Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 29. marts 2006

Feltet.dk kort - 29. marts 2006

29. marts 2006 00:360
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Driedaagse de Panne: Boonen forkølet
- Team Miche: Hamburger klar til franske løb
- Ciclista a Mallorca: Rolig start af Søren Petersen
- Team Designa Køkken: Til kamp på to fronter
- Carlos Barredo: Ude af klassikerne
- T-Mobile: Uheldet er ude
- Bernhard Eisel: Defekt reddede mig fra styrt
- Dreidaagse de Panne: Sko til låns
- Gerolsteiner: Robert Förster skadet i træningsstyrt
- Milram: Ny vandsponsor
- Flandern Rundt: Zabel og Petacchi fører an for Milram
- Ullrich: Udsætter sæson start
- Dreidaagse de Panne: Gert Steegmans styrtet og ude
- TV: 1. Etape i det voldelige hjørne
- Afstemning: Hvilken klassiker er din favorit?
- Dreidaagse de Panne: Følg løbet på Feltet.dk fra i dag

De korte nyheder opdateres løbende...


Driedaagse van De Panne: Boonen forkølet
Det er højsæson for små forkølelser i denne tid og Quick Step-Innergetics læge er Rik van Slijke oplyser til sportswereld.be, at verdensmesteren Tom Boonen netop skulle være ramt af denne forårsplage under det igangværende Driedaagse van De Panne.

Det er ikke usædvanligt, at favoritterne forud for Flandern Rundt meldes småsyge. Tilbage i 2003 måtte den daværende Team CSC rytter Andrea Tafi da også indrømme, at forlydender om sygdom var bluf. ”Alle siger, de er syge før sådan et løb. De andre siger, de er syge. Og jeg siger, jeg er syg. Nu kan jeg se, at aviserne og eksperterne ikke længere taler om mig som en favorit. Og det er godt. Igen i år er alle de andre måske favoritter, og jeg er igen den klogeste”, storsmilede Andrea Tafi dengang.

Tom Boonen selv synes dog ikke at ville undskylde den lidt anonyme indsats i det belgiske etapeløb med sygdom, men har det at komme helskinnet igennem løbet som sit erklærede mål. Det skulle der da også være gode muligheder for da løbet slutter i morgen.


Team Miche: Hamburger klar til franske løb
Team Miche, som ikke har fået nogen wild cards til ProTour løbene, tager i morgen til Frankrig, for at deltage i GP Ville De Rennes og Circuit de la Sarthe. Blandt de udvalgte ryttere til holdet, er naturligvis Bo Hamburger. Men også den slovakiske rytter Slowomir Kohut er udtaget til holdet. Dermed får han comeback efter sit slemme styrt i december måned, hvor han blev kørt ned under en træningstur og efterfølgende lå i koma.

Hele Miche holdet er: Slawomir Kohut, Severyn Kohut, Tommaso Caneschi, Bo Hamburger, Pasquale Muto og Arkadiusz Woitas.


Ciclista a Mallorca: Rolig start af Søren Petersen
Ciclista a Mallorca startede i dag med en 7,1 kilometer lang enkeltstart, og løbets enlige danske rytter, Søren Petersen, fra Team Lamonta holdet, lagde ud stille og roligt, og sluttede hele 1.19 min. efter vinderen Nikolay Trusov fra Tinkoff Restaurants holdet.

Løbet slutter på søndag.

Samlet stilling efter 1. etape
1 Nikolay Trusov (Rus) Tinkoff Restaurants 8.50
2 Pedro Romero (Spa) Spiuk-Extremadura 0.02
3 Mikhail Ignatiev (Rus) Tinkoff Restaurants
4 Pavel Brutt (Rus) Tinkoff Restaurants 0.04
5 Francisco Pacheco (Spa) Comunidad Valenciana-Garcamp 0.09
...
142 Søren Petersen (Den) Team Lamonta 1.19


Team Designa Køkken: Til kamp på to fronter
Efter en uges løbspause, skal Team Designa Køkkens rytterne til start i henholdsvis U25-etapeløbet "Le Triptyque des monts et Chateaux" i Belgien og de to franske løb "La Boucle de l´Artois - Trophée Arras Leader" og "Prix des Flandres".

"Le Triptyque des monts et Chateaux" er et etapeløb på fire etaper som starter på fredag og slutter søndag med følgende etaper:

31.03.2006 - 1. etape - 168,8 km fra Flobecq til Basécles
01.04.2006 - 2. etape - 8,8 km enkeltstart i Vieux-Leuze
01.04.2006 - 3. etape - 121,9 km fra Tournais til Mont-de-l´Encluse
02.04.2006 - 4. etape - 153,6 km fra Château de Beloeil til Frasnes lez Buissenal

Løbet har 21 startende hold med 6-7 ryttere pr. hold. Udover en række Continental Teams er der 6 landshold til start. Team Designa Køkken stiller til start med følgende ryttere:

Daniel Foder, Chris Anker Sørensen, Christian Alex Hansen, Morten Gottlieb, Kasper Thustrup og Andreas Frisch.

Imens U25-rytterne kæmper om UCI point i Belgien, så stiller holdets mere erfarne ryttere til start i to éndagsløb i Frankrig, "La Boucle de l´Artois - Trophée Arras Leader" og "Prix des Flandres", hvor der ligeledes kæmpes om UCI point. Holdet er i de to løb:

Allan Bo Andresen, Michael Reihs, René Jørgensen, Michael Larsen og Thomas Kvist.

Thomas Kvist, der i 2005 blev nr. 2 på verdensranglisten for juniorer, har de seneste måneder haft problemer med en knæskade, som heldigvis udvikler sig i den rigtige retning. Thomas, som normalt skulle have kørt på U25-holdet, er i denne weekend flyttet over på eliteholdet, således at han kan få kørt så mange løbskilometer som muligt uden at overbelaste knæet. Det kan lade sig gøre i to éndagsløb, hvorimod han med deltagelse i et etapeløb, ville være i fare for at overbelaste knæet for at gennemføre de enkelte etaper, for at have muligheden for at stille til start på næste etape.

Team Designa Køkken er på UCIs seneste opgørelse over Europa Touren placeret som nr. 36, hvilket til fulde tilfredsstiller holdets forventninger så tidligt på sæsonen!


Carlos Barredo: Ude af klassikerne
På dagens etape i Dreidaagse de Panne, styrtede Liberty Seguros-Würth rytteren, Carlos Barredo, og brækkede spolebenet i venstre arm. Dermed er han ude af Flandern Rundt og Paris-Roubaix.

”Jeg er virkelig deprimeret. Så meget har jeg fokuseret på de løb, og alt sammen har været nytteløst,” udtalte Barredo efter at have fået den kedelige besked.

Selvom Barredo ikke kunne holde ordentligt på cyklen, så fortsatte han løbet sammen med holdkammerat Abeja i over 40 kilometer, indtil en politibetjent beordrede dem om at udgå af løbet. Siden hen blev Barredo så sendt på hospitalet, som kunne konstatere bruddet i armen.

Barredo skal nu holde en pause på mellem 4 og 6 uger.


T-Mobile: Uheldet er ude
Efter at Jan Ullrich måtte opgive den planlagte sæsonstart i Circuit Cycliste Sarthe, så er der yderligere en af holdets ryttere, der har måtte melde sig under de skadedes faner.

Andre Greipel var involveret i dagens massestyrt i Dreidaagse de Panne, og resultatet var en hjernerystelse og diverse hudafskrabninger og lette skrammer. Han blev kørt til det nærliggende sygehus, men holdlægen melder, at cykelhjelmen ydede god beskyttelse. Man regner derfor med, at den uheldige tysker kan begynde med let træning allerede i morgen.


Bernhard Eisel: Defekt reddede mig fra styrt
25-årige Bernhard Eisel havde ikke bare held i afslutningen på dagens etape, også starten viste sig fordelagtig, man kunne med rette kalde det held i uheld. En defekt reddede ham nemlig fra at blive impliceret i det massestyrt, som ramte flere af de øvrige favoritter.

"Lige ved den første stigning havde jeg en defekt på forhjulet, hvor en holdkammerat gav mig sit dæk. Efterfølgende viste det sig at være mit held, for på nedkørslen var der et frygteligt massestyrt, hvor mange af favoritterne var implicerede. Jeg måtte af cyklen, gik ud på marken for at komme forbi og kunne fortsætte med tredje gruppe. Derfra lykkedes det mig at komme op til anden gruppe, som var noget større, indtil tempoet blev roligere og feltet blev reorganiseret," fortæller han på sin hjemmeside.

Bernhard Eisel havde iøvrigt stor ros til holdet efter dagens sejr, som også gav ham førertrøjen. "Mine holdkammerater bragte mig perfekt i position og Lampre åbnede spurten for tidligt. Da Baden Cooke susede forbi mig ca. 200 meter før mål, fangede jeg hans baghjul og kørte kontra 50 meter før målstregen. I modsætning til i går kørte det idag helt perfekt altsammen!"

Målet for de resterende to etaper er helt klart en podieplacering, og selvom han ikke regner med at have en chance mod Leif Hoste på enkeltstarten, så har han tænkt sig at køre med alt, hvad han overhovedet har på den afsluttende deletape i morgen eftermiddag.


Dreidaagse de Panne: Sko til låns
Hvis ikke det havde været for en venlig sjæl på Discovery Channel holdet, så havde Bernhard Eisel måtte stille til sejrsceremoni med bare tæer.

På grund af regnen i løbet af dagen var Eisels cykelsko plaskvåde, og han ville ikke tage dem på igen, da der skulle være sejrsceremoni. Hans soigneur havde imidlertid ikke medbragt hans kondisko, og så var gode råd jo dyre. Men heldigvis havde Discovery Channel altså et par til udlån.


Gerolsteiner: Robert Förster skadet i træningsstyrt
Under dagens træning styrtede 28-årige Robert Förster og pådrog sig udover en hjernerystelse også en skade på højre håndled.

"Jeg var næsten nået til enden af træningsenheden og havde lagt et par spurt-intervaller ind,” fortæller han. "Her kørte jeg så med fuld kraft i et hul i asfalten og tog turen ud over styret."

Lægerne på hospitalet 'Bergmannstrost' i Halle diagnosticerede en kraftig hjernerystelse og en kraftig forstuvning af højre håndled hos uheldige Robert Förster. "For en sikkerheds skyld lavede man også en CT scanning, men der var intet, som ikke også var der tidligere," løddet fra Gerolsteiner-rytteren, som jo øjensynligt ikke har mistet sin humoristiske sans. "Nu skal jeg tage den lidt med ro, men jeg kan jo alligevel ikke træne så meget på grund af skinnen og tapeforbindingen."

Hvis helingsprocessen gør hurtige fremskridt, planlægger Robert Förster at starte i Circuit Cycliste Sarthe på tirsdag.

Milram: Ny vandsponsor
ProTour holdet Milram har fået ny sponsor, det er virksomheden Bracca Acque Minerali S.p.a, som har indgået en 1-årig kontrakt med ProTour holdet.


Flandern Rundt: Zabel og Petacchi fører an for Milram
ProTour holdet Milram har udtaget bade Erik Zabel og Alessandro Petacchi til søndagens Flandern Rundt. Zabel, som sidste år blev nummer fire, vil helt sikkert køre efter endnu en topplacering, og han får følgeskab af: Simone Cadamuro, Alessandro Cortinovis, Maarten Den Bakker, Ralf Grabsch, Martin Muller og Fabio Sacchi. Reserver til løbet er derimod Alberto Ongarato og Marco Velo. Imens holdet bliver ledet af sportsdirektørerne Gianluigi Stanga og Antonio Bevilacqua.


Ullrich: Udsætter sæson start
I næste uge skulle Jan Ullrich været startet sin sæson i det franske etapeløb, Circuit de la Sarthe, men grundet knæproblemer, har det Ullrich i samråd med holdet, valgt at udskyde det en lille måned tid.

Allerede i starten af marts begyndte problemet med knæet, lige så snart at Ullrich trænede intensivt, begyndte smerterne at vise sig. Derfor blev Ullrich i går undersøgt at lægen, Andreas Schmid, og han anbefalede en lille pause, hvilket Ullrich er enig i.

”Jeg er skuffet over ikke at kunne starte i Sarthe, da jeg virkelig så frem til mit første løb, men jeg har valgt at lytte til min krop, for at sikre at irritationen forsvinder. Der efter kan jeg så begynde at intensivere min trænings indsats igen,” udtaler Ullrich.

Ullrich næste mål, er at være klar til Tour de Romandie, som køres I perioden fra den 25. - 30. april.

Dreidaagse de Panne: Gert Steegmans styrtet og ude
Gert Steegmans, som er samlet nummer 3 ved etapeløbet ”3 dage ved Panne”, styrtede her til morgenen, da 2. etape startede. Styrtet skete under opstigningen af Taaienberg.

”Gert bliver kørt på hositalet i Oudenaarde, hvor der blev konstateret, at han ikke havde fået nogle brud”, skriver Davitamon Lotto i en pressemeddelelse.

Steegmans har slået armen og fik et dybt snitsår på albuen, men der er store muligheder for, at han bliver klar til Flandern Rundt.


TV: 1. Etape i det voldelige hjørne
Cykelmagasinet 1. Etape er i denne uge i det voldsomme hjørne, når Peter Piil og Brian Holm går tæt på nogle af de mere dramatiske elementer i cykelløb, nemlig de hyppige styrt, og de mere sjældne slagsmål i feltet.

Styrt er ofte forårsaget af kørefejl eller træthed - se nogle af de mere spektakulære af slagsen, og hør Brian Holm fortælle røverhistorier om uheld, og om de slagsmål som netop styrt nogen gange udløser. Og ja, der bliver også vist billeder af sure cykelryttere, der slår på tæven...

1. Etape går også tæt på den belgiske brostensklassiker, Flandern Rundt, der kører i weekenden, og så er der som vanligt højdepunkter og analyse fra nogle af de cykelløb, der er kørt i den forgangne uge, blandt andre Brabantske Pil.

Gæster i programmet bliver cykelkommentator Thomas Bay, der er tidligere holdkammerat med Lance Armstrong, og UCI-kommissær Ulf Jensen. Hvis du har spørgsmål til Peter Piil og Brian Holm - eller måske ris, ros eller forslag til programmet, så send en mail til etape@viasat.dk


Afstemning: Hvilken klassiker er din favorit?
Er Flandern Rundt den bedste klassiker eller er det Paris-Roubaix? Eller skal man helt hen til efterårets Clasica Ciclista San Sebastian for at finde det endagsløb, som er noget helt specielt for dig?

Links:
Afstemning
Debat om emnet

Dreidaagse de Panne: Følg løbet på Feltet.dk
Tirsdag, Onsdag og Torsdag i denne uge, der kan du følge etapeløbet "3 dage ved Panne". Det eneste, som du blot skal gøre, det er at klikke på "LIVE" i menuen til venstre.

Dagens live opdatering starter senest kl. 14:30.
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger