forfærdeligt meget. Det bliver de næste afdelinger, som bliver afgørende. Der er mange, som ikke har været til start i dag.”

 

”Jeg tror, at vi kommer til at køre afdelingen i morgen som en ny dag. Vi tænker ikke så meget på klassementet. Selvfølgelig kan det være, at jeg og Gustav får en mere fri rolle. Vi skal nok ikke ofres. Men jeg tror ikke, at de andre bare kommer til at køre som hjælperyttere for os.”

 

I det flade Danmark har Bak Klaris den udfordring, at han ikke er blandt de hurtigste afsluttere. Med de mange point i banken fra start øjner han gengæld nu en potentiel chance for, at en sekundær topplacering i visse tilfælde kan være rigeligt.

 

Bak Klaris er naturligvis blandt de startende, når der i morgen skal køres 177 kilometer linjeløb - med i alt 10, inklusive fire fra Arno Wallaard Memorial-truppen, ryttere fra Restaurant Suri - Carl Ras.

 

”Jeg vil prøve at holde mig til og se, hvor langt jeg kan komme. Men det kan også være, at vi kan få nogle af dem, der har været i Holland, på forkant og køre løbet forfra,” fortæller Bak Klaris og begrunder:

 

”Nogle gange kan det også blive et låst cykelløb, når man ligger til. Så sidder alle dem, der ligger til, og lukker hinanden, og dem, der ikke gør, får bare lov at køre. Så er det noget pis at ligge til. Så det må vi se.”

 

Kan du sætte nogle flere ord på, hvordan du ser frem til i morgen?

 

”Jeg tror, at det bliver et sindssygt hårdt cykelløb. Det har været nogle hårde cykelløb i Danmark indtil videre. Der har været hård kamp. Men i Demin Cuppen stepper man et niveau op. På en måde er det lidt vigtigere end et almindeligt A-løb for alle holdene.”

 

Læs også
Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

 

”Så jeg tror, at vi vil se konti-holdene være super klar og virkelig motiverede. Vi vil kæmpe til det sidste i morgen. Jeg håber, at det falder ud til vores fordel, men der er mange gode til start. Så vi skal spænde skoene for at være med.”

 

Bak Klaris var 30 sekunder dårligere end Wang og 25 dårligere end Toft.

 

Du kan her læse om 1. afdeling minut for minut. Og husk, at du her på Feltet.dk kan følge søndagens ræs direkte fra start til slut. Vi begynder ved 11-tiden.

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?