Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Dansker-optakter 2023: Særligt i ét løb er potentialet stort

Dansker-optakter 2023: Særligt i ét løb er potentialet stort

22. januar 2023 11:57Foto: Cxcling Creative Agency

Mathias Norsgaard er næste dansker i rækken til at få dissekeret sine 2023-muligheder af Feltet.dk’s ekspert Emil Axelgaard.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Se her oversigten over de øvrige dansker-optakter.

 

Når man hørte navnet Norsgaard i forbindelse med cykelsporten i 2021, røg tankerne oftest over på lillesøster Emma snarere end på storebror Mathias, der ellers har været professionel i længere tid.

 

Det skyldtes, at Emma Norsgaard hentede sejre på stribe forrige år, imens Mathias Norsgaard fortsat havde sin første sejr til gode.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

 

Men det er der blevet lavet om på i fjor, hvor storebror Norsgaard blev dansk mester i enkeltstart, imens der blev længere mellem snapsene for hans lillesøster.

 

Samtidig imponerede han stort i det altid kaotiske Paris-Roubaix ved at blive bedste dansker med en 29.-plads.

 

Og specielt den præstation får Feltet.dk’s ekspert Emil Axelgaard til at glæde sig til at se WorldTourens højeste rytter udfolde sig i 2023.

 

”Så har han sagt, at Paris-Roubaix er hans løb. Og jeg synes, at 29. pladsen sidste år er løfterig. Han har jo den helt rette statur, og hans monumenter har vist, at han også har motoren til den lange distance. Jeg er ret spændt på at se, hvad han kan lave i Paris-Roubaix. Han får en fri rolle,” vurderer han.

 

”Jeg er ret spændt på at se, hvor langt han kan drive det. Men det er også et løb, hvor man skal være heldig. Så det står og falder ikke med, om han lige gør det godt i år. Men han har i hvert fald potentialet. Jeg tror, at det er ret stort,” tilføjer Axelgaard og har dermed store forhåbninger til den langlæmmede Movistar-rytter.

 

Potentialet blev blandt andet bekræftet ved, at han sad med i den gruppe, der spurtede om 14.-pladsen på den legendariske velodrom efter en lang forårsdag i helvede.

 

Læs også: Norsgaard får sæsondebut i dag. Læs optakten til løbet her.

 

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er på brostenene, Axelgaard forventer, at Norsgaard kan excellere. Foto: Sirotti.

 

Måden, Norsgaard skal gøre det på, vurderer eksperten dog er en noget anden, end den tilgang eksempelvis Mads Pedersen eller Kasper Asgreen skal have til løbet.

 

Læs også
Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

For Axelgaard mener nemlig at have den bedst mulige opskrift til succes klar til den danske enkeltstartsmester.

 

”Man skal huske, at morgenudbruddet ofte har givet et topresultat i Roubaix. Og Norsgaard har vist en vis evne til at ramme morgenhugget i monumenterne. I 2021 kørte han tilmed meget fint efter at have været i udbrud hele dagen i Flandern. Det er specielt interessant,” mener han er Norsgaards chance på de nordfranske pavéer.

 

I et tidligere interview med Feltet.dk har Norsgaard selv belyst sine muligheder i ’Klassikernes Dronning’.

 

Selvom der ikke findes noget løb på kalenderen, der kræver den samme kombination af råstyrke, held og teknisk snilde som Paris-Roubaix, er der spinkle muligheder for at jagte succes i de øvrige brostensklassikere for Norsgaard.

 

Det franske monument er det løb, eksperten mener passer danskeren bedst, men ikke desto mindre kan chancen opstå, om end sandsynligheden ikke er ret stor.

 

”Klassikerne, hvor jeg tænker, at han i de flamske løb skal hjælpe Ivan Garcia og Alex Aranburu, men det er jo ikke et hold, der tager ansvar. Han har allerede været i udbrud i Flandern Rundt, så han kan godt prøve at ramme det i en af klassikerne. Det kan nogle gange være vejen til et topresultat.”

 

Dog tilføjer han et væsentligt forbehold, som han vurderer, sætter en kæp i Norsgaards Zipp-hjul.

 

”Men ellers tænker jeg, at han er lidt for tung til de flamske løb, så der skal vi se ham hjælpe,” lyder det lidt mindre optimistisk på den langlæmmede danskers vegne.

 

Artiklen fortsætter under billedet.

Grand Tour-debuten kom i hus i sidste års Vuelta, men danskerens endestation blev 10. etape, hvorinden han måtte udgå med Corona. Foto: Sirotti.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Den optimale Grand Tour kan give frihed

Paris-Roubaix tyder på at være den eneste åbenlyse mulighed for en ledende rolle til Norsgaard i 2023, men hvis alt flasker sig, kan den rette Grand Tour med den rette sammensætning af truppen gøre, at chance byder sig lidt oftere for den 25-årige.

 

”Så er der selvfølgelig spørgsmålet om en Grand Tour. Movistar ser ud til at stille op i Giroen uden de store ambitioner, mens Touren og Vueltaen kommer til at handle om Enric Mas. Så i de sidstnævnte vil Norsgaard være 100 procent hjælper, og Tour-enkeltstarten passer ham ikke.”

 

Det betyder imidlertid ikke, at chancerne for at få Tour-debut ikke er eksisterende.

 

”Det, som kan tale lidt imod Norsgaard, er, at ruten ikke kommer op nordpå. Der er ingen brosten og mindre vind og positionskamp end i en klassisk moderne Tour. Derfor vil Movistar måske tage færre fladbanefolk med. Men de har ikke så mange af dem, og de skal nok bruge en enkelt. Jeg synes, at han har en ret god chance for at få en plads,” tilføjer han.

 

Axelgaards vurdering efterlader derfor Giro d’Italia som den bedste option for Norsgaard, hvis hans ambitioner rækker ud over at være hjælperytter.

 

Alligevel skal de ambitioner ikke række for langt, for det vil stadig være hans primære arbejdsopgave, mener eksperten.

 

”I Giroen vil Norsgaard kunne hjælpe Gaviria ved at køre noget leadout. Og så kan han få lov til at prøve noget udbrud, men jeg har svært ved at se ham som etapevinder i en Grand Tour. Måske hvis de snyder sprinterne, som da De Bondt vandt i 2022,” er Movistar-rytterens spinkle håb.

 

På 18. etape af Giroen i fjor lykkedes det nemlig Dries De Bondt med hjælp fra Magnus Cort, Eduardo Affini og Davide Gabburo at snyde feltets glubske sprintere. Et sandt mesterstykke, som Norsgaard skal gentage, hvis han skal gøre sig forhåbninger om en Giro-etapesejr.

 

Ellers skal han vende blikket mod sin tempomaskine, hvis han vil udrette noget stort på en etape.

 

Læs også
Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

 

”Han kan køre nogle flotte enkeltstarter, få en masse frihed og køre noget leadout for Gaviria, som de formentlig kommer med. Særligt 9. etapes enkeltstart er spændende for ham. Den ligger godt til ham både terræn- og distancemæssigt,” er Axelgaards vurdering af den 25-åriges personlige muligheder.

 

Og det er også her, han generelt set i 2023 skal øjne sine øvrige enkeltstående chancer, hvor han endda også kan vise sin dannebrogstrikot frem.

 

”Med de navne, han slog til DM, blev han pludselig interessant på enkeltstarten igen. Der er helt sikkert noget at bygge på, så det vil næsten være synd, hvis han ikke prøver at se, hvad det kan række til,” håber Axelgaard, inden han fortsætter:

 

”Så må vi se, om det kun er de lange enkeltstarter, han kan køre. Der er ikke så mange lange enkeltstarter i de kortere etapeløb, og han kommer næppe til at køre mange af dem, da han skal køre klassikere.”

 

Artiklen fortsætter under billedet.

Norsgaard hentede sin første sejr i Movistar-trøjen ved DM i enkeltstart. Foto: Feltet.dk.

 

Hvor sikker er pladsen på WorldTouren?
I 2021 var frygten trængt ind i Norsgaards hoved for, om han overhovedet kunne fortsætte sin tilværelse på cykelsportens øverste hylde.

 

For uden at have resultater som bevis på sin kvalitet, var det et nervepirrende kontraktår for danskeren. Heldigvis fik han forlænget sin kontrakt med de spanske tophold med to år, hvilket dog betyder, at han i 2023 går endnu et kontraktår i møde.

 

Men skal han sove lige så uroligt om natten, som for to år siden?

 

”Man skal altid være nervøs, når man ikke er et mere etableret navn, end han er. Men når man kører sig på Movistars Vuelta-hold, har man fået en enorm tillidserklæring,” tænker eksperten, der også mener at have et klart svar på ovenstående spørgsmål.

 

Læs også
Optakt: Famenne Ardenne Classic

 

”Og så synes jeg bare, at han har kørt flot. Der er jo en grund til, at han kom med på Vuelta-holdet. Så jeg vil ikke være så nervøs,” lyder det opløftende om chancerne for at forblive WorldTour-rytter efter 2023.

 

Det, Axelgaard mener, Norsgaard skal være mest bekymret for, er nok engang de manglende resultater.

 

”Han er på et sted i karrieren, hvor han stadigvæk skal bevise sig, også fordi han ikke har så mange personlige resultater. Men det ser lovende ud med holdets tillid,” analyserer eksperten sig frem til, uden han tillægger det alt for stor betydning.

 

For danskerens kvaliteter ligger netop i hjælpearbejde, som han har tillid til, at Norsgaards spanske arbejdsgiver værdsætter.

 

”Jeg vil være mere rolig nu end sidste gang, hvor han på grund af det brækkede ben følte at have kniven for struben. Også, fordi han ikke er den type, som Movistar normalt satser på,” forsikrer Axelgaard med henblik på den grimme skade, der holdt danskeren ude af det meste af 2020-sæsonen.

 

Norsgaard får sæsondebut på søndag den 22. januar ved Classica Comunitat Valenciana, inden han drager til Mallorca for at køre endagsløb onsdag og torsdag.

DEL
INFO
Mathias Norsgaard Jørgensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Paris - Roubaix
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?