Vueltaen er ovre, og det burde betyde VM-tid. Det gør det imidlertid ikke i denne særlige sæson, men alligevel er der store mesterskaber i den kommende uge, hvor EM-titlerne skal fordeles i Holland. Samtidig er der puncheurfest for hele 11 danskere i Tour de Luxembourg, der for mange er en trædesten frem mod de italienske klassikere. Begge begivenheder kan følges på Feltet.dk, hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.
EM afvikles i år i Holland, og det betyder jo som udgangspunkt fladt terræn. Det gør det da også i vidt omfang, ikke mindst på onsdagens pandekageflade enkeltstart, hvor Mikkel Bjerg og Niklas Larsen forsvarer de danske farver hos herreeliten. Lidt flere højdemeter dukker der op til søndagens linjeløb, hvor der skal sluttes på den lille, kunstige bakke Vamberg, der kendes fra flere cykelløb, og hvor det hos herreeliten er Mads Pedersen, som er udpeget som dansk kaptajn.
Endnu flere danskere er til start i Tour de Luxembourg, hvor hele 11 danskere er med. Desværre forsvarer Mattias Skjelmose ikke sejren fra sidste år, for han havde ellers været en af de store favoritter på en rute, der ville passe ham som fod i hose. Løbet er for fjerde gang flyttet fra sin gamle placering i juni og byder som altid på en sand puncheurfest med korte stejle bakker og eksplosive finaler, men for tredje gang i træk også en næsten 25 km lang enkeltstart, der afgørende vil forandre klassementets dynamik. Samtidig kan løbet præsentere en sand stjerneparade af puncheurs i den vel nok stærkest besatte udgave nogensinde, og dermed er der lagt op til et spektakulært show, der løber over fem dage fra onsdag til søndag.
Der køres også andre løb. Onsdag fortsætter den belgiske endagssæson med det flade Omloop van het Houtland Lichtervelde, der traditionelt appellerer til sprintere, men også tidligere har været rammen om vilde sidevindsræs. I Italien køres det relativt nye Adriatica Ionica Race fra fredag til søndag på en helt ny placering i efteråret, og det fungerer som fin opvarmning til de store italienske klassikere, der køres i de kommende uger.
Det er også blevet tid til et af Asiens største etapeløb, det nu otte dage lange Tour de Langkawi, hvis to første etaper afvikles i weekenden, og som altid byder på et hav af sprinteretaper, men også den klassiske store bjergetape med mål i Genting Highlands, hvor klatrerne skal slås om den samlede sejr. Dansk deltagelse er der også, når Michael Valgren skal fortsætte de lovende takter fra Italien, mens Sebastian Changizi skal hjælpe Arvid de Kleijn til formentlig mere end én sejr. Endelig rundes ugen af med endnu en sandsynlig massespurt, når det relativt flade Paris-Chauny afvikles i det nordlige Frankrig på søndag.
Du kan følge Feltet.dks liveopdatering fra EM og Tour de Luxembourg, hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard. Vi dækker efter følgende plan:
Onsdag d. 20. september: Fra kl. 15.00 dækkes 1. etape af Tour de Luxembourg (forventet afslutning ca. kl. 16.50), og fra kl. 16.15 dækkes herrernes EM-enkeltstart (forventet afslutning ca. kl. 17.50)
Torsdag d. 21. september: Fra kl. 13.15 dækkes 2. etape af Tour de Luxembourg (forventet afslutning ca. kl. 15.25)
Fredag d. 22. september: Fra kl. 14.45 dækkes 3. etape af Tour de Luxembourg (forventet afslutning ca. kl. 16.35)
Lørdag d. 23. september: Fra kl. 16.15 dækkes 4. etape af Tour de Luxembourg (forventet afslutning ca. kl. 18.05)
Søndag d. 24. september: Fra kl. 12.30 dækkes herrernes EM-løb (forventet afslutning ca. kl. 17.00), og fra kl. 13.00 dækkes 5. etape af Tour de Luxembourg (forventet afslutning ca. kl. 14.50)
Du kan læse en optakt til Tour de Luxembourg, hvortil der også kommer daglige etapeoptakter, samt til EM-enkeltstarten og Omloop van het Houtland Lichtervelde. Der vil også senere komme optakter til herrernes EM-linjeløb, mens der forhåbentlig også kommer optakter eller lynoptakter til Tour de Langkawi og Paris-Chauny. Adriatica Ionica Race er i sidste øjebliik blevet aflyst.
Annonce
Annonce
EM - Dame Junior(CCW) 24/09
EM - Kvinder(CCW) 23/09
EM - U23 Kvinder(CCW) 22/09
Classica Andorra Pirineus(1.1) 23/09
Classique Paris-Chauny(1.1) 24/09
Adriatica Ionica Race(2.1) 22/09-24/09
EM - Herre Junior(CC) 23/09
EM - Herrer(CC) 24/09
EM - U23 Herrer(CC) 22/09
EM - Kvinder(CCW) 23/09
Classica Andorra Pirineus(1.1) 23/09
EM - Herre Junior(CC) 23/09
EM - Dame Junior(CCW) 24/09
Classique Paris-Chauny(1.1) 24/09
EM - Herrer(CC) 24/09
Cro Race(2.1) 26/09-01/10
Coppa Agostoni(1.1) 28/09
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 01/10
Tour de Vendée(1.1) 01/10
Trofeo Baracchi(1.1) 01/10
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: 3. etape af Tour de Luxembourg
Lige ved og næsten for Jumbo-talent: Jeg må blive stærkere
Lykkelig belgier: Kragh åbnede meget tidligt
Verdensmestrene skuffer - Frankrig tager guld
Kragh snydt på målstregen - kører sig i førertrøjen