Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Der var ingen, der kunne nærme sig Joshua Tarling til EM i enkeltstart.
Annonce
Joshua Tarling er et mindre fænomen på en enkeltstartscykel, og det beviste han i den grad, da han i dag kørte sig til en stensikker EM guldmedalje foran stjerner som Wout van Aert og Stefan Bisseger.
Danske Mikkel Bjerg ender som nummer fire. Præcis som han gjorde sidste år også. Stefan Küng var uheldig på enkeltstarten, da han styrtede undervejs. Blodigt så det også ud, da han kørte i mål, men han var på cyklen hurtigt igen.
Løbsreferat
Med gode danske resultater i bagagen, skulle det blive spændende om de danske eliteherrer kunne gøre dem kunsten efter.
Mikkel Bjerg og Niklas Larsen var de danske kandidater, der skulle hive endnu mere metal hjem til det danske land.
Sådan gik det dog desværre ikke helt, selvom det endte med at blive tæt på. Bjerg endte på en flot fjerdeplads kun slået af store stjerner og en teenager, der også efterhånden må kategoriseres som en af de helt store stjerner enkeltstarten.
Sjoerd Bax startede med at sætte første tid, der skulle blive pejlemærket for favoritternes fart. Her tydede alt på, at det blev en hurtig affære. Hollænderen, der ikke var blandt favoritterne, satte en første mellemtid med over 58 kilometer i timen.
En fart, der kunne nærme sig 60 kilometer i timen, når først Wout van Aert og de andre maskiner lukkede op.
Bax’ tid nærmede Niklas Larsen sig også. Danskeren satte andenbedste mellemtid, og kort efter var det Mikkel Bjergs tur til at køre ned ad startrampen.
Vilde mellemtider
Tesen om de høje mellemtider på første melletid holdt stik. Stefan Küng beviste nemlig hypotesen ved at køre over 60 kilometer i timen på første mellemtid. En vild hastighed over 10 minutter.
Herefter fulgte favoritterne trop. Først van Aert og senere Tarling, der nærmede sig 61 kilometer i timen.
Bjerg kørte i mål som nummer to, mens de helt store favoritter stadig manglede. Küng var dog ikke en af dem, da han styrtede undervejs. Blodigt så det ud, men den tidligere europamester kom på cyklen igen med en helt smadret hjelm.
Det kostede tid, og han endte på en 11. plads.
Van Aert kunne ikke give den unge Tarling en lærestreg, og han måtte derfor nøjes med en tredjeplads, efter han akkurat var langsommere end Stefan Bissegger.
Tarling kørte i mål i tiden 31.30 med 43 sekunder ned til andenpladsen. Imponerende bedrift af den bare 19-årige rytter.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
UAE Team Emirates |
Annonce
Sådan besejrede Laporte alle andre
U23-herrer indløste egne forhåbninger ved EM
Schweizer fortsætter sin dominans – danskerne udenfor top 10
Optakt: EM – enkeltstart
Dansk fænomen reagerer på ny guldmedalje: En vanvittig sæson