De Jyske Forårsklassikere

null

Grusløbet i Herning, der også kaldes ”En forårsdag på Heden”, men hvis officielle navn i år var GLS Express Grand Prix kørtes i lørdags for 16. gang, og Colliers Classic med start og mål i Århus rullede for 11. gang i det østjyske. Traditioner er skabt, traditioner der er af overordentlig stor betydning for dansk cykelsports ansigt på hjemlig grund. Der køres nemlig – udover Post Danmark Rundt – ikke andre arrangementer på det niveau på de danske landeveje. Og det siger jeg ikke på nogen måde for at nedgøre Greves entusiastiske etapeløb i juni eller Cycling Odense satsning på at bevare Danmarks ældste klassiker, Fyen Rundt. Det er fine løb, som begge er med til at højne den danske kalender, og det er der i høj grad brug for.

Men det er i den første weekend i maj på landevejene i Midt- og Østjylland, at vi for alvor oplever et pust af den internationale cykel-atmosfære. Når den internationale kortege med service- og materielvogne indtager Herning by og parkerer på kryds og tværs, som det passer dem og i et døgns tid forvandler det ærværdige Hotel Eyde til et multietnisk samfund. For dagen efter med samme selvfølgelighed at skabe kaos på og omkring banegårdspladsen og Scandic Plaza i Århus.

Det er to meget forskellige cykelløb, der bydes på. Grusløbet i Herning er unikt, og det er virkelig lykkedes at skabe associationer til forbilledet Paris – Roubaix. Skinner solen og er det tørt, som det var tilfældet i lørdags, så forsvinder rytterne i støvskyerne, og styrt og punkteringer er uundgåelige. Regner det, står den på mudderbad med nogenlunde de samme konsekvenser. Ingen dårlig rytter vinder i Herning, men en god rytter kan tabe det hele på gulvet. Det ligner alt sammen noget, vi kender et andet sted fra. Løbet i Århus er som udgangspunkt mere et traditionelt cykelløb, men det er i høj grad et produkt af det, der er sket dagen før i Herning. Der skal repareres, der skal tages revanche og der er sår, der skal slikkes. Bogstaveligt som i overført forstand. Og fælles for begge løb ar, at de har en organisation og en professionalisme, der rager langt op over hverdagen i dansk cykelsport.

Den danske cykelfamilie mødes i de to løb, og den kan glæde sig over også at have besøg af den rige onkel fra det store udland, Team CSC. At ”onkel” så som regel har taget de fleste af ”gaverne” med sig, når han rejser igen, er så en anden sag.

De internationale UCI-kommissærers tilstedeværelse er også med at til at højne arrangementet, og Århus kunne i år glæde sig over at have en af de mest kompetente (og farverige) af slagsen, hollænderen Martin Bruin, ved roret. Det giver også lidt udfordring til de mest avancerede af de danske directeurs sportives at de ved denne lejlighed møder ”mod-spillere”, der kender de små numre endnu bedre end dem selv….

Team CSC tog begge sejre med sig hjem og erobrede tre af de seks podiepladser. Efter dem var det så helt klart Team Designa Køkken, der stod klarest i billedet. René Jørgensen var dagens mand i Herning og hans 2. plads en yderst velfortjent bonus for en stærk og energisk præstation. Og Jens-Erik Madsen dukkede op på Frederiks Allé i Århus og viste med en 3. plads endnu engang sin spurtstyrke. Dermed afrundede han på fineste måde den markante og engagerede indsats, Team Designa-holdet havde præsteret de to dage. Tænk hvilken god cykelrytter, der kunne blive ud af Jens-Erik, hvis nogen fik fortalt ham, at hans potentiale rækker til meget mere end at være et ”anonymt” 4. hjul på et succesfuldt 4.000 meter hold. I virkeligheden er han en vindertype, han ved det bare ikke selv…

Det er Alex Rasmussen også, og han er ikke på nogen måde i tvivl om det. Alex er Team Odense Energi, og da Colliers Classic i Århus uventet mundede ud i den massespurt, man så sjældent ser i danske cykelløb, så kendte han sin besøgelsestid. Han har vinder-genet, og man tror ham, når han efter løbet udtalte, at han havde glædet sig vildt meget til at prøve kræfter med CSC’s supersprinter Juan José Haedo.

De jyske forårsklassikere er overstået for i år, og heldigvis var der igen to af dem, selv om løbet i Herning længe hang i en tynd tråd, indtil GLS gik ind sikrede løbets økonomiske grundlag. Der er på flere måder behov for begge løb, ikke mindst når det drejer sig om at sikre den bedst mulige internationale deltagelse. Selv for tyske, belgiske og hollandske hold er der lang rejsevej til Danmark, og med kun ét løb på programmet, vil mange nok finde den for lang. Men hvad nu hvis man kunne tilbyde tre danske forårsklassikere? Er det ikke snart på tide, at man også vågner op ovre på ”Djævleøen”…?

Rico