Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Bjerg forklarer sin fantastiske form - får egen chance ved Paris-Roubaix

Bjerg forklarer sin fantastiske form - får egen chance ved Paris-Roubaix

08. april 2023 19:00Foto: Sirotti

En velkørende Mikkel Bjerg har kørt sig til en af karrierens hidtil største muligheder.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Et fremragende forår har sendt Mikkel Bjerg op blandt de allermest oplagte kandidater til at blive den næste i en allerede lang række af outsidere, der i de seneste år har overrasket favoritterne i Paris-Roubaix.

 

Den 24-åriges sjetteplads i Gent-Wevelgem samt fornemme bidrag til UAE-sejrene i GP Denain og Flandern Rundt har fået Feltet.dk´s ekspert, Emil Axelgaard, til at rose danskeren til skyerne.

 

Forud for Paris-Roubaix sætter Bjerg selv ord på, hvorfor han i år allerede har ramt et niveau, som vi tidligere kun har set fra ham under Tour de France.

 

Læs også
Chefen puster til rygte om superstjerne

 

”Jeg tror bare, at jeg har været forskånet for sygdom og uheld i de sidste fire-fem uger. Jeg synes, at jeg kom ret godt ud af Paris-Nice. Derefter har der været to-tre løb hver uge indtil nu. Det har været fedt, at formen har kunnet holde til at køre Paris-Nice og så komme ud af det endnu stærkere,” fortæller Bjerg til Feltet.dk.

 

Og årsagen til de stærke præstationer kan måske være så simpel som manglen på uheld. I hvert fald sluttede Bjerg i 2021 i top 35 ved sine første fire belgierløb, før maveproblemer sendte ham ud af Gent-Wevelgem. I fjor var det så sygdom ved Gent-Wevelgem og derefter en forstuvet ankel i forbindelse med Dwars door Vlaanderen, der satte en tidlig stopper for klassikersæsonen.

 

Læs også: Vores optakt om Bjerg og flere af de øvrige danskere

 

Flandern-finale om 13. pladsen og egen chance ved Roubaix

Men i år har Bjerg altså været forskånet for den slags, og så er potentialet blevet foldet ud. Senest ved Flandern Rundt, hvor han ikke nøjedes med at køre det bedste leadout, som Tadej Pogacar nogensinde har fået.

 

Efter at kaptajnen og de øvrige favoritter var fløjet, havde Bjerg fortsat overskud til at køre sin egen finale om 13. pladsen. Sammen med den langt mindre Tiesj Benoot kørte danskeren væk fra sin gruppe på Oude Kwaremont og op til de franske stjerner Christophe Laporte og Benoit Cosnefroy.

 

”Vi skal ind at spurte til sidst, men der var ikke super meget tilbage. Jumbo sidder jo i overtal med Tiesj Benoot og Laporte. Tiesj rykker med 500 meter til mål. Hvis jeg havde haft benene, skulle jeg nok have svaret igen der. Men så havde Laporte nok vundet spurten alligevel rimelig stort.”

 

”Det var fint nok. Min målsætning der var egentlig bare at komme til mål uden at blive hentet af gruppen bagved og så prøve at slå Cosnefroy i spurten,” siger Bjerg, som lykkedes med det projekt.

 

Foto: Sirotti.

 

Efter 15. pladsen ved Flandern Rundt er Bjerg nu fremme ved et Paris-Roubaix, hvor forudsætningerne for at præstere et personligt resultat er bedre. Pogacar er nemlig ikke til stede, og det åbner naturligvis døren for de øvrige UAE-ryttere, inklusive Bjerg.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

 

”Jeg tænker ikke, at jeg skal føre for nogen. Så kan jeg få lov til at køre min egen chance, så godt som jeg nu kan,” fortæller Bjerg, der (før holdets taktikmøde) forventer at få hjælperryttere dedikeret til sig.

 

”Jeg tænker, at jeg kan komme længere ind i finalen end mange af de andre på holdet. Så jeg tænker, at det er naturligt, at de tager en tørn der i starten af løbet. For der er nogle ryttere, der godt ved, at de ikke er der efter Arenberg. Så er det lige så fedt for dem at få brændt tændstikkerne inden. Det kender jeg rigtig godt selv. Det gælder om at få sat alle i spil og få alle til at køre op til deres bedste.”

 

Læs også: Vores fulde optakt til Paris-Roubaix 2023

 

Tilgangen til søndag

Bjerg blev blot nummer 78, da han tilbage i 2021 debuterede i løbet. Dengang udviklede det sig imidlertid til et mudderbad, hvor teknik betød mindst lige så meget som power. Med tørre pavéer i sigte har UAE-danskeren forventningerne på plads.

 

”I den første halvdel af løbet handler det jo om bare ikke at tabe det. Så skal vi igennem Arenberg. Forhåbentlig er der så kun et halvt felt tilbage.”

 

”Derfra tror jeg, at det bliver et udskilningsløb. Der bliver sat fem på hvert pavéstykke, indtil der er 10 tilbage. Forhåbentlig har jeg gode ben,” udtaler Bjerg, som trods den gode form fastholder sin respekt og ydmyghed overfor monumentets brutale krav.

 

”Det er et løb, som jeg kun har kørt én gang. Der sad jeg med til Arenberg, og så blev jeg sat efter det. Jeg skal også lære at køre finale i Roubaix. Så det håber jeg da, at jeg får mulighed for nu her."

 

Foto: Sirotti.

 

Dermed sagt, at en tur i morgenudbruddet ikke umiddelbart frister Bjerg. Det har ellers flere gange i de seneste år været vejen til en topplacering i netop Paris-Roubaix.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

”Det er megahårdt at ramme det. Egentlig tænker jeg, at jeg skal se, om jeg ikke kan sidde og hygge mig lidt i fronten af feltet. Og ikke få for meget vind på næsen. Det bliver også lidt uvant for mig. Men jeg tænker egentlig, at det er den eneste måde, jeg kan gøre det på.”

 

Med de 256 kilometer, knivskarpe konkurrenter og utallige uheld, der må undviges på vejen, er det i den grad nemmere sagt end gjort at køre finale i Paris-Roubaix. Selv stjerner som Kasper Asgreen og Mads Pedersen har endnu til gode at prøve det.

 

Bjergs opskrift for søndagssucces tager da også udgangspunkt i, hvad han skal gøre for ikke at tabe løbet, fremfor måder at vinde det på.

 

”Jeg skal bare holde mig til. Jeg skal prøve at sidde fremme, når vi kommer ind på de første pavé-stykker. Det bliver rimelig loco, tænker jeg. Sådan er det altid i de løb, hvor der er brosten. Så skal jeg bare prøve ikke at ryge på røven. Så tror jeg, at løbet lidt vil komme til at give sig selv. Dem, der har noget at køre med, kører finale. Og de andre bliver sat.”

 

Håbet om top 20

I kraft af Bjerg værende større end den gennemsnitlige rytter skulle man umiddelbart tro, at han har større potentiale i det flade Paris-Roubaix end i det kuperede Flandern Rundt. Men i kraft af Roubaix´ højere krav til teknik, positionskamp, taktik og en god portion held er hovedpersonen selv ikke helt sikker.

 

Ikke desto mindre håber han fortsat at være med, når feltet søndag er svundet ind til de aller-, allerstærkeste.

 

”Jeg håber på, at jeg kan køre top 20. Hvis jeg er i den position, føler jeg næsten, at alt kan ske. Men der er fem-otte ryttere, som bare har et niveau mere, end jeg har i øjeblikket. Så ligger jeg blandt de næste. Det kan blive alt fra otte til 25 eller deromkring. Men så vil jeg stadig være tilfreds,” fortæller Bjerg, der udmærket er klar over, at han skal foregribe begivenhederne, hvis han skal have en chance mod de helt tunge drenge.

 

”Det er bedre at være lidt foran van der Poel og Van Aert, når de lukker op. Så har man en chance for at gå med, når de henter en. Men i første omgang tror jeg, at jeg lige skal til Arenberg. Det næste stop er Orchies med 60 kilometer igen. Hvis jeg stadig sidder med de første 30 ryttere der, tror jeg også, at jeg kan køre et godt resultat hjem.”

 

Foto: Sirotti.

 

Læs også
Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Det er ikke ofte, at Bjerg har kørt sin egen chance på UAE Team Emirates. En af feltets mest loyale og bundsolide hjælperyttere føler sig nu klar til at gribe den sjældne mulighed, som han føler at have kørt sig til.

 

”Det (friheden, red.) er sgu fedt, synes jeg. Jeg synes også, at jeg har fået lagt billetter ind igennem de seneste par sæsoner, hvor jeg har ofret min egen chance i nogle løb, hvor jeg måske kunne have kørt lidt bedre selv.”

 

”Så det kommer meget naturligt, synes jeg. At tage det step op. Det er en god gruppe, vi har. Vi kører mange løb sammen. Så på den måde tror jeg også, at de under at se mig klare det godt. Jeg tror ikke, at de har nogen problemer.”

 

Hvordan har du det med det ansvar, som der unægteligt følger med friheden til at køre egen chance på et storhold, tilmed ved et kæmpe løb?

 

”Jeg føler ikke rigtig, at jeg har noget at skulle leve op til. Andet end mine egne forventninger. For jeg håber bare at kunne være med så længe, som det nu kan lade sig gøre. Så vil det være rigtig fedt, hvis det er benene, der afgør, hvor jeg sidder henne, og ikke styrt eller punkteringer. Så må vi se, hvad det kan blive til.”

 

Med sig har Bjerg Matteo Trentin, Pascal Ackermann, Ryan Gibbons, Rui Oliveira, Sjoerd Bax og Vegard Stake Laengen. UAE Team Emirates topper verdensranglisten, men kan på tirsdag meget vel miste førsteplads til Jumbo-Visma.

 

Du kan naturligvis følge Paris-Roubaix i vores liveopdatering.

DEL
INFO
UAE Team Emirates
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Paris - Roubaix
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?