Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 6. april 2006

Feltet.dk kort - 6. april 2006

06. april 2006 01:040
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Settimana Ciclistica: Steensen forsvarede pointtrøje
- Circuit de la Sarthe: Schumacher vil give alt
- Saul Raisin: Igennem vellykket operation
- Pais Vasco: Contador - Jeg er meget tilfreds
- Settimana Ciclista: Sejr til Balducci
- GP Pino Cerami: Langeveld tager første sejr
- Liberty Seguros: Fire ugers pause til Aitor Osa
- Paris - Roubaix: Hernings juniorhold også til start
- Team CSC: Fränk Schleck i bedring
- Circuit de la Sarthe: CSC har ikke opgivet den samlede sejr
- Phonak: Urweiders B-prøve også positiv
- Auktion: Højste bud 5.000 kroner
- Ángel Gómez: Sæsonen lagt an på Tour de France
- Circuit de la Sarthe: Saul Raisin i livsfare
- Circuit de la Sarthe: Vandborg frygter Schumacher
- Lars Michaelsen: Klar til Paris-Roubaix
- Gent-Wevelgem: Kun træning for Boonen
- Settimana Ciclista: Rabobanks unge ryttere slog til igen
- Jakob Piil: Jeg er tilbage på cyklen
- Manager: Masser af præmier i Giro d'Italia spillet
- Gent-Wevelgem: Petacchi skuffet over resultatet
- Pais Vasco: Aitor Osa stiller ikke til start i dag
- Gent-Wevelgem: Michaelsen ledte efter hjælp
- Gent-Wevelgem: Ljungqvist holdte til 80 kilometer
- ProTour statistik: Team CSC jagter førstepladsen

De korte opdateres løbende...


Settimana Ciclistica: Steensen forsvarede pointtrøje
André Steensen fra Glud & Marstrand Horsens er fortsat i intergiro-trøjen for de indlagte spurter efter den 164 km lange 2. etape af Settimana Ciclistica Lombarda.

Steensen kom med i et tremandsudbrud efter 66 km, og da det holdt indtil 8 km før mål, sikrede Steensen sig yderligere point til trøjen. Også Rune Udby og Håvard Nybø bevarede deres førertrøjer i to andre indlagte konkurrencer, men har fået konkurrenter, der ligger á point.

Feltet kom samlet til mål, og her vandt Gabriele Balducci fra Aqua & Sapone.


Foto af Nybø, Steensen og Udby efter 2. etape.



Circuit de la Sarthe: Schumacher vil give alt
Stefan Schumacher vil sammen med Gerolsteinerholdet forsøge at forsvare den førertrøje, han overtog efter dagens etape i Circuit de la Sarthe efter danske Brian Vandborg.

"Det bliver et hårdt arbejde. Men vi vil give alt, hvad vi har," erklærede team manager Hans-Michael Holczer efter dagens etape. Stefan Schumacher var ligeså opsat. "Når man har den gule trøje, så vil man også forsvare den, og det vil jeg forsøge fredag," sagde han.

Dagens afslutning lå også godt til Stefan Schumacher, der dog måtte se sig slået af italienske Alberto Loddo fra Selle Italia holdet. "Sådan en finale ligger godt til mig, og jeg lå også længe forrest. En skam at deralligevel var en, der kom forbi. Etapesejren var væk, men jeg kan så glæde mig over den gule trøje," erklærede han, der heller ikke følte sig synderligt generet af skrammerne fra styrtet forleden, og han er klar til at give alt i resten af løbet. "Også selvom det bliver meget hårdt."


Saul Raisin: Igennem vellykket operation
Som Feltet.dk tidligere i dag har skrevet, er Credit Agricole rytteren Saul Raisin efter sit styrt på 1. etape af Circuit de La Sarthe i koma.

Hertil eftermiddag gennemgik Raisin, ifølge den norske avis Verdens Gang, en vellykket hjerneoperation på et hospital i Nantes. Lægerne fik fjernet blodansamlingerne og stabiliseret situationen. Der vil nu gå op til ti dage, før lægerne kan give sikre prognoser på konsekvensen af skaden.


Pais Vasco: Contador - Jeg er meget tilfreds
Efter dagens etape af Pais Vasco tror Alberto Contador nu på, at den samlede sejr er inde for rækkevidde. ”Hvis de inden løbet havde sagt til mig, at jeg skulle kæmpe med Samuel Sanchez, så havde jeg været tilfreds. Sanchez er meget stærkt, men jeg er en større enkeltstarts specialist, og det forventer jeg, at jeg kan udnytte,” udtalte Contador efter at være kommet i mål på dagens etape.

Inden løbets to sidste etaper, har Sanchez og Contador stadigvæk samme tid, og derfor ligner det en meget spændende afslutning.


Settimana Ciclista: Sejr til Balducci
Dagens 161,4 kilometer lange etape i og omkring Brusaporto endte ikke overraskende i en massespurt. Her viste Gabriele Balducci sig at være den hurtigste tæt foran Zoran Klemencic og Evgeny Popov. I den samlede stilling er det stadigvæk gårsdagens vinder, Tom Stamsnijder fra Rabobank holdet, som fører.

De danske ryttere fra Glud & Marstrand Horsens holdet og Cycling Team Differdange holdet, var alle med feltet hjem. Ingen af dem blandede sig dog i den afgørende massespurt. Troels Vinter var bedste dansker som nummer 32, mens Skelde er bedste dansker i den samlede stilling som nummer 37.

Resultat af 2. etape
1 Gabriele Balducci (Ita) Acqua Sapone 3.46.35 (42.739 km/t)
2 Zoran Klemencic (Slo) Adria Mobil
3 Evgeny Popov (Rus) Rabobank
4 Giuseppe Palumbo (Ita) Acqua Sapone
5 Ivan Fanelli (Ita) Amore & Vita-McDonald's

32 Troels Ronning Vinter (Den) Glud & Marstrand Horsens
39 Roy Hegreberg (Nor) Glud & Marstrand Horsens
49 Michael Skelde (Den) Glud & Marstrand Horsens
65 Michael Tronborg Kristensen (Den) Continental Cycling Team Differdange
84 Søren Nissen (Den) Continental Cycling Team Differdange
87 Kaspar Larsen Schjonnemann (Den) Glud & Marstrand Horsens
89 Michael Berling (Den) Glud & Marstrand Horsens
104 Rune Udby (Den) Glud & Marstrand Horsens
106 Morten Knudsen (Den) Continental Cycling Team Differdange
117 André Steensen (Den) Glud & Marstrand Horsens
124 Haavard Nybo (Nor) Glud & Marstrand Horsens

Samlet stilling efter 2. etape
1 Tom Stamsnijder (Ned) Rabobank 7.11.49
2 Stefan Cohnen (Ned) Naturino-Sapore Di Mare 0.02
3 Drasutis Stundzia (Ltu) Amore & Vita-McDonald's
4 Gabriele Balducci (Ita) Acqua Sapone 0.10
5 Evgeny Popov (Rus) Rabobank
...
37 Michael Skelde (Den) Glud & Marstrand Horsens
50 Haavard Nybo (Nor) Glud & Marstrand Horsens
58 Roy Hegreberg (Nor) Glud & Marstrand Horsens 2.34
59 Troels Ronning Vinter (Den) Glud & Marstrand Horsens
72 Michael Tronborg Kristensen (Den) Continental Cycling Team Differdange
81 André Steensen (Den) Glud & Marstrand Horsens
100 Søren Nissen (Den) Continental Cycling Team Differdange
104 Michael Berling (Den) Glud & Marstrand Horsens
107 Morten Knudsen (Den) Continental Cycling Team Differdange
108 Rune Udby (Den) Glud & Marstrand Horsens
121 Kaspar Larsen Schjonnemann (Den) Glud & Marstrand Horsens 3.19


GP Pino Cerami: Langeveld tager første sejr
Den hollandske rytter, Sebastiaan Langeveld fra Skil-Shimano holdet, vandt i dag sin første professionelle sejr. Efter 177 kilometers kørsel kunne han køre over stregen med armene i vejret med hele 55 sekunder ned til den nærmeste modstander, som var Johan Coenen. Bart Dockx kom ind på tredjepladsen.

Resultat af GP Pino Caremi
1 Sebastiaan Langeveld (Ned) Skil-Shimano 4.03.17
2 Johan Coenen (Bel) Unibet.com 0.55
3 Bart Dockx (Bel) Davitamon-Lotto
4 Geert Verheyen (Bel) Quick Step-Innergetic
5 Bert Dewaele (Bel) Landbouwkrediet-Colnago
6 Mauro Facci (Ita) Barloworld 0.57
7 Wouter Weylandt (Bel) Quick Step-Innergetic 1.00
8 Reinier Honig (Ned) Fondas P3Transfer Team
9 Preben Vanhecke (Bel) Davitamon-Lotto
10 Koldo Fernandez (Spa) Euskaltel-Euskadi


Liberty Seguros: Fire ugers pause til Aitor Osa
Aitor Osa, som styrtede på gårsdagens etape af Pais Vasco, var i dag forbi Vitoria’ hospitalet La Esperanza, for at blive opereret i håndleddet som han brækkede ved styrtet.

Operationen blev fortaget af læge Mikel Sanchez, som var den samme læge som opererede Beloki efter hans styrt i Touren 2003. Hvis det hele heler ok den kommende tid, forventes det at Aitor Osa kan være tilbage på cyklen om ca. fire uger.


Paris - Roubaix: Hernings juniorhold også til start
Herning Cykle Klubs junior hold står overfor en af sæsonens helt store udfordringer, når de på i weekenden stiller til start i juniorernes udgave af Paris - Roubaix. Et løb som også indgår i juniorernes World Cup. Ligesom de professionelle kører juniorerne deres udgave af de traditionsrige løb på søndag. Juniorløbet på 115 kilometer køres som indledning til de professionelles løb, så små 2 timer før de professionelle skal afgøre løbet på banen i Roubaix, er det juniorerne, som indtager cykelbanen i den nordfranske by. 25 pave stykker skal de unge ryttere forcere, før vinderen kan hyldes.

Herning Cykle Klub stiller til start med Martin Føhns, Morten Brink, Rasmus Jensen, Morten B Jensen, Stefan Nielsen og Søren Kirkegaard, som alle er debutanter i dette meget specielle cykelløb.

”Alle seks er meget spændte og opsat på at gøre en god figur i løbet, som helt sikker vil byde på mange punkteringer på de franske brostensveje. Så for at gøre sig gældende i løbet skal man være rigtigt godt kørende og samtidig være heldig ikke at få for mange uheld undervejs,” fortæller Frank Hyldgaard fra Herning CK.

Team CSC: Fränk Schleck i bedring
På gårsdagens etape af Pais Vasco styrtede Team CSCs Fränk Schleck. Schleck prøvede at køre videre, men måtte udgå, da han var for omtumlet. Senere fik han konstateret en kraftig hjernerystelse på det lokale hospital.

Efter en god nats søvn har den luxembourgske rytter det nu bedre.

”Jeg har det egentlig OK efter, at jeg har fået hvilet ordentlig ud. Jeg havde en del hovedpine i morges, men det har fortaget sig i løbet af dagen, og jeg har kunnet køre lidt på rullerne uden problemer for lige at få bevæget mig. Jeg regner med at kunne køre et par timer på landevejen i morgen, og så ellers vurdere i løbet af ugen, om jeg bliver klar til Amstel Gold Race. Jeg vil gerne stille til start for at kunne hjælpe Karsten Kroon og resten af holdet. men de giver mig selvfølgelig kun lov, hvis jeg er helt frisk igen”, sagde Frank Schleck.


Circuit de la Sarthe: CSC har ikke opgivet den samlede sejr
Selvom det i dag lykkedes Stefan Schumacher at overtage den samlede førsteplads Circuit de la Sarthe via bonussekunder, har Team CSC ikke opgivet den samlede sejr.

”Det lykkedes faktisk fint at kontrollere etapen, men Schumacher var ganske enkelt for hurtig i spurten til, at vi kunne stille noget op. Vi var godt klar over, at det ville blive svært. Sidste etape i morgen rummer en forholdsvis svær afslutning med en kort, stejl stigning, og her har vi måske en mulighed for at tage trøjen tilbage”, sagde Alain Gallopin efter etapen.


Phonak: Urweiders B-prøve også positiv
Sascha Urweider, der i øjeblikket er suspenderet fra Team Phonak som følge af en positiv dopingprøve har ifølge schweizisk tv også afleveret en positiv B-prøve.

Den 25-åirge Phonak-rytter blev testet positiv for det mandlige kønshormon, testosteron, den 14. februar under en træningskontrol.

Skulle oplysningerne være sande, kan han nu se frem til at modtage en fyreseddel fra det schweiziske hold, som dermed har sit fjerde dopingtilfælde på to år.

Auktion: Højste bud 5.000 kroner
Feltet.dk åbner hermed for endnu en auktion på hjemmesiden. Denne auktion er i samarbejde med Per P. Cykler, hvor du har mulighed for at vinde en lækker Cannondale 2004 Ironmann 800 med 26” hjul.

Auktionspakken indeholder:

Cannondale 2004 Ironmann 800 26” hjul
56 cm midt midt
62 cm midt top
53 cm overrør.

Shimano Ultegra 9 speed 18 gear
Cannondale bremser
Truvativ garniture
Mavic CXP 33 fælge

Førpris 13.999,-

Budhistorik:
- Brian Andersen (5000 kroner)
- Thomas Poulsen (2500 kroner)
- Morten Sverinsen (1500 kroner)
- Louis Gravert (1100 kroner)
- Brian Christensen (550 kroner)
- Henrik Thomsen (500 kroner)


Auktionens regler:
- Auktionen starter fra 1 krone
- Det er muligt at byde på pakken ved at sende et bud til auktion@feltet.dk
- Navn, Adresse, Postnummer, By og telefonnummer skal medsendes for at et bud kan accepteres
- Hvert bud skal hæves med minimum 50 kroner

Bemærk hvis man ønsker at give et anonym bud, så er der også mulighed for det, så skal det blot fremgå af mailen til Feltet.dk. Man skal dog stadig oplyse navn, adresse, postnr., by og telefonnummer til redaktionen.

Det førende bud vil altid være oplyst her på siden og i de korte nyheder.

Auktionen løber frem til den 29. april kl. 12.00.

Er du cykelforhandler og skal din auktion være den næste?
Hvis du er cykelforhandler og ønsker omtale eller ønsker at få nogle produkter sat på auktion her på Feltet.dk, så kan du kontakte Feltet.dk på auktion@feltet.dk eller 51 55 89 66 for at høre nærmere om auktioner her på siden.


Ángel Gómez: Sæsonen lagt an på Tour de France
Den Madrid fødte, José Ángel Gómez Marchante, som i øjeblikket kører Pais Vasco med pænt succes, ligger nummer 8 samlet efter 3. etape, satser i år på, at han skal levere resultater i Tour de France.

”Man fortalte mig, at jeg skulle tage den med ro i starten af sæsonen, så det er hvad jeg har gjort. Jeg har uden problemer kunne følge det træningsprogram jeg har fået,” udtaler Gómez til holdets hjemmeside.

Efter Pais Vasco kommer de store klassikere. ”Jeg skal køre Amstel Gold Race, Fléche Wallone og Liege-Bastogne-Liege. Det er alt sammen nyt for mig, da jeg aldrig har kørt nogen af disse klassikere før.”

Efter klassikerne er det hjem til Spanien og fortsætte træningen, inden han skal køre Duaphiné Libéré.

”Jeg kører Duaphiné Libéré, og håber at min form, er mindst lige så god som sidste år. (Samlet 7. plads) Derefter forventer jeg at have en god Tour de France, så jeg endeligt kan få slettet de dårlige minder fra 2005, hvor jeg styrtede, og brækkede mit kraveben.”

Hvad der skal ske efter Touren, har Gómez ikke tænkt på endnu, da fokuseringen lige nu udelukkende er på det franske løb.


Circuit de la Sarthe: Saul Raisin i livsfare
Credit Agricole rytteren Saul Raisin, der deltog i et slemt styrt på 1. etape af Circuit de La Sarthe, er i livsfare.


Foto: Saul Raisin


Efter styrtet fastslog lægerne, at Saul Raisin havde brækket kravebenet. Desuden havde han fået alvorlige skader i ansigtet. Nu har lægerne på sygehuset i Angers netop fundet ud at, at der samtidig er tale om en hjerneblødning.

Circuit de la Sarthe: Vandborg frygter Schumacher
Han er ikke så hurtig som sin navnebror i Formel 1, men Stefan Schumacher er en ganske habil sprinter og det giver Brian Vandborg bange anelser forud de resterende etaper i Circuit de la Sarthe. Den danske rytter, der på imponerende vis kørte sig i løbets førertrøje på enkeltstarten, er nemlig bare tre sekunder foran den tyske rytter forud for dagens etape.

”Vi får imidlertid nok at se til specielt på torsdagens etape, for den meget spurthurtige tysker Stefan Schumacher er kun tre sekunder bagude, og dem kan han hurtigt snuppe enten undervejs eller i finalen”, vurderer Vandborg til Politiken.

I det hele taget er der mange om budet i toppen af klassementet, hvor det fortsat kun er sekunder, der skiller toppen i klassementet. ”Lige nu må jeg indrømme, at jeg gerne ville have byttet med Ivan, så det var ham, der skulle hyldes i den gule førertrøje og mig som etapevinder.”

Vandborg understreger dog at den flotte enkeltstart kommer meget belejligt efter en del sygdom og den giver selvtillid forud for VM, som fortsat er et stort mål for den unge rytter.


Lars Michaelsen: Klar til Paris-Roubaix
Et styrt i Dwars door Vlaanderen, der bl.a. kostede et brud på kindbenet, medførte en masse bekymring hos den danske veteran Lars Michaelsen. Men bekymringerne viste sig at være grundløse, i hvert fald havde Lars Michaelsen ikke bare overskud til at sidde med i finalen i Gent-Wevelgem, men havde også kræfter til at forsøge et angreb.

"I dag gik tingene bedre end de seneste par løb. Jeg håbede, at nogle ville gå med på mit angreb. Det var en rar bekræftelse, jeg fik i dag, det skal der gerne bygges lidt videre på. Jeg håber, at det er et lille tegn på, at jeg er på rette vej igen”,sagde Lars Michaelsen til Jyllands-Posten efter løbet.

Holdets australske sportsdirektør Scott Sunderland kunne da også med tilfredshed konstatere at Michaelsens er klar forud for Paris-Roubaix. ”I forhold til søndagens Paris-Roubaix får han et stort skud selvtillid med sådan et angreb.”


Gent-Wevelgem: Kun træning for Boonen
Selvom Tom Boonen glimrede ved sit fravær i finalen af Gent-Wevelgem var han alligevel den eneste rytter, som efter løbet mødte frem til pressemødet efter det hårde belgiske Pro Tour-løb, beretter Ekstra Bladet.

”Havde jeg kørt med alt, hvad jeg havde, ville jeg have siddet i forreste gruppe. Men så ville alle forvente af mig, at jeg skulle være med i spurten,” siger Boonen, der hellere ville bruge løbet til træning, da han ikke følte sig helt på toppen efter søndagens hårde Flandern Rundt.

”Og hvis jeg så var blevet nummer fire eller fem, skulle jeg have svaret på alle mulige spørgsmål om, hvorfor jeg ikke vandt. Så var det bedre at holde sig tilbage.”

Settimana Ciclista: Rabobanks unge ryttere slog til igen
Rabobanks Continentale hold fortsætter deres sejrstogt på de europæiske landeveje. I går var det den 20-årige Tom Stamsnijders tur, til at stå øverst på podiet, da han i finalen lykkedes at slå et lille hul ned til resten af frontgruppen.

Som vi allerede skrev i går, var Glud & Marstrand Horsens ryttere fire gange på podiet for at modtage diverse trøje, og kunne samtidigt glæde sig over at have Nybo og Skelde med frontgruppen hjem.

De danske ryttere på Team Differdange holdet var alle med feltet hjemme. Løbet fortsætter i dag med en 161,4 kilometer lang etape i og omkring Brusaporto, inden løbet slutter på søndag.

Resultat af 1. etape
1 Tom Stamsnijder (Ned) Rabobank 3.25.14
2 Stefan Cohnen (Ned) Naturino-Sapore Di Mare 0.02
3 Drasutis Stundzia (Ltu) Amore & Vita-McDonald's
4 Robert Wagner (Ger) Continental Team Milram 0.10
5 Gabriele Balducci (Ita) Acqua Sapone
...
38 Haavard Nybo (Nor) Glud & Marstrand Horsens
46 Michael Skelde (Den) Glud & Marstrand Horsens
52 Roy Hegreberg (Nor) Glud & Marstrand Horsens 2.34
55 André Steensen (Den) Glud & Marstrand Horsens
61 Troels Ronning Vinter (Den) Glud & Marstrand Horsens
78 Michael Tronborg Kristensen (Den) Continental Cycling Team Differdange
104 Morten Knudsen (Den) Continental Cycling Team Differdange
106 Rune Udby (Den) Glud & Marstrand Horsens
111 Søren Nissen (Den) Continental Cycling Team Differdange
116 Michael Berling (Den) Glud & Marstrand Horsens
131 Kaspar Larsen Schjonnemann (Den) Glud & Marstrand Horsens 3.19


Jakob Piil: Jeg er tilbage på cyklen
Grundet bronkitis har den danske Team CSC rytter, Jakob Piil, ligget en uge i sengen. Derfor kom han ikke til at køre det franske løb Circuit de la Sarthe. Men glædeligt er Piil nu på højkant igen.

”Jeg er tilbage på cyklen igen, og føler nu ikke, at det står så slemt til efter en uge i sengen. Nu tager jeg et par rolige dage, inden jeg prøver at køre et par lange ture i weekenden,” skriver Piil i sin dagbog på jakobpiil.dk.

Planen er stadigvæk at Piil skal køre det amerikanske løb Tour de Georgia fra den 18. april.


Manager: Masser af præmier i Giro d'Italia spillet
Dette års Giro d’Italia står for døren. Feltet.dk byder dermed op til årets andet managerspil her på siden. Denne gang er du blevet den heldige sportsdirektør for et Giro d’Italia hold. Din manager har derfor bedt dig om at stille dit hold til løbet. Du skal sætte et hold bestående af 9 ryttere, som vælges fra listen over de 20 ProTour hold plus de to professionelle kontinentale hold Selle Italia - Serramenti Diquigiovanni og Ceramica Panaria - Navigare, som begge har fået et Wild Card til løbet. Du må max. have tre ryttere fra samme hold.

Din manager har kæmpet for at skaffe nye sponsorer til dit hold, men det er desværre ikke lykkedes, og derfor må du "nøjes" med et budget på 12 mio. kroner. Dermed kan du heller ikke forvente, at du får et af de dominerende Giro d’Italia hold, men måske kan du alligevel overraske Riis, Saiz m.fl.? Måske har du luret nogle ryttere, som ingen andre har opdaget?

Præmier til de 50 bedste samlet og etapevinderne!
Der vil være præmier til de 50 bedste placerede hold sammenlagt ved afslutningen af løbet samt etapepræmie til det bedste hold på hver enkelt etape. Præmierne vil blive offentliggjort løbende op til Giro d'Italia starten, men lad os allerede nu fastslå at vinderpræmien har en værdi af 17.999 kroner.

Hvert hold i Giro d'Italia spillet kan kun vinde en etapepræmie. En bruger, der har oprettet flere hold, kan dog godt vinde flere præmier, blot ikke med det samme hold.

Du finder spillet her


Gent-Wevelgem: Petacchi skuffet over resultatet
Normalt er Petacchi sikkerheden selv i en spurt. Men i gårsdagens Gent-Wevelgem måtte han se sig oversprintet af både Thor Hushovd og David Kopp i kampen om sejren.

”Desværre kunne jeg ikke vinde Gent-Wevelgem. Min hastighed var ikke høj nok i starten af spurten, så jeg kunne ikke accelerere, som jeg normalt kan,” udtalte Petacchi efter løbet.

Petacchi var dog meget tilfreds med holdets indsats, og det at de var hele seks ryttere i den forreste gruppe.


Pais Vasco: Aitor Osa stiller ikke til start i dag
Med en Contador i topform, kunne han få behov for alt mulig hjælp, hvis han skal udfordre Samuel Sanchez i kampen om den samlede sejr. Nu må han dog indse at det bedste kort, Aitor Osa, desværre ikke længere er med i løbet.

Efter tyve kilometer af gårsdagens etape styrtede Osa. Team CSC rytteren Fränk Schleck styrtede lige foran ham, så han ikke kunne nå at reagere. Mens Schleck måtte udgå, fuldførte Osa etapen med en imponerende 12. plads. Efter at være kørt i mål, blev han dog sendt på hospitalet af holdet, for at få tjekket op på de skader som han havde fået.

Selvom Osa på det tidspunkt udtalte, ”Lige meget hvad, stiller jeg til start i morgen,” måtte han senere indse, at det ikke kunne lade sig gøre. På hospitalet fik han nemlig beskeden, at håndleddet var brækket.

Gent-Wevelgem: Michaelsen ledte efter hjælp
Da Lars Michaelsen med 15 kilometer til mål af Gent-Wevelgem forsøgte et soloangreb, havde han håbet af få nogen med sig.

”Jeg snakkede med Pozzato om han var interesserede i et angreb, men han havde åbenbart fået andre ordre,” udtaler Michaelsen til Cyclingnews.

Netop som Michaelsens forsøg blev neutraliseret, forsøgte Roesems sig, hvilket Michaelsen havde ønsket var sket lidt før. ”Det er ærgerligt, at Roesems ventede til, jeg var fanget af Milram toget.”

De sidste kilometer blev Michaelsen indfanget i et styrt med Geslin, hvor det dog kun var Geslin som måtte i asfalten. Ifølge Michaelsen kørte Geslin ind i ham, men franskmanden havde en anden opfattelse af situationen og opsøgte Michaelsen i målområdet, for at hvorfor han havde lavet et uventet sving, så han havde kørt ind i ham.


Gent-Wevelgem: Ljungqvist holdte til 80 kilometer
Efter sine to styrt i sidste weekends Flandern Rundt var det med stor spænding at Team CSCs Marcus Ljungqvist, i går stillede til start i Gent-Wevelgem.

”Jeg stod af efter ca. 80 kilometer, da jeg begyndte at føle det værre og værre efter styrtene i søndagens Flandern Rundt,” skriver Ljungqvist på sin hjemmeside marcusljungqvist.com.

Den store svensker er dog optimistisk med hensyn til Paris-Roubaix deltagelsen.

”Jeg har stadigvæk tre dage til Paris-Roubaix på søndag. Så vi gør nu alt for, at jeg er fit for fight der.”

Allerede i dag skal CSC rytterne ned og kigge på ruten til Paris-Roubaix.


ProTour statistik: Team CSC jagter førstepladsen
Med endnu et flot resultat i gårsdagens Gent-Wevelgem er Team CSC nu igen inde i kampen om førstepladsen på ProTourens rangliste. Holdet er nu kun seks point efter Gerolsteiner på førstepladsen.

Husk at du i vores oversigt, kan finde alle disse informationer og at de bliver opdateret dagligt.

-Resultater af alle løbende (Alle pointgivende placeringer)
-Samlet stilling i ProTour (Løbende opdateret efter hver etape)
-Indkørte point, af ryttere som ikke kører på ProTour hold
-Nationslisten
-Holdrangliste (Som UCI har lavet den)
-Holdrangliste (Lavet ud fra indkørte ProTour point)
-Ryttersejre (Hvem har vundet flest ProTour løb)
-Sejre pr. land
-Sejre pr. hold
-Hvilket land har flest ProTour ryttere
-Holdenes alders gennemsnit (CSC er ikke det yngste…)
-Hvem er den ældste rytter på ProTouren
-Hvem er den yngste rytter på ProTouren
-Hvad er aldersinddelingen på ProTouren

Hvis der skulle være ønske om flere statistikker, er i velkommen til at stille forslag. De skal bare sendes til Kenneth@feltet.dk

Du finder det hele her: Pro Tour statistik 2006


DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger