De franske myndigheder mente det tilsyneladende alvorligt, da de forbød det svensk/belgiske Unibet.com mandskab at stille op i deres sædvanlige teamtrøjer. Den holdning har nu ført til en stor bøde samt betinget fængsel til arrangøren.
Artiklen fortsætter efter videoen.
På én af løbets fem dage tillod løbsarrangøren, Rolland Fangille, at Unibet.com stillede op i deres normale teamgear, da han regnede med, at konflikten hurtigt ville blive løst. Det skulle han ikke have gjort, fortæller cyclingnews.com. De franske myndigheder, der mener, at bookmakervirksomheden Unibet.com ikke har ret til at drive forretning på fransk grund, lod omgående den store hammer falde.
Rolland Fangille er netop blevet idømt en bøde på 4.500 euro dvs. omkring 33.500 kr. Samtidig fik han også 2 måneders betinget fængsel.
Cykelholdet Unibet.coms ledelse tilbød omgående at betale franskmandens bøde.