Brølet fra belgisk cykel cross

Overalt langs den omkring tre kilometer lange rundstrækning lyder der gang på gang et brøl. Blandt andet når de to stjerner, Sven Nys og Niels Albert, angriber hinanden og lykkes med en overhaling.

Først kommer brølet fra dem, som står det helt rigtige sted og ser det live. Siden lyder det fra de mange, som følger hovedparten af løbet på storskærm eller tv, via transportabel forbindelse eller i et af VIP-lokalerne.

Da Sven Nys på sidste omgang, tæt på mål, med et kraftigt ryk laver løbets sidste overhaling er brølet der igen. Og højere end på noget andet tidspunkt. Belgierne ved, at de dér overværede løbets afgørelse. Kort forinden har de to duellanter udfordret hinanden, skulder ved skulder, og sat ekstra fut i fejemøget.

De begejstrede - og for manges vedkommende også ganske berusede - tilskuere elsker det.

Legenden og verdensmesteren
Weekendens store cykel cross begivenhed foregår i Zonhoven i den østlige del af Flandern. På en af de mest berømte ruter i sporten. Løbet afvikles samtidig som en afdeling af den belgiske, men dog internationale løbsserie, Superprestige (en enkelt afdeling køres dog i Holland).

Ruten er hovedsagelig kendt for sine mange afsnit i løs og dyb sand. Mudder er der ikke meget af - kunstige forhindringer slet ingen. Teknisk og fysisk krævende, men også hurtig.

Og de tusinder af tilskuere får, hvad de kommer efter. Drama. Fest og farver. Og favoritterne i front.



I sidste ende viser den levende - og cyklende - legende inden for sporten, Sven Nys, sig endnu engang i stand til at dominere løbet, denne gang i parløb med den godt 10 år yngre Niels Albert. Han er netop nu sportens anden helt store stjerne, om end ikke på popularitetsmæssig højde med legenden.

Men faktisk har han allerede nu opnået noget, som Sven Nys ikke har formået: At blive verdensmester mere end én gang. Senest sidste år. I dagens løb er han derfor iført verdensmestertrøjen - Sven Nys kører i den belgiske mestertrøje. For ottende gang.

Øl, pomfritter og cykelløb
Forud for de professionelles dyst kører først ungdomsrytterne, kvinderne, juniorerne og U23 rytterne deres løb. Samtidig med at de forventningsfulde belgiere stille og roligt strømmer til, fylder de feststemte og højrøstede øltelte samt, for hovedpartens vedkommende, finder og besætter den plads på ruten, hvorfra løbet skal ses.

Mange vælger også at bruge tid i området, hvor de etablerede, de nye og de kommende stjerners minibusser holder parkeret. Man overværer cyklernes klargøring, køber merchandise og håber på i hvert fald mere end et glimt af idolerne.



Mest populært er dog målområdet og de steder på ruten, hvor det går op og ned i den dybe og tunge sand. Rutens nøglepunkter, hvor de vanskeligste strabadser skal forceres. Her vindes løbet næppe, men tabes hurtigt. Man skal være i god tid for at sikre sig en god plads.

Som tiden går, og jo større dele af dagens program bliver fortid, desto flere mennesker på det ganske naturskønne areal. Og mens de yngre og de kvindelige ryttere lidende gennemkører de nødvendige omgange, trædes gradvis større mængder af græs til mudder af de mange mennesker, som bevæger sig rundt langs ruten.

Visse steder er trafikken stærk - med huer, varme jakker og paraplyer og måske et ølkrus i hånden indtager både mænd, kvinder og børn deres pladser. Mere mudder. Nye øl. Flere pølser og pomfritter. Bedre stemning.

Der heppes og hujes flittigt på de kørende. Deres strabadser følges. Men det er og bliver opvarmning. Først fem timer efter det første af dagens løb starter det, langt de fleste er kommet for.

Sandgraven
Særligt lever tilskuerne med på rutens absolut mest spektakulære knudepunkt; hvor to stejle nedkørsler i sand tester rytternes teknik og balance, og lige så mange bakker, også i sand, giver syre i benene, når cyklen skal bæres til toppen. En form for sandgrav. I alle løb følges der forventningsfuldt med netop her. Hvor mange styrter? Hvem ryger ned? Tager de flere med sig?



Et af de store VIP-telte er placeret med excellent udsigt over dette scenarie. Som et tydeligt vidnesbyrd om, at cykel cross i Belgien er mere end blot en folkefest. Det er også business, hvorfor også Feltet.dk har fået adgang og er blevet VIP. Cykelproducenten Ridley - med sloganet ’We are Belgium’ - har inviteret. Naturligvis er de store i cykel cross og medsponsor for løbet. Mange af rytterne kører på en af mærkets cykler, typisk topmodellen, som også leveres til to af de største professionelle hold, Telenet-Fidea og Sunweb-Revor. Hverken Sven Nys eller Niels Albert kører dog på disse hold, men det vil ikke ødelægge stemningen.

VIP-teltet er fyldt med indbudte gæster. Hos dem, som hos de passionerede tilskuere i den friske luft, løfter stemningen sig gradvis i løbet af dagen. Der spises, drikkes, grines, snakkes, ’networkes’ - og trækkes fra tid til anden ud på de store balkoner for at overvære momenter af cykelløbene.

U23 rytterne kører dagens næstsidste løb. Men da regnen stille og roligt sætter ind, er trangen for de mange VIP’er til at komme ud på balkonen aftagende.

At den lokale Wout Van Aert sørger for hjemmebanesejr i U23 rytternes løb vækker glæde hos tilskuere og hos den allestedsværende speaker, som flere steder dog kæmper med høj musik.

Stilhed før storm
Hos VIP’erne slutter U23 løbet i nogenlunde ubemærkethed. Der er stadig en times tid til løbet. Folk bliver inden døre, mens paraplyerne for længst er fundet frem udenfor. Folk skutter sig i det kølige og grå efterår. Man fryser ikke til cykel cross - det er der værn mod.

Feltet.dks udsendte går mod strømmen og forlader - uden paraply! - de ellers indbydende rammer med varme, tørvejr og fri bar. Det store løb skal opleves ’derude’. Blandt de betalende og opstemte fans og ikke hos de inviterede gæster (som naturligvis også sagtens kan være fans). Helt tæt på rytterne. Cykelløb kan jo også bare ses bag skærmen. Det bliver en anden gang.

Klokken nærmer sig stille og roligt 15.00. Tidspunktet hvor det store slag skal slås. På rutens nøglepunkter er det svært at finde en god plads. Tilskuere bevæger sig stadig rundt, og supportergrejet er for længst  fundet frem. Speakeren snakker ufortrødent, nu med endnu større gejst.
 

Så lyder pludselig brølet - dagens første. Præsentationen af rytterne er i gang, og selv ved den store ’sandgrav’, langt fra hvor rytterne i øjeblikket befinder sig, jubles der, da navnet råbes op. Sven Nys. Næsten lige så højt er det næste brøl. Niels Albert.

Også navnene Bart Wellens, Kevin Pauwels, Rob Peeters og Bart Aernouts fejres, om end en smule mindre. Det samme gælder stortalentet Tom Meussen (som fylder 24 år i dag, d. 7. november). Bifaldene daler i takt med, at navnene bliver mere ukendte og udenlandske.

Belgiere i kontrol
Endnu et brøl. Det stadig samlede felt kommer for første gang til syne og skal en tur i sandgraven. Ingen styrt blandt favoritterne. De har fuldstændig styr på teknikken trods den imponerende høje fart.

Et par omgange senere styrter Tom Meussen på nedkørslen. Han er ellers kendt som en brilliant tekniker, men laver tilsyneladende en kørefejl og falder ned gennem feltet.

Andre talenter, en hollænder og en schweizer, hænger på her halvvejs i løbet, hvor det er klaret op og ikke længere regner. Men det er hjemlandets helte, som har overtaget - helt som forventet. Stille og roligt falder løbet på plads. Ruten er blevet hurtigere, da det våde sand er blevet hærdet. Festen er i gang.

De entusiastiske belgiere jubler og frydes. Tager endnu en slurk og en bid. Råber sig hæse. De fastholder momentet med konen, kæresten, manden, børnene, vennerne.

Et mere ensomt og stille sted på ruten står en midaldrende mand alene. Afslappet og kontrolleret giver han hver enkelt rytter et tilråb, som næppe høres i farten. Manden kender stort set alle sammen. Bruger kun deres fornavne. ”Kom op, Bart! Trappen, Tom!” (Kom så, Bart! Træd i pedalerne, Tom!)
 

Andre steder, hvor folkemængden er større og helt tæt på rytterne, heppes der på de forreste - og på dem, der tydeligvis lider. 37 ryttere er til start, ikke alle har samme power som Sven Nys, Niels Albert, Bart Aernouts, Kevin Pauwels, Lars van der Haar, Julien Taramarcaz, Rob Peeters, Bart Wellens, Klaas Vantornout og Philipp Walsleben.

De er de ti hurtigste i dag. Syv af dem bliver i særligt grad viftet og hyldet i mål af flamske flag. Nationens sønner.

We are the champions ...
Andre ryttere får lov at køre to, tre og fire omgange færre end de hurtigste, inden de hives ud af løbet. De så lidende ud allerede på de første omgange. Cykel cross er ikke for børn, og de hårdføre flamlænderne elsker det. Både sejrene, de beskidte helte og hele stemningen omkring det. For mange bedre, mere intenst og festligt end en tur på fodboldstadion. Cykel cross udfylder hos dem rollen som weekendens højdepunkt, hvor der festes, hygges med familie og venner, og hvor man klæder sig ud - og på - til begivenheden.

I VIP-teltet ser man afslutningen på tv-skærme. Sven Nys rykker forbi Niels Albert kort før mål og afgiver ikke igen føringen. Brølet fylder det tætpakkede lokale.



To 8-9-årige drenge overværede det fra balkonen, på den storskærm, som er placeret i bunden af sandgraven. Mens folkemængderne bevæger sig mod udgangene, på vej hjem efter endnu et drama, står drengene stadig på balkonen med deres Telenet-Fidea kasketter på hovedet. De danser og synger ”Olé Olé Olé Olé, We are the champions, we are the champions …” 

Også denne gang.

Fotos: Feltet.dk og cyclinginquisition.com
 

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte