Besøg på cykelmuseum i Belgien

nullCykelsport handler primært om penge og de helt aktuelle begivenheder. Men heldigvis er der også steder, hvor der er plads til cykelsportens historie og traditioner, til at stoppe op og reflektere over den tid der var engang, og genkende nutiden i fortiden. Ét af de steder er det nationale cykelmuseum i Roeselare i det sydvestlige Belgien.



Roeselare ligger i Vestflandern ca. 15 kilometer nord for den franske grænse og har omkring 55.000 indbyggere. Mange danske øl entusiaster kender sikkert byens lokale bryggeri, Rodenbach, hvis mest kendte øl, Rodenbach Grand Cru, forhandles på førende vandingssteder i Danmark. Men det var nu ikke for at drikke øl, at vores tur gik til Roeselare i denne omgang - men derimod for at besøge ét af Belgiens to cykelmuseer: Het Nationaal Wielermuseum.

Samlingen havde eksisteret en del år, før den fik status af rigtigt museum og samtidig også fik sin egen bygning i en renoveret brandstation på Polenplein i Roeselare, hvor museet officielt blev åbnet i marts 1998. Museet består grundlæggende af en forhal, stueetagen og 1. sal.

Det første man lægger mærke til i forhallen er Lance Armstrongs enkelstartscykel fra 2005 sæsonen, der meget passende har fået selskab af Jan Ullrichs ditto fra 2004. Lance har også bidraget med en gul førertrøje med en noget kryptisk påskrift. Gad vide, hvem denne Jean Marc er? Og navnlig - hvad mon det var hans far skulle ”fixe” ved L’Alpe d’Huez?





Museumsdirektøren var en venlig mand, der kiggede noget mistroisk på mit helt autentiske pressekort men endte med at give mig lov til at fotografere og minsandten også slap resten af familien gratis ind i de hellige haller.

I Odile Defraye salen handler det om cyklens udvikling. Lige fra Leonardo da Vincis første tegninger (omkring 1500) og videre til løbecyklen (ca. 1760), velocipederne, de første cykler med kædetræk (ca. 1865), John Dunlops luftfyldte gummislange (fra 1888) og helt frem til den moderne cykel. I salen kan man også se budcykler, invalidecykler og børnecykler.

Odile Defraye vandt Tour de France i 1912 og var den første belgier øverst på podiet. Han blev født i Rumbeke, der ligger ganske få kilometer fra Roeselare.

Den imponerende samling af cykler bliver krydret med en masse små sjove cykelrelaterede sager som fx et gammelt cykelbrætspil, specialøl til cyklister (wielrijder’s bier - står den slags ikke på dopinglisten?) og brostenschokolade delikat tilsmagt med cikorie (yuk).



På 1. sal - opkaldt efter Jean-Pierre Monseré, verdensmesteren på landevej i 1970 - fandt vi en noget mere tidssvarende udstilling. Johan Museeuw har doneret de vigtigste af sine trofæer, så man kan se en større samling pokaler samt hans Colnago, som han i 1998 vandt Flandern Rundt på. I en glasmontre står den Merckx cykel, som hjalp ham til den tredje sejr i Paris-Roubaix i 2002. Man kan også se Ernesto Colnagos første ramme fra 1973, og endelig har mange ryttere doneret diverse trøjer som fx Jakob Piil, der er repræsenteret med den gule trøje fra Post Danmark Rundt i 2002.



Belgieren Jean-Pierre Monseré blev født i Roeselare og var et af cykelsportens allerstørste talenter. I 1969 blev han nr. 2 ved amatørernes VM - kun slået af danske Leif Mortensen. Ikke længe efter - da begge var blevet professionelle - vandt han Giro De Lombardia og ved de professionelles verdensmesterskab byttede han og Leif Mortensen pladser, så Monseré blev i en alder af 22 år den yngste professionelle verdensmester nogensinde, hvilket han stadig er. Jean-Pierre Monseré døde desværre året efter i marts 1971 efter et frontalt sammenstød med en bil under løbet GP Retie, og hans enorme potentiale blev aldrig udfoldet. I løbet af den korte karriere opnåede han alligevel 32 sejre.

Nu var jeg så nået til det tidspunkt, hvor jeg gerne ville have fat i museets berømte kustode Freddy Maertens. Manden der deltog i Tour de France tre gange og vandt den grønne pointtrøje alle tre gange - samt i alt 16 etapesejre. Han har også vundet verdensmesterskabet på landevej i 1976 og 1981. I alt står han for ca. 150 professionelle sejre, deriblandt også Gent-Wevelgem, 4 dage ved Dunkerque, Amstel Gold Race, Meisterschaft von Zürich, Het Volk, Paris-Nice m.m.



Ugen før jeg kom til Roeselare, var jeg i Frankrig til Tour de France og boede i en meget lille søvnig landsby ca. 65 km sydøst for Paris. Ikke langt derfra lå en anden mindre landsby ved navn Voisin, og byen fejrede denne sommer 100 året for et af bysbørnes sejr i Tour de France - nemlig René Pottier i 1906. Det foregik ved at omdøbe torvet foran rådhuset til Place Pottier og afsløre en bronceplakette på hans barndomshjem. Det blev gjort af tidligere tourvinder fra 1975 og 1977, Bernard Thevenet, og - Freddy Maertens. Samtidig læste jeg også, at Maertens skulle tilbage til Belgien umiddelbart efter for at deltage i et veterankriterium blandt andet sammen med Eddy Merckx.



Den venlige museumsdirektør fortalte, at Freddy Maertens ganske rigtig havde kørt kriteriet - men da det stort set var første gang han havde siddet på en cykel, siden han stoppede karrieren efter 1985-sæsonen - så var det ikke forløbet helt så heldigt. Maertens havde fået et ildebefindende under kriteriet, og lægen havde konstateret et mindre hjerteanfald, så Freddy lå nu hjemme på sofaen og hvilede sig. Så ikke noget interview i denne omgang.

Det nationale cykelmuseum er et gammeldags museum, og hvis du tænker dig tilbage til den stemning, der var i rummet med samlingen af udstoppede ugler, hermeliner og spritfyldte glas med hugorme på din gamle folkeskole - så går du ikke helt forkert. Men det hele er tydeligvis opbygget og vedligeholdt med kærlighed. Selv min ellers ikke så cykelbegejstrede familie synes, at det var et fedt museum, hvor man var blevet en lille smule klogere, når man gik. Og gæstebogen vidnede da også om, at mange danskere havde fundet vej til det lille museum og syntes godt om det.

Het Nationaal Wielermuseum er derfor absolut et besøg værd. Museet er åbent fra 1. februar til 15. december fra tirsdag til og med lørdag i tidsrummet 10.00 til 12.00 og fra 13.30 til 17.00 - man skal jo ha’ ro til at spise sin frokost! Entreen er beskedne 2,50 euro og hvis man aftaler et gruppebesøg i forvejen, kan man få Freddy Maertens himself til at vise rundt og fortælle. Det er sikkert ikke kedeligt.