Bastian Emil forstod den flamske passion på en bar med Tom Boonen

Flandern Rundt står for døren denne søndag, når den flamske cykelsymfoni når sit absolutte crescendo.

Bastian Emil Goldschmidt, der efterhånden er kendt som en af dansk cykelsports største nostalgikere og observatører, ser med stor fornøjelse frem til den flamske cykelfest, hvor han selv vil være tilstede.

Men hvad er det ved Flandern, de brostensbelagte strækninger og ikke mindst det flamske cykelpublikum, der er så unikt?

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Ifølge Bastian Emil skyldes det lige så meget det publikum, der står langs vejene og på de små torve, som det skyldes rytterne.

”Mit indtryk er, det er den mest passionerede cykeltradition i Europa, og der hvor der er den bredeste tiltrækningskraft imod rytterne fra publikum,” fortæller Bastian Emil

Den tiltrækningskraft har han mærket på egen krop i fjor, hvor den flamske fascination af deres helte udspillede sig for øjnene af ham.

”Jeg kan huske, da jeg var til VM i Leuven, hvor jeg møder Tom Boonen på en bar efter linjeløbet, og vi sidder og snakker sammen i et kvarter, før der er nogen, der ser Boonen igennem vinduet på baren. Så går der en håndfuld minutter, før det vælter ind med folk, der skal have billeder og autografer af Tom. Der stod folk i kø for at tage billeder af ham, og til sidst måtte han rejse sig op og sige, at nu skulle han videre,” fortæller Bastian Emil og fortsætter.

”Bagefter tænkte jeg over, at jeg ikke kunne forestille mig, hvilken person fra Danmark jeg skulle være sammen med ud over måske Dronningen eller Kronprins Frederik, hvor det ville skabe det postyr, at man sidder på en bar en søndag aften,” fortæller han med fascination i stemmen.

Et andet eksempel fra hans besøg i Flandern sidste år var da Bastian Emil sammen med Brian Holm sad sammen med dennes flamske sportsdirektørkollega Wilfried Peeters på en udendørs beværtning.

Efter at bordet havde været højlydte i et stykke tid, ser han en politipatrulje komme hen imod dem, og bedst som han tænkte det værste, skete der noget ganske uventet.

”Politipatruljen kommer hen til bordet, og jeg tænkte ”Åh nej, har vi råbt for meget?”. Så ville de bare snakke med Wilfried [Peeters] om løbet, og hvordan Quick-Step-rytterne havde forberedt sig. De skulle også have et gruppebillede med ham. Cykling gennemsyrer det så meget, at selv politipatruljen tænker på løbene dernede,” fortæller han grinende.

En stjernekult omkring brutale cykelløb

Italien er kendt for at dyrke deres helte, hvor man blandt andet kan se, hvordan respekten for en mand som Marco Pantani fortsat er enorm.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Men cykelrytterens plads i det flamske samfund tager alligevel et nøk yderligere op på helteskalaen, hvor en helt normal familie kan gå til yderligheder for at få en cykelrytter i familien.

”Det er en stjernekult, de dyrker rytterne i. Jeg var vild med, da jeg fik at vide, det ikke er unormalt, at en familie betaler et cykelhold for at få deres barn på det, så de kan sige, de er i familie med en cykelrytter, for det er der så meget prestige i at have. Det synes jeg er ret fantastisk,”

Artiklen fortsætter under billedet 

Greg van Avermaet og hans udtryk på cyklen er billedet på de flamske klassikere ifølge Bastian Emil. Foto: A.S.O. / Pauline Ballet

Løbene i sig selv er dog langtfra så smukke og glatte som en cykelrytters ben. Tværtimod er der her tale om et andet udtryk, end det vi for eksempel ser i det smukke monument Milano-Sanremo.

”En af kvaliteterne ved brostensklassikerne er det så anderledes æstetiske udtryk, de har, og den helt anden fortælling om menneskets strid de vil fortælle om i det barske landskab. Det er virkelig udtrykket af det arbejdsomme slid. Det er derfor, det har så bred appel."

Spurgt ind til hvilke ryttere der så karakteriserer dette barske terræn og de slidsomme løb, bliver der fremhævet to eksempler fra nutiden af Eurosport-eksperten.

”Philippe Gilbert er et rigtig godt eksempel på den rytter, der definerer klassikerne. Nu er han så fra Vallonien. Men det her barske, bidske udtryk. Han frasiger sig al smerte, Jeg kan huske, da han væltede i Tour de France og brækkede knæskallen, men kørte 40 kilometer alligevel.”

”Jeg synes også Greg van Avermaet og hans udtryk passer perfekt ind i fortællingen om de her flamske klassikere. Det er ekstremt vejrbidt og virkelig udtryksfuldt. Det er ikke drenget, men mere som hos slidte mænd, der har arbejdet hårdt,” fortæller han velovervejet.

Håber at føle sig som et barn igen på Kwaremont

Denne weekend vil Bastian Emil Goldschmidt være at finde langs de flamske landeveje ved dette års Flandern Rundt, når han tager turen derned for at opleve løbet.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Spurgt ind til hvad han mest ser frem til, falder svaret prompte.

”Jeg glæder mig mest til at se rytterne. Det er ligesom at være et barn. Man vil gerne tæt på sine helte, og det er svært i cykelsporten. Det kræver en rejse, og man skal ud på landet og stå på en vej i mange timer, inden de så kommer forbi. Jeg glæder mig til at se Asgreen, Van der Poel og Van Aert,” fortæller han.

Sidste år under Paris-Roubaix blev Bastian Emil fanget på TV-transmissionen hoppende og hujende bjergtaget af rytternes passeren igennem Arenberg-skoven midt imellem styrt og væddeløb.

Den samme følelse håber han på at opleve i år i Flandern Rundt, og på falderebet slipper vi naturligvis ikke for en finere kulturel referrence.

”Jeg kan huske fra Paolo Sorrentinos film ’Den Store Skønhed’, der har hovedpersonen - som er forfatter - en samtale med sin redaktør, hvor redaktøren siger til ham: ”Noget af det fineste, et andet menneske kan få en til at føle, er at føle sig som et barn igen”. Det kan jeg enormt godt lide, for det er ren væren, hvor man bare er tilstede og oplever, det der sker, og ikke tænker på jeg’et. Det er en ekstase. Jeg håber, det samme sker for mig i år på Kwaremont,” fortæller han afsluttende.

Hvis alt går vel, håber vi på Feltet.dk at kunne bringe en reportage med Bastian Emil Goldschmidt fra weekendens Flandern Rundt, der køres søndag den 3. april.