Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Ekspertens transfer-vindere: Team Jumbo-Visma

Ekspertens transfer-vindere: Team Jumbo-Visma

15. november 2022 09:50Foto: Sirotti

Emil Axelgaard analyserer her Jumbo-Vismas transfersæson 2022-2023, og eksperten er begejstret på hollændernes vegne.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Over de næste uger vil Emil Axelgaard udpege og analysere de WorldTour-hold, som han mener er kommet stærkest ud af transfersæsonen 2022-2023.

 

Denne artikel er den første i miniserien og handler om Team Jumbo-Visma. Hollænderne har følgende ændringer i truppen til den kommende sæson.

 

Ind:

Dylan Van Baarle (Ineos Grenadiers)

Wilco Kelderman (Bora-Hansgrohe)

Thomas Gloag (Trinity Racing)

Attila Valter (Groupama FDJ)

Jan Tratnik (Bahrain Victorious)

 

Læs også
Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

 

Ud:

Tom Dumoulin (stopper karrieren)

Mike Teunissen (Intermarché-Wanty-Gobert Materiaux)

Chris Harper (Team BikeExchange-Jayco)

Pascal Eenkhoorn (Lotto Dstny)

David Dekker (Arkea-Samsic)

 

"En voldsom forstærkning"

”Det er ikke, fordi de har skiftet meget ud. Det har de heller ikke gjort i de seneste år, men de har bare haft en utrolig heldig hånd med det, de har lavet. Denne gang bytter de så fem ud med fem,” siger Emil Axelgaard, der særligt er begejstret for én signing hos Jumbo-Visma.

 

”Det er gennemtænkte kvalitetsryttere, de henter ind, specielt Van Baarle. De får et ekstra våben i klassikerne, hvor de jo i forvejen har Van Aert, Laporte og Benoot. Det bliver fire skræmmende mand i finalerne af brostensklassikerne.”

 

Det er dog ikke kun i foråret, at årets Paris-Roubaix-vinder og toer fra Flandern Rundt kan blive en gevinst for verdensetterne. I Van Baarle har Jumbo-Visma nemlig også hentet en potentiel luksushjælperytter til Jonas Vingegaard.

 

”Han er en fabelagtig altmuligmand i Grand Tours. Han kan være med ret længe i bjergene, og han er indlysende også god i positionskampen på flad vej. Så han er simpelthen en perfekt mand for det hold, fordi de i ét hug får en mand, der kan styrke dem på de to fronter, der er vigtige,” fortæller Feltet.dk-eksperten og konkluderer:

 

”Jeg synes først og fremmest, at Van Baarle gør forskellen. Han er en voldsom forstærkning.”

 

Dylan Van Baarle vandt årets Paris-Roubaix med 1.47, den største margin siden 2010. Foto: A.S.O/Pauline Ballet​.

 

Foruden Van Baarle har Jumbo-Visma blandt andre hentet Jan Tratnik, der på mange måder minder om den 30-årige hollænder.

 

Den hårdføre slovener har kørt seks Grand Tours siden 2019, og i år leverede han stærkt i endagsløbene med top 12-placeringer ved både Milano-Sanremo, Dwars door Vlaanderen, Flandern Rundt, Amstel Gold Race og VM.

 

Læs også
Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

 

”Han er lidt det samme som Van Baarle, en altmuligmand. Han havde ikke rigtig kørt klassikerne før i år, men det gik jo fuldstændig sublimt. Det er noget, som han virkelig har fået smag for og vil satse på. Han bliver femtemanden i deres kæde,” forklarer Emil Axelgaard og fortsætter:

 

”Og han er jo også bare god i Grand Tours, fordi han også kan meget. Han bliver nok meget hjælper. En perfekt mand til det.”

 

Forsvinder kometen?

I klassikerne og i det fladere etapeløbsterræn skal Van Baarle og Tratnik erstatte navne som Mike Teunissen og Pascal Eenkhoorn, der begge har søgt nye udfordringer.

 

”Man taber lidt på klassikerfronten, i og med at man mister Mike Teunissen, men han er bare gået lidt i stå. Så hvis du stiller ham op mod Van Baarle, så er Van Baarle klart navnet lige nu,” siger Emil Axelgaard, der på den anden side undrer sig over, at Jumbo-Visma ikke formåede at holde på Eenkhorn.

 

”Det er et tab, at de mister Pascal Eenkhoorn. Han har virkelig taget et kæmpe skridt op i år. Han blev hollandsk mester og var meget tæt på at vinde en etape i Giroen. Det er ærgerligt, men sammenlignet med, hvad de har hentet, så er de blevet klart styrket i klassikerne og i det flade terræn.”

 

Pascal Eenkhoorn skifter til Lotto Dstny. Her ses han under årets PostNord Danmark Rundt. Foto: Dorte Adelfred.

 

Med i regnskabet for det flade terræn skal naturligvis også tælles de sidste meter mod stregen. Og her findes det største kompromis, som Jumbo-Visma har måttet indgå i de seneste to år.

 

”Teunissen er så også lidt et tab for leadoutet, men selvom de har Olav Kooij, så skruer de jo lidt ned for sprintersatsningen, fordi de også mister David Dekker. Så de har kun én topsprinter og så Van Aert, der også kan så meget andet,” fortæller Emil Axelgaard og præciserer om Dekker og hele Jumbo-Vismas sprinterprioritering.

 

”Dekker er et tab, men han er bare gået helt i stå. Det er selvfølgelig ærgerligt. Han har været ramt af sygdom og skader, men han startede jo som lyn og torden i begyndelsen af 2021. Han er et stort talent, men det er et udtryk for, at man nedprioriterer sprinterne.”

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

”De mistede jo også Groenewegen sidste år, så de er svækket på sprinterfronten. Men med Grand Tour-folkene og Van Aert er det logisk.”

 

Emil Axelgaard forventer dermed også, at det blot er et spørgsmål om tid, før hollænderne må vinke farvel til sprinterfænomenet Kooij - hvis de altså ikke når at overbevise den 21-årige før kontraktudløb næste år.

 

”Måske det havde været en god ide at styrke Kooijs leadout i år og dermed sende et signal til ham, men det har de ikke gjort. Det er bare svært at ville det hele,” mener eksperten.

 

"En gylden hjælper" til Vingegaard?

Mens Kooij næppe foreløbigt har udsigt til at køre Tour de France for Jumbo-Visma, ser Emil Axelgaard bedre chancer for Wilco Kelderman. Men ifølge eksperten har hollænderne givet indikationer på, at nyerhvervelsen i stedet kan få chancen som kaptajn i Giroen, hvis Primoz Roglic fravælger den.

 

Nogen topplacering spår Emil Axelgaard dog ikke Kelderman, der i år blev henholdsvis nummer 17 og 18 i Giroen og Vueltaen, i begge tilfælde klart overgået af holdkammeraten Jai Hindley.

 

”Det er lidt uklart, hvilken rolle han skal have. Det er kun halvandet år siden, at han blev nummer fem i Tour de France, men jeg synes, at hans niveau i år kunne antyde, at han måske er ved at nå et stadie, hvor han ikke kan bære en kaptajnrolle i de store løb.”

 

Wilco Kelderman vender hjem til det hold, som han kørte for i perioden 2010-2016. Foto: Sirotti.

 

Til gengæld kan selv en Kelderman på tilbagetog blive en ”gylden hjælper” for Vingegaard i bjergene, præcis som han var det for Giro-vinderen Hindley.

 

”Under alle omstændigheder er Kelderman en forstærkning, selvom jeg først og fremmest ser ham som en hjælper i Grand Tours,” fortæller Emil Axelgaard og fortsætter:

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

”Det modsvares selvfølgelig lidt af, at de mister Tom Dumoulin, men hvis man ser på hans bidrag i de seneste to år, er det tydeligt, at det ikke er noget stort tab. Det er betydeligt bedre at have fået Kelderman.”

 

”Så mister de så Chris Harper. Han nåede faktisk et ret højt niveau i Vueltaen. Jeg har ikke set ham bedre. Han er en glimrende rytter, men det er svært at sige, at han er bedre end Kelderman.”

 

Talenterne og den eneste mangel

Endelig er der de to mindst kendte tilgange. Ungareren Attila Valter og ikke mindst den 21-årige brite Thomas Gloag, der tidligere er sluttet firer i Baby Gioren og i sidste måned angreb i en stjernespækket finale af Tre Valli Varesine, som han kørte som stagiaire.

 

”Jeg er specielt spændt på Gloag. Han har været meget ramt af skader i år, og han skuffede mig lidt i Arctic Race of Norway og Tour of Britain. Men det, han lavede i efteråret, gør ham rigtig spændende.”

 

”Når man tænker på Jumbos evner til at udvikle talenter, så bliver han i hvert fald spændende. Det er selvfølgelig svært at sige, hvor meget han kan bidrage med allerede næste år. Men på sigt er han i hvert fald en stor forstærkning, og vi så jo allerede i efteråret, at han kan begå sig på det niveau.”

 

I modsætningen til Gloag har 24-årige Valter allerede WorldTour-erfaring. I 2020 kørte han for CCC Team, og i de seneste to år har han repræsenteret Groupama - FDJ, hvor han i 2021 blandt andet havde tre dage i førertrøjen på sin vej til en 14. plads i Giroen.

 

”Valter er svær at blive klog på. Han er gået meget i stå og ikke rigtig blevet til det, man havde håbet på. Men så bliver han pludselig nummer fire i Strade Bianche i år. Det var så stort set det eneste, han lavede hele året. Så han er lidt af en lottokupon,” siger Emil Axelgaard og påpeger:

 

”Men er der et sted, hvor man kan indfri forventningerne, er Jumbo et godt sted at være. Nu må vi se, hvilken rolle han skal bruges i. I første omgang bliver han nok hjælper i etapeløbene. Så må vi se, om han kan tage et niveauspring.”

 

Thomas Gloag var blandt de 17 bedste i alle de tre italienske efterårsklassikere, som han kørte i 2022. Foto: Sirotti.

 

Læs også
Tysker sejrer på åbningsetapen – rutineret dansker med fremme

 

Som allerede afsløret er Jumbo-Visma altså en af de helt store vindere, når Emil Axelgaard gør status over den transfersæson, der er så godt som overstået på WorldTouren.

 

”Når man kigger ned over de fem, der smutter, og de fem, der kommer til, så synes jeg, at der er tale om en klar forstærkning, særligt grundet Van Baarle. De bliver aldrig et sprinterhold, men ellers er de dækket sublimt ind. Både Grand Tour- og klassikertruppen er styrket voldsomt.”

 

Og hvis så eksperten alligevel skal finde det mindste hul i osten….

 

”Deres Ardenner-trup er måske der, hvor de står svagest. Selvom det stadig er et fremragende hold, de kan stille. Men det var måske et sted, hvor man kunne have styrket truppen lidt mere.”

 

”De har stadigvæk Roglic og Vingegaard, men Roglic satser måske på Giroen, og Vingegaard har ikke haft den store succes i endagsløb. Så må vi se, om Van Aert kører Ardennerne.”

 

Jumbo-Visma toppede årets UCI-rangliste foran UAE Team Emirates og Ineos Grenadiers. Også i 2020 sluttede de øverst, mens det sidste år blev til en tredjeplads bag Quick-Step og Ineos.

DEL
INFO
Team Jumbo-Visma
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?