Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 1. marts 2006

Feltet.dk kort - 1. marts 2006

01. marts 2006 12:460
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Feltet.dk: Kæmpe fremgang i årets to første måneder
- Mario Aerts: Far til en pige
- Vlamertinge: Dansk sejr til Martin Kjehr Jensen
- Statistik: Danske UCI-point opdateret
- Hushovd: Først klassikerne - derefter Tour de France
- Skil-Shimano: Arno Wallard er død 26 år gammel
- Kvindecykling: Ulmer i front i New Zealand
- Paris - Nice: Phonak kører efter den samlet sejr
- Paris - Nice: Stéphane Goubert misser løbet
- Quickstep: Rytterne udtaget til de næste løb
- Sean Kelly: Kaptajn for faderen - sportsdirektør for sønnen
- Viasat: Sæsonpremiere på 1. Etape
- Le Samyn: Matti Breschel på podiet
- Jobannonce: Pedal Atleten søger endnu en medarbejder
- Shop: Tilbud på Cykelsporten 2003 og 2004
- Feltet.dk Auktion: Førende bud nu - 11.000 kroner

De korte nyheder opdateres løbende...






Feltet.dk: Kæmpe fremgang i årets to første måneder
Feltet.dk har haft en fantastisk besøgsfremgang i starten af 2006. Fremgangen lyder på hele 78,73%. I årets to første måneder havde vi sidste år et gennemsnit på 4.288 besøgende pr. dag, men i år har snittet været helt oppe på 7.664.

Bedste besøgsdag indtil videre er onsdag den 22. februar, hvor 9.377 klikkede ind på Feltet.dk.


Mario Aerts: Far til en pige
Mario og Annelies Aerts havde en rigtig god tirsdag, da Annelies fødte en velskabt pige, som kommer til at hedde Norni Aerts.

Nomi er det første barn, som Mario og Annelies har fået. Hun blev kørt tirsdag kl. 15.40. Hun vejede 3,3 kg og var 48 cm høj.


Vlamertinge: Dansk sejr til Martin Kjehr Jensen
Den danske juniorrytter, Martin Kjehr Jensen, som til daglig kører for Team Python Pro Næstved kører i øjeblikket som aspirant hos det belgiske Bodysol Lotto. Martin Kjehr Jensen har fået en fremragende start på det belgiske hold, hvor det også er blevet til sejr.

"Det var et løb i Vlamertinge i Vestflandern. 82 ryttere til start og vi skulle køre 80 km - 8 omgange af 10. Efter 4 omgange slipper jeg afsted med en gruppe på 14 mand, og vi får hurtigt oparbejdet et hul på 2 minutter til feltet. Vi kører bare rundt om hinanden, og hullet bliver større og større. Da vi er omkring 7 km fra mål på sidste omgang stikker jeg afsted og ingen går efter, da der så mangler omkring 3 km får jeg følgeskab af en anden, vi holder til mål, hvor jeg vinder spurten. Den perfekte start på sæsonen."

Martin Kjehr Jensen kører på Python Pro rammen DK04HA+ og efter egen mening er det årsagen til, at han i dag har opnået det flotte resultat.

"Jeg har i min snart 10-årige karriere ikke kørt på en stivere ramme end DK04HA+. Den reagerer på, hvad man beder den om, og dener som skabt til at køre "highspeed" løb på. Så jeg foretrækker helt klart denne ramme fra dags dato," smiler Martin Kjehr Jensen.


Statistik: Danske UCI-point opdateret
Statuslisten over danske UCI-point er nu opdateret efter det belgiske endagsløb Le Samy (1.1), hvor Matti Beschel hentede en flot 3. plads.

Se listen over danske UCI-point her, du kan også finde den ved at klikke på "Statistik" og "Danske UCI-point".


Hushovd: Først klassikerne - derefter Tour de France
I mandags udtalte Kurt Asle Arvesen til syklingensverden, at Hushovd virker i god form, så god at han kan vinde en af de store klassikere i år. Hushovd er meget glad for sin landsmands flotte kommentarer og mener selv det kan lade sig gøre, hvis alt klapper.

”At vinde sådanne løb er vanskeligt. Du skal have dagen og heldet, da det kan være tilfældigheder som afgøre dem. Men jeg håber inderligt han får ret,” udtaler Hushovd til den norske avis Verdens Gang.

Udover den grønne trøje og etapesejre i Tour de France, er Hushovds fornemmeste resultat en flot tredjeplads i Milano-Sanremo. Et løb som Hushovd ved han kan vinde. ”Dette løb ved jeg, at jeg kan vinde, men det er Paris-Roubaix som jeg drømmer om at vinde.”

Hushovd kommende løbsprogram indeholder alle de store klassikerløb, Milano-Sanremo, Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Når det er slut, skal formen ned igen, inden der bygges op til Touren, hvor den grønne trøje skal forsvares og hvor der også skal vindes en etapesejr.


Skil-Shimano: Arno Wallard er død 26 år gammel
Den 26-årige Arno Wallard fra Skil-Shimano holdet døde i går, dette oplyser holdet på sin hjemmeside. Wallard havde det dårligt efter træningen i går, men alligevel kommer dette selvfølgelig som et stort chok for holdet.

Under Tour of Qatar måtte Wallard udgå med store smerter i ryggen og efter en undersøgelse blev det fastlagt at han havde brok. Dette skulle Wallard have været opereret for den 10. marts. Det var en operation som Wallard glædede sig til, da han allerede så frem til igen at kunne træne igennem igen.


Kvindecykling: Ulmer i front i New Zealand
Sarah Ulmer vandt gadeløbet/1.etape af Trust House Women's Tour. Et løb, som kun blev kørt over 45 km, men alligevel lykkedes det en lille gruppe at distancere feltet med næsten 2 minutter.

Gadeløbet blev kørt i Lower Hutt, hvor hjemmebanerytteren Sarah Ulmer var bedst i spurten. Ulmer vandt spurten foran Priska Doppmann (Univega Pro Team) og Trixi Worrack (Equipe Nürnberger). Samlet fører Ulmer også etapeløbet.

Resultat
1 Sarah Ulmer (NZl) Trust House New Zealand National Team 1.05.15
2 Priska Doppmann (Swi) Univega Pro Team
3 Trixi Worrack (Ger) Equipe Nürnberger Versicherung
4 Elodie Touffet (Fra) Nobili Rubinetterie - Menikini Cogeas
5 Hayley Brown (Aus) Chase Smart Mercedes-Benz
6 Magali Le Flock (Fra) T-Mobile Team
6 Dale Tye (NZl) Samsung New Zealand
6 Josie Loane (Aus) Uknzjobs.Com
9 Oenone Wood (Aus) Equipe Nürnberger Versicherung 1.45
9 Anke Wickman (Ger) Equipe Nürnberger Versicherung


Paris-Nice: Phonak kører efter den samlet sejr
Efter at Phonak holdet vandt Tour of California med Floyd Landis, fokuserer holdet nu på at hente den samlede sejr i årets første ProTour løb Paris-Nice.

Phonak holdet forventer ikke store tidsafstande på løbets indledende 4,8 kilometer lange prolog. Derefter bliver der kørt to flade etaper, hvor holdet forventer at enten Robert Hunter eller Aurélien Clerc kan lave resultater. Derefter kommer de hårde etaper, hvor det forventes at Landis kan sidde med helt fremme og resten af holdet skal køre aggressivt.

Landis selv tager det lidt mere med ro, efter han først lige er kommet hjem fra Californien. ”Paris-Nice er ikke det vigtigste løb for mig i denne sæson. Jeg vil tage det dag for dag og gøre mit bedste. Jeg er sikker på, at jeg har et stærkt hold til at støtte mig.”


Paris - Nice: Stéphane Goubert misser løbet
Det franske ProTour hold AG2r er klar til etapeløbet Paris - Nice, men det bliver uden Stéphane Goubert, som ellers skulle have kørt løbet. Men en skade driller Goubert, og derfor bliver han i stedet for erstattet af Renaud Dion.

AG2r stiller dermed til start med følgende ryttere: José Luis Arrieta, Mikel Astarloza, Cyril Dessel, Renaud Dion, Samuel Dumoulin, Hubert Dupont, Christophe Moreau og Tomas Vaitkus.


Quickstep: Rytterne udtaget til de næste løb
Quickstep holdet har udtaget sine ryttere til de næste tre løb og for verdensmesteren Boonen, kan han se frem til en uge i det franske, da han skal køre Paris - Nice.

Paris - Nice
Tom Boonen, Wilfried Cretskens, Kevin Hulsmans, Nick Nuyens, Matteo Tosatto, Guido Trenti, Jurgen Van De Walle og Cedric Vasseur.

3 Daagse West Vlaanderen
Francesco Chicchi, Kevin De Weert, Ad Engels, Filippo Pozzato, Leonardo Scarselli, Hubert Schawb, Geert Verheyen og Wouter Weylandt.

Giro Della Provincia Di Lucca
Serge Baguet, Paolo Bettini, Davide Bramati, Steven De Jongh, Servais Knaven, Ivan Santaromita, Bram Tankink og Kevin Van Impe.


Sean Kelly: Kaptajn for faderen - sportsdirektør for sønnen
I mandags præsenterede tidligere cykelstjerne Sean Kelly sit nye kontinentalhold Sean Kelly Team i Gent i Belgien, skriver Sportwereld.be. Holdet er ikke professionelt og består af 8 irske samt 8 belgiske ryttere. Det vel nok største navn på holdet er tidligere professionelle Jehudi Schoonacker, der har kørt fem år hos Vlaanderen og sidste år kørte hos hollandske Shimano. Team Sean Kelly udspringer af Kellys cykelskole i Flandern.

Blandt gæsterne ved holdpræsentationen var en meget prominent mand. Nemlig ingen ringere end UCI formand Pat McQuaid, der faktisk har kørt på samme hold som Kelly og været hans hjælperytter. Men McQuaid var nu ikke kun mødt op til pindemadderne på grund af sin gamle kaptajn.

Blandt holdets 16 ryttere optræder der nemlig også en McQuaid. Han hedder Andrew McQuaid og er søn af UCI formanden. Unge McQuiad repræsenterede Irland ved WM i Madrid som U23 rytter.


Viasat: Sæsonpremiere på 1. Etape
Torsdag er der sæsonpremiere på Cykelmagasinet 1. Etape på Viasat Sport1. Programmet har fortsat Brian Holm og Peter Piil som værter, og førsteudgaven kommer til at indeholde præsentation af ruten til dette års PostDanmark Rundt, hvor løbsdirektør Jesper Worre også vil løfte sløret for nogle af de hold og ryttere, der kommer til start i etapeløbet.

Den belgiske brostenssæson blev skudt i gang i weekenden med Het Volk og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Det blev to underholdende løb, og Brian Holm analyserer nogle af løbenes afgørende momenter.

Som en nyskabelse ser programmet nærmere på nogle af cykelsportens myter, og udsætter dem for en videnskabelig vurdering. Er det f.eks. rigtigt at en cykelrytter kan spare 60 procent energi ved at ligge på hjul?

Endelig bliver banesæsonen vendt, når Jimmi Madsen gæster studiet. Den netop pensionerede rytter vurderer sine afløsere.


Le Samyn: Matti Breschel på podiet
Det 192 kilometer lange belgiske endagsløb Le Samyn, som tidligere er blevet kørt under navnet Fayt-le-Franc, blev i dag kørt og det danske Team CSC var med helt fremme i afgørelsen.

”Vi var rigtigt godt med i dag, og jeg sad længe med fornemmelsen, at vi ville tage vores første sejr i år. Matti var i udbrud mere eller mindre hele dagen, og Christian Müller og Martin Pedersen var også godt med fremme. Mod afslutningen sad Matti i det vindende udbrud sammen med syv andre, men et af de franske mandskaber var repræsenteret med fire ryttere, så det var svært at stille noget op rent taktisk. Dion Renaud fra AG2R stak af alene til sidst, men Matti blev toer i spurten efter Philippe Gilbert der vandt Het Volk i lørdags. Alt i alt var det flot cykelløb, og vi viste i den grad gode takter. Matti imponerede virkelig i dag, og det tegner godt med henblik på de kommende løb på brostenene”, sagde Kim Andersen efter løbet.

Resultat af Le Samyn - kat 1.1
1 Renaud Dion (Fra) AG2r Prévoyance 4.47.12
2 Philippe Gilbert (Bel) Française des Jeux
3 Matti Breschel (Den) Team CSC
4 Cédric Coutouly (Fra) Agritubel
5 Mark Scanlon (Irl) AG2r Prévoyance
6 Frédéric Amorison (Bel) Landbouwkrediet - Colnago
7 M Ladagnous (Fra) Française des Jeux
8 Igor Abakoumov (Bel) Jartazi Granville Team
9 Laurent Mangel (Fra) AG2r Prévoyance
10 Nico Sijmens (Bel) Landbouwkrediet - Colnago
11 Johan Coenen (Bel) Unibet.com
12 Tomas Vaitkus (Ltu) AG2r Prévoyance

Flere CSC resultater senere


Jobannonce: Pedal Atleten søger endnu en medarbejder
Pedal Atleten søger en ny cykelmekaniker/butikspersonale til deres butik. Er det noget for dig, så hører firmaet gerne fra dig snarest muligt

Se jobannoncen


Shop: Tilbud på Cykelsporten 2003 og 2004
Feltet.dks webshop har udvidet med flere produkter. Det er i første omgang magasiner, som webshoppen er udvidet med. Vi har fået flere magasiner af "Cykelsporten" på lager. Tidligere har vi kun solgt Cykelsporten 2005, men nu sælger vi også magasinet fra de tidligere år. (2003-2004).

Feltet.dk har lavet forskellige pakkeløsninger, hvor du kan kombinere nogle forskellige pakker, bl.a. købe Cykelsporten 2003 og 2004 i en samlet pakkeløsning eller hvad med Cykelsporten 2003 - 2005? Så du har alle magasinerne, måske dit nye samleobjekt?

Du kan se mere om magasinerne og bestille dem på www.feltet.dk/shop


Feltet.dk Auktion: Førende bud nu - 11.000 kroner
Feltet.dk har startet et nyt tiltag op på hjemmesiden - auktioner. Den første auktion er lavet i samarbejde med EnergySport.dk, hvor du har mulighed for at komme til at køre med det samme udstyr som det danske ProTour hold Team CSC bruger.

Auktionspakken indeholder: Et Zipp 404 hjulsæt incl. bremseklodser og Zipp Quick releases samt et sæt Speedplay ZERO Titanium CSC Edition og High5 Energi produkter. Pakken har en vejledende udsalgspris på i alt 16.185 kroner. Se mere om produkterne, klik her.

Auktionens regler:
- Auktionen starter fra 1 krone
- Det er muligt at byde på pakken ved at sende et bud til auktion@feltet.dk
- Navn, Adresse, Postnummer, By og telefonnummer skal medsendes for at et bud kan accepteres
- Hvert bud skal hæves med minimum 50 kroner

Det førende bud vil altid være oplyst her på siden og på auktionssiden.

Auktionen løber frem til den 8. marts kl. 15.00.

Bemærk hvis man ønsker at give et annonym bud, så er der også mulighed for det, så skal det blot fremgå af mailen til Feltet.dk. Man skal dog stadig oplyse navn, adresse, postnr, by og telefonnummer til redaktionen.

Budhistorik:
- Brian Høgild Hansen (11.000 kroner)
- Jacob Holme (10.000 kroner)
- Claus Nielsen (9.700 kroner)
- Jacob Holme (9.600 kroner)
- Claus Nielsen (9.500 kroner)
- Brian Høgild Hansen (9.400 kroner)
- Jacob Holme (9.200 kroner)
- Claus Nielsen (9.000 kroner)
- Jacob Holme (8.900 kroner)
- Brian O. Hjort (8.600 kroner)
- Lau Kierulff (8.500 kroner)
- Chris Jensen (8.000 kroner)
- Jeppe Bo Lauersen (500 kroner)
- Troels Kristensen (250 kroner)
Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?