Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 17. marts 2006

Feltet.dk kort - 17. marts 2006

17. marts 2006 00:140
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Milano-Sanremo: Davis maksimalt forberedt
- Istrian Spring Trophy: Tredjeplads til Steensen
- Team CSC: Satser på Allan Johansen
- Milano-Sanremo: Gianetti - Top fem er en dejlig drøm
- Heinrich Haussler: Klar til at udfordre Petacchi og Boonen
- Feltet.dk: Følg Milano - Sanremo fra kl. 12:00
- DCUs Baneudvalg: Inviterer til foredrag med Sandstød
- Milano-Sanremo: To grunde til at Cunego glæder sig
- Glud & Marstrand Horsens: Bedst blandt de yngste
- Boonen: En ganske almindelig punkteret dødelig
- Boonen: Milano-Sanremo er et tegneserieløb
- Michael Boogerd: Har brækket foden
- Danilo Hondo: Får ophævet dopingkarantæne
- Milano-Sanremo: Guidi og Hunter til start trods sygdom
- QuickStep: Klar til Cholet-Pays de Loire
- Team Designa Køkken: Afbudsramt, men optimistisk til Frankrig
- Esbjerg Cykel Ring: Forbereder sig til den forestående sæson

De korte opdateres løbende...


Milano-Sanremo: Davis maksimalt forberedt
Siden oktober har Liberty-Seguros australske sprinter, Allan Davis, fokuseret på Milano-Sanremo og træningen har været tilrettelagt, så han skulle toppe nu.

“Jeg har trænet godt og har arbejdet hele vinteren for dette løb, da det er den første udfordring i sæsonen. Alt er gået som forventet. Jeg syntes, jeg er i god form. Heldigvis er jeg kommet mig over de maveproblemer, jeg havde i Paris-Nice og har derfor kunne træne godt de seneste dage.”

Davis frygter ikke længere den lange distance, Milano-Sanremo løbet har, da han mener han er fysisk stærkere nu, end han var for bare et par år siden.

”Hvert år føler jeg, at jeg har det bedre. For to år siden var det svært for mig, men nu er jeg blevet stærkere, og er mere modstandsdygtig som rytter.” Derudover mener Davis at han sammenlignet med sidste år, er blevet en bedre sprinter og dermed har en god mulighed, for at gøre det godt i løbet.

Davis er sikker på, at årets Milano-Sanremo afsluttes med en masse spurt og deraf mener han også kun, at årets favoritter skal findes blandt ryttere med en god spurt.

“Jeg kørte sammen med Petacchi i Valencia og han er hurtig, men efter 300 kilometer, vil Boonen have muligheder. Løbet afgøres af, hvor meget overskud du har til slut. Jeg tror Petacchi er den største favorit, men tror også på ryttere som Hushovd, O´Grady og Bennati.” Her var der nok en som skulle have fortalt Davis, at O´Grady ikke stiller til start, grundet sit grimme styrt i Tirreno-Adriatico.

Efter det italienske løb, tager Davis tilbage til Australien for at deltage i Commonwealth Games.


Istrian Spring Trophy: Tredjeplads til Steensen
Med et angreb i bunden af den brostensbelagte bakke op mod mål, lykkedes det André Steensen fra Glud & Marstrand Horsens at sikre en tredjeplads på fredagens 1. etape af Istrian Spring Trophy.

Som ventet kom feltet samlet hen til den sidste stigning på 10 pct., der startede én kilometer fra mål. Efter forarbejde af Håvard Nybø blev André Steensen afleveret i front af feltet, og med sit forrygende antrit i bunden af bakken lykkedes det Steensen at skabe et forspring på 40 meter ned til feltet, så det kun lykkedes tjekken Faltynek og sloveneren Bozic at passere ham før målstregen.

André Steensen, der er feltets yngste rytter, har således allerede sikret sig sine første UCI-point inden sæsonen for alvor er kommet i gang. Han ligger også nummer tre i den samlede stilling.


Resultaterne af 1. etape af Istrian Spring Trophy på 150 km:
1 Jan Faltynek, Tjekkiet
2 Borut Bozic, Slovenien - 3 sek
3 Andre Steensen, Glud & Marstrand Horsens - 5 sek
..
40 Haavard Nyboe, Glud & Marstrand Horsens
100 Alexander kristoff, Glud & Marstrand Horsens
112 Troels Vinther, Glud & Marstrand Horsens
119 Kaspar Schjoennemann, Glud & Marstrand Horsens
150 Thomas Guldhammer, Glud & Marstrand Horsens

Samlet stilling efter prolog og 1. etape:
1 Borut Bozic, Slovenien, 3t. 52 min. 00 sek.
2 Jan Faltynec, Tjekkiet, - 6 sek
3 Andre Steensen, Glud & Marstrand Horsens - 14 sek


Team CSC: Satser på Allan Johansen
Danske Allan Johansen føler sig i fantastisk form forud for forårsklassikerne. Den danske rytter har tabt seks kilo i forhold til sidste år og det giver meget i de lange brostensklassikere.

”Jeg har meget mere lyst til at prøve kræfter med de løb, jeg har kørt før. Nu ved jeg, at jeg har forbedret mig kraftigt i løbet af vinteren med hensyn til min vægt,” siger han til DR Sporten.

Ligeledes har en operation sidste efterår gjort at de tidligere problemer med blodtilførslen i højre ben er væk. Det sammen med vægttabet gør at Johansen skyder på, at han er 10% bedre end sidste år, hvor han bl.a. blev nummer 15 i Flandern Rundt.

”Jeg har ambitioner om at sidde med i finalen i Milano-San Remo og i Flandern Rundt håber jeg at køre i top 10.”


Milano-Sanremo: Gianetti - Top fem er en dejlig drøm
Saunier Duval stiller i lighed med alle andre ProTour hold også til start i morgen. På papiret har holdet ikke de store favoritter, men er startet godt i denne sæson. De to unge og hurtige ryttere, Ventoso og Ricco, har i hvert sit ProTour løb vist sig fremme i spurterne og er begge klar til at prøve kræfter af med Milano-Sanremo.

”Jeg tror, Ventoso kan gøre noget i spurten, og Ricco kan jo også sprinte. Jeg tror, at vi med de to og Bertogliati kan køre et godt løb. Nu der det jo selvfølgelig ikke så simpelt i en stor spurt, når en mand som Petacchi er med, men vi kan vinde, og vi kan gøre en rigtig god figur,” udtaler holdets sportsdirektør Mauro Gianetti til Feltet.dk

Han mener, at Ricco er en meget god rytter opad, og derfor er løbet lige til en rytter som ham, der også kan sprinte. Målet er dog en top 10-placering, men intet er umuligt, lyder det optimistisk fra Gianetti.

”Jeg tror helt klart et realistisk mål er top 10, og med de to sprintere kan vi måske få to mand i top 10. En top 5-placering er en dejlig drøm, men jeg ved det bliver hårdt.”


Heinrich Haussler: Klar til at udfordre Petacchi og Boonen
Den unge Gerosteiner-rytter Heinrich Haussler tilføjede med to etapesejre i to massespurten under Vuelta a Murcia endnu kompetence til talentet, og ser nu frem til at udfordre Alessandro Petacchi og Tom Boonen i Milano-Sanremo, hvor han er blevet tildelt holdets 1-tal (start nummer 131).

Alligevel anser han ikke sig selv, som en dessideret sprinter. ”Lige nu, forsøger jeg blot at gribe de chancer jeg får i løbene uden rigtig at tænke over om jeg er en sprinter, klassiker-rytter eller en etapeløbs specialist. Det er privilegiet ved at være ung,” fortæller Haussler, der sidste år vandt en etape i Vuelta a Espana, til Cyclingnews.

”Det er klart at klassikerne passer til mig og at jeg gjorde det rimelig godt som ”rookie” sidste år i de løb - nu må vi vente og se og det fortsætter med at gå godt. Det gode ved Gerolsteiner er at alle som gør det godt for løb at køre deres chance,” siger han.

Foruden Milano-Sanremo stiller Haussler til start i Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Amstel Gold Race. Senere vil han som sidste deltage i Vuelta a Espana og håber herefter at gøre ved VM og efterårsklassikerne.


Feltet.dk: Følg Milano - Sanremo fra kl. 12:00
Feltet.dk har i morgen direkte opdatering fra årets første store klassiker Milano - Sanremo. Allerede fra klokken 12:00 kan du følge løbet her på siden.


DCUs Baneudvalg: Inviterer til foredrag med Sandstød
Distrikt Jylland Fyn har i samarbejde med DCUs baneudvalg den glæde at kunne invitere til foredrag med Michael Sandstød, lørdag den 25. marts kl. 10.00 på Århus Cyklebane.

En nærmere præsentation af Sandstød i cyklesportskredse er vel unødvendig, men nævnes kan bl.a.

-den cyklerytter i Danmark der har vundet flest Danmarksmesterskaber

-en ægte ”multicyklerytter” der i kraft af sin alsidighed har opnået de største sejre på landevej og bane

Skulle du eller/og din klubleder/træner have lyst til at høre mere om, hvordan man bliver en ny ”multicyklerytter” som Sandstød, så er det værd at ofre nogle timer til et spændende foredrag, og få inspiration til hvordan din karriere får det næste skub fremad. Sandstød er naturligvis også klar til at svare på en hel masse spørgsmål.

Ved arrangementet bydes der på et lettere traktement, hvorfor der gerne ses forudgående tilmelding til: John Ollerup - john-ollerup@mail.tele.dk


Milano-Sanremo: To grunde til at Cunego glæder sig
Torsdag eftermiddag var Lampre-rytteren Damiano Cunego og sportsdirektørerne Giuseppe Saronni og Giuseppe Martinelli inviteret hjem til Galbusera familien, hvor de måske mange fans og skrev autografer samt blev fotograferet.

Damiano Cunego fortalte ved samme lejlighed om løbet Milano-Sanremo: "Denne debut er vigtig for mig af to grunde. Det bliver godt at opleve denne løbsatmosfære, som er omkring løbet, efter nogle uger uden løb. Det bliver også vigtigt for mig at vise i det pågældende løb, at jeg er klar til at vinde løb i fremtiden.”


Glud & Marstrand Horsens: Bedst blandt de yngste
Selvom det ikke blev til topplaceringer ved torsdagens 1400 meter prolog i
Istrien Spring Trophy, synes sportsdirektør Jan Steensen alligevel at holdet
kom godt fra start med fem ryttere i den bedste tredjedel.

"Vi er klart det yngsted af de 33 deltagende hold, og vi stiller med fem af
i alt 20 førsteårsseniorer, og hvis vi måler os med dem blev vi nr. 2, 3, 4
og 5. André kørte således også lige op med Spilak, der vand søndagens Porec Trophy", fortæller Jan Steensen fra Kroatien.

Alle indenfor få sekunder i forhold til vinderen. Fredagens etape byder på en skrap afslutning, hvor den sidste kilometer køres på brosten med 10 pct. stigning.

Glud & Marstrand Horsens-rytternes placeringer:
30. Håvard Nybø
44. André Steensen
57. Troels Vinther
64. Alexander Kristoff
67. Kaspar Schjønnemann
97. Thomas Guldhammer


Tom Boonen: En ganske almindelig punkteret dødelig
Fordi man er regerende verdensmester og samme år vinder af både Flandern Rundt og Paris-Roubaix, er man alligevel en ganske almindelig dødelig, skriver Sportwereld.be i dag.

Det opdagede de to belgiske amatørryttere, Michiel Lauwers og Ronald Winters, da de i søndags var i gang med at gennemkøre ruten til Grote Prijs Wilfried Peeters i nærheden af byen Mol. Her fik de pludselig øje på en hjælpeløs rytter i en regnbuetrøje, der stod i vejkanten og var punkteret. Og ikke have nogen reservedele med.

Den strandede verdensmester fik lov til at låne Ronald Winters racer, så han kunne komme hjem igen.

Boonen: Milano-Sanremo er et tegneserieløb
Mange cykelkenderes favorit til sejren i morgen i forårsklassikeren Milano-Sanremo, Tom Boonen, har tilsyneladende ikke selv den store respekt for de 294 kilometer, kan man i dag læse i Het Laatste Nieuws.

”Det er et tegneserieløb. Ikke som Flandern Rundt eller Paris-Roubaix, hvor de stærkeste ryttere automatisk kommer frem. Milano-Sanremo er rent lotteri, og man kan vinde selv om man ikke er 100 % på toppen”, siger Boonen.

”Sidste år lavede vi (Quickstep red.) nogle dumme fejl i spurten, og derfor vandt Pettachi. I år har jeg kørt ruten så mange gange, at jeg kan den i søvne. Derfor kan jeg selv gå frem og tage et initiativ. Så i morgen skal Pettachi ha’ bank”.

Michael Boogerd: Har brækket foden
En af de helt store favoritter i Ardenner-klassikerne i april måned, Michael Boogerd, har brækket foden, da han forleden skulle lege sammen med sønnen Mikai. Det vides endnu ikke, hvor lang tid Boogerd er ude, men med under en måned til Amstel Gold Race, må det skabe en del bekymring på Rabobank holdet.


Danilo Hondo: Får ophævet dopingkarantæne
Ifølge Danilo Hondo besluttede en schweiziske domstol i går at ophæve den to-årige karantæne, der har holdt den tidligere Gerolsteiner-rytter ude fra alt cykelsport siden Murcia Rundt sidste år. Hondos dom blev ellers for nylig stadfæstet og forlænget med yderligere et år af den Arbitrære Sportsdomstol (CAS).

”Retten tog vores argumenter seriøst, og det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med,” skriver Hondo på sin hjemmeside danilo-hondo.de. ”Jeg har trænet hele tiden, og jeg er i god form. Nu vil jeg se, hvad der sker, så jeg kan begynde at cykle igen så hurtigt så muligt.”

Den schweiziske domstol har dog ikke direkte afvist de tidligere kendelser, men i første omgang blot tilsidesat disse. Der ventes således at blive afsagt en endelig dom igen om seks måneder. Sagen bliver derved på mange måder et bevis på uoverensstemmelserne imellem det sportslige retssystem og de nationale civile domstole.


Milano-Sanremo: Guidi og Hunter til start trods sygdom
Fabrizio Guidi og Robert Hunter har de sidste par dage taget antibiotika, fordi de har pådraget bronkitis. Trods det er Phonak holdet ved godt mod forud for Milano-Sanremo, som køres lørdag.

”En tvungen pause kan tit have en positiv effekt,” udtaler Phonaks sportsdirektør Rene Savary meget optimistisk.

Der venter rytterne et 294 kilometer langt løb, men da ruten er forholdsvis flad med kun få mindre stigninger, så tror holdet på en massespurt, hvor Guidi og Hunter skal køres for. Desuden har holdet også to jokere i løbet i form af Martin Elmiger og Miguel Angel Perdiguero.

Phonak stiller til start med: Martin Elmiger, Bert Grabsch, Fabrizio Guidi, Robert Hunter, Koos Moerenhout, Uros Murn, Miguel Angel Perdiguero og Gregory Rast. Holdet vil blive ledet af: René Savary og Adriano Baffi.

QuickStep: Klar til Cholet-Pays de Loire
Det belgiske ProTour QuickStep er klar til det franske endagsløb Cholet-Pays de Loire, der køres på søndag. Til løbet stiller holdet med: Francesco Chicchi, Kevin De Weert, Ad Engels, Kevin Hulsmans, Sebastien Rosseler, Leonardo Scarselli, Cédric Vasseur og Wouter Weylandt.

Sportsdirektør ved det franske løb er: Rik Van Slycke.


Team Designa Køkken: Afbudsramt, men optimistisk til Frankrig
Team Designa Køkken drager i dag sydpå til den Franske Loire-dal, hvor holdet søndag skal køre løbet med det lange og flotte navn "La Roue Tourangelle Au coeur des Vignobles et des Châteaux".

Løbet er på 192 km og er et UCI 1.2. løb med i alt 184 ryttere til start fordelt på 23 hold. Løbet starter i Chinon og har opløb i Tours og er efter danske forhold en kuperet rute, men uden bjerge! Det betyder, at ruten passer godt til flere af Team Designa Køkkens ryttere.

Idet René Jørgensen ikke er kommet sig helt over styrtet i søndags i belgiske "Omloop van het Waasland-Kemzeke" erstattes han af U23-rytteren Morten Gottlieb, der har vist fin form fra sæsonstart.

Michael Larsen, der ligesom René Jørgensen måtte udgå i søndagens løb i Belgien pga. styrt, er kommet sig over styrtet, men er desværre ikke helt frisk efter en omgang influenza. Michael Larsen erstattes af Andreas Frisch, som dermed får debut for Team Designa Køkken. Andreas Frisch er ligesom Morten Gottlieb U23-rytter og får udover sin debut for holdet faktisk samtidig sin internationale debut i UCI-regi.

Team Designa stiller således til start med følgende ryttere:
Allan Bo Andresen
Michael Reihs
Jens-Erik Madsen
Daniel Foder
Chris Anker Sørensen
Morten Gottlieb
Christian Alex Hansen
Andreas Frisch

Selvom løbet kun er holdets 2. start i denne sæson, og at det bliver sæsondebut for både Jens-Erik Madsen og Andreas Frisch, så er der ingen tvivl om, at der er stor optimisme blandt de startende ryttere. Chris Anker Sørensen og Michael Reihs viste begge rigtig god form i søndags, hvor det blev til en flot 7. plads til Chris Anker, og der er heller ingen tvivl om, at de 2 vil være at finde forrest i feltet på søndag. Jens-Erik Madsen har løbsform og hurtighed fra hele verdens cykelbaner, men skal selvfølgelig lige vende sig til den lange distance på landevejen, men afhængigt af løbets udvikling kan Jens-Erik være løbets "dark-horse".

Du kan læse mere om løbet på holdets hjemmeside, hvor startliste, rutekort og profil m.m. kan ses.


Esbjerg Cykel Ring: Forbereder sig til den forestående sæson
Vinteren har været lang og hård for Esbjerg Cykel Rings ryttere, men nu er målet ved at nærme sig og i den anledning drager ECRs mange unge talentfulde ryttere lørdag på træningslejr på solskins øen Mallorca for at pudse formen af inden det den 9. april går løs ved sæsonens første cykelløb.

I lighed med sæsonen 2005 satser ECR igen på et juniorprojekt, og der er op til sæsonstarten lavet aftaler med 5 juniorryttere Nicolai Lykke Nielsen og Jesper Thomsen to ryttere der kørte på ECRs juniorhold i 2005, og de får 3 nye kammerater med på holdet i 2006 idet Jan Hansen er kommet til fra Middelfart, Steffan Hansen fra Haderslev og endelig Nikolaj Svenningsen. Juniorrytterne skal først og fremmest deltage i den landsdækkende Bell Cup, der bruges af landstrænerne som iagttagelsesløb af DCUs landstrænere, og herudover skal der suppleres med et par udenlandsture gennem sæsonen. Blandt de 5 juniorryttere er både Nicolaj Lykke Nielsen og Steffan Hansen med i DCUs bruttotrup til sæsonens juniorlandshold, og ECR forventer sig meget af de stærke ryttere i den forestående sæson.

I ungdom er der også et par stærke ryttere på plads, idet både Jeppe Lykke Nielsen og Simon Tange Hansen er med på udvalgte distrikts og landshold, og der er i ECR store forventninger til, at de begge er med fremme i den nye sæson.

Også på kvindesiden er der gode talentfulde ryttere og med de 2 juniorlandsholdsryttere Pernille Vork Karina Hegelund Nielsen, der sammen med Henriette Frederiksen skal danne en trio i Dame A-klassen er der god grund til at tro på fremtiden for ECRs piger. Målet for pigerne er et godt resultat i den landsdækkende Vittoria Damecup, hvor de sammen med juniorrytteren Heidi Christiansen skal danne hold og forsøge at leve op til de flotte resultater, der blev kørt ind gennem sæsonen 2005.

For at optimere den sidste træning drager rytterne lørdag på en fælles træningssamling på solskin søen Mallorca, hvor de sammen med en gruppe ældste drenge/piger og 3 trænere skal træne seriøst gennem hele ugen for at være helt klar når de syd & Sønderjyske klubber indleder sæsonen den 2. april med et opvarmningsløb i Haderslev.


DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger