Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 14. februar 2006

Feltet.dk kort - 14. februar 2006

14. februar 2006 01:000
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Ruta del Sol: Petacchi tilfreds med sejren
- Volta ao Algarve: Gerolsteiner tror på Rebellin
- Designa Køkken: Udfordrer Petacchi, Boonen og McEwen
- Trofeo Laigueglia: Ballan - det er fantastisk
- Trofeo Laigueglia: Sejr til Ballan
- Ruta del Sol: Petacchi slog Boonen og Brown
- Eddy Merckx: Uddeler 1000 gratis cykler på Cuba
- Manager: Over 170 hold ikke godkendt, men oprettet
- Manager: Dyst imod dine venner m.m.
- UCI: Tidligere formand Verbruggen valgt ind i IOC
- Erik Dekker: Stopper karrieren på Curaçao
- Dwars door Vlaanderen: Det store sprinteropgør
- Davitamon-Lotto: Evans skal i top-5 i Tour´en
- Wim van Huffel: Kører Giro-Tour dobbel
- Robbie McEwen: Tror på sejr i Het Volk
- Thomas Dekker: Ændrer program til Tirreno-Adriatico
- 6-dagesløb: To par afgører løbet
- Baden Cooke: Tror på forårsklassikerne
- Mads Christensen: Heftigt forårsprogram
- Team CSC: Hr. Gustovs fornemmelse for geografi
- Feltet.dk Auktion: Førende bud nu - 8.900 kroner

De korte nyheder opdateres løbende...






Ruta del Sol: Petacchi tilfreds med sejren
“Idag er jeg meget tilfreds,” udtalte Petacchi efter at have slået verdensmesteren Tom Boonen på dagens etape af Ruta del Sol. Petacchi var glad for, at han kunne få testet sig selv mod den regerende verdensmester.

”Igennem etapen gjorde Den Bakker og Knees et stor stykke arbejde. Derefter fik resten af holdkammeraterne placeret mig helt perfekt, da vi kørte ind på den sidste kilometer. Desværre var der nogle grimme sving, så vi mistede nogle ryttere. Derfor valgte jeg at tage Boonens hjul.” Det taktiske valg var dog ikke så dårligt, da Petacchi kørte sikkert forbi Boonen til sidst.

Petacchi glæder sig nu til de kommende etaper, som også forventes at blive sprinteretaper.


Volta ao Algarve: Gerolsteiner tror på Rebellin
I morgen starter Volta ao Algarve og det tyske mandskab Gerolsteiner ser frem til løbet med gode forhåbninger. ”Jeg har en god følelse, da vi stiller til start med et godt hold,” udtaler sportsdirektør Reimund Dietzen.

Specielt en rytter har Dietzen i tankerne, en rytter han forventer, kan vinde løbet samlet, og den rytter er Davide Rebellin. ”Den sidste etape ligger til Davide. Så vidt jeg kender ham, ved jeg, at han ikke stiller til start kun for at træne. Han vil vinde, det er jeg sikker på.”

Udover Rebellins samlede sejrschance, kører Gerolsteiner også for at de to sprintere, Robert Förster og Markus Zberg, kan lave nogle gode resultater.

De otte ryttere som Gerolsteiner har med til Portugal er:
Robert Förster, Andrea Moletta, Sven Montgomery, Davide Rebellin, Matthias Ruß, Stefan Schumacher, Marcel Strauss og Markus Zberg.


Designa Køkken: Udfordrer Petacchi, Boonen og McEwen
Team Designa Køkken står overfor en udfordring af de helt store når de d. 22. marts stiller til start i Dvars door Vlaanderen. For den belgiske forårs semiklassiker får prominent deltagelse fra hele tre supersprintere i form af Alessandro Petacchi, Tom Boonen og Robbie McEwen.

Allan Bo Andresen, Michael Reihs, René Jørgensen, Michael Larsen, Daniel Foder, Jens-Erik Madsen, Jakob Fuglsang og Christian Alex Hansen vil repræsentere det jydske hold på, hvad ud over Post Danmark Rundt må betegnes som holdets absolut største udfordring hidtil.

På samme dag som den ene del af truppen stiller op imod verdenseliten vil Chris A. Sørensen, Morten Gottlieb, Thomas V. Kvist, Kasper Thustrup, Jesper Odgaard Nielsen og Andreas Frisch stille til start i U23-world cup løbet GP de Waregem.

Holdet vil forinden stille til start i Omloop van het Waasland (12. marts) i Belgien og La Roue Tourangelle Au coeur des Vignobles et des Châteaux (19. marts) i Frankrig. Forberedelserne til den nye sæson starter for alvor d. 24. februar, hvor holdet tager på træningslejr i Italien, hvor man bl.a. skal gennemgå et par test på Monte Serra.

Viasat Sport sender i øvrigt fra Dvars door Vlaanderen, så det danske hold kan følges på tætteste hold hjemme fra stuerne.





Trofeo Laigueglia: Ballan - det er fantastisk
”At vinde mit andet løb i denne sæson er fantastisk,” udtalte Ballan efter løbet og den glade italiener fortsatte, ”Jeg forventede ikke at være så konkurrencedygtig - især mod ryttere som er i bedre form end jeg - men på den sidste stigning sad jeg godt med hele vejen og så kom troen på sejren. Med en god spurt, lykkedes det mig at vinde denne vigtige sejr.”

Ballan sad i gruppe på 15 ryttere, da de kom til toppen af Passo del Balestrino, men på vej ned mod mål, rykkede han fra gruppen med fire andre ryttere, Steven Cummings (Lanbouwkrediet), Rinaldo Nocentini (Acqua & Sapone), Giovanni Visconti (Milram) og Pietro Caucchioli (Credit Agricole) og da de fem ryttere skulle afgøre det i spurten, var Ballan suveræn. Sejren er Ballans tredje sejr i sin karriere.


Trofeo Laigueglia: Sejr til Ballan
Italienske Alessandro Ballan (Lampre-Fondital) vandt i dag endagsløbet Trofeo Laigueglia foran Steven Cummings (Lanbouwkrediet) og Rinaldo Nocentini (Aqua e Sapone).

Danske Mads Christensen (Barloworld) var også til start i løbet, men vi kender endnu ikke hans placering.

Resultat
1 Alessandro Ballan (Ita) Lampre-Fondital 4.33.15
2 Steven Cummings (SBr) Lanbouwkrediet
3 Rinaldo Nocentini (Ita) Acqua & Sapone
4 Giovanni Visconti (Ita) Milram
5 Pietro Caucchioli (Ita) Credit Agricole
6 Leonardo Bertagnolli (Ita) Cofidis 0.16
7 Giampaolo Cheula (Ita) Barloworld 1.06
8 Mirko Celestino (Ita) Milram
9 Giuliano Figueras (Ita) Lampre-Fondital
10 Paolo Bettini (Ita) Quickstep - Innergetic





Ruta del Sol: Petacchi slog Boonen og Brown
Alessandro Petacchi (Milram) viste på tredje etape af det andalusiske etapeløb Ruta del Sol, at han fortsat er feltets sprinterkonge, da han henviste verdensmesteren Tom Boonen (Quick Step-Innergetic) og Graeme Brown (Rabobank) til anden- og tredjepladsen.

Unibet.com rytteren Carlos Garcia Quasada fører fortsat løbet samlet.

Resultat af 3. etape
1 PETACCHI, Alessandro (ITA) TEAM MILRAM 3t52'58"
2 BOONEN, Tom (BEL) QUICK STEP - INNERGETIC
3 BROWN, Graeme (AUS) RABOBANK
4 COOKE, Baden (AUS) UNIBET.COM
5 HAMMOND, Roger (SBr) DISCOVERY CHANNEL PRO CYCLING TEAM
6 GARCÍA RENA, Rodrigo (SPA) KAIKU
7 GARCÍA QUESADA, Carlos (SPA) UNIBET.COM
8 OLMO MENACHO, Juan (SPA) ANDALUCIA - PAUL VERSAN
9 VELO, Marco (ITA) TEAM MILRAM 0’04"
10 ISASI FLORES, Iñaki (SPA) EUSKALTEL - EUSKADI

Samlet stilling efter 3. etape
1 GARCÍA QUESADA, Carlos (SPA) UNIBET.COM 12t11'02"
2 GARCÍA RENA, Rodrigo (SPA) KAIKU
3 GARCÍA QUESADA, Adolfo (SPA) ANDALUCIA - PAUL VERSAN 0’07"
4 ISASI FLORES, Iñaki (SPA) EUSKALTEL - EUSKADI 0’15"
5 PASAMONTES RODRÍGUEZ, Luis (SPA) UNIBET.COM 0’18"
6 BONILLA BONILLA, José Adrián (SPA) COMUNIDAD VALENCIANA 0’18"
7 ZAUGG, Oliver (Sch) SAUNIER DUVAL - PRODIR 0’18"
8 LLORET ZARAGOZA, Manuel (SPA) COMUNIDAD VALENCIANA 25'57"
9 GONZALEZ CAPILLA, Santos (SPA) 3 MOLINOS RESORT 26'07"
10 DEL NERO, Jesús (SPA) 3 MOLINOS RESORT 27'25"


Eddy Merckx: Uddeler 1000 gratis cykler på Cuba
Iflg. diplomatiske kilder i Belgien skal cykellegenden Eddy Merckx meget snart rejse til Cuba og som repræsentant for det belgiske statslotteri på lørdag uddele 1000 gratis cykler.

Cyklerne vil gå til mindrebemidlede sportsudøvere og landsbylæger i Guantanamo området, der er meget bjergfyldt, hvilket er en transportmæssig hindring for de lokale læger. Ved hjælp af cyklerne kan lægerne bedre nå frem til patienterne i området.

Søndag er Merckx gæst ved sidste etape af Vuelta a Cuba.


Manager: Dyst imod dine venner m.m.
Da brugerne skal have mest mulig tid til at stille deres hold frem til årets første ProTour løb, som er Paris - Nice den 5. marts 2006, hvor spillet også starter.

Det koster 25 kr. pr. hold, som du opretter. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange hold du må oprette. Du kan også oprette dine egne ligaer, hvor du kan bestemme om offentligheden skal have mulighed for at deltage i netop din liga - eller om den skal være lukket. Dermed kan du også dyste imod vennerne, skolekammeraterne, familien og arbejdskollegaerne.

Et er sikkert du får kamp til målstregen!

Du kan deltage i ProTour spillet på http://www.feltet.dk/manager





Manager: Over 170 hold ikke godkendt, men oprettet
Har du tjekket dine hold i managerspillet? Er de aktive og betalte? Hvis du ikke er helt sikker på dette, så skal du køre følgende. Feltet.dk har konstateret at over 170 hold ud af alle dem, som er oprettet endnu ikke er betalt eller oprettet. Hvis holdene ikke bliver betalt og/eller gjort aktive inden 3. marts, så vil holdene ikke deltage i spillene.

- Log ind i managerspillet med dit brugernavn og kodeord.
- Klik på "Mine spil"
- Klik på "ProTour"
- Vælg derefter dette spil, som du vil tjekke. Når du har valgt spillet, så kan du se om betaling er modtaget, og om holdet er aktiveret.

Hvis det er det, så skal der stå følgende:
Betalingsstatus: Godkendt
Hold status: Aktiveret

Står der ikke godkendt ved betalingsstatus, så skal du klikke på "Betal nu" for at betale dit hold.

Hvis der står deaktiveret ved "Hold status", så skal du rette dit hold, og køre alle trinene igennem for at få dit hold genaktiveret.

Held og lykke med ProTour spillet.

Er du endnu ikke meget i spillet, så kan du tilmelde dig herunder:
TILMELD DIG PROTOUR SPILLET





UCI: Tidligere formand Verbruggen valgt ind i IOC
Den tidligere formand for Den Internationale Cykelunion, Hein Verbruggen fra Holland, er ved et møde i Torino under vinterlegene blevet valgt som medlem af Den Internationale Olympiske Komite. Valgperioden er 8 år, og Verbruggens ansvarsområde bliver koordinering af de olympiske lege i Peking i 2008. Den olympiske komite har i alt 115 medlemmer.


Erik Dekker: Stopper karrieren på Curaçao
Den 4. november 2006 sætter den hollandske veteran Erik Dekker sig i sadlen som professionel for sidste gang. Afskedsløbet bliver Amstel Curaçao Race på den hollandske ø Curaçao i Caribien, fortæller Sportwereld.be i dag. I forbindelse med et ferieophold i 2005 er det lykkedes løbets arrangør, Leo van Vliet, at overtale den seje hollænder til at stille op.

I 2005 blev Amstel Curaçao Race vundet af Tom Boonen, der ligeledes stiller op i 2006. Så Dekker skal have de rigtige spurtben skruet på, hvis han vil slutte med en sejr.

Dwars door Vlaanderen: Det store sprinteropgør
Arrangørerne af Dwars door Vlaanderen, der køres onsdag den 22. marts, har iflg. dewielersite.net meddelt, at tre af feltets største sprintere stiller til start i det traditionsrige løb. Den 61. udgave af løbet bliver med deltagelse af både Tom Boonen (Quick Step), Alessandro Petacchi (Milram) og Robbie McEwen (Davitamon-Lotto), der vandt løbet i 2003.

Dwars door Vlaanderen blev først afholdt i 1945, hvor det blev vundet af belgieren Rik van Steenbergen. Sidste år stod Nico Eeckhout øverst på podiet. De bedste danske placeringer tilhører Brian Holm og Lars Michaelsen med hver en tredjeplads i henholdsvis i 1996 og 2000. I begge disse år blev Dwars door Vlaanderen vundet af nuværende sportsdirektør hos Team CSC, Tristan Hoffman.


Davitamon-Lotto: Evans skal i top-5 i Tour´en
Efter skiftet til Davitamon-Lotto fik Cadel Evans mulighed for at vise, hvor langt talentet rækker I Tour de France, hvor det blev til en 8. plads samlet. I foråret formåede han også at hente en 5. plads i Liege-Bastogne-Liege på trods af at han stillede til start med et brækket kraveben.

Derfor er forventningerne også sat op forud for den kommende sæson. ”Jeg mener det er realistisk at sige til Cadel Evans at hans mål er at vinde Liege-Bastogne-Liege og slutte i top-5 i Tour´en, ” sagde holdmanager Marc Sergeant ved gårsdagens holdpræsentation.

Kilde: Cyclingnews


Wim van Huffel: Kører Giro-Tour dobbel
Sidste år stillede 26-årige Wim van Huffel til start i Giro d´Italia uden de store klassementsforhåbninger og tabte derved flere minutter på de første etaper. Alligevel endte han på en samlet 11. plads og det har selvfølgelig givet forhåbninger forud for denne sæson.

”Jeg kan mærke at jeg er blevet stærkere under træningen derhjemme på stigningerne og på holdets træningslejr. Jeg har ikke været syg hele vinteren og det er vigtigt,” fortalte han til Cyclingnews under gårsdagens holdpræsentation.

”Jeg kan tage skridtet til top-10 i klassementet i Giroen,” siger han, og ved, at han måske heller ikke vil få dem samme frihed i denne sæson. ”Jeg vil ikke gå med i disse lange dræbende udbrud mere; jeg vil ikke få lov, det er sikkert.”

Efter Giro´en gælder det Tour de France og her er der også store forhåbninger til den belgiske rytter. ”Det han viste sidste år åbner store perspektiver. At vinde en bjergetape i Tour´en skulle være muligt,” siger holdets manager Marc Sergeant.





Robbie McEwen: Tror på sejr i Het Volk
Netop hjemkommet med en etapesejr og en samlet sejr i GP Internationale Costa Azul, sprudler supersprinteren Robbie McEwen af selvtillid. Selvom man som regel ikke ser meget til ham i de brostensbelagte forårsløb tror han og holdet på sejr i Omloop Het Volk.

”Jeg var selv den første til at sige, at jeg vil vinde Omloop Het Volk - jeg er rimelig god netop nu, men der er fortsat brug for hårdt arbejde,” sagde han ved holdets præsentation i går.

Den australske rytter bliver i øvrigt hjemme indtil Het Volk afvikles, da konen ligger højgravid derhjemme og kan føde hvornår det skulle være, og det vil McEwen ikke gå glip af.

Kilde: Cyclingnews.


Thomas Dekker: Ændrer program til Tirreno-Adriatico
Det er ikke kun Team CSC og Fabien Cancellara, der har bemærket, at den 30 km. lange enkeltstart i Tirreno-Adriatico åbner muligheder. Således har Rabobank ifølge ANP valgt at sende det unge tempotalent Thomas Dekker til det italienske etapeløb. Det var ellers oprindelig planen, at Dekker skulle have været til start i Paris-Nice.


6-dagesløb: To par afgører løbet
Før den sidste aften i 6-dagesløbet i Hasselt er Gilmore/Keisse fortsat i front. Det hollandske par Slippens/Stam er fortsat på omgangshøjde og det ser i høj grad til at netop disse to par skal afgøre sejren imellem sig.

Steels/Villa og Betschart/Schep er dog fortsat kun en enkelt omgang efter, men begge par med færre point end de to førende par.

Samlet stilling
1 Matthew Gilmore/Iljo Keisse (Bel) 274 point
2 Robert Slippens/Danny Stam (Hol) 231

1 omgang efter
3 Tom Steels (Bel)/Marco Villa (Ita) 215
4 Kurt Betschart (Sch)/Peter Schep (Hol) 139

3 omgange efter
5 Kenny De Ketele/Steve Schets (Bel) 250

4 omgange efter
6 Gerd Dörich (Tys)/Alexander Aeschbach (Sh) 119

5 omgange efter
7 Wouter Van Mechelen/Dimitri De Fauw (Bel) 330

7 omgange efter
8 Niki Terpstra (Hol)/Erik Weispfennig (Tys) 143
9 Lars Teutenberg/Andreas Kappes (Tys) 55

11 omgange efter
10 Martin Liska/Jozef Zabka (Svk) 85

12 omgange efter
11 Jimmi Madsen/Marc Hester (Dan) 54

14 omgange efter
12 Steven Deneef/Ingmar De Poortere (Bel) 130

20 omgange efter
13 Nicky Cocquyt/Davy Tuytens (Bel) 129

26 omgange efter
14 Michael Smith Larsen/Jacob Moe Rasmussen (Dan) 46


Baden Cooke: Tror på forårsklassikerne
Den australske sprinter Baden Cooke er kommet godt i gang for sit nye belgiske Unibet.com mandskab med en sejr i GP d´Ouverture La Marseillaise. Nu håber han på noget stort i forårsklassikerne.

”Skiftet har givet mig muligheden for at ændrer fokus for klassikerne; og jeg vil satse alt på dem i år. Forhåbentlig vil jeg kunne opnå noget specielt her i foråret,” siger han til Cyclingnews.

Han peger specielt på Het Volk, Gent-Wevelgem og Paris-Roubaix som mål for foråret.


Mads Christensen: Heftigt forårsprogram
Mads Christensen debutere i dag for Team Barloworld i det italienske endagsløb Trofeo Laigueglia, som er starten på en noget hektisk periode for det unge danske talent. I weekenden starter han i Classic Haribo, hvorefter der følger flere schweiziske og italienske etapeløb som GP Chiasso, GP di Lugano, Trofeo Pantalica og Milano-Torino inden han stiller til start i det portugiske etapeløb GP Internacional PAD 2.

Det ligger allerede klart, at Mads Christensen herefter bliver sendt ud i Milano-San Remo, hvor han formentlig skal agere hjælperytter for Igor Astarloa. Alt efter hvordan den næste måned forløber bliver det herefter afgjort om han bliver i Italien og starter i Settimane Internazionale eller bliver sendt til Belgien, hvilket vil betyde at han stiller til start i bl.a. Flandern Rundt.

I første omgang gælder det dog sæsonpræmieren efter et veloverstået seksdagesløb i Ballerup. ”Jeg ser frem til i Trofeo Laigueglia at få en fornemmelse af, hvordan min form egentlig er. Jeg har en god fornemmelse, men om den holder stik, ved jeg jo først, når det bliver alvor,” siger Mads Christensen til Politiken.





Team CSC: Hr. Gustovs fornemmelse for geografi
Ud over at få en god gang løbstræning i Challenge Mallorca, fik hele holdet sig også et godt grin i forbindelse med rejsen til den ferieramte ø i Middelhavet, skriver Scott Sunderland i sin efterhånden mangeårige klumme på cyclingnews.com.

Den nye russiske rytter, Volodymir Gustov, skulle efter planen ankomme til lufthavnen i Palma de Mallorca fra Milano en mandag, og sportsdirektør Sunderland havde sendt chafføren Danny afsted for at hente ham. Gustovs engelsk lader dog stadig en del tilbage at ønske, og chafføren Danny taler ikke italiensk (som Gustov) - så al kommunikation måtte foregå gennem Scott Sunderlands mobiltelefon.

Danny kan ikke finde Gustov i lufthavnen. Men Gustov ringer til Sunderland og fortæller, at han netop er ankommet. I mellemtiden er Team CSC bilen blevet fjernet af politiet for at parkere for længe, og Danny må afsted for at få fat i den. Sunderland giver Gustov besked om at gå til baren i lufthavnen og vente på chaufføren.

Danny kommer tilbage til lufthavnen med bilen og går direkte til baren, hvor Gustov ikke befinder sig. Han ringer utålmodigt til Sunderland: "Gustov er her ikke. Han må stå i en anden terminal". Og samtidig med, at Sunderland igen bliver ringet op af Gustov (der ikke kan forstå, hvor chaufføren bliver af) kommer Sunderland i tanke om, at der rent faktisk kun er én terminal i Palma de Mallorca. Derefter udspænder der sig en meget underholdende samtale mellem sportsdirektøren og den russiske rytter:

Sunderland: "Er du i lufthavnen i Palma?"
Gustov: "Ja".
Sunderland: "Palma de Mallorca?"
Gustov: "Palma øhh etellerandet Grand Canaria"
Sunderland: "For s.... du er fløjet til en helt forkert lufthavn!!!!"
Gustov: "Er Palma de Mallorca langt væk? Måske kan jeg ta' bussen?"

Man må nok konkludere, at geografiundervisningen inden det russiske skolesystem næppe ville holde til en nærmere inspektion fra Bertel Haarder. Gustov nåede frem dagen efter. Forhåbentlig har Team CSC sat en effektiv rejseplanlægger på ham efter denne episode. Eller sidder han pt. på stranden i Paolo Bettinis fødeby, California i Toscana, og undrer sig over, hvor de allesammen er henne?


Feltet.dk Auktion: Førende bud nu - 8.900 kroner
Feltet.dk har startet et nyt tiltag op på hjemmesiden - auktioner. Den første auktion er lavet i samarbejde med EnergySport.dk, hvor du har mulighed for at komme til at køre med det samme udstyr som det danske ProTour hold Team CSC bruger.

Auktionspakken indeholder: Et Zipp 404 hjulsæt incl. bremseklodser og Zipp Quick releases samt et sæt Speedplay ZERO Titanium CSC Edition og High5 Energi produkter. Pakken har en vejledende udsalgspris på i alt 16.185 kroner. Se mere om produkterne, klik her.

Auktionens regler:
- Auktionen starter fra 1 krone
- Det er muligt at byde på pakken ved at sende et bud til auktion@feltet.dk
- Navn, Adresse, Postnummer, By og telefonnummer skal medsendes for at et bud kan accepteres
- Hvert bud skal hæves med minimum 50 kroner

Det førende bud vil altid være oplyst her på siden og på auktionssiden.

Auktionen løber frem til den 8. marts kl. 15.00.

Budhistorik:
- Jacob Holme (8.900 kroner)
- Brian O. Hjort (8.600 kroner)
- Lau Kierulff (8.500 kroner)
- Chris Jensen (8.000 kroner)
- Jeppe Bo Lauersen (500 kroner)
- Troels Kristensen (250 kroner)
DEL
KOMMENTARER

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger