Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 3. april 2006

Feltet.dk kort - 3. april 2006

03. april 2006 00:110
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Rund in Schinkel: Morten Reckweg sejrede igen
- Morten Reckweg: Det gik for langsomt
- Flandern Rundt: Hushovd - Boonen var for stærk
- Flandern Rundt: Milram holdet savnede Celestino
- Lampre: Napolitano ude af Gent-Wevelgem
- 1. Etape: Ser frem mod Tour de France
- Pais Vasco: God start af Frank Schleck
- Flandern Rundt: Quick Step var bange for Cancellara
- Flandern Rundt: 15.000 deltagere i motionist udgaven
- Flandern Rundt: Royal deltagelse på flere måder
- Herning CK: Knørr hurtigst på enkeltstarten
- Roger Hammond: 14 sting i knæet
- Pais Vasco: Di Luca afskriver sejr
- Pais Vasco: Team CSC til start i undertal
- Feltet.dk: Følg Baskerlandet Rundt

De korte nyheder opdateres løbende...


Rund in Schinkel: Morten Reckweg sejrede igen
Søndag eftermiddag deltog Team Festina Vejle i "Rund in Schinkel", hvor 93 juniorryttere fra Tyskland, Holland og Danmark var tilmeldt løbet. Blandt rytterne var der blandt andet den hollandske profil Martijn Keizer, der var samlet vinder af både U6 Cycle Tour i Tidaholm, Sverige 2004 samt World Cup løbet GP Rüebliland i Schweiz 2005.

Løbet udviklede sig på en ikke ukendt måde, da Morten Reckweg kørte alene væk fra feltet på 3. omgang og holdte hjem med næsten 2 minutter.

"Team Festina Vejle er taget til Tyskland for at deltage i 2 løb som forberedelse til den kommende weekends store løb: World Cup løbet Paris-Roubaix Juniors, der køres samme dag og på samme strækning som de professionelle. Rytterne er hernede for at lære hinanden bedre at kende og for at give ledelsen mulighed for at rette de små fejl, der altid vil være i starten af en sæson", forklarede Michael Gregersen efter løbet.

Det blev faktisk også til en dobbeltsejr for Vejle, da 1. års juniorrytteren Rasmus Guldhammer tog sig af 2. pladsen. Holdet er derfor meget optimisme og ser frem til Paris - Roubaix for juniorerne.


Morten Reckweg: Det gik for langsomt
Morten Reckweg vandt lørdag eftermiddag det tyske juniorløb: ”Rund im Naturpark Hüttener Berge”. Efter flot solokørsel kom han i mål mere end 3 minutter foran forfølgerne. Reckweg påpeger selv, at han angreb for at tempoet i førergruppen var for langsomt.

"Jeg syntes, at det gik for langsomt i førergruppen, og da de 2 GLS'ere ikke ville lave noget, selvom vi var 2 fra hvert hold, så valgte jeg, at kunne jeg ligeså godt køre alene, hvilket jeg så gjorde i halvdelen af løbet", fortæller Morten Reckweg om sejren.

"Vi havde ikke regnet med at møde så mange danske ryttere i et tysk løb. Vi havde håbet på, at vi i stilhed kunne prøve samarbejdet af og få rettet de fejl, der altid vil være der, når man kører på et nyt hold - kun 2 af rytterne kørte på Vejle juniorhold sidste år. Vi kunne se, at der var nogle småfejl der skulle rettes, og at formen trods alt ikke var så dårlig. Vi havde hørt meget om styrken på de andre danske hold, og at især et hold skulle være flyvende, men der var intet at frygte - dog overraskede nogle af rytterne fra Odder CK os positivt," forklarer træner Michael Guldhammer ligeledes efter løbet.

Flandern Rundt: Hushovd - Boonen var for stærk
Thor Hushovd har tidligere udtalt, at hvis han skulle vinde en af forårets store klassikere, så skulle alt klappe til perfektion. I gårsdagens Flandern Rundt sad han med fremme længe, men måtte til sidst give slip, og sluttede på en 14. plads.

”Jeg er tilfreds med min indsats, taget i betragtning af hvordan jeg havde det for en uge siden, hvor jeg ikke havde det godt,” skriver Hushovd på sin hjemmeside thor-hushovd.com.

Ligesom flere andre ryttere, ”tabte” Hushovd også løbet på Koppenberg.

”Jeg blev nødt til at gå op af Koppenberg. Selvom jeg var placeret på midten af vejen, var der en, som skubbede mig ud i den våde side. Igennem 15 kilometer jagtede Zabel, Baquet og Pozzato og jeg Boonen gruppen. Til sidst kom vi frem, men jeg havde brugt for mange kræfter, så de sidste 20 kilometer var for meget for mig.”

Selv uden Koppenberg er Hushovd sikker på, at han ikke kunne have slået Boonen. ”Jeg kunne ikke have vundet Flandern Rundt, da Boonen simpelthen var for stærk. Men det jeg lavede i dag, viste at, jeg er i god form inden mit favorit løb Paris-Roubaix.

Allerede på onsdag er Hushovd i sadlen igen, da det gælder Gent-Wevelgem.


Flandern Rundt: Milram holdet savnede Celestino
Med Zabel bedst placeret på en 11. plads i gårsdagens Flandern Rundt manglede det ambitiøse Milram hold lige det sidste for at være med helt fremme.

”I Flandern Rundt viste det sig, hvor meget vi i øjeblikket mangler Mirko Celestino, som er skadet,” udtaler sportsdirektør Gerry van Gerwen. Samtidigt mener van Gerwen også at Zabel manglede det afgørende held. ”Situationen på Koppenberg var meget svær for Zabel. To gange måtte han bruge mange kræfter for at komme tilbage, og de kræfter kunne han ikke nå at genopbygge igen. Men i alt er vi tilfredse med det resultat vi som hold fik.”

Især er der ros fra van Gerwen til Christian Knees og Ralf Grabsch, som igennem løbet arbejdede knaldhårdt.


Lampre: Napolitano ude af Gent-Wevelgem
En af forårets profiler, Danilo Napolitano fra Lampre-Fondital holdet, stiller ikke til start i onsdagens Gent-Wevelgem. Årsagen skyldes, det styrt Napolitano var udsat for på tredje etape af Dreidaagse de Panne.

”Napolitano er stærkt forslået, og har stadigvæk smerter,” udtaler holdets læge Carlo Guardascione. For hurtigst muligt at få Napolitano tilbage i form har man valgt at tage visse forholdsregler, hvilket blandt andet betyder, at Napolitano er kommet på tvunget pause.

1. Etape: Ser frem mod Tour de France
I forårets sidste udgave af 1. Etape kigger værterne Peter Piil og Brian Holm frem mod sommerens Tour de France. Dette års løb bliver ekstra interessant, da den altdominerende Lance Armstrong, som bekendt har stoppet karrieren. Dermed tegner det til at blive en kamp mellem CSC's Ivan Basso og tyskeren Jan Ullrich.

Se interview med Basso, der afslører hemmeligheden bag sin træning og få Holms vurdering af favoritterne. Piil, Holm og aftenens gæst, DCU-direktør Jesper Worre, ser også nærmere på, hvilke etaper der kan afgøre løbet, og seerne kan også glæde sig til et par nostalgiske Bjarne Riis-klip heri tiåret for hans tour-sejr.

Som altid er der masser af analyse og optakt. I denne uge ser 1. Etape tilbage på Tom Boonens sejr i Flandern Rundt og kigger frem mod næste brostensklassiker Paris-Roubaix. Der er selvfølgelig også tips og tricks til vedligeholdelse af cyklen, og seerne bliver heller ikke snydt for en eller flere af Brian Holms berømte røverhistorier.

På grund af fodboldkampen mellem Schalke 04 og Levski Sofia sendes 1. Etape torsdag på det lidt skæve tidspunkt 19.28 på Viasat Sport 1.


Pais Vasco: God start af Frank Schleck
Team CSC’s Frank Schleck bekræfter de gode takter, den unge luxembourger har vist gennem hele foråret. Med en femteplads på den 130 kilometer lange med start og mål i Irún fik Schleck sat en tydelig streg under, at han ligger med gode muligheder for at lave et flot resultat i det hårde, spanske etapeløb.

”Frank er i super god form, og jeg vurderer, at han har rigtig god mulighed for at lave et flot resultat sammenlagt hernede. Ruten er ekstrem hård i år, jeg tror, at de øvrige favoritter får svært ved at sætte ham på de stejle stigninger. Det er klart, at det er ham, vi kører for, og det skal blive interessant at se, hvor langt han kan nå”, sagde en tilfreds Kim Andersen efter første etape.


Flandern Rundt: Quick Step var bange for Cancellara
Det var det rigtige hold, den rigtige strategi og den rigtige vinder. I hvert fald iflg. Quicksteps sportsdirektør Wilfried Peeters, skriver Sportwereld.be i dag.

”Vi beviste, at man godt kan køre et stort løb med flere potentielle vindere på samme hold. Rent faktisk var der kun en enkelt gang, hvor jeg måtte gribe ind og give Boonen og Bettini besked på at vente på Pozzato og Baguet”, fortæller Peeters.

”Da Boonen og Hoste var kørt væk, overvejede jeg også seriøst, om vi skulle lade Karsten Kroon fra CSC komme op til dem. Det ville nemlig have neutraliseret hans holdkammerat Fabian Cancellara. Men heldigvis blev det ikke nødvendigt”.

Flandern Rundt: 15.000 deltagere i motionist udgaven
Der var omkring 15.000 deltagere i motionist udgaven af Flandern Rundt lørdag den 1. april. Af dem kørte 2.100 den fulde strækning. Der deltog 21 nationaliteter herunder amerikanere, japanere og colombianere.

Der var da også et par gamle cirkusheste, der ikke kunne stå for duften af savsmuldet. Således deltog cykel cross rytteren Svend Nys og Flandern Rundt vinderen fra 1993, 1995 og 1998, Johan Museeuw. Der er endnu ikke offentliggjort placeringer på løbets hjemmeside.


Flandern Rundt: Royal deltagelse på flere måder
Det var ikke kun den belgiske kong Albert og dronning Paolo, der kastede et blåblodet skær over den 90. udgave af Flandern Rundt. På tribunen sad også ”Kejseren af Herentals”, Rik van Looy - selv tidligere vinder fra 1959 og 1962, og Baron Eddy Merckx, der vandt i 1969 og 1975. Blandt gæsterne var desuden den flamske ministerpræsident Yves Leterme.

I løbsdirektør Wim Van Herreweghes bil, sad desuden den flamske sportsminister Bert Anciaux, og den flamske sangstjerne Helmuth Lotti. der derfor ikke kunne optræde sammen med Jesper Skibby på Koppenberg - vi beklager meget den urigtige oplysning på denne højthellige 1. april!

Og chaufføren i løbsdirektørbilen? Tja - det var såmænd Walter Godefroot. Tidligere manager for T-Mobile holdet og selv vinder af Flandern Rundt i 1968 og 1978.


Herning CK: Knørr hurtigst på enkeltstarten
I Herning Cykle Klub blev der i weekenden kørt indledningsløb i enkeltstart. Med tiden 36 minutter og 59 sekunder var Christian Knørr den hurtigste rytter på de 27 kilometer. Med regn og kulde som en hård modstander beviste Christian Knørr, at vintertræningen ikke har været forgæves, og at han er 100 procent klar til den danske sæson, som starter på søndag i Hobro. Nicki Olsen og Simon Jul fulgte efter på de næste pladser.

Resultat af enkeltstart
1 Christian Knørr 00:36:59
2 Nicki Hjort Olsen 00:38:41
3 Simon Jul Andreasen 00:38:55
4 Morten Knudsen 00:39:40
5 Nikolaj Knudsen 00:40:06

Man kan læse den komplette resultat lister for alle aldersklasser på www.hck.dk

Roger Hammond: 14 sting i knæet
Sidste års nummer tre i Paris-Roubaix, englænderen Rogen Hammnond fra Discovery Channel holdet, må efter al sandsynlighed at dømme vinke farvel til muligheden for at forsvare placeringen i dette års udgave.

Hammond blev udsat for et grimt styrt under Flandern Rundt i går og måtte efterfølgende have syet højre knæ med 14 sting, og sportsdirektør Dirk Demol sagde i går aftes på et pressemøde, at: "Det står nu 99% fast, at han ikke kan køre Gent-Wevelgem på onsdag. Vi håber, han bliver klar til Paris-Roubaix på næste søndag med det er tvivlsomt".


Pais Vasco: Di Luca afskriver sejr
Sidste år indledte Danilo Di Luca nogle imponerende uger med sejre i Baskerlandet Rundt, Amstel Gold Race og Fleche Wallone. Men det kommer ikke til at gentage sig i år, hvor vinderen af den samlede Pro Tour i stedet satser på Giro d´Italia.

”Jeg har ændret mine sæsonforberedelser i år, så jeg forventer mig ikke meget. For mig er det mere et spørgsmål om træning før Giro d'Italia”, siger Di Luca til nyhedsbureauet Ilrún.

Til gengæld satser han på et godt resultat i Liège-Bastogne-Liège. ”Der er ryttere, der er mere motiveret for at køre klassikerne, end jeg er i år. Men jeg vil virkelig gerne prøve Liège-Bastogne-Liège”, siger Di Luca.


Pais Vasco: Team CSC til start i undertal
Sidste års nummer fem i Baskerlandet Rundt, Bobby Julich, kommer ikke til start når løbet i dag skydes i gang. Den amerikanske rytter har på det seneste været ramt af en del sygdom og det har fået Team CSC til i stedet at sende ham til det lidt mindre hårde franske etapeløb Circuit de la Sarthe. Her er der en ledig plads da Jakob Piil ligger i sengen med influenza. Til gengæld har man ikke mulighed for at sende en erstatning til det spanske etapeløb, hvor man således starter i undertal.

”Det bliver Frank Schleck, der ubetinget skal køres for her, og med den form, han har afsløret hidtil i denne sæson, må sejren snart komme”, vurderer Kim Andersen overfor Politiken.

Foruden den luxembourgske rytter kommer holdet til start med Jens Voigt, Michael Blaudzun, Nicki Sørensen, Carlos Sastre, Peter Luttenberger og Inigo Cuesta.


Feltet.dk: Følg Pais Vasco
Du kan følge Pais Vasco/Baskerlandet Rundt her på Feltet.dk fra mandag kl. 14:30. Løbet køres over 6 etaper fra mandag til lørdag. Onsdag vil der desuden også være live opdatering af Gent - Wevelgem og søndag vil vi naturligvis følge Paris - Roubaix!
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger