Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 13. februar 2006

Feltet.dk kort - 13. februar 2006

13. februar 2006 01:130
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Feltet.dk Auktion: Førende bud nu - 8000 kroner
- Phonak: John Lelangue tilfreds med sæsonstarten
- Pantani: To års dagen blev mindet
- David Moncoutié: Går efter etape i Tour´en
- Alberto Contador: Stort Pro Tour program
- Volta ao Algarve: Syv ryttere klar til T-mobile debut
- Belgien: Ny belgisk løbsserie
- Liberty Seguros: Baranowski har skadespoblemer
- Paris-Roubaix: LPR tildelt wildcard
- Lampre: Bortolami stopper sin karriere
- Team CSC: Riis - råd til at eksperimentere
- Vibe Kolding: Om nedtur og doping
- VM: Ønske om at reducere VM distancen
- Ruta del sol: Lloret Zaragoza vandt tæt finale
- Team CSC: Jacob Piil endelig i gang igen
- 6-dagesløb: Gilmore og Keisse stadigvæk i spidsen
- Manager: Dyst imod dine venner m.m.
- Manager: Over 150 hold ikke godkendt, men oprettet

De korte nyheder opdateres løbende...






Feltet.dk Auktion: Førende bud nu - 8000 kroner
Feltet.dk har startet et nyt tiltag op på hjemmesiden - auktioner. Den første auktion er lavet i samarbejde med EnergySport.dk, hvor du har mulighed for at komme til at køre med det samme udstyr som det danske ProTour hold Team CSC bruger.

Auktionspakken indeholder: Et Zipp 404 hjulsæt incl. bremseklodser og Zipp Quick releases samt et sæt Speedplay ZERO Titanium CSC Edition og High5 Energi produkter. Pakken har en vejledende udsalgspris på i alt 16.185 kroner. Se mere om produkterne, klik her.

Auktionens regler:
- Auktionen starter fra 1 krone
- Det er muligt at byde på pakken ved at sende et bud til auktion@feltet.dk
- Navn, Adresse, Postnummer, By og telefonnummer skal medsendes for at et bud kan accepteres
- Hvert bud skal hæves med minimum 50 kroner

Det førende bud vil altid være oplyst her på siden og på auktionssiden.

Auktionen løber frem til den 8. marts kl. 15.00.

Budhistorik:
- Chris Jensen (8.000 kroner)
- Jeppe Bo Lauersen (500 kroner)
- Troels Kristensen (250 kroner)


Phonak: John Lelangue tilfreds med sæsonstarten
Selvom det endnu ikke er lykkedes Phonak holdet at vinde en sejr i denne sæson, er holdejer Lelangue tilfreds med sæsonstarten. ”Jeg er meget tilfreds med hvordan sæsonen er startet og jeg ser frem til resten af sæsonen med optimisme. Løbene har vist, at vi har trænet godt igennem vinteren.”

Næste opgave for Phonak er i Tour og California ,som starter på søndag og her har Lelanque store forhåbninger. ”Jeg er overbevist om, at vi kan vinde vores første sejr i denne sæson i California, enten via Landis, Hunter eller Elminger. Jeg tror også vi kan tage den samlede sejr ved Landis, som føler sig godt kørende i øjeblikket.

Holdet stiller med følgende ryttere til det amerikanske etapeløb: Martin Elmiger, Robert Hunter, Nicolas Jalabert, Floyd Landis, Patrick McCarty, Alexandre Moos, Miguel A. Perdiguero og Steve Zampieri.


Pantani: To års dagen blev mindet
I morgen er det præcist to år siden, at den italienske rytter Marco Pantani blev fundet død på et hotelværelse. Allerede i går blev Pantani mindet af familie, venner og fans i byen Cervia. Der blev både sunget sange og cyklet til ære for ham, inden det hele sluttede med et besøg i den lokale kirke.

”Vi lever i stor smerte, på disse tider af året. Både på grund af sorg, men også på grund af den uretfærdighed som Marco og hans familie var udsat for,” udtaler Pantanis far til italienske medier.

I morgen vil Pantani blive mindet ved en speciel højtidelighed i byen Lucca.


David Moncoutié: Går efter etape i Tour´en
David Moncoutié har droppet det samlede klassement i Tour de France og satser nu i stedet på etapesejre, hvad også har båret frugt de seneste to år. Og nu vil han forsøge sig med at hente sin tredje etapesejr på tre år i hjemlandets største etapeløb.

”Prioriteten er som i de foregående to år, at satse alt på at forsøge at vinde en etape,” siger han til sport24.com.

”Jeg har en lille drøm om at vinde en bjergetape. Det var lidt det der fik mig til at starte med cykle, så jeg vil gerne realiserer denne drøm ved at vinde en bjergetape i Tour´en.”


Alberto Contador: Stort Pro Tour program
Efter et år med samlet sejr i Setmana Catalana, en andenplads i Baskerlandet Rundt og en fjerdeplads i Romandiet Rundt er det tydeligt at se på dette års løbsprogram, at den unge spanske stortalent, Alberto Contador, er steget i graderne på Liberty Seguros mandskabet.

Contador første store mål vil således være Paris-Nice. Herefter stiller han til start i Criterium International, Baskerlandet Rundt, Ardenner-klassikerne, Romandiet Rundt, Schweiz Rundt og Tour de France. I efterårssæsonen er det planlagt, at han stiller til start i Tyskland Rundt, San Sebastian-San Sebatian og Polen Rundt.


Volta ao Algarve: Syv ryttere klar til T-mobile debut
T-Mobile holdet har i dag offentliggjort de otte ryttere som skal repræsentere holdet i Vuelta a Algarve, som starter på onsdag og slutter søndag. Blandt de otte ryttere er det kun Eric Baumann som kørte på holdet sidste år. Det vil sige, at Linus Gerdemann, Serhiy Honchar, Kim Kirchen, Jörg Ludewig, Stephan Schreck, Patrik Sinkewitz og Thomas Ziegler, alle får debut i den lyserøde T-Mobile trøje.

Sinkewitz har igennem længere tid været plaget af knæ smerter, men nu går det meget bedre. ”Jeg har ikke længere nogen problemer, når jeg træner. Vuelta a Algarve er præcis den rette start for mig,” udtalte Sinkewitz i dag til holdets hjemmeside. T-Mobile forventer at Sinkewitz især på løbets sidste etape, kan vise sin gode form på de mange stigninger.

Foruden Sinkewitz klassements forhåbninger, tror sportsdirektør Frans van Looy at Eric Baumann kan levere nogle gode resultater. ”Han er i god form og jeg tror han har mulighed for at lave gode resultater i Portugal.”


Belgien: Ny belgisk løbsserie
I Frankrig afvikler man med stor succes Coupe de France og det vil man nu kopiere i Belgien. Fra næste år vil man således samle hele 30 endagsløb udenfor Pro Tour´en i den ny løbsserie med den originale titel: Coupe de Belqique. Løbsserien får en samlet præmiesum på 250.000 euro (ca. 1.900.000 danske kroner).


Liberty Seguros: Baranowski har skadespoblemer
Liberty Seguros-Würths polske rytter Dariusz Baranowski har problemer med musklen i venstre lår, og dermed kunne han ikke deltage i Liberty-Seguros træningstur i dag.

Resten af rytterne på det spanske hold blev delt op i to grupper, hvorefter de i løbet af syv timer tilbagelagde hele 220 kilometer.

På fredag skal alle rytterne til Madrid, hvor hele holdet skal igennem den officielle præsentation.


Paris-Roubaix: LPR tildelt wildcard
Det professionelle italiensk-schweiziske kontinentalhold Team LPR er blevet tildelt et wildcard til den franske forårsklassiker Paris-Roubaix. Holdet har bl.a. den tidligere toer i brostensklassikeren Dario Peiri på holdet. Alligevel er det et noget overraskende valg fra ASOs side, der ofte forfordeler franske hold ved dets løbs wildcards.


Lampre: Bortolami stopper sin karriere
Den tidligere vinder af Flandern Rundt, Gianluca Bortolami har netop valgt at stoppe sin karriere. Stoppet skyldes at Bortolami har haft urytmiske hjerteslag, grundet et virus angreb.

”Jeg takker mit hold og især Galbusera familien, alle sponsorerne og Giuseppe Saronni, at de blev ved med at stole på mig. De gav mig muligheden for selv at træffe valget, og håbede hele tiden på, at jeg kunne fortsætte,” udtaler Bortolami.

Den 37-årige Bortolami håber nu, at han får muligheden for at fortsætte i en eller anden rolle i cykelsporten.


Team CSC: Riis - råd til at eksperimentere
Hos Team CSC skal altid ikke foregå som hos alle andre hold. Det er da formentlig også derfor, at Bjarne Riis har sagt god for, at Ivan Basso i denne sæson forsøger sig med at kører efter sejren i både Giro d´Italia og Tour de France, selvom han understreger at sidstnævnte stadig er det største løb for ham.

”Men egentlig spekulerer jeg ikke så meget på det her med, at Basso skal køre begge løb,” fortæller han til Jyllands-Posten.

”Nu har vi valgt at gøre det, og det gør vi, fordi vi tror på det. Vi må se, om det bliver det ene eller andet, under alle omstændigheder bliver vi en erfaring rigere, så lærer vi noget. Det har vi råd til, fordi Basso stadig er så ung,” understreger Riis.

Og ifølge holdets team-builder B.S. Christiansen, er det da også i det lys man skal se den seneste tids udmeldinger om favoritværdigheden forud for Tour de France.

”Ivan er totalt ligeglad. Og når Riis siger, at Basso er hans favorit, så er det mest for at være flink over for pressen,” bebuder han. ”Vi arbejder på en helt anden måde. Vi kører slet ikke i forhold til de andre, så bliver vi forvirrede.”

Den tidligere jægersoldat ser det da også kun som en fordel for det danske mandskab, at alle synes at stå i kø for at udråbe tyske Jan Ullrich til favorit. ”Det passer Basso helt perfekt.”


Vibe Kolding: Om nedtur og doping
Vibe Kolding er en af nyere dansk cykelsport mest spektakulære historier. På bare to år formåede hun via en målrettet indsats i starten af det nye årtusinde at komme fra ingenting til blive en af dansk cykelsports mest dominerende skikkelser og med professionel kontrakt i Italien. Men i et stort interview med Jyllands-Posten fortæller hun også om, hvordan hun blev ramt af depression da forventningspresset for alvor begyndte at tynge på hendes skuldre og mødet med snyd og doping.

Solstråle historien udviklede sig således til et helvede, da den unge rytter skrev kontrakt med det professionelle italienske Michaela Fanini mandskab.

”Jeg gik fuldstændig ned. Dels fordi jeg oplevede doping blandt både holdkammerater og konkurrenter, dels fordi jeg bare gik ned,” fortæller hun, da hun under Giro d´Italia, ikke kunne leve op til egne og holdets forventninger.

”Jeg tudede nærmest uafbrudt i fire dage, når vi kom tilbage på hotellet efter etaperne. Jeg kunne bare ikke stoppe,” husker Vibe Kolding.

Opholdet i italienske hold var en noget trist tilværelse, hvor hun boede sammen med fire holdkammerater uden eget soveværelse og under stor overvågenhed fra sportsdirektørerne. Og da den personlige nedtur for alvor slog igennem hos den danske rytter var der ikke meget hjælp at hente. Mens hun grad sig selv i søvn sad værelseskammeraten ved siden af og løste kryds og tværs. Og en ordveksling med holdets sportsdirektør hjalp heller på den truende depression.

”Her sagde han hovedrystende til mig: Vibe, du tror da ikke, at du kan køre Giro udelukkende på vand og brød. For mig var det et bevis på, at jeg havde ret i min mistanke,” siger hun. En mistanke der gik på at flere af holdkammeraterne snød sig til de gode resultater via ulovlig præparering. Således fortæller hun om en holdkammerat, der året forinden havde været håbløst efter de bedste, pludselig med legende lethed blandede sig på stigningerne.

”Oven i det havde hun altid en køletaske, som hun ofte bad om is til i restauranten, når vi ankom til hotellet, når vi var ude til løb. Der kunne selvfølgelig godt have været colaer i tasken, men det var der temmelig sikkert ikke. Alle ved, at de, der doper sig, skal bruge is til at holde præparaterne friske,” fortæller Vibe Kolding.

Den pågældende blev da også senere smidt ud af Tour de France pga. en for høj hæmatokritværdi. Men det hjalp ikke den danske rytter ret meget, der efter fem etaper bliver hivet ud af løbet af hendes sportsdirektør, hvilket reelt også blev slutningen på cykelkarrieren.

VM: Ønske om at reducere VM distancen
Normalt plejer et VM at blive kørt over ca. 280 kilometer - sidste års VM distance var 273 kilometer - men det ønsker arrangørerne af det kommende VM arrangement i Salzburg at reducere. På et møde i dag, hvor blandt andet den tidligere UCI formand Hein Verbruggen deltog, gav arrangørerne ønske om at dette års rute kun skulle være på 220 kilometer.

Et af argumenterne for en kortere VM rute er at gøre løbet mere intensivt, et argument Peter Wrolich er helt enig i. ”En kortere distance giver et meget mere intensivt løb, med meget mere aktivitet. Jeg har lige kørt Tour of Qatar hvor etaperne var mellem 140-150 kilometer. De etaper var spændene og hurtige.” Verbruggen skulle bestemt ikke have været afvisende over for dette forslag.


Ruta del sol: Lloret Zaragoza vandt tæt finale
Efter af have været i udbrud en stor del af dagen, viste Manuel Lloret Zaragoza sig at have størst overskud, da han og Santos Gonzalez kom sammen til mål. Den tidligere CSC rytter, Manuel Calvente sluttede på tredjepladsen små 1½ minut efter.

I den samlede stilling skal man hedde García for at være med fremme. Carlos Garcia Quesada fører foran Rodrigo Garcia og med Adolfo Garcia Quesada på tredjepladsen. Alle tre ryttere har samme tid.

Resultat af 2. etape
1 LLORET ZARAGOZA, Manuel -COMUNIDAD VALENCIANA 3.48'19"
2GONZALEZ CAPILLA, Santos-3 MOLINOS RESORT + 04"
3CALVENTE CORBAS, Manuel -AGRITUBEL + 01'28"
4DEL NERO, Jesús- 3 MOLINOS RESORT + 01'28"
5 MARTÍNEZ JIMÉNEZ, José Luis - COMUNIDAD VALENCIANA + 01'30"
6 ALMAGRO VALERO, José Mario-RELAX - GAM + 01'30"
7 BELTRÁN MARTÍNEZ, Manuel - DISCOVERY CHANNEL PRO CYCLING TEAM + 01'32"
8DOMÍNGUEZ DOMÍNGUEZ, Juan Carlos - UNIBET.COM + 01'33"
9LUENGO CELAYA, Antón - EUSKALTEL - EUSKADI + 01'35"
10VELO, Marco-TEAM MILRAM + 05'29"

Samlet stilling efter 2. etape
1 GARCÍA QUESADA, Carlos - UNIBET.COM 8.18'04"
2GARCÍA RENA, Rodrigo-KAIKU s.t
3GARCÍA QUESADA, Adolfo -ANDALUCIA - PAUL VERSAN s.t
4ISASI FLORES, Iñaki- EUSKALTEL - EUSKADI + 11"
5PASAMONTES RODRÍGUEZ, Luis-UNIBET.COM + 11"
6ZAUGG, Oliver-SAUNIER DUVAL - PRODIR + 11"
7BONILLA BONILLA, José Adrián- COMUNIDAD VALENCIANA + 11"
8LLORET ZARAGOZA, Manuel - COMUNIDAD VALENCIANA + 25'50"
9GONZALEZ CAPILLA, Santos- 3 MOLINOS RESORT + 25'54"
10DEL NERO, Jesús- 3 MOLINOS RESORT + 27'18"


Team CSC: Jacob Piil endelig i gang igen
Det har ikke været meget, man har hørt til Jacob Piil de sidste fire måneder, men nu går det iflg. hans egen hjemmeside fremad, og fremtiden ser igen lidt lysere ud. Pt. er Piil med holdet på træningslejr i ”Den danske hovedstad i Amerika”, Solvang, Californien og herfra har han opdateret sin hjemmeside jakobpiil.dk

”Jeg har de sidste par måneder gået til div. undersøgelser, da jeg har haft store smerter i mit skinneben. Senest har jeg været hos Eilif Larsen på Gilhøj. Vi har desværre ikke kunnet finde ud af hvad det er, der har været problemet til smerterne i mit skinneben, andet end det har haft brug for hvile. Men Eilif har givet grønt lys til at genoptage træningen, så det har jeg så gjort fra i mandags. Jeg har stadig smerter, men ikke i samme omfang som hidtil. Det har faktisk hjulpet en hel del efter jeg har droppet al behandling. Det har nærmest givet benet ro og smerterne er på retur”.

Selvom Piil endnu er et stykke fra topformen, syntes han det er dejligt at være i gang igen.


6-dagesløb: Gilmore og Keisse stadigvæk i spidsen
Efter gårsdagens løb, er det stadigvæk Matthew Gilmore og Iljo Keisse som fører 6-dagesløbet i Hasselt, men de to hollændere kommer tættere og tættere på. Når Slippens og Stam har indkørt 11 flere point, så får de en bonusomgang, som vil bringe dem alene i spidsen.

Efter at have været neutraliseret om lørdagen var Marc Hester tilbage igen i går, og kunne sammen med Madsen holde deres 11. plads.

Stillingen efter 4. døgn
1 Matthew Gilmore/Iljo Keisse (Bel) 224 pts
2 Robert Slippens/Danny Stam (Hol) 189

1 omgang efter
3 Tom Steels (Bel)/Marco Villa (Ita) 181 pts
4 Kurt Betschart (Swi)/Peter Schep (Hol) 105

2 omgange efter
5 Kenny De Ketele/Steve Schets (Bel) 209 pts

4 omgange efter
6 Wouter Van Mechelen/Dimitri De Fauw (Bel) 284 pts
7 Gerd Dörich (Tys)/Alexander Aeschbach (Swi) 91

5 omgange efter
8 Niki Terpstra (Hol)/Erik Weispfennig (Tys) 117 pts

6 omgange efter
9 Lars Teutenberg/Andreas Kappes (Tys) 38 pts

9 omgange efter
10 Martin Liska/Jozef Zabka (Slo) 68 pts
11 Jimmi Madsen/Marc Hester (Dan) 35

10 omgange efter
12 Steven Deneef/Ingmar De Poortere (Bel) 102 pts

16 omgange efter
13 Nicky Cocquyt/Davy Tuytens (Bel) 82 pts

21 omgange efter
14 Michael Smith Larsen/Jacob Moe Rasmussen (Dan) 32 pts


Manager: Dyst imod dine venner m.m.
Da brugerne skal have mest mulig tid til at stille deres hold frem til årets første ProTour løb, som er Paris - Nice den 5. marts 2006, hvor spillet også starter.

Det koster 25 kr. pr. hold, som du opretter. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange hold du må oprette. Du kan også oprette dine egne ligaer, hvor du kan bestemme om offentligheden skal have mulighed for at deltage i netop din liga - eller om den skal være lukket. Dermed kan du også dyste imod vennerne, skolekammeraterne, familien og arbejdskollegaerne.

Et er sikkert du får kamp til målstregen!

Du kan deltage i ProTour spillet på http://www.feltet.dk/manager


Manager: Over 150 hold ikke godkendt, men oprettet
Har du tjekket dine hold i managerspillet? Er de aktive og betalte? Hvis du ikke er helt sikker på dette, så skal du køre følgende. Feltet.dk har konstateret at over 150 hold ud af alle dem, som er oprettet endnu ikke er betalt eller oprettet. Hvis holdene ikke bliver betalt og/eller gjort aktive inden 3. marts, så vil holdene ikke deltage i spillene.

- Log ind i managerspillet med dit brugernavn og kodeord.
- Klik på "Mine spil"
- Klik på "ProTour"
- Vælg derefter dette spil, som du vil tjekke. Når du har valgt spillet, så kan du se om betaling er modtaget, og om holdet er aktiveret.

Hvis det er det, så skal der stå følgende:
Betalingsstatus: Godkendt
Hold status: Aktiveret

Står der ikke godkendt ved betalingsstatus, så skal du klikke på "Betal nu" for at betale dit hold.

Hvis der står deaktiveret ved "Hold status", så skal du rette dit hold, og køre alle trinene igennem for at få dit hold genaktiveret.

Held og lykke med ProTour spillet.

Er du endnu ikke meget i spillet, så kan du tilmelde dig herunder:
TILMELD DIG PROTOUR SPILLET


DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger