Der er ingen tvivl om, at det var løbets stærkeste rytter, der løb af med sejren i Colliers Classic. Efter lidt over 90 km i udbrud, hvoraf de første 75 km var solo, kunne Erwin Thijs række hænderne i vejret efter en sikker spurtsejr over norske Edvald Boasson Hagen. Unibet.com rytteren slog til kort efter Team CSC havde forsøgt sig med en udskilnings-offensiv, der dog aldrig rigtig luede ud i frontgruppen.
”På et tidspunkt havde jeg fire minutter, og jeg troede egentlig bare, at CSC ville lade mig køre lidt længere, og derefter forsøge at samle feltet til en massespurt. Det var ret hårdt og med en masse sidevind, så jeg valgte blot at køre med 90% for ikke at køre over grænsen”, sagde Thijs efter sejren.
Alligevel fik han lov at holde helt frem til 15 km fra mål, hvor en fremadstormende Boasson nåede frem til den belgiske rytter.
”Den eneste plads som betød noget for holdet i de to løb (i weekenden, red.) var en sejr. Jeg kørte ikke efter en andenplads. Så hvis han ville køre mig til en spurt, så var det fint, men ellers ville jeg vente og ’gamble’ lidt på Jeremy Hunt, som også er meget hurtig. Derfra var det ikke op til mig længere at arbejde. Jeg kunne slappe af, og det gik egentlig ret nemt derfra.”
”Jeg kiggede på hans ansigt. Jeg er 35 år, og jeg kunne se, at han var meget ung. Han var uerfaren. Han kørte med 35 km/t ind i det sidste sving. Jeg kiggede blot på hans gear og valgte et lille smule mindre gear, så jeg kunne accelerere forbi ham,” sagde Thijs, der mente det var helt i orden, at han efter de mange kilometer solo undlod at deltage i arbejdet.
”Du er nogle gange nødt til at gamble i et sådan løb. Men jeg vil også sige, at hvis du ser løbet udefra og over 200 km kørsel var jeg den stærkeste. Jeg stjal ikke sejren!”
Derved endte det danske endagsløb uden dansk succes, men med en velfortjent hæder til en af feltets anarkister.
”Jeg er lidt kendt for rytteren med de virkelig lange udbrud – marathonmanden. Jeg har i flere af forårsklassikerne også været af sted i udbrud ud over de 200 km. Det er mit speciale. Jeg kan godt lide at køre alene. Som for et par uger siden i Amstel Gold Race, hvor jeg angreb efter 4 km og sad i udbrud i over 200 km. Til slut var jeg der også alene. Jeg har en stor motor. Jeg er ikke meget hurtig eller eksplosiv, men jeg kan køre hårdt i lang tid,” smilede Thijs stolt efter sin 22. sejr i sine 14 år som professionel.