Eksperten svarer læserne: Kører WT-danskerne på de rigtige hold?

Christian spørger:

Hej Emil.

Er der nogen danske WT-ryttere, som du ikke synes kører på det rigtige hold i forhold til at få det optimale ud af deres talent?

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Emil Axelgaard svarer:

Hej Christian

Når jeg kigger ned over listen, synes jeg faktisk, at det ser godt ud langt, langt de fleste steder. Man kan måske argumentere for, at Vingegaard og Honoré kører på hold, hvor de overstråles en anelse af større stjerner og derfor risikerer at skulle være hjælpere for de største ryttere. Selvom det ligger i kortene, at Vingegaard skal beskyttes i Touren næste år, er det også klart, at han let kan ende som hjælper for Roglic, og det er også klart, at Honoré trods sin vilde sæson i 2021 jo faktisk var hjælperytter i næsten alle sæsonens større løb.

Alligevel synes jeg, at de befinder sig det rigtige sted. Roglic holder ikke evigt, og Jumbo har en fremragende evne til at få det bedste ud af deres ryttere. Vingegaard synes at trives, og han kan sagtens køre Tour med Roglic i år og måske satse på en anden grand tour i 2023 for siden at overtage det entydige kaptajnansvar, hvis han kan fortsætte sin fornemme udvikling. For Honoré er det mere kompliceret, fordi han næsten altid vil være til start med ryttere, der på papiret står højere end ham, men i år lykkedes det ham alligevel at opnå nogle fremragende resultater. Fordelen ved at køre på Deceuninck er jo, at man i Honoré-løbene ofte er en del af et stærkt kollektiv, og har man først sikret sig en beskyttet rolle på holdet, står man meget stærkere på Deceuninck end som holdets modstander. Han er allerede nu kommet så langt, at han ikke mangler meget i forhold til at sikre sig en den eftertragtede beskyttede rolle, og når man samtidig betænker, hvordan Lefevere altid får det bedste ud af sine folk - tilsyneladende også af Honoré - er han et glimrende sted.

Derudover kan man selvfølgelig spekulere i, om Kragh og Casper P. er det rette sted. DSMs arbejdsmetoder har jo været meget omdiskuterede, og nogle trives under dem, mens andre ikke gør. I det lys kunne det naturligvis være sjovt at se, hvad de kunne drive det til på et hold med en anden tilgang, men noget tyder på, at de begge har fået meget ud af strukturen. Begge har de i hvert fald i perioder nået et meget højt niveau hos Iwan Spekenbrink og co., og det er langt fra givet, at det kunne være gået bedre andetsteds. Det kunne også sagtens være gået ringere, for det er ikke svært at pege på ryttere, der er blevet ringere af at forlade det kontroversielle hold.

Endelig er der selvfølgelig Mathias Norsgaard. Han har jo valgt den helt ukontroverseille vej ved at skifte til et hold, der slet ikke har nogen historik i "hans" løb. I det lys kan man diskutere, om han kunne udvikle sig bedre i et hold med mere erfaring i fladere løb. Omvendt er det jo holdets plan at brede paletten ud, og da først han var blevet sin skade kvit, leverede han jo en fornem 2021-sæson, der ikke antyder, at han er det forkerte sted. Jeg har derfor ikke umiddelbart nogen grund til at hævde, at det skulle sænke hans udvikling, selvom holdvalget for hans ryttertype på alle måder er atypisk.

Har du også spørgsmål til Feltet.dks cykelekspert, Emil Axelgaard, så kan du i øjeblikket stille det her.