Optakt: Paris-Chauny

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

To gange på sæsonen går cykelverdenen nærmest i stå og vender øjnene i bare én retning. Det gælder under Tour de France, hvor der stort set ikke afvikles andre større cykelløb, og det gælder under VM-ugen, hvor de vragede ryttere ikke får mange muligheder for at bruge den form, de havde håbet skulle føre dem til Australien. Under sæsonens vel nok to største begivenheder har de fleste løbsarrangører opgivet kampen om opmærksomheden, og derfor handler begge perioder stort set kun om én ting.

Det er ellers ikke, fordi der mangler løb i september og oktober. Her er der nemlig gang i tre ganske righoldige klassikerkalendere i Italien, Frankrig og Belgien. I støvlelandet afvikles der over en måned hele 12 store endagsløb kulminerende med klatrehøjdepunktet Il Lombardia, i Frankrig bygges der med et par endagsløb op til højdepunktet Paris-Tours, og i Belgien er der en hel serie af relativt flade løb, der sammen med den franske kalender giver de tungere folk masser at se til i løbet af efteråret.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Den franske kalender er den smalleste af de tre. Efter La Polynormande i begyndelsen af august er den som regel fortsat med etapeløbene i Limousin og Poitou-Charentes samt den store WorldTour-klassiker Bretagne Classic i august, inden Coupe de France-løbsserien i løbet af september er kommet i gang igen med GP de Fourmies og GP d’Isbergues. Herefter har der været pause, inden Coupe de France den følgende er blevet afsluttet med Tour de Vendee, hvorefter Paris-Bourges har ageret den sidste generalprøve inden Paris-Tours.

I de senere år er der imidlertid kommet et nyt element til. VM-pausen afbrydes nu af det lille Paris-Chauny, der har vokseværk og kæmper for at finde en plads på kalenderen. Efter at den første udgave som 1.1-løb i 2018 blev afviklet i den ekstra uge mellem Giroen og Touren, hvilket efterlod et hul i skemaet, var arrangørerne i 2019 tvunget til at finde en ny plads. Det lykkedes, men de kastede sig ud i et ganske modigt projekt ved at afvikle løbet samme dag som herreelitens VM, hvor det altid vil være meget svært at fange megen interesse fra andre end franskmænd. Alligevel var modellen åbenbart så succesrig, at den blev genbrugt i 2020, 2021, 2022 og nu også i 2023, hvor den særlige kalender dog betyder, at det i stedet er EM, det skal dele opmærksomheden med.

Ikke desto mindre er der tale om en form for genfødsel af et ældgammelt løb. Løbet blev nemlig første gang afviklet helt tilbage i 1922, men det var først i 2015, at det blev en del af UCI-kalenderen. Siden blev det til sejre til Maxime Vantomme, Dieter Bouvry og Thomas Boudat, inden man i 2018 for første gang fik mulighed for at invitere WorldTour-hold, hvilket gav sejr til FDJ og Ramon Sinkeldam. Det er den positive spiral, man forsøger at fortsætte med en ny kalenderplacering, og da det i 2021 for første gang lykkedes at supplere de tre franske WorldTour-hold med to udenlandske af slagsen, og da den intense pointjagt sidste år betød, at man kan kunne præsentere ikke færre end ni WorldTour-hold, er det lykkedes at holde momentum som kulminationen på udviklingen i en snart 100 år lang historie. Man kunne naturligvis have frygtet, at den mindre intense pointjagt ville koste på feltet i 2023, men med otte WorldTour-hold i feltet fortsætter man den lovende udvikling.

Som mange andre gamle løb med en historisk start i Paris indledes Paris-Chauny ikke længere i hovedstaden. I stedet finder det sted i det relativt flade område nordøst for millionbyen, og derfor har det altid været en lækkerbisken for sprinterne. Ganske vist er der et par mindre bakker, men historien viser, at Paris-Chauny er et løb for de hurtige folk.

Det var det også sidste år, hvor det historisk stærke felt gjorde spurten endnu mere oplagt end vanligt. Det endte da også i den ventede massespurt, og mens alle øjne var rettet mod Jasper Philipsen, der helt usædvanligt blot blev nr. 42, overraskede Simone Consonni stort ved at overspurte Dylan Groenewegen og sejre foran hollænderen og Jason Tesson. Consonni forsvarer ikke titlen i år, men da både Groenewegen og Tesson er med igen, er der deltagelse af to af rytterne fra sidste års podium.

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Som sagt finder løbet sted i det flade område nordøst for Paris, hvilket også er tilfældet i år. Den historiske start i Paris er for længst droppet, og i stedet for at rejse gennem fladt terræn fra hovedstaden består første del af løbet af, at man krøller sig rundt for at ramme alle de bakker, området kan frembringe. Den sidste del af løbet har imidlertid stort set været helt flad, når man har kørt omgange på en flad og teknisk rundstrækning omkring Chauny.

Det blev der lavet om på i 2022. Her droppede man nemlig omgangene på den meget korte finalerundstrækning for i stedet at køre to omgange på en større rundstrækning i et område nordvest for byen, hvor der var to mindre bakker. Det gav et hårdere løb med flere udfordringer i finalen og i alt mere end 300 ekstra højdemeter, men sidste stigning kom stadig med 16 ganske lette kilometer til mål. Den model fastholdes i år, hvor ruten med undtagelse af en marginal modifikation tidligt i løbet er helt uforandret.

I alt skal der tilbagelægges 206,3 km mellem Margny-les-Compiegne og Chauny. Fra starten kører man mod nordøst igennem relativt fladt terræn, idet der dog er en lille bakke, Cote de Cuts (1,5 km, 4,4%) efter 21,5 km, ligesom der er en spurt efter 43,1 km. Det bringer feltet frem til det kuperede område sydøst for Chauny, og her kører man en omgang på en uhyre kringlet rundstrækning, der sender rytterne op ad et hav af stigninger. Det gælder Cote de Bernagousse (1,8 km, 4,0%) efter 68,1 km, Cote de Barisis (2,3 km, 4,5%) efter 74,2 km, Cote de Fresnes-sous-Coucy (1,7 km, 3,8%) efter 78,0 km, Cote de Coucy-le-Chateau (1,2 km, 4,7%) efter 88,2 km, Cote de Premontre (1,3 km, 5,5%) efter 103,6 km, Cote du Carrefour du Poteau de Septvaux (2,0 km, 4,6%) efter 107,9 km og til slut Cote de Saint-Gobain (2,4 km, 3,2%) efter 120,6 km.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Fra toppen af den sidste stigning resterer stadig 85,7 km. Herfra kører man gennem fladt terræn mod vest frem til rundstrækningens udgangspunkt og derefter mod nordvest frem til Chauny, hvor man krydser stregen efter 136,9 km i forbindelse med en spurt

Nu afsluttes løbet med to omgange på den nye og 34,75 km lange rundstrækning i det småkuperede område nordvest for byen - en rundstrækning, der altså blev introduceret sidste år. Først går det det igennem generelt let stigende terræn mod nordvest og sydvest, inden man skal over Cote Beauguies-sous Bois (1,9 km, 4,6%) efter hhv. 149,7 km og 184,4 km. Herfra går det mod nordøst frem til Cote de Guivry (1,1 km, 7,2%), der passeres efter hhv. 155,4 km og 190,2 km og hhv. Efter sidste passage resterer 16,2 km, som består af, at man krøller sig mod sydøst, nord og igen sydøst igennem generelt let faldende terræn tilbage til Chauny. Her kører man en tur rundt i byen i en kringlet afslutning, hvor de er et skarpt sving med 3000 m igen, et blødt sving med 2000 m igen, to sving lige ved den røde flamme og slutteligt et sidste skarpt sving bare 300 m fra stregen. De sidste kilometer stiger let med 0,3% i gennemsnit. Der er en tredje og sidste spurt ved anden passage af stregen

Løbet byder på i alt 2193 højdemeter mod 2171 højdemeter i 2021, og det er ca. 350 flere end i de foregående fire år.

I forhold til ruterne i 2018, 2019, 2020 og 2021 er den indledende del som altid ganske let justeret, selvom den kuperede sektion er stort set uforandret, mens det helt nye altså er, at man dropper konceptet med én omgang på en stor rundstrækning med Cote de Guivry og tre omgange på en teknisk finalerundstrækning til fordel for to omgange på en stor rundstrækning, som nu har to og ikke kun én stigning. I forhold til sidste år finder man 2,9 ekstra kilometer tidligt i løbet, men ellers er intet forandret.

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Vejret

Hvis rytterne havde drømt om, at vejret kunne genere sprinterne, bliver de skuffede. Søndagen bliver forrygende flot med en skyfri himmel og temperaturer på op til 21 grader. Helt stille vil det ikke være med en let til jævn vind (14-17 km/t) fra sydsydøst. Det giver hovedsageligt sidevind på stykket frem til bakkerne, hvor vinden vil komme fra alle retninger. På rundstrækningen vil der generelt være sidemedvind frem til bunden af Guivry, hvorefter der i alt væsentligt vil være mod- og sidemodvind. Det varer ved, indtil man får ren medvind over de sidste 300 m.

Favoritterne

Nok er Paris-Chauny et ældgammelt løb, men som UCI-løb er det en nyskabelse. Derfor er vores erfaringsgrundlag også begrænset, og vi har blot otte tidligere udgaver at tage udgangspunkt i. Det ligner på papiret et sprinterløb, men faktisk er det kun i 2017, 2020, 2021 og 2022, at vi har fået en spurt. I 2019 kørte fem mand hjem, i 2018 gjorde 16 mand det samme, og i 2016 og 2015 var det hhv. 9 og 3 mand. I de to sidstnævnte tilfælde var feltet dog lige i hælene på udbryderne, og sejrsmarginerne var således bare hhv. 8 og 3 sekunder.

Paris-Chauny er bestemt heller ikke et fladt løb, og den første del indeholder ganske mange højdemeter. Selv i 2017 var det da også en ganske lille gruppe, der endte med at spurte om sejren, mens der i 2020, 2021 og 2022 også var lidt udskilning, og det viser, at det ikke er en given ting, at sprinterne kommer til fadet.

I år er der to forhold, der trækker i hver sin retning. Mod en spurt taler den hårdere rute. Antallet af højdemeter er med den nye finalerundstrækning forøget markant, og der kommer bakker tættere på mål. Særligt den sidste af dem er ganske stejl, og når vi nu ikke har fået et fuldt felt i tidligere udgaver, skulle det være mærkeligt, hvis vi får det i år. Sidste år gjorde dette koncept debut, og der forhindrede det ikke en spurt i et felt på små 100 mand.

For en spurt taler til gengæld feltet. I år er det ikke pointjagten, der er årsagen, men alligevel har vi som i 2022 et felt af en helt anden standard end tidligere. Hele otte WorldTour-hold vil være at finde i feltet, og de kommer i vidt omfang for at spurte. Den slags plejer at føre til et mere kontrolleret løb, og vi kan i hvert fald vente os, at Alpecin, Jayco og DSM vil gøre alt for, at det skal afgøres af de hurtige folk. Man kan godt finde hold, der gerne vil i offensiven - det kunne være Lotto og Ag2r - men det er godt nok meget udprægede sprinterhold, der møder op. De hjælpes også af det gode vejr, hvor vinden næppe kan gøre mere end at skabe nervøsitet, og modsat sidste år er der endda en ganske pæn modvind på sidste bakke og stort set hele vejen hjem fra top til mål. Derfor har jeg svært ved at tro, at vi ikke få en spurtafgørelse i et løb med så stærkt et sprinterfelt som dette. Det bør imidlertid igen blive i et lidt reduceret felt efter et løb, der ikke er helt let.

Selve spurten er kringlet. Tre sving inden for den sidste gode kilometer med et sidste sving bare 300 m fra stregen fortæller historien om en spurt, der bliver vundet på positionering og ikke på fart. Det er altafgørende at sidde rigtigt med 300 m igen, og medvinden gør, at man måske endda kan prøve at køre den hjem fra spids direkte efter svinget.

Det er naturligvis ret umuligt ikke at have Jasper Philipsen som favorit. Belgieren har også i de seneste uger sat en fed streg under, at han er verdens hurtigste, ikke mindst da han slog både Dylan Groenewegen og Fabio Jakobsen på ren fart i Koolskamp. Dette er dog et løb, der vindes på positionering og ikke fart, men også på den parameter er han i særklasse. Helt galt for rivalerne går det, når man så udstyrer ham med et tog, der med Dries De Bondt, Ramon Sinkeldam, Jonas Rickaert og Lionel Taminiaux ligner det klart, klart stærkeste, og samtidig har han endda god fordel af et relativt hårdt løb med mange bakker. Sidste år kiksede han ganske usædvanligt i den kringlede finale, men med så stærkt et hold sker det næppe igen for den positioneringsstærke belgier, der meget vel kan tage sin revanche efter 2022 ved at vinde sit tredje endagsløb på en god uges tid.

Hans værste rival må være Dylan Groenewegen. Hollænderen kredser hele tiden om den sejr, der bare ikke vil komme, men han har grund til selvtillid. Hans spurt i Koolskamp var så god, at han lignede en mand, der kunne matche Philipsen på fart. Problemet er, at denne tekniske finale handler mere om positionering, og på det område har han det jo som regel svært. Heldigvis er det gået bedre på det sidste, og selvom hans tog ikke kan matche Alpecins, er han ikke helt ringe stillet med hjælp fra særligt Zdenek Stybar og Luka Mezgec. Sidste år klarede han netop denne finale overraskende godt, og kan han gentage det, er han en af de to, der kan true Philipsen på fart.

Et hold, der skal glæde sig over den kringlede finale, er Intermarché. Det har ikke været en god sæson for Biniam Girmay, der senest missede Super 8 Classic med sygdom, men i Vallonien viste han stigende form. Han har faktisk spurtet ganske godt i år, og selvom der er hurtigere folk end ham, kan han i denne kringlede finale vinde, hvis han kan genfinde den positioneringsevne, han tidligere har haft. I den sammenhæng hjælpes han af et tog, der med Laurenz Rex, Adrien Petit, Hugo Page og Arne Marit ser ganske potent ud. Jeg vil forvente, at de kører for Girmay, men er han ikke frisk efter sin sygdom, kan Marit også komme langt med et stærkt tog.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Den tredje meget hurtige mand er Sam Welsford, men hvis der er en taber på denne kringlede finale, er det ham. Det kan være meget svært at tro, at han vil sidde rigtigt her, for selvom hans tog med Pavel Bittner, Alex Edmodson, Casper van Uden og Alberto Dainese har masser af fart, er det et atypisk tog med tre rigtige sprintere. Potentialet er der bestemt, men der skal nok ske et lille mirakel, hvis Welsford skal sidde rigtigt. Lykkes det, kan han til gengæld slå også Philipsen på fart. Desværre er han også meget sårbar på bakkerne, og han kunne sagtens falde af undervejs. Han er den erklærede kaptajn, men holdet har to gode alternativer i de mere robuste Dainese og Van Uden. Det er sandsynligt, at de så vil køre for Van Uden, der ikke skifter hold, men han har næppe farten til at vinde. Det har Dainese, der kom stærkt ud af Vueltaen, men også for ham gælder, at han næppe kan sidde fremme i denne kringlede finale.

Sidste år vandt Cofidis sensationelt med Simone Consonni, og det chok skal de forsøge at gentage med Bryan Coquard. Det er ikke let, når han mangler lidt fart i en flad spurt og er svag i positionskampen, men måske har han alligevel en bedre chance end vanligt. Her har han faktisk en chance for at vinde på andet end sin manglende fart, og hans tog med Piet Allegaert og Alexis Renard ser ikke helt ringe ud. Han kommer endda til løbet med selvtillid efter en overraskende 4. plads i Koolskamp, men de seneste to løb har igen mindet os om hans vanskeligheder i positionskampen.

De seneste løb er ikke gået helt perfekt for Paul Penhoët, der jo ellers endelig fik sin sejr i Poitou-Charentes. Det står efterhånden klart, at han mangler lidt fart i forhold til de allerhurtigste, men det kan han kompensere for i denne kringlede finale. Bakkerne vil være til hans fordel, men et sent afbud fa Miles Scotson betyder, at hans tog med kun Bram Welten ser bekymrende smalt ud. Løbet i Fourmies bekræftede hans fine positioneringsevne, og den kan føre ham langt i dette felt, men uden et stærkere tog næppe hele vejen.

Den kringlede finale er bestemt ikke god for Marc Sarreau, der med sejren i Poitou-Charentes jo ellers er kommet tilbage på sporet og har fået vist, at han stadig har en vis fart. Desværre misser han oftest top 10 som følge af sin positioneringsevne, og derfor vil han forbande denne afslutning. Det gik dog ret godt i Koolskamp, og da hans tog her med Pierre Gautherat, Clement Venturini og ikke mindst Oliver Naesen også her synes at have en vis styrke, kan man drømme om, at han også denne gang vil sidde fornuftigt. Han har dog næppe heller længere farten til at vinde i dette felt. Han er tillige meget sårbar på bakkerne, og de to mere holdbare alternativer, Gautherat og Venturini, slår ikke de hurtigere sprintere - også fordi Venturini ikke synes at positionere sig, som han gjorde tidligere.

Arkea kommer igen med en hel bunke sprintere, men det tyder på, at de vil køre for Dan McLay og Nacer Bouhanni. Ingen af dem har vist den store form på det sidste, og jeg kan være bekymret for, om de klarer bakkerne, men løbet er bestemt inden for rækkevidde. På baggrund af de seneste nedture og endnu et styrt i Koolskamp er det svært for alvor at tro på Bouhanni, der synes at være blevet alt for forsigtig i positionskampen. Derfor ligner McLay det bedste kort, da han har forbedret sig meget på det område, men desværre har det slet ikke fungeret så godt som sidste år. Jeg kan endda frygte, at han mister en stor del af sit tog på bakkerne, men i dette felt bør han stadig være en af de hurtigste. Et tredje kort er David Dekker, der måske lige nu er den hurtigste af de tre, men han synes stadig lidt formsvag til bakkerne og nævnes ikke som en beskyttet rytter.

Sidste år endte Jason Tesson på podiet i dette løb, men det kan blive svært at gentage i denne for ham skuffende sæson. Han synes ikke at have samme positioneringsevne og fart som sidste år, og jeg er lidt usikker på, hvad jeg skal mene om hans hold. Han har på papiret fin støtte fra Julien Simon, Emilien Jeanniere og Lorrenzo Manzn, men trods Simon og Manzin mangler der megen rutine. Heldigvis er han i fremgang efter to top 10-placeringer for nylig, og han har jo med sin sejr i Occitanie vist, at han stadig kan, når han rammer dagen.

Lotto kommer uden Milan Menten og dermed uden en sprinter. Derfor skal de atter spurte med Cedric Beullens, der har fået flere chancer på bekostning af formsvage Caleb Ewan på det sidste. Senest blev han en flot nr. 3 i Lichtervelde, men her var han hjulpet af et benhårdt sidevindsløb. Her er bakkerne næppe hårde nok til, at han for alvor kan få en fordel, men i den kringlede finale hjælpes han af Rüdiger Selig og sin gode positionering, selvom farten ikke rækker alt for langt.

Bingoal kommer med Matteo Malucelli, men jeg er begyndt at tabe håbet. Det har slet ikke fungeret efter sommerpausen, hvor han kun har én top 10-placering, men vi ved, at han har både fart og positioneringsevne. Det så vi i ZLM Tour, og kan han genfinde de takter, står han jo fint i denne kringlede finale. Det er der bare ikke meget, der tyder på, og han hjælpes ikke meget af et svagt hold.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

De øvrige hold får svært ved at blande sig i kampen om sejren. Human Powered Health vil formentlig prøve med Scott McGill, men har også Pier-André Coté som alternativ. Auber har Romain Cardis, der dog ikke synes at have fordums fart, mens Flanders har Jules Hesters og Milan Fretin. Nantes vil prøve med Emmanuel Morin, mens Leopard er uden sprinter, men måske vil prøve med Nick van der Lijke. Hos Roubaix skal Thomas Boudat vel se, om han stadig kan spurte, mens Nice har Jonahan Couanon, Tristan Delacroix og Paul Hennequin. Bolton skal satse på Keegan Hornblow, mens ABTF er helt uden sprinter.

***** Jasper Philipsen

**** Dylan Groenewegen, Biniam Girmay

*** Sam Welsford, Bryan Coquard, Paul Penhoët, Alberto Dainese, Marc Sarreau

** Dan McLay, Jason Tesson, Arne Marit, Casper van Uden, Cedric Beullens, Matteo Malucelli, Nacer Bouhanni, Clement Venturini, Pierre Gautherat, Romain Cardis, Emmanuel Morin, Scott McGill

* Milan Fretin, Jules Hesters, David Dekker, Amaury Capiot, Pier-André Coté, Thomas Boudat, Keegan Hornblow, Jonathan Couanon, Tristan Delacroix, Paul Hennequin, Nick van der Lijke, Lionel Taminiaux, Luka Mezgec, Jonas Rickaert, Rüdiger Selig, Bram Welten, Alex Edmondson, Oliver Naesen, Lorrenzo Manzin, Emilien Jeanniere, Adrien Petit, Alex Colman, Ruben Apers, Jeremy Leveau, Hugo Page, Piet Allegaert, Alexis Renard

Danskerne

På Jayco skal Adam Holm støtte Dylan Groenewegen, mens Mads Østergaard og Oliver Knudsen på det sprinterløse Leopard burde kunne jagte udbrud.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Simone Consonnis sejr fra 2022, Jasper Philipsens sejr fra 2021, Nacer Bouhannis sejr fra 2020, Anthony Turgis’ sejr fra 2019 og Ramon Sinkeldams sejr fra 2018.

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE