Boganmeldelse: Fallen Angel. The Passion of Fausto Coppi

Fausto Coppis liv er ganske enkelt en god historie. En dramatisk og tragisk fortælling om social mobilitet i efterkrigstidens Italien, om et moderne nybrud i cykelsporten, om et stædigt og stolt, men samtidig skrøbeligt individ, en beretning om udfordringen af konventioner og om en cykelrytter med et fantastisk talent og mod.

Så god en historie skal naturligvis fortælles, særligt når hovedpersonen nåede at blive en legende og et ikon i sin samtid og en myte efter sin tidlige – og også dramatiske – død, som verden i dag d. 2. januar markerer halvtredsåret for. Og det har italienerne da også gjort, både ved at kåre ham som det tyvende århundredes sportsmands i Italien, og ved at lade ham portrættere i film, tv-serier og dokumentarer, opera, eksperimenterende klassisk musik samt på malerier og t-shirts og som skulpturer og i keramik.

Første Coppi-biografi på engelsk
Alligevel er det først nu, at de fleste af os – med mindre, naturligvis, at man er hjemme i det italienske sprog – i bogform kan komme helt tæt på at forstå denne person, hvis præstationer som cykelrytter vi nok kender og værdsætter. Den velansete cykelsportsjournalist, William Fotheringham, har nemlig skrevet den første biografi på engelsk. Og det er der kommet en godt fortalt, indsigtsfuld og nuanceret bog ud af.

For at kunne skrive bogen, har Fotheringham foretaget et omfattende og imponerende stykke research. Ud over at læse noget nær, hvad der i forvejen er skrevet om Coppi, har han rejst rundt i de egne, hvor Coppi boede og opholdt sig og har mødt og interviewet et dusin personer, som på forskellige måder stod ham nær. Heriblandt Coppis to børn og andre familiemedlemmer, loyale holdkammerater og venner samt den store hjemlige konkurrent, Gino Bartali. Det er der kommet et stort og solidt materiale ud af, og et materiale, Fotheringham bruger til at stille skarpt på Coppis liv fra snart en vinkel, snart en anden.

Der findes i forvejen et stort faktuelt kartotek at tage af, når begivenhederne i Coppis liv skal remses op. Og med de mange kendte beretninger fra hans præstationer særligt på landevej, men også på banen, kunne bogen nemt have indeholdt en historie fortalt uden glød og med lange og måske i forvejen (mis)brugte travere om, hvordan han vandt det ene løb efter det andet. Det havde sikkert gjort mange glade, dvs. dem som kun ønsker at kende til myten og ikke til personen. I stedet – og heldigvis vil jeg mene – bruger Fotheringham både de varierende udlægninger af Coppis liv, der trods alt findes, og ikke mindst de mange interviews til at skabe en levende fortælling, som sprogligt er saglig og billedskabende. Han forfalder ikke til at glemme, at Fausto Coppi nu engang var et menneske med alt, hvad det indeholder, og trods titlens himmelagtige reference, forbliver han på distance af cykelrytteren. Det er for forfatteren mere interessant, hvad der påvirkede og motiverede Coppi, samt hvordan han agerede og blev opfattet af andre – både de der stod ham nær og i samtidens samfund.

Fornyeren Coppi
Fotheringham fortæller hele historien, fra fødsel til død. Alle op- og nedturene beskrives og forklares, og for den interesserede i cykelsportshistorien er her naturligvis masser at komme efter. Coppi blev en fornyer og var med til at gøre sporten moderne. For at kunne det, skal man kende til, hvad der kom før, og hvordan der så ud efter. Og man skal indvies i, hvordan omstændighederne skal være de rette for, at det kan ske. Det var de tilsyneladende for Coppi, der havde evnerne, men også mange mennesker omkring sig, som kunne og ville, at han skulle føre sporten ind i en ny æra. Og så havde han en konkurrent at kæmpe mod, som i sig selv tvang Coppi til at søge nye veje, når det kom til træning, forberedelse og løbstaktik. Denne konkurrent var en mastodont i italiensk og europæisk cykelsport, han hed Gino Bartali, var noget nær Coppis modsætning og umulig at komme uden om.

I et af de centrale kapitler i ”Fallen angel” kommer forfatteren godt rundt omkring – og går ind i – denne rivalisering mellem de to mestre, som antog former, man ikke tidligere havde set. Hele Italien blev involveret, og i den grundige sammenligning af de to rytter- og mennesketyper, som Coppi og Bartali var, lykkedes det forfatteren på fin vis at fylde indhold i den kontur af Coppi, de fleste af os kender. Det samme i øvrigt gælder for Bartali.

I andre også ligeså velskrevne og spændende kapitler dykker Fotheringham bl.a. ned i, hvordan Coppi var medvirkende til at forandre strukturerne i datidens cykelsport, bl.a. ved at udvikle og forme den måde et hold er opbygget af en leder og hjælpere. Det antog helt nye former under Coppi – både på landevejen og når rytterne ikke sad på deres cykler. Eksperimentering med kost, træning, taktik og udstyr, godt hjulpet på vej af Coppis legendariske og blinde massør og træner, Biagio Cavanna, var andre af Coppis måder at eliminere, at for meget blev overladt til tilfældigheder i cykelløbene.

En forandret mand efter brorens død
Siden gribes man som læser af Fotheringhams udlægning af, hvor stor betydning for Coppi hans langt mindre talentfulde bror og trofaste holdkammerat, Serse, rent faktisk havde. De to var meget tætte, og i Fortheringhams bog forstår man, at den livsglade og karismatiske Serse var langt mere end bare en bror og fortrolig, og at Coppi aldrig mere blev den samme, efter at Serse styrtede i et cykelløb og døde af sine kvæstelser. Da Coppis kone, Bruna, samtidig og gradvist fik mere svært ved at forstå den verden, Coppi levede og var en stjerne i – hun forblev på mange måder en genert bondepige – og ønskede, at han skulle droppe sin karriere, gled han langsomt ind i den rolle, han af mange forbindes med i dag: En distræt og fjern person, der på alle måder bedst kunne lide at være alene. Bedst ekspliciteret ved, at mange af hans mest legendariske sejre blev vundet efter lange, ensomme udbrud. At det ikke nødvendigvis er den fulde sandhed, bidrager ”Fallen angel” til at forklare. Coppi havde stadig brug for loyale mennesker omkring sig. Og måske kan flere af hans lange, berømte udbrud også forklares ved, at det simpelthen var den bedste taktik for ham at anvende den pågældende dag.

Coppis skandaløse forhold til den gifte kvinde Giulia Locatelli – også kaldet ’Den hvide dame’ – som forargede hele Italien, kommer bogen naturligvis også rundt om. Det hører lige så meget med til fortællingen om myten Fausto Coppi som hans sportsresultater. Og man må gentagne gange ryste på hovedet, når man læser om den føljeton af begivenheder, forholdet satte i gang i det dengang stadig meget puritanske, katolske samfund, som Italien var. Selvom Coppi måtte opleve den tort at blive råbt ukvemsord efter, selv når han kørte cykelløb, gik det dog værst ud over elskerinden. Bl.a. måtte hun både en tur i fængsel og tage til Argentina for at kunne føde deres søn, uden at hendes ægtemand ville blive tildelt faderskabet.

En god og universel historie
Så længe cykelsporten findes, lader intet til, at Fausto Coppi vil blive glemt. Og med de præstationer han bidrog sporten med, og som ”Fallen angel” giver mange gode eksempler på og beskrivelser af, uden dog at forsvinde i detaljer, ville det også være særdeles underligt. Han var af en ganske særlig støbning og ville som type sandsynligvis være en ener uanset sportsgrenen. Hans historie med alt, hvad den kom til at indeholde, er derimod universel. Den indeholder så meget godt stof, at den i sig selv fortæller meget om menneskelige drifter, følelser og instinkter. At fortælle den historie i en biografi kan nemt gå hen og blive triviallitteratur. Men den kan også, som i Fotheringhams bog, blive en levende beretning om et simpelt og retskaffent menneske, født ind i en fattig bondeslægt, der steg til vejrs i senfyrrernes og halvtredsenes økonomiske opblomstring - og kom til at karakterisere en hel æra med den fornyede stræben efter effektivitet og fællesskab og et behov for individuelle friheder og underholdning.

Det må tilstås, at jeg til tider syntes bogen føltes lang, hvilket bl.a. kan skyldes, at den sprogligt er godt skrevet, at den med andre ord kan være krævende for en dansk læser. Jeg er dog fortrøstningsfuld omkring, at de fleste, som har interesse i Coppis liv, i forholdende i cykelsportens guldalder og i sider af Italiensk historie før, under og efter 2, verdenskrig kan få rigtig meget ud af ”Fallen angel” – hvad enten, man allierer sig med en engelsk-dansk ordbog, eller som jeg forsøger sig uden. Og så længe Coppi har den betydning i sporten, som han har, sætter jeg nu engang pris på at have muligheden for at kende til personen bag. Her har jeg endog på fornemmelsen, at det er en stor fordel, at bogen er skrevet af en englænder, som kan fortælle historien på sit eget sprog.

Fallen Angel. The Passion of Fausto Coppi
Af William Fotheringham
Yellow Jersey Press 2009
304 sider
Kan bl.a. købes på Amazon

Læs også

Jury truede Pogacar med diskvalificering