Paris-Roubaix har en stor stjerne i Mathias Norsgaards bog. Danskeren drømmer om at vinde løbet en skønne dag og dermed løfte brostenen på velodromen i Roubaix.
Mathias Norsgaards eneste drøm i cykelkarrieren er at vinde Paris-Roubaix.
Det fortæller han til Feltet.dk.
Tilbage i april lykkedes det Movistar-rytteren at slutte som bedst placeret dansker i årets Paris-Roubaix med en 29. plads - knap fem minutter efter vinderen Dylan van Baarle fra Ineos Grenadiers.
Og den mytiske, franske brostensklassiker har også en særlig plads hos den 25-årige dansker.
”Jeg tror på, at Paris-Roubaix er et løb, jeg kan vinde på et eller andet tidspunkt. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg bare lige skal angribe dér, ligesom de store mestre. Jeg tror, at der skal falde nogle ting på plads og ske nogle ting, men så tror jeg godt, at jeg kan være der, hvor det skal være,” siger Mathias Norsgaard.
”Det er den eneste drøm, jeg har indenfor sporten. Det er at vinde Roubaix. Men det er ikke mit mål. Det bliver det heller aldrig. Det ville sgu være nemt at være Mads P. og så bare kunne sige: ”Hey, du skal bare have mig først ind i Arenberg-skoven. Så er den hjemme”. Sådan bliver det jo ikke for mig.”
LÆS OGSÅ: Norsgaard i Grand Tour-dilemma: Har Dannebrog på brystet
Pladsen i top-30 i dette års Paris-Roubaix fik også Movistar til at spærre øjnene op.
Hvad betød den gode præstation i Roubaix?
”Det har gjort, at jeg har et hold, der rent faktisk tror på, at jeg kan levere. Det siger de til mig efter løbet. At næste år, der er det her (Paris-Roubaix, red.) det eneste, jeg skal tænke på,” lyder det fra danskeren.
Næste år bliver Paris-Roubaix afviklet den 9. april. En dato som Mathias Norsgaard allerede har sat kryds ud for.
”Jeg er måske deres bedste kort til at præstere i det ene cykelløb. Det er fedt, at de anerkender det. Og at det er den eneste dag på året, hvor jeg har en reel chance. Så er der selvfølgelig DM (enkeltstart og linjeløb, red.). Jeg lever fint med at have de tre skud i bøssen og så være domestique (hjælperytter, red.) derfra,” fortæller Mathias Norsgaard.
Mathias Norsgaard deltog i dette års Vuelta a España, men han måtte udgå før enkeltstarten på 10. etape. Foto: Sirotti
”Movistar er vilde med det”
Mathias Norsgaard og Movistar har også allerede taget hul på forberedelserne frem mod 2023-sæsonen.
I slutningen af oktober var det spanske storhold til kickoff-camp i Pamplona forud for den kommende sæson. Og her benyttede danskeren lejligheden til at vise ydmyghed overfor holdet.
”Der var faktisk ikke noget negativt at tage fat i. De var meget interesserede i, hvordan jeg har haft det. Jeg har været glad og takker dem også for den udtagelse, som jeg fik (til Vueltaen, red.) og var ydmyg omkring det,” siger Mathias Norsgaard.
”Dér kunne jeg mærke, at det måske ikke er hver dag, at der kommer en rytter og takker for at måtte køre en Grand Tour. Det noterede de, og de var glade for, at jeg har en relativt stor ydmyghed for også at være der.”
LÆS OGSÅ: Norsgaard inden kontraktår: Drømmer om at blive hos Movistar
Mathias Norsgaard kom til Movistar i 2020 efter to sæsoner hos det danske cykelhold Riwal.
Og allerede dengang var det spanske storhold begejstret for den høje dansker.
”Movistar er vilde med, at jeg som 23-årig gjorde det klart, at jeg gerne vil være hjælperytter i Grand Tours og tage det her job seriøst - som om at jeg var kaptajn. Jeg går lige så meget op i det, som Ivan Cortina gør som kaptajn i nogle løb. Dér har jeg ramt ret godt i forhold til holdet,” lyder det fra Mathias Norsgaard.
”Jeg er også bare superglad for at være professionel cykelrytter. Jeg er lige så stolt af det, som første gang jeg trak Movistar-trøjen over hovedet. Det med at være WorldTour-rytter - den stolthed har jeg holdt fast i. Det tror jeg er meget vigtigt for mig. At blive ved med at huske på, at det er drømmen, og at jeg er tilfreds med, hvor jeg er kommet til.”
I næste sæson kører den 25-årige dansker på sit sidste år af sin nuværende kontrakt med Movistar.
Annonce
Annonce
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 03/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 10/06-14/06
Tour de Suisse(2.UWT) 11/06-18/06
Elfstedenronde Brugge(1.1) 11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
DM i cyklecross bliver afviklet i Ballerup
Norsgaard i Grand Tour-dilemma: Har Dannebrog på brystet
Mas frygtede nedkørsler i stor mental nedtur: Det var en katastrofe
Julie Leth overvejede karrierestop: Alt hvad jeg kører nu er bonus
Norsgaard inden kontraktår: Drømmer om at blive hos Movistar