Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Dansker-optakter 2023: Hans potentiale er enormt

Dansker-optakter 2023: Hans potentiale er enormt

03. januar 2023 12:25Foto: Dorte Adelfred

Mikkel Honoré er første mand til at blive nøje gennemgået i vores dansker-optakter til 2023.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Et nyt år, en ny sæson og for første gang et nyt professionelt hold for Mikkel Honoré.

 

Efter fire sæsoner hos Quick-Step er den snart 26-årige dansker hoppet over på EF Education-EasyPost i sin søgen efter en mere fremtrædende rolle.

 

Både holdchef Jonathan Vaughters og Honoré selv har berettet om kaptajn-udsigter for jyden, der af Feltet.dk-ekspert Emil Axelgaard forventes at udgøre en giftig forårsduo med Flandern Rundt-vinder 2019 Alberto Bettiol.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

”Mine forventninger er meget store. Det er lidt et sats at skifte væk fra Quick-Step, fordi man sjældent bliver en bedre rytter af det. Men han kommer i hvert fald til et hold, hvor han sammen med Bettiol er 100 procent kaptajn, og i efteråret viste han, at hans potentiale er enormt,” siger Emil Axelgaard.

 

Honoré (th) tog DM-bronze umiddelbart før Touren 2022. Foto: Dorte Adelfred.

 

Efter en forrygende afslutning på 2021, som så Honore rykke op i top 30 på verdensranglisten, lå det i kortene, at danskeren skulle brillere ved klassikerne 2022. Sådan skulle det ikke gå.

 

For sygdom og styrt forpurrede samtlige klassikere, og det var først efter et relativt anonymt Tour de France, at Honoré atter nåede 2021-niveauet. Særligt ved VM, hvor han sammen med Bettiol var den eneste til at kunne følge Wout Van Aert fra feltet, demonstrerede det tårnhøje topniveau.

 

Et niveau, som Honoré nu håber at få muligheden for at vise i foråret 2023.  

 

”Jeg forventer, at vi kommer til at se en meget stærk Honoré, hvis han ikke har uheld i foråret. Jeg synes, at det er spændende, at han kører kombien af nogle af de hårde flamske løb og så Ardennerne,” fortæller Emil Axelgaard og tilføjer:

 

”Hidtil har jeg haft fornemmelsen af, at Ardennerne lå bedst til ham, men jeg er også meget spændt på at se ham til E3 og Flandern Rundt. Jeg synes godt, at man kan sætte som mål for ham, at han skal i top 10 i en større klassiker i løbet af foråret.”

 

En udfordring og en stærk makker

Efter sygdommen i 2022 har Honoré endnu til gode end at køre sin første brostenskampagne, og derudover ser Emil Axelgaard én væsentlig udfordring for ham. Alligevel giver kombinationen af efterårscomebacket og partnerskabet med Bettiol anledning til store forventninger på brostenene.

 

”Positionskampen kan blive et problem for ham, fordi han kommer til et hold, der ikke har Quick-Steps autoritet. Det betyder pokkers meget i de flamske løb. Men duoen med ham og Bettiol er meget spændende, hvis Bettol kan undgå sygdom,” siger Emil Axelgaard og uddyber:

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

”EF er et outsiderhold i forhold til de største. Men får vi den Bettiol, der vandt Flandern Rundt og var blandt de bedste ved VM, så er han helt oppe at ringe. I 2020 var han også bedste mand efter (Julian) Alaphilippe, (Mathieu) van der Poel og Van Aert ved Flandern Rundt.”

 

”Det er en af de mest spændende duoer til klassikerne, som gør EF til det måske mest spændende hold bag de oplagte: Quick-Step, Ineos, Alpecin, Jumbo og UAE, når (Tadej) Pogacar kommer.”

 

Honoré triller i mål på 19. etape af Touren 2022. Hans bedste placering blev en 11. plads. Foto: Sirotti.

 

I 2022-udgaven af Flandern Rundt lykkedes det overraskende næsten for Valentin Madouas at hænge på van der Poel og Pogacar hele vejen til målstregen. Af Bettiol og Honoré spår Emil Axelgaard den tidligere vinder bedst chancer for at lave et lignende nummer i 2023.

 

”Honoré skal køre mere, som (Fred) Wright og (Dylan) Van Baarle gjorde det i Flandern - komme favoritterne i forkøbet. Men det bør der også være mulighed for. Det er tit sket i klassikerne,” fortæller Emil Axelgaard, der ikke frygter, at Honoré vil ende med at skulle føre for Bettiol.

 

”EF kommer ikke til at tage ansvar, så Honoré bør ikke ende i en hjælperrolle for Bettiol. Det bliver bare bedste mand af de to, der kører med favoritterne. Jeg kan så bedst se Bettiol tro på, at han kan gøre det, hvis han er på toppen.”

 

”Honoré er dog stadig i en alder, hvor han udvikler sig. I og med, at han havde et forår, hvor vi ikke så, hvad han kan, så ved vi dybest set ikke, hvor god han er på brostenene.”

 

”Han har mere at bevise end Bettiol, og derfor vil han måske også være lidt mindre komfortabel ved at skulle matche favoritterne. Til gengæld har han også mere frihed end Bettiol, for italieneren har trods alt vundet Flandern Rundt.”

 

Ardennerne og historikken

Foruden E3 og Flandern Rundt anser Emil Axelgaard Amstel Gold Race som Honorés bedste chance for et stort topresultat i det tidlige 2023. Ved de enormt klatrekrævende Fléche Wallonne og Liége-Bastogne-Liége frygter eksperten, at danskeren er for tung til at sidde med de bedste.

 

Læs også
Se Lotto-stjernes knusende sejr

 

”Jeg vil håbe og tro, at Honoré får en fri rolle i Amstel og Brabantse Pijl, hvis han skal køre det. De ligger bedre til ham end klatrerne,” forklarer Feltet.dk-eksperten og tilføjer om de to øvrige Ardenner-klassikere.

 

”Så må vi se, hvad de kommer med af bjergfolk til Liége. Der kan Honoré godt blive mere låst, og der får han svært ved at køre med de bedste på de sidste stigninger.”

 

”Hvis (Richard) Carapaz kommer flyvende til løbet, og det er der en vis sandsynlighed for, fordi han skal køre Tour, og ikke Giro, så kan Honoré blive låst.”

 

”Og i Fleche vil han nok meget let kunne ende som hjælper for de lettere folk, Carapaz og (Andrea) Piccolo, i positionskampen mod Mur de Huy. Piccolo kan blive en af de nye stjerner i 2023. Under alle omstændigheder skal Honoré foregribe favoritterne i både Fléche og Liége.”

 

Honoré under Strade Bianche 2022. Han kørte som hjælper for Julian Alaphilippe. Foto: Sirotti.

 

For Honorés vedkommende har de to seneste sæsoner delt ét særligt fællestræk: Danskeren har først ramt sit bedste niveau efter at have været igennem en Grand Tour. Et træk, som også har kendetegnet blandt andre Michael Valgren og Mads Pedersen.

 

Så skal man på den baggrund være bekymret for, hvorvidt at en mand, hvis hidtidige topresultater på WorldTouren alle ligger i august eller senere på kalenderåret, kan toppe allerede i foråret?

 

”Det er lidt uvist endnu, om han er typen, der skal tæskes igennem en Grand Tour for at være god. Dem er der jo ret mange af. Jeg føler mig ikke helt overbevist om, at Honoré er samme type. Da han kørte så stærkt i august og efteråret 2021, var det trods alt et stykke tid efter Giroen. Han red ikke bare videre på formen derfra.”

 

”Og jeg synes, at han startede meget overbevisende sidste år, hvor han klatrede bedre end ventet i Valencia. Så kom så alt sygdommen. Jeg er rimelig fortrøstningsfuld for, at han ikke skal bruge en Grand Tour, selvom risikoen er der. Vi bliver klogere i år.”

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

Tour de France og VM

Honoré selv håber, at den første Grand Tour for EF kommer i juli ved Tour de France, hvor han efter al sandsynlighed vil køre på hold med klassementsstjernen Carapaz.

 

Vaughters har ytret, at EF-rytterne, trods Carapaz´ tilstedeværelse, vil have frihed til at jagte en etapesejr. Emil Axelgaard føler sig dog ikke sikker på, at virkeligheden vil holde stik med den udtalelse.

 

”Han ville have haft mere frihed på Quick-Step ved Tour de France. Hvis Carapaz er flyvende, så kommer han formentlig til at være relativt låst. Men hvis han får frihed, så er der nogle rigtig gode Massif Central-etaper midtvejs i løbet til en type som ham. Selvom det selvfølgelig skal flaske sig, hvis han skal vinde en etape,” mener eksperten.

 

Honore (th) fejrer i selskab med Josef Cerny sin fortsat seneste sejr. 5. etape af Baskerlandet Rundt i april 2021. Foto: Sirotti.

 

Bare to uger efter Tour de France venter VM den 6. august i Glasgow på en rute, der endnu ikke er beskrevet i detaljer, men som tegner sig til at blive lettere kuperet.

 

”Umiddelbart kunne den godt være lidt for let for ham. Han kommer også ind på et meget stærkt dansk hold. Jeg tænker, at ruten nok ligger bedst til Mads P. Han har så et meget, meget ambitiøst program, så vi må se, hvor frisk han er til den tid.”

 

”Men på sådan en rute er Danmark et af de lande, som skal gøre løbet hårdt. Der tænker jeg, at Honoré er en af dem, der kan spille en rolle ved at angribe lidt tidligere.”

 

”Men det kommer an på 1000 ting. Hierarkiet kan nå at skifte mange gange inden da. Jeg tænker, at der er andre danskere, der står lidt bedre til den rute end ham, men det vil undre mig, hvis han ikke kommer med i en semibeskyttet rolle,” siger Emil Axelgaard.

 

Udover VM glæder Emil Axelgaard sig til at se Honoré ved løb som Clasica San Sebastian (den 29. juli), de canadiske klassikere (den 8. og 10. september) samt Il Lombardia (den 7. oktober). Den tidligere Quick-Step-rytter indleder sæsonen ved Tour Down Under fra den 17. januar.

 

På EF Education-EasyPost er Honoré blevet holdkammerat med Magnus Cort og Michael Valgren, som du senere denne vinter kan læse optakter om. De tre danskere ledes af blandt andre Matti Breschel.

DEL
INFO
EF Education - EasyPost
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?