CSC angreb på Anti-doping Danmark

På baggrund af de seneste dages fejlagtige kritik af Team CSC’s håndtering af en ”uregelmæssig” blodværdi hos en rytter skal vi hermed redegøre for sagens forløb.

Hvad består anti-doping programmet af?

Vores program bygger fundamentalt set på to former for målinger:

1. Prøver bliver løbende foretaget på alle vore ryttere, som en decideret anti-doping instans. Der er - som offentliggjort tidligere - foretaget mere end 400 målinger, som er gået direkte til anti-doping myndighederne før vi ser resultatet. Prøverne tages af en uvildig instans.

2. Prøverne indgår efterfølgende i en forskningsmæssig del af programmet, som ikke er en del af officielle anti-doping regler og testsystemer. Der er her tale om tests, hvor Bispebjerg Hospital anvender rytternes prøver til udviklingen af nye tests, som skal gøre anti-doping arbejdet endnu bedre.


Sagens faktiske forløb

Det er i den forskningsmæssige del af vores anti-doping program der i første omgang fundet et resultat, der krævede yderligere granskning og opfølgende tests. Dette er alt sammen – som beskrevet i programmet – for at sikre, at der ikke er begrundet mistanke om doping, der ikke bliver fulgt øjeblikkeligt op på, og at vi ikke lader ryttere køre under nogen som helst form for berettiget mistanke.

I perioden efter den uregelmæssige prøve har Rasmus Damsgaard som nævnt modtaget adskillige nye opfølgende tests af rytteren, ligesom vi internt har haft drøftelser med rytteren for at komme til bunds i sagen og sikre, at der ikke er faktorer, vi har overset i vores vurdering af sagen.

Dette er foregået i fuld åbenhed og med konstant reference i forhold til samtlige relevante autoriter. Således har UCI været fuldt ud orienteret om hele forløbet. Dette er sket samtidig med, at vi efter mundtlige krav fra Rasmus Damsgaard og ud fra en almindelig retssikkerheds vurdering har beskyttet rytteren mod uberettigede anklager og sanktioner, før en holdbar konklusion var nået. Vi har ikke indført et ekstremt ambitiøst anti-doping program for at bringe uberettigede mistanker til torvs, men for at vise vejen frem for en ren sport.

Den interne undersøgelse og den efterfølgende klokkeklare afkræftelse af, at der skulle foreligge en uregelmæssig blodværdi af særlig og uforklarlig (i betydningen ”fysiologisk unormal”) karakter har ført til, at der ikke kommer nogen sanktion overfor den pågældende rytter.

Jeg er bekendt med, at der fra Bispebjerg Hospital er fremsendt en detaljeret redegørelse til Kulturministeriet om sagen, som bekræfter ovenstående.


Har vi hemmeligholdt oplysninger?

I forbindelse med, at vi blev orienteret om den uregelmæssige prøve på en af vores ryttere, blev sikkerheden og det videnskabelige belæg for prøvens anvendelse drøftet med Rasmus Damsgaard og eksterne eksperter, der var blevet indkaldt for at sikre en relevant og på alle måder faglig vandtæt stillingtagen til sagen.

Konklusionen var, at der blev foretaget yderligere opfølgende tests (herunder af UCI), som alle viste normale værdier, og at den pågældende rytter uden problemer kunne fortsætte sit program. Der er således ikke tale om, at vi har haft en rytter i konkurrence uden at der var sikkerhed for, at rytteren ikke var dopet. Det bekræfter tests foretaget af UCI d. 10/5 – dvs. tre dage efter, at den pågældende test foretaget.

Vi har ikke – som anført af formanden for Anti-doping Danmark, Jens Evald – hemmeligholdt sagen.

Vi har heller ikke siddet henvendelser fra Rasmus Damsgaard overhørigt, som anført af Jesper Worre, DCU. Der har siden den første henvendelse fra Rasmus Damsgaard om sagen været en tæt dialog med Rasmus Damsgaard.

Rytterens tal var naturligvis med i det materiale, som Rasmus Damsgaard senest – og før den seneste debat - har fremlagt overfor offentligheden, hvor der også blev knyttet en kommentar til netop denne måling baseret på de konklusioner, der var opnået efter en samlet vurdering af sagen.


Anti-doping Danmarks rolle

Det er sørgeligt og dybt kritisabelt at se, at vi fra Anti-doping Danmarks formand bliver mødt med kritik om, at vi ikke har involveret offentligheden i sagen. Vores program er netop bygget op om fuld åbenhed og samtlige relevante myndigheder har været orienteret om forløbet og naturligvis også haft løbende indsigt i alle de målinger, som bliver foretaget.

Derfor er det desværre et udtryk for ond tro og en handlen mod bedre viden, at Anti-doping Danmarks formand har forsøgt at påvirke forskellige medier til at tro, at der har foregået en hemmeligholdelse omkring en dopingmistanke. Dette finder vi yderst uacceptabelt, og stiller store spørgsmålstegn ved om Jens Evald er i stand til at forvalte sit formandskab for Anti-doping Danmark på en forsvarlig måde ovenpå hans håndtering af denne sag.

Korrespondancen mellem Jens Evald og Dr. med Bo Belhage omkring sagen (som vi har fået tilsendt efter begæring om aktindsigt) samt Jens Evalds offentlige udmeldinger omkring sagen får os til at konkludere følgende:

I korrespondancen mellem Dr. med. Bo Belhage fremgår det, at orienteringen til Jens Evald var privat og fortrolig. Ikke desto mindre vælger Evald at bringe sin bevidst ufuldstændige vinkel på sagen til offentligheden som et officielt synspunkt fra Anti-doping Danmark.

Jens Evald fastholder i sin korrespondance med Belhage, at den pågældende rytter ”er sluppet af den krog han burde være trukket i land på” til trods for, at der på det tidspunkt foreligger videnskabeligt bevis for, at en dopingmistanke ikke kan opretholdes. Evald giver hermed udtryk for en katastrofal brist i forhold til det krav om retssikkerhed og almindelig praksis i forhold til den integritet en rytter må siges at kunne kræve i forhold til en uberettiget mistanke – særligt fra en offentlig instans. I sin egenskab som formand for Anti-doping Danmark et det meget beskæmmende, at Evald på den måde giver udtryk for en personlig og komplet uberettiget anklage. Det er ikke mindst det, der får os til at konkludere, at Evald har handlet dybt uforsvarligt.

Jens Evald har i utallige andre sammenhænge været fortaler for netop rytternes retssikkerhed, og derfor er det beskæmmende for hans faglige integritet og omdømme, at han i pressen giver indtryk af, at der skulle være problemer i forbindelse med vores anti-doping program og at der i denne anledning skulle være anledning til at stille spørgsmål ved Bjarne Riis’ troværdighed.

Jens Evald burde om nogen vide, hvilken skade hans udtalelser kan skabe i hans egenskab af formand for Anti-Doping Danmark, hvilket netop er dokumenteret via mediedækningen at den fejlagtigt bedømte prøve. Jens Evald har i sin egenskab af formand for Anti-doping Danmark fuld indsigt i hver eneste prøve, som bliver foretaget af vores ryttere og har haft enhver mulighed for at undersøge sagen, inden han offentlig gav udtryk for sin undren. Denne mulighed har Jens Evald – i modsætning til UCI - valgt ikke at udnytte.


Hvor er rytternes retssikkerhed?

Vores rytteres retssikkerhed ligger os meget på sinde og vi finder det dybt ulykkeligt, at denne sag er kommet frem på baggrund af, hvad der kun kan betragtes som en decideret modvilje fra Anti-dopings Danmarks formand i forhold til at se de to forskellige dele af programmet og det reelle, afsluttede forløb om den fejlagtige tolkning af en uregelmæssig prøve. Rytterne har krav på at de ikke udsættes for urigtige anklager, da dette kan medvirke til at skabe uberettiget mistro om det, de står for. I det konkrete tilfælde hverken har eller havde vi videnskabeligt belæg for at mistænke den pågældende rytter. Vi havde tværtimod – efter adskillige opfølgende tests – bevis for det det modsatte. Hvis Anti-doping Danmarks formand ønsker at indføre den stik modsatte praksis, bliver han forhåbentligt irettesat af mere forstandige myndigheder.

Vi finder det derfor særligt beklageligt, at formanden for Anti Doping Danmark har fundet anledning til at kommentere sagen i pressen, herunder videregive oplysninger, om hvilke løb den pågældende rytter har deltaget i. Dette har medvirket til at bekræfte pressens spekulationer om hvem den pågældende måling vedrørte. I den forbindelse bør offentligheden vide, at Evald som nævnt har valgt at se bort fra væsentlige og fundamentale oplysninger, som er udslagsgivende for vurderingen af sagen.

Anti-doping Danmark har været informeret om sagen (til trods for, at de i udgangspunktet kategorisk har afvist at ville deltage i programmet), og det fremmer ikke tilliden til den uafhængighed, som en offentlig institution som Anti-doping Danmark må forventes at udvise, at de udtaler sig om dele undersøgelser, hvor konklusionen siden hen har ført til, at man ikke har kunnet konstateret uregelmæssigheder med videnskabeligt belæg.

Jens Evald har dermed været medvirkende til at krænke en idrætsudøver, herunder den tillid idrætsudøveren har krav på, når han løber afleverer helt intime oplysninger om sig selv til en offentlig myndighed. Jens Evald burde om nogen kunne forstå, at offentliggørelsen af interne drøftelser med en medarbejder, som hviler på et usikkert videnskabeligt grundlag ikke kan offentliggøres.

Vi er således ikke i tvivl om, at Jens Evald har været en medvirkende faktor til at en navngiven rytter på forsiden af et af landets aviser blev mistænkt for doping.

Det er for os komplet uforståeligt, hvorledes pressen kan få oplysninger, som fører til anklage af en navngiven rytter.

Vi ved i denne forbindelse, at Bispebjerg Hospital er vant til at håndtere personfølsomme oplysninger. Pressen har via aktindsigt hos Anti-doping Danmark modtaget kopi af den korrespondance, der har været i sagen. Anti-doping Danmark må ikke offentliggøre oplysninger, som fører til identifikation af enkeltpersoner. Hvis sidstnævnte er tilfældet, vil det være en overtrædelse af Forvaltningslovens bestemmelser om aktindsigt. Vi kan udefra kun konstatere, hvorledes sagen er forløbet i pressen.


Hvad er målet for Anti-Doping Danmark?

Vores program bygger på fuld åbenhed, hvor alle tests foretages af uafhængige institutioner og hvor resultatet af de enkelte tests udføres og håndteres efter WADAs regler og bliver foreholdt UCI, førend vi kender resultaterne. Dette har vi chefen for UCI’s anti-doping enhed, Anne Grippers, officielle blåstempling og anerkendelse for. En anerkendelse, som specielt Jens Evald af uforståelige årsager aldrig har villet give, og vi fornemmer desværre, at det er denne generelle modvilje, der har ført til Evalds dybt kritisable og fagligt beskæmmende håndtering af sagen.

Udtalelser som Jens Evalds vil kun medvirke til at afholde idrætsudøverne fra at deltage i den eksperimentelle del af forskningen, som på sigt kan føre til en endnu bedre doping-bekæmpelse. Det er vel eller burde være målet for Anti-doping Danmark?

Vores program søger fundamentalt set at medvirke til at skabe endnu bedre tests mod doping. Den usikkerhed, som denne type forskning indebærer, skal ikke komme den enkelte idrætsudøver, som frivilligt har medvirket i disse tests, til skade. Vi kan på holdets og den pågældende rytters vegne beklage, at Jens Evald har været medvirkende hertil.


Et fremtidsperspektiv

Cykelsporten har gennem de seneste år selv været medvirkende til at skabe grundlag for den mistanke om doping, som for øjeblikket klæber til sporten. Det gør det uendeligt svært at få gehør for helt åbenbare retskrav. Der er en tendens til at ”de har nok alle været dopede, så hvorfor holde hånden over dem – de ligger som de har redt”. Det ses tydeligt, når formodet veluddannede idrætsforskere får frit lejde til at lufte deres fordomme om cykelsporten. Men skal vi bare lægge os ned på ryggen og give op?

Vores anti-doping program er et vigtigt skridt i retning af at vise, at cykelsporten godt kan fungere uden doping. Dette sker og skal ske under respekt af den enkelte rytters retssikkerhed. Vi er overbeviste om, at alle kan se det helt rimelige i, at man ikke udsætter en medarbejder for mistanke i offentlighedens lys uden at være helt sikre på, at der er hold i mistanken. Uanset om sporten har været præget af doping har alle sportens udøvere ret til en fair og rimelig behandling.

Det kræver mod fra en autoritet som Rasmus Damsgaard at involvere sig i anti-doping arbejde med et cykelhold. Det er en faglig udfordring, men var det ikke lettere at stå på sidelinien og kommentere? Så undgår man i hvert fald at der stilles spørgsmålstegn ved ens integritet. Hvis der ikke er nogen, som tør stille op og vise vejen frem kommer der aldrig de nødvendige ændringer, som skal til for at redde sporten. Vi ser sådan på det, at hvis man ikke er en del af løsningen, så er man en del af problemet.

Før vi gik ind i vores nye anti-doping program vidste vi, at den forskningsmæssige del af programmet ville give udfordringer. Hvad gør man med en afvigende måling, som holder sig indenfor de anti-doping regler, der gælder i dag, men som måske kan være umiddelbart uforklarlig? Hvordan vil medierne håndtere dette? Vil det skade mere end det gavner? Vi valgte at løbe den ”risiko” i håbet om at kunne medvirke til at udvikle endnu bedre anti-doping målinger. Vi havde dog ikke kalkuleret med usaglig kritik fra personer, som burde have indsigten og forståelsen for det arbejde, der bliver udført.

Vores program viser netop, at det er muligt at være med på højeste plan og stadig vinde løb. Det ønsker vi at fortsætte med og mod konkurrenter, der kæmper på samme vilkår. Vi synes vores ryttere har krav på respekt for den indsats, de gør, og vil ikke tolerere ubegrundede mistanker. Det rammer derfor ekstra hårdt, når personer på tillidsposter, hvis fornemmeste opgave det er at sikre en ren sport og fra hvem man må forvente objektivitet, usagligt modarbejder dette. Det skader både sporten og anti-doping arbejdet


Med venlig hilsen


Henrik Higham Schlüter
Bestyrelsesformand

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard