Optakt: 5. etape af Tour de Luxembourg

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Siden 2006 har løbet sluttet i hovedstaden Luxembourg, men modsat mange andre nationale rundture, der ender med en massespurt i landets største by, er alt stadig i spil helt frem til målstregen i det luxembourgske etapeløb. Således har man i de senere år endt løbet med en vanskelig finale på den korte, stejle Pabeierbierg, der igen i år vil lægge asfalt til afslutningen, og derfor vil der kunne vindes tid i klassementet helt frem til slutfløjtet. Igen er det eksplosive puncheurs og stærke sprintere, der vil være i spil til etapesejren, og dermed er det en passende afslutning på et løb, der altid byder på masser af muligheder for netop denne ryttertype. Ligesom de seneste to år har man ganske vist forlænget rundstrækningen, og som i både 2020, 2021 og 2022 flyttet målstregen 1500 m væk fra toppen af bakken og således skabt en lettere finale end den, vi kendte frem til og med 2019, men som vi har set, er døren helt åben for forskydninger i klassementet og måske en solosejr, som den David Gaudu i 2021 tog i en taktisk finale, eller den spurtsejr, Valentin Madouas tog foran tre rivaler i 2022 - begge gange på etaper, der praktisk talt var identiske med denne.

I alt skal der tilbagelægges 177,2 km, som fører feltet fra Mersch til Luxembourg. Startbyen ligger umiddelbart nord for hovedstaden, og derfor består det meste af etapen af en tur op i bakkerne i den nordlige del af landet. Allerede starten er svær, når man kører mod nordøst op ad en bakke (1,8 km, 6,5%), og derefter ned ad en nedkørsel, inden det går mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Cote de Nommern (2,7 km, 5,6%), der er en uhyre ujævn stigning med to 500 m segmenter på hhv. 10,4% og 9,8% og derudover lette passager.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Toppen rundes allerede efter 10,5 km, hvorefter det bliver meget lettere. Det går mod øst ad en nedkørsel, inden man snor sig mod nordvest ad et stykke, der kun er let kuperet. Det ændrer sig, når man fortsætter mod nordvest op ad kategori 1-stigningen Montee de Gralingen (2,2 km, 6,3%), der er en relativt jævn stigning med top efter 38,7 km. Den leder op til et fladt plateau, der følges mod nord og nordvest, inden det går mod sydvest ad en nedkørsel. Derfra går det mod nordvest op ad Cote de Kautenbach (4,2 km, 4,7%), der er uden for kategori og skal deles i to med 2,7 km med 5-7% og 1,5 næsten flade kilometer frem mod toppen, som rundes efter 61,2 km.

Herfra bliver det igen lidt lettere. En nedkørsel leder mod nord, hvorefter man kører mod nordvest, vest og sydvest ad en vej, der er let kuperet og byder på en bakke (1,7 km, 6,7%) efter 86 km. Nu bliver det fladere, når man kører mod syd, sydøst og igen syd ned langs grænsen til Belgien, inden det går mod syd op ad kategori 1-stigningen Cote de Bogonville (4,3 km, 3,4%), der starter med 900 m med 7,5%, men derefter er ganske let frem mod toppen, som passeres efter 109,5 km.

Herfra går det kortvarigt mod øst ad en flad vej, inden man kører mod sydøst ad en lige og let faldende vej. Det bliver igen kuperet i bakkerne nord for Luxembourg, hvor man efter 141,5 km (2,2 km, 5,1%) og 144,5 km (1,0 km, 7,7%) skal over et par stigninger, inden man efter 147,7 km rammer rundstrækningen og kører den sidste del, så man for første gang skal over Pabeierbierg (700 m, 9,2%) og over den sidste kilometer frem til stregen, der efter 154,0 km krydses i forbindelse med den første spurt.

Etapen afsluttes nu med to omgange på en ny og længere 11,6 km rundstrækning - en markant forandring af den gamle, der blot var 3,8 km lang, men altså samme rundstrækning som i 2021 og 2022. Fra start går det mod nordvest ad en nedkørsel, inden man skal op ad en bakke (700 m, 5,9%), der har top 7,5 km fra stregen. Her vender man rundt, når man kører mod vest ad et fladt plateau og derefter mod syd og sydøst ad en let faldende vej. Med to kilometer igen rammer man atter Pabeierbierg (700 m, 9,2%), hvorefter der venter 300 flade meter, inden den sidste kilometer er let faldende. Der er et 180-graderssving med 2500 m igen og derefter et sving med 1800 m igen, inden det 300 m fra stregen slutter med et dobbeltsving, som leder ind på den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3030 højdemeter mod 3186 højdemeter i 2022 og 3298 højdemeter i 2021.

I 2022 var etapen næsten identisk med denne, og her samledes Valentin Madouas, Mattias Skjelmose, Kevin Vauquelin og Kevin Geniets efter toppen, hvorefter Madouas vandt spurten foran Skjelmose, der sikrede sig den samlede sejr, og Vauquelin, mens de nærmeste syv mand anført af Matteo Trentin og Axel Laurance kom bare 3 sekunder for sent. I 2021 kørte David Gaudu væk på det flade i en taktisk finale, så han akkurat kunne sejre foran Joao Almeida og Pierre Latour, der var de hurtigste blandt 12 forfølgere. I 2020 havde vi for første gang mål efter toppen af bakken, og her kørte syv mand væk, inden Andreas Kron overraskende slog den førende Diego Ulissi og Markus Hoelgaard som de nærmeste rivaler i spurten. I 2019, hvor der senest var mål på toppen, kronede Jesus Herrada sin samlede sejr ved at vinde med 2 sekunder ned Jonathan Hivert og Pit Leyder. I 2018 blev den førende Andrea Pasqualon angrebet på den sidste rundstrækning, men det lykkedes ham at holde det samlet til en spurt i en ganske lille gruppe, hvor Anthony Perez sejrede foran Eduard Prades og Pasqualon selv. I 2017 splittedes feltet som altid sidste gang på stigningen, inden Greg Van Avermaet konfirmerede den samlede sejr ved at vinde en spurt foran Alex Kirsch og Xandro Meurisse på en dag, hvor kun de tre mand fik noteret vindertiden. I 2016 slog Philippe Gilbert den samlede vinder Maurits Lammertink og Dylan Teuns i en klassisk puncheurfinale, hvor 11 mand sluttede inden for 10 sekunder. Året inden var Sean De Bie bedste mand i et stort udbrud, mens André Greipel tog sit livs første at to udbrudssejre i 2014. Bob Jungels slog Paul Martens og Jan Bakelants i en tremandsdyst i 2013, mens Jurgen Roelandts var eneste overlevende fra et udbrud på en meget regnfuld dag i 2012. Romain Feillu vandt en spurt i 2011, og Gorka Izagirre sejrede på samme facon i 2010. Matti Breschel var hurtigst i 2009, Salvatore Commesso tog en udbrudssejr i 2008, og Gregory Rast og Stefano Garzelli var de stærkeste i feltet i hhv. 2007 og 2006.

Læs også

Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret                     

Efter det kedelige vejr midt på løbet kunne løbet ikke slutte med en større kontrast. Søndagen bliver helt skyfri med en temperatur, der grundet den tidlige start vil stige fra 11 til 18 grader. Vinden vil bare være let (7-12 km/t) og komme fra sydøst. Det giver generelt medvind på etapens første del og derefter mod- og sidemodvind på det lange stykke mod syd og sydøst ned til rundstrækningen. Her vil der være med- og sidevind på den første halvdel og derefter direkte modvind på anden halvdel, indtil man får medvind over de sidste 300 m.

Favoritterne

Introduktionen af den nye, hårde kongeetape blev vitterligt den gamechanger, jeg omtalte i optakten. For første gang siden introduktionen af enkeltstarten i 2021, ser løbet nemlig ikke ud til at skulle vindes af en a de bedste fra tidskørslen. Kongeetapen skabte så store afstande, at end ikke så lang en enkeltstart kunne forhindre Marc Hirschi, der dog også fortsat UAEs tempomirakel, fra sikre sig trøjen.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

I gamle dage var intet dog afgjort, før den fede dame havde sunget i Luxembourg. Den sidste etape er en svær sag, hvor der kan vindes både bonussekunder og ”rigtige” sekunder, men med enkeltstarten er dens potentielle betydning afstande, fordi forskellene generelt har været større, når vi når hertil. Alligevel fik vi en helt tæt afgørelse i 2022, hvor Mattias Skjelmose og Kevin Vauquelin spurtede om bonus og dermed den samlede sejr. Det kunne vi også have fået i år, hvor tre mand er inden for tre sekunder, men desværre er der slet ikke samme spænding. Hirschi og Brandon McNulty har ingen grund til at angribe hinanden, og da Healy er den mindst eksplosive og spurtstærke af de tre, er det svært at se, at han kan ændre på, at han ender som nr. 3.

Det betyder, at det mest af alt er etapesejren, der er på spil, men selvfølgelig gør Healy forsøget. EFs mission må være at gøre løbet så hårdt som muligt, og så er det ganske sandsynligt, at Healy også angriber tidligt, som han plejer. Det er bare svært at se, hvordan han skulle knække den langt mere eksplosive Hirschi og et UAE-hold, der har fire mand i top 6 i klassementet!

Finalen på Pabeierbierg er blevet en sand klassiker, der altid danner rammen om en spektakulær afslutning. Ligesom de tre foregående år er målstregen dog flyttet væk fra toppen af bakken, men det forhindrede ikke, at syv mand spurtede om sejren i 2020. Også i 2021 blev der angrebet, og efter en regruppering samledes 13 mand, hvorfra David Gaudu i en taktisk finale kørte hjem til en solosejr lige foran Joao Almeida, der vandt spurten om 2. pladsen. Sidste år kørte Valentin Madouas, Skjelmose, Vauquelin og Kevin Geniets væk på bakken, og her endte Madouas som vinde i en spurt.

Det vidner om, at der er flere scenarier i spil. En solosejr er en reel mulighed, men mere sandsynligt er det, at vi får en gruppe efter toppen. Historien indikerer, at finalen er hårdere end afslutning på 1. etape, hvor vi har haft større grupper til sidst - formentlig fordi toppen ligger længere fra mål - men det var altså stadig hele 13 mand, der var samlet i 2021, mest af alt klatrere, men også Alex Kirsch, Oier Lazkano og Jack Bauer. I 2022 var Matteo Tentin, Axel Laurance, Dorian Godon og Marco Tizza også nærmest bag de fire forreste, og det vidner om, at stærke sprintere sagtens kan vinde, selvom det er vanskeligere for dem, end det var på 1. etape.

Historien har givet flere udbrudssejre, og den chance er også reel i et løb, hvor forskellene nu er meget store. Det bør føre til en lang kamp om at ramme udbruddet, og det kan også give en stærkere gruppe. Det vil dog undre mig, hvis ikke EF vil jagte, for hvis Healy ikke kan gøre forskellen, vil de stadig gerne vinde med Richard Carapaz. UAE tager næppe risici med bonussekunder, men jeg tør ikke udelukke, at de faktisk går efter etapesejren. Den har de nemlig endnu ikke fået. Derudover vil jeg forvente, at Israel-PT tager initiativ, og også Soudal, Alpecin og Movistar kan tænkes at jagte - Soudal dog kun, hvis de misser udbruddet, som de sikkert vil forsøge at ramme.

Et stærkt udbrud med Soudal og måske også Victor Campenaerts vil have en chance, men jeg vil forvente, at det bliver samlet. Herefter er der som sagt en god chance for, at Healy angriber måske allerede første eller anden gang op ad bakken, men han sætter ikke Hirschi på bakker som disse, og selv hvis han får et huld, er UAE for stærke på denne længere rundstrækning med større afstand mellem stigningerne. Derfor vil jeg forvente, at det er et samlet felt, der skal afgøre det på Pabeierbierg sidste gang. Værd at bemærke er de to indlagte spurter ved de første passager af stregen, hvor man må forvente, at Healy og Hirschi samt flere andre vil spurte, hvis udbruddet er hentet.

Mit gæt vil være, at vi får en mindre selektiv finale end i 2022. Feltet er for stærkt, og jeg tror, at de ender med at neutralisere hinanden, som vi så det på 1. etape. Det hjælper bestemt heller ikke, at det er en fuld modvindsfinale, selvom der kun er lette vinde. Det bliver ikke let med en solosejr og også svært med en lille gruppe som i 2022. Jeg tror mere på en endnu større gruppe end de 13 mand, vi havde i 2021. Herefter kan det blive afgjort i en spurt, men som Gaudu viste i 2021, er det bestemt ikke umuligt, at en rytter kan snige sig væk i en taktisk finale.

Jeg tror faktisk, at Søren Kragh får sin sejr. Dagens skuffende enkeltstart siger nok mere om hans nuværende niveau i disciplinen end om manglende form. Han imponerede mig nemlig meget på gårsdagens kongeetape og burde være langt fremme på bakker, der er så korte som disse. Jeg vil stadig tro, at han over 700 m med 9,2% kan få det svært mod de bedste, men modvinden hjælper, og hvis den går i stå efter toppen, når de stærkeste er for jævnbyrdige, tror jeg på en vis regruppering. Her bør Kragh sidde, og med de fremragende spurter, han kørte på 1. og 2. etape, er der ikke mange af de mest holdbare, der kan slå ham. Derfor tror jeg, at han kroner et flot løb med den forløsende anden sæsonsejr. Alpecin har også Axel Laurance, der var tæt på at vinde etapen sidste år og er hurtigere, samt Quinten Hermans, men når de kørte for Kragh på 2. etape, danskeren har vist så fremragende form, og han med en etapesejr kan avancere til en samlet 6. plads, bør der ikke være tvivl om, at de satser på danskeren.

Jeg tror, at hans værste rival kan være Maxim Van Gils. Belgieren var langt mere formstærk end ventet i gå, og jeg vil forvente, at han er en af de allerstærkeste i en finale, der passer ham nærmest perfekt. Han har et sublimt punch på korte bakker, og i år har han også spurtet fremragende på flad vej. Han vil sågar have en chance også mod Kragh, men bedst chance har han, hvis vi får en mindre gruppe bestående af de mest eksplosive og letteste puncheurtyper. Rejser han sig, vil Victor Campenaerts kunne være langt fremme, men han vil formentlig forsøge at vinde via udbrud eller et tidligt angreb.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

En anden farlig rival er Marc Hirschi. Han var ikke bedste mand i går, men han er formentlig den bedste på en bakke som denne. Han er mit bedste bud på en solosejr, men her skal han nok vinde en spurt. Som han har spurtet i år, er der folk, der er hurtigere end ham, men hvis han bruger Brandon McNulty til at sætte tempo efter toppen, bliver det svært for tungere folk at komme tilbage. Blandt de letteste har han en stor chance for at vinde en spurt, særligt med McNulty som lead-out man i en teknisk afslutning. Jeg giver dog også Diego Ulissi en god chance. Italieneren har ikke været bedre i lang tid og vil være med i en lidt større gruppe. Problemet er, at Hirschi næppe tager chancer med Healy, og derfor kører de nok spurten for ham, men måske kan de begge få lov at spurte. Ulissi er som udgangspunkt nok lidt hurtigere end schweizeren. Til gengæld får McNulty eller Felix Grossschartner næppe en personlig chance - medmindre da de udnytter overtallet til et taktisk Gaudu-angreb efter toppen. Det har særligt McNulty benene til, men det vil også være et angreb på en holdkammerat, hvorfor det næppe bliver aktuelt.

Jeg er også nødt til at rangere Corbin Strong højt igen, men denne finale kan blive for vanskelig. Han skuffede stort i går, men her kan han også meget vel have sparet sig, da først han kom i problemer. Disse kortere stigninger passer ham langt bedre, og med udsigt til at vi kan få en endnu større gruppe end de seneste tre år, har han en god chance for at være med. Som han viste på 1. etape, vil han formentlig være hurtigst, hvis han når frem inden de sene sving. Israel-PT har også Dylan Teuns, men han vinder kun ved at snige sig væk i en taktisk finale. Her har han dog også frihed. Det er også vejen til sejr for Michael Woods, men han har bestemt ikke imponeret hidtil og vil nok kun overleve, hvis gruppen er noget større.

Vi er også nødt til at tage Koen Bouwman seriøst. Hans enkeltstart i dag var chokerende, og det viser, at formen alligevel ikke er helt ringe. Han var dog slet ikke med fremme i går, hvor det handlede om overlevelse, og vi har stadig til gode at se ham imponere på bakkerne. Han bør dog stadig sidde med, hvis vi får en lidt større gruppe, og her vil Jumbo formentlig sidde med fire mand. Kan de sætte ham op i den tekniske finale, er der meget få, der kan slå ham på fart. Holdet har også Tiesj Benoot og ikke mindst Archie Ryan, der bør være blandt de allerstærkeste, men de vinder kun via taktisk, og spørgsmålet er, om ikke det handler 100% om Bouwman, der via bonus kan avancere i klassementet.

Det er også en fin chance for Alex Aranburu. Han skuffede mig både i dag og i går og synes ikke at have de superben, han havde i Canada, men denne etape er slet ikke så svær som gårsdagens. Får vi en gruppe af

den størrelse, jeg vil forvente, vil han have en ganske god chance for at vinde en spurt i dette felt, som vi så på 1. etape. Movistar har også Matteo Jorgenson, der efter den flotte kørsel i går må være en af de allerstærkeste, men han vinder kun via et taktisk fremstød, der dog også i kraft af den svage enkeltstart er mulig.

Det er heller ikke umuligt for Richard Carapaz. Han var klart en af de stærkeste i går, og det er svært at se, at han ikke vil være en af de allerbedste i dette eksplosive terræn. Gruppen må ikke være for stor, men skal han spurte mod eksempelvis Hirschi, vil han ikke være uden chance, når vi så, hvor fin en spurt han kørte i Dauphiné. Mest af alt er han dog mit bedste bud på en mand, der kan snige sig væk i en taktisk finale. Han har nemlig masser af frihed, og det er allerede blevet hans speciale at vinde på lige præcis den facon. Naturligvis har EF også Ben Healy, men selvom han var skræmmende stærk i går, kan jeg simpelthen ikke se ham tage den solosejr, han skal bruge for at vinde en etape som denne. Dertil mangler han punch.

Soudal har kurs mod et katastrofeløb, men de kan godt ende med at vinde denne etape. Både Andrea Bagioli og Julian Alaphilippe er rasende hurtige med chance for at slå alle i denne spurt, særligt hvis de sidder i overtal. Det er klart, at de begge skuffede i går, men i dag gjorde de det hæderligt. Vi skal nok bruge en lidt større gruppe, men får vi den, og kører den ene lead-out for den anden, kan de sagtens redde løbet med en sejr. Holdets stærkeste er Ilan Van Wilder, der bør være blandt de bedste på bakken, men selvom han er relativt hurtig, tror jeg ikke, at han kan slå folk Hirschi og Van Gils, og i det taktiske spil har han næppe megen frihed af UAE, da han kan gå forbi Ulissi i klassementet. Fausto Masnada og Mauri Vansevenant får svært ved at vinde.

Trek har Giulio Ciccone , der ikke var flyvende i går, men stadig var en af de stærkere. Han vil være med fremme i en gruppe på 8-10 mand i morgen, og han er ganske hurtig. Jeg har dog lidt svært ved at se ham vinde en spurt i dette felt, men han har til gengæld masser af frihed i det taktiske spil. Skal de vinde en spurt, skal det ske med Alex Kirsch, og han viste i 2021, at han stadig kan være med i denne finale. Formen er nok ikke helt så god denne gang, og vi skal have en større gruppe, men hans kørsel på 1. etape viser, at det kan lade sig gøre.

Uno-X har Tobias Johannessen, der kom hæderligt igennem i går. Denne finale passer ham storartet, men han ligner lige nu ikke en af de allerstærkeste. Får vi en gruppe på 8-10 mand, bør han imidlertid sidde der. Her vil han have en chance i en spurt, men det bliver nok svært at vinde. Til gengæld har han masser af frihed i det taktiske spil. Også Anthon Charmig vil være langt fremme, men han vil trods sin fart kun kunne vinde ved at snige sig væk, og det er svært, da han nok kun er med, hvis gruppen er ret stor.

Endelig er der Valentin Madouas. Franskmanden vandt etapen sidste år, men efter to skuffende dage står det klart, at han slet ikke har samme form denne gang. Han er ganske hurtig, som vi så det sidste år, men i en lidt større gruppe, som han nok skal bruge, er der flere, der er hurtigere end ham. Til gengæld har han nu sikret sig frihed til det taktiske spil - og han kan jo ringe til Gaudu og spørge, hvordan den skal bruges.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Hos Ag2r kunne jeg godt forestille mig, at Ben O’Connor som i Tour Down Under pludselig er blandt de bedste, når motoren er varm, men han og Felix Gall, der ikke er flyvende vinder kun via taktik. Franck Bonnamour er ret hurtig, men jeg ser ham ikke vinde en spurt i den lidt større gruppe, han skal bruge. Bingoal havde Remy Mertz helt fremme sidste år, men det vil han næppe være i dette felt, og hos Bora og Cofidis synes hele banden at være for formsvage. Hos Leopard har Mathias Bregnhøj trods dagens fine præstation haft det for svært på stigningerne. Det har Ewen Costiou bestemt ikke hos Arkea, men selvom han har frihed, skal det flaske sig meget, hvis han skal vinde, og finalen bør være for hård for Jenthe Biermans. Hos Tudor kan Rick Pluimers køre en god spurt, men næppe vinde. Den chance har Alexander Kamp, men selvom det var bedre i dag, synes formen ikke helt at række, og det er ikke en finale for Arthur Kluckers. Hos Flanders er den for hård for Vito Braet.

Som sagt giver jeg også et udbrud en god chance. Her er mit bedste bud Victor Campenaerts, men også Andrea Bagioli, Julian Alaphilippe, Michael Woods, Archie Ryan, Aurelien Paret-Peintre, Franck Bonnamour, Felix Gall, Alex Kirsch, Mauri Vansevenant, Rick Pluimers og Alexander Kamp.

Feltet.dks vinderbud: Søren Kragh

Øvrige vinderkandidater: Maxim Van Gils, Marc Hirschi

Outsidere: Corbin Strong, Koen Bouwman, Alex Aranburu, Richard Carapaz, Diego Ulissi

Jokers: Andrea Bagioli, Julian Alaphilippe, Giulio Ciccone, Alex Kirsch, Valentin Madouas, Matteo Jorgenson, Ilan Van Wilder, Tobias Johannessen, Ben O’Connor, Archie Ryan, Franck Bonnamour

Kandidater til et udbrud: Victor Campenaerts, Andrea Bagioli, Julian Alaphilippe, Michael Woods, Archie Ryan, Aurelien Paret-Peintre, Franck Bonnamour, Felix Gall, Alex Kirsch, Mauri Vansevenant, Rick Pluimers, Alexander Kamp

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Valentin Madouas’ sejr fra 2022, David Gaudus sejr fra 2021 og Andreas Krons sejr fra 2020.

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE