Da vandhenteren nåede først til vandflaskerne på etape 12

Vittel.

Det, de fleste husker, er øjnene.

Det vanvittige blik inde bag solbrillerne. Ren overraskelse. Som havde han samlet hele cykelverdens forbavsede blikke i sit eget.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

”Jeg blev sgu helt forskrækket,” griner Brian Holm til Feltet.dk.

Han er netop blevet interviewet færdig af en norsk journalist forud for årets fjerde Tour de France-etape, der slutter i Vittel. Men det var Brian Holm, der stillede det sidste spørgsmål.

”Kan du huske, hvem der vandt sidst feltet var i Vittel?” ville danskeren vide.

”Nicki Sørensen,” lød svaret nogle sekunder senere.

Overraskelsen stod malet i øjnene på Nicki Sørensen den dag i 2009

Riis og Andersen troede ikke på det

Det er godt og vel otte år siden, at Tour de France-feltet sidst var i kurbyen Vittel, hvor de er mest kendte for at fylde mineralvand på flaske og distribuere det ud til resten af verden.

Nicki Sørensen fra Nordsjælland blev groft sagt kendt for det samme; at dele vand ud.

Så selvfølgelig var det i Vittel, at det skulle lykkes for den højtagtede vandhenter at få en sejr i verdens største cykelløb.

”Bjarne og jeg troede ikke rigtig på det i starten,” indrømmer Kim Andersen.

”Nicki var i et udbrud, så vidt jeg husker. Og han endte så med at køre fra dem til sidst,” mindes den daværende sportsdirektør på Team Saxo Bank, der sad bag hovedfeltet med sin chef, Bjarne Riis.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Holm og co. overvejede at kvæle muligheden

En af de andre biler, Team Colombias, blev kørt af Brian Holm.

”Vi sad bag i og tænkte: ’Skal vi køre dem ind eller ej.’ Men så besluttede vi os for at lade dem køre,” siger den danske sportsdirektør, som også dengang rådede over feltets hurtigste sprinter.

Og hvorfor gjorde I det?

”Måske fordi Nicki sad derude,” lyder det med et skævt smil fra Brian Holm.

Det passer nok ikke helt.

Velfortjente blomster

Men ordene er alligevel sigende. For Nicki Sørensen var en af de ryttere, som hele feltet kunne unde en sejr.

”Det er altid dejligt, når det lykkes for dem, som arbejder mest for de andre, at få blomster,” siger Kim Andersen.

”Nicki var en selvopofrende type. Og det er han stadigvæk i hans arbejde som sportsdirektør i dag. Der hører man kun godt,” tilføjer han.

Brian Holm supplerer.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

”Alle kunne lide Nicki. Han var respekteret i feltet - det er han stadigvæk.”

Etapereferatet (16/7-09):

Årstallet er 2009. Det er 12. etape. Fra Tonnerre til Vittel.

Et søvnigt felt lader for fjerde gang på seks dage etapejagerne fordele byttet mellem sig.

Danske Nicki Sørensen, der står med en Saxo Bank-kontrakt til udløb og en uvis fremtid, missede det oprindelige udbrud, men kørte senere - og på egen hånd - op det seks mands store udbrud.

Med 22 kilometer til mål rykker danskeren.

’Det er for tidligt,’ tænker de andre med undtagelse af Sylvian Calzati fra Agritubel-holdet. Han går med.

Den resterende udbryderflok finder hurtigt ind i et samarbejde. Det ligner, at de får ret. Forsøget ser dødsdømt ud.

136. gang blev lykkens gang

Med syv kilometer igen er hullet på under 10 sekunder. Nicki Sørensen kan se Lefevre, Martinez og de andre, da han kigger sig over skulderen.

Læs også

Overraskende prologvinder udgår med slemt brud

Så stikker danskeren igen. Med en imponerende styrke efter mere end fire timer i sadlen. Calzati giver op. Og inden længe må de andre også indse, at de er blevet snydt.

Vandhenteren vidste sig at være den suverænt stærkeste i sin Tour de France-etape nummer 136.

Og så stod Nicki Sørensen pludselig midt i det mediecirkus, han ikke helt brød sig om at stå i. Øjnene skæver utrygt mod pressens linser. Hver og én peger de tilbage. Hele verden ser for en stund på hjælperen.

”Jeg er jo ikke engang sikker på, at jeg har et job i cykelsporten næste år. Det her hjælper nok på det,” siger den omtumlede dansker senere i mixed-zone.

Karrierens triumf

”Han var ovenud lykkelig,” husker Kim Andersen.

”Nicki var en arbejdshest, og det var ikke, fordi han vandt så mange løb. Han havde vundet danske mesterskaber og andet forinden, men det her var absolut det største for ham. Sådan en sejr kan du leve længe på.”

Også fordi den var så overraskende, som den var.

”Han kunne ikke rigtig spurte. Han kunne ikke køre enkeltstart, og selv om han kunne køre op ad, kunne han heller ikke rigtig køre i bjerge. Han var bare sej.”

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

”Og han tørrede dem jo til sidst.”

Det gjorde han virkelig.

En tidligere løber, der evnede at vinde cykelløb

Nicki Sørensen var løber, indtil han som 24-årig kom ind på Team Chicky World i 1999, hvor Kim Andersen var sportslig chef.

”Vi var et lille hold,” griner den nuværende Trek-sportsdirektør.

”Han var ikke super god teknisk, men han havde jo været løber, så han havde fysikken. Han var utrolig stærk og havde selvfølgelig konditionen.”

”Vi havde et godt første år,” konstaterer Kim Andersen.

I 2000 begyndte de to danskere på Team Fakta. Og i 2005 vandt Nicki Sørensen en etape i Vuelta a España.

”Der er ikke mange proffer, som når at vinde et cykelløb i karrieren. Han kunne altså godt vinde sine cykelløb,” påpeger Brian Holm, der ikke kun husker den nu 42-årige dansker som vandbærer.

”Han var også en super hjælperytter, men når han først fik frie tøjler, som han gjorde på etapen til Vittel i 2009, så var han svær at have med at gøre.”

Læs også

Belgisk stjerne usikker til Touren

”Han var en dygtig cykelrytter.”

En ’rigtig’ cykelrytter

Og selvom det passer ind i danskernes foretrukne fortælling - den om den lille mand fra det lille land, der på sensationel vis overrumpler konkurrenterne - så var Nicki Sørensen måske mest af alt en dygtig cykelrytter. Med alt, der hører til.

”Nicki var en vinder og gjorde meget for sig selv. Det gør alle cykelryttere jo,” mindes Michael Valgren.

”Jeg kom til Tinkoff-Saxo det sidste år, han kørte der. I og med at det var hans sidste år, tror jeg godt, han vidste, at han ikke var vindertypen længere. Men førhen er jeg sikker på, at Nicki var kold som is, som man siger, og at han ikke gav noget fra sig, medmindre der var grund til det. Han var en rigtig cykelrytter,” fortæller danskeren.

Han var 17 år, da vandhenteren nåede først til Vittel.

Nicki Sørensen er i dag sportsdirektør på Aqua Blue Sport
 

En god mentor

Den nuværende Astana-ryttere nåede kun ét år på hold med Nicki Sørensen, men skylder ham alverden.

”Nicki var pisse god for mig. Han hjalp mig rigtig meget, da jeg kom til holdet første år - også fordi jeg flyttede til Italien helt alene. Ham og hans kone Helle tog sig rigtig godt af mig dernede og ligesom tog mig ind i deres familie og gjorde, at jeg faldt til. Det er jeg ham evigt taknemmelig for,” siger Michael Valgren.

”Han var en totalt god mentor for mig, og jeg tror, at jeg fangede ham på det rigtige tidspunkt, hvor han vidste, at han skulle til at stoppe, så han ligesom kunne lære fra sig. Men da han fandt ud af, at han skulle til at stoppe, kunne han godt lære fra sig, og det har jeg fået nogle god ting med fra.”

Hvornår kommer den næste?

Spørgsmålet er så, om der skal gå endnu otte år - så cykel-Danmark stadig tørster på 12. etape i 2025 - før vi igen kan glæde sig over en rød-hvid Tour de France-etapesejr.

”Det tror jeg ikke. Ikke otte år mere. Det tror jeg helt sikkert ikke,” understreger Kim Andersen.

Og det gør heller ikke Michael Valgren - en af de danskere, der skal sørge for at gentage sin tidligere mentors sejr fra 12. etape i 2009.

”Nej, det tror og håber jeg ikke. Vi har nogle gode talenter, der kommer op nede fra, og jeg synes, at Jakob ser godt kørende ud. Og så bliver jeg selv bedre og bedre hvert år. Så mon ikke at sejren kan komme, inden for nærmeste fremtid?”

Måske allerede i år?

”Det håber jeg.”

Det gør vi også.