Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Efter vild succes: Restaurant Suri – Carl Ras sætter tårnhøj DM-forventning

Efter vild succes: Restaurant Suri – Carl Ras sætter tårnhøj DM-forventning

25. juni 2023 06:56Foto: Restaurant Suri - Carl Ras

Restaurant Suri - Carl Ras skal forsøge at få en fremragende sæson til at kulminere ved DM-linjeløbet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

I 2022 mødte Restaurant Suri - Carl Ras DM som solide underdogs.

 

Kontinentalholdet, som blot kørte på anden sæson, kom for at køre offensivt og jagte podiet, men nogen målsætning herom i kampen mod WorldTour-rytterne var ikke realistisk.

 

Det Holbæk-baserede mandskab endte imidlertid med at få hele tre mand blandt de 14 bedste, og bare 12 måneder senere vil en gentagelse eller endda forbedring af det resultat være en betydelig mindre overraskelse.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

For Rasmus Bøgh Wallin og Magnus Bak Klaris er fortsat blandt Danmarks bedste kontinental-ryttere. I toppen af det hierarki har de nu fået selskab af Gustav Wang, mens både Christian Lindquist og Alexander Arnt i de seneste måneder har taget deres første UCI-sejr. Læg dertil profiler som Mathias Larsen og nytilkomne Jakob Egholm.

 

Ingen danske hold har i år vundet mere eller scoret flere UCI-point end Restaurant Suri - Carl Ras.

 

”Vi har en helt anden indgangsvinkel til det end sidste år. Vi er jo et stærkt hold. Vi har 14 stærke ryttere. Så vi kan også tillade os at have lidt større ambitioner end sidste år, hvor vi egentlig bare ville køre nogle gode cykelløb og se, hvad det endte ud i,” siger sportsdirektør Claus Pedersen til Feltet.dk og tilføjer:

 

”Vi har fået en større bredde, så vi har flere, der kan gøre tingene færdigt. Jeg forventer også, at vi får et par stykker eller tre i top 10. Det gør jeg. Så må vi se, om jeg får ret. Men vi har et par gode kandidater til at gøre det godt.”

 

Konti-holdene i teten

I fjor understregede Pedersen, at hans tropper skulle sørge for at ramme morgenhugget. Det lykkedes dog ikke, hvilket blev dyrt, da fire af de seks øverste pladser endte med at blive besat af netop udbruddet.

 

For Suri skal lige det scenarie naturligvis ikke gentage sig.

 

”Vi skal være med, hvis der kører noget, der begynder at bekymre os. Vi har 14 mand, så vi kan sagtens bruge løs af folk. De er jo godt kørende alle sammen.”

 

”Så må vi se, hvem vi får med og så bruge taktikken lidt på det. Vi behøver ikke gøre det sværere, end det er,” forklarer Pedersen, der som de øvrige sportsdirektører på kontinentalholdene øjner at udnytte et talstærkt mandskab til at slå de på papiret bedre ryttere.

 

Gustav Wang i gult efter sejr ved 1. afdeling af Demin Cuppen i april. Siden har Magnus Bak Klaris overtaget trøjen. Foto: @hestkjaer/Restaurant Suri - Carl Ras.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

”Vi skal ikke køre cykelløb på de andres præmisser. Vi skal køre vores cykelløb. Så er vi lidt ligeglade med, hvem vi er oppe imod. Individuelt er vi oppe imod overmagten, men som hold er vi i hvert fald stærkere. Det er bedre at komme med 14 mand end tre. Det gør vores chancer større. Selvfølgelig skal der være forskel på os og WorldTour-rytterne, men alt kan ske.”

 

WorldTour-rytterne er måske stærkere. Men i undertal er de også, og med over 100 ryttere, som ved, at de er slået på styrke inde i Aalborg, findes der næppe tal på det antal af scenarier, som er i spil, inden favoritterne formentlig kan sætte sig igennem på finaleomgangens to bakker.

 

”WorldTour-holdene kan ikke kontrollere det. Det er de alt for få til, og favoritterne kan ikke lukke det hele selv. De kan bare køre med.”

 

”Så jeg tror, at kontiholdene kommer til at, ikke sætte dagsordenen, men kontrollere så meget, som man nu kan,” fortæller Pedersen og understreger, at de ikke-professionelle ryttere og hold bør forsøge at udnytte de flere kort til at få et forspring eller i det mindste tvinge favoritterne til at få vind på snuden.  

 

”Ellers er vi godt dumme, når vi nu er så mange til start - hvis vi læner os tilbage og siger, at de professionelle må klare det. Så bliver det et røvkedeligt cykelløb. For man må ikke glemme, at de er heller ikke dumme taktisk, de professionelle. Du får hverken Asgreen, Mørkøv, Mads eller Skjelmose til at lukke huller efter 30 kilometer.”

 

Spådommen

I fjor var det også i den grad kontinentalholdene, der satte præg på løbet. Både Riwal, Uno-X´ udviklingshold og Team Coop ramte udbruddet, mens coloQuick, Suri og BHS - PL Beton Bornholm tog ansvaret i feltet.

 

Men selvom ruten i år er den samme, forventer Pedersen et helt andet løb end for 12 måneder siden.

 

”Jeg tror ikke, at der som sidste år kører et udbrud efter 80 kilometer og holder hjem. Min erfaring siger mig, at cykelløb er begyndt at blive kørt på en anden måde. Der er ikke rigtig nogen, som får mere end to-tre minutter.”

 

”Jeg tror, at det bliver holdt i kort snor, også fordi vi er så mange på konti-holdene. Vi kan forhåbentlig bedre være med til at kontrollere cykelløbet langt hen ad vejen ind mod finalen.”

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 

Bøgh Wallin fuldender Suris Demin Cup-hattrick ved Vejen den 18. juni. Foto: Feltet.dk.

 

Pedersen forventer således et hårdt løb, hvor potentielt op mod 50 kontinental-ryttere trods en hård start vil have chancen for at matche ”de hårde drenge” på de otte gange 11,5 kilometer i byen.

 

En rundstrækning, som vil splitte feltet - også selvom vejrudsigten ikke byder på det uvejr, som prægede de sidste 25 kilometer i 2022.

 

”Jeg tror, at den kan gøre skade. Når man har kørt 130-140 kilometer og rammer bakkerne, så bliver det en åben bagdør. Det er ikke ret meget anderledes end sidste år, selvom det var lortevejr sidste år.”

 

”På et tidspunkt tror jeg, at fem-10 mand kommer afsted. For det er klart, at når vi rammer omgangen med de der bakker, vil der blive lukket op for sluserne. Så vil kun de stærkeste sidde tilbage. Der skal man forvente, at det vil være nogle af de hårde drenge og så måske to-tre konti-ryttere. Sådan tror jeg, at det bliver, men jeg har selvfølgelig før taget fejl,” siger Pedersen med et grin, inden han tilføjer:

 

”Det kunne være dejligt nemt, hvis man kan køre cykelløb, som man havde forudsagt. Men det har jeg aldrig været med til. Og jeg har alligevel været med til mange cykelløb. Man kan håbe. Man kan håbe, at det bliver sådan. Men det er sgu ikke lykkedes endnu.”

 

Bøgh Wallin blev Suris bedste DM-rytter i fjor på en 10. plads, tæt efterfulgt af Larsen (11.) og Bak Klaris (14.). Fra feltet var det kun Mads Pedersen, Mikkel Honoré, Andreas Stokbro, Lasse Norman Leth og Mattias Skjelmose, som slog Bøgh Wallin.

 

Restaurant Suri - Carl Ras har i alt hentet seks UCI-sejre i indeværende sæson. Det er delt flest blandt de danske hold (Leopard Togt har også seks). I fjor måtte de nøjes med fem for hele året. Derudover har det blåklædte mandskabet vundet alle tre afdelinger af den hjemlige Demin Cup.

 

Desuden har ingen danske hold hentet så mange UCI-point (460) som sjællænderne i 2023. I både 2021 og 2022 var de dårligst af de fire danske kontinentalhold.

DEL
INFO
Restaurant Suri - Carl Ras
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?