- Paris-Nice: Napolitano var mærket af kulden
- Paris-Nice: Gerolsteiner missede spurten
- Giro della Lucca: Makkerparret Zabel/Petacchi til top karakter
- Paris-Nice: Boonen er meget tilfreds
- Paris-Nice: Riis tilfreds med at miste trøjen
- Giro della Lucca: Lars Michaelsen i top-10
- Team Danmark: Nu uden direktør
- Tirreno-Adriatico: Bettini klar til flere sejre
- Paris-Nice: Riis - Vi skal hvile os til senere
- Robbie McEwen: Det var ikke min skyld
- Team CSC: Skænker ikke Pro Tour´en en tanke
- Tom Boonen: Tror på gult i Tour de France
- Feltet.dk: Følg Paris - Nice fra kl. 14.30
- Feltet.dk Auktion: Førende bud nu - 11.000 kroner
De korte nyheder opdateres løbende...Paris-Nice: Napolitano var mærket af kuldenLampre-Fondital holdet havde satset på, at holdets sprinter Danilo Napolitano kunne have udfordret verdensmesteren Boonen på dagens etape i Paris-Nice. Men på trods af at Napolitano lå i en perfekt position i Boonens baghjul, lykkedes det kun at køre en femteplads hjem. ”Danilo kunne ikke køre en god spurt, da han led meget i kulden,” udtalte sportsdirektør Bontempi efter etapen.
Bontempi ser dog med det samme frem til morgendagens etape, hvor der endnu engang er en mulighed for sprinterne. ”I morgen vil vi arbejde for, at etapen slutter i en massespurt, men det kræver også vi kommer over kategori 2. stigningen.”
Det er dog ikke kun kategori 2. stigningen som Lampre holdet skal passe på i morgen. Alene på de sidste 90 kilometer er der yderligere hele fire kategori 3. stigninger.
Paris-Nice: Gerolsteiner missede spurtenRobert Förster fra det tyske Gerolsteinerhold nåede ikke med, da afgørelsen skulle træffes efter første etapes 193 km af løbet mod solen. Holdkammeraterne forsøgte ellers af få ham kørt i position, men han blev klemt inde og fik derfor intet at skulle have sagt, da Tom Boonen cementerede sin position som afslutter.
Bedste rytter for Gerolsteiner var Markus Zberg på en 17. plads, og team manager Hans-Michael Holczer erklærede da også efterfølgende, at Zberg og Schumacher dermed fik det bedste ud af situationen. "Måske går det bedre tirsdag. Nu må vi se," tilføjede han.
Giro della Lucca: Makkerparret Zabel/Petacchi til top karakter I dagens Giro della Provincia di Lucca skulle de to topsprintere Erik Zabel og Alessandro Petacchi for første gang vise om de kunne arbejde sammen. Resultatet blev en sikker førsteplads til Petacchi og en tredjeplads til Zabel, så derfor var der stor tilfredshed på Milram holdet efter løbet.
”En perfekt spurt. Zabel er en perfekt holdkammerat, han er ekstraordinær. Mine holdkammerater arbejdede perfekt i dag og jeg startede min spurt fra Zabels baghjul. Det var første gang at Zabel var sidste rytter i mit tog, men resultatet ser meget godt ud. Jeg startede 180 meter fra mål og vandt klart. Jeg takker mine holdkammerater, især Zabel som er en meget stor rytter,” udtalte Petacchi efter etapen.
Ligesom Petacchi var Zabel også tilfreds med udkommet af dagens etape.
”Jeg er meget glad for Petacchi og hele Team Milram holdet. I morges var jeg lidt nervøs, da det var første gang i 12 år, at jeg havde denne rolle i spurten, men det var meget spændende for mig også. For Team Milram holdet var det meget vigtigt at starte godt og jeg syntes vi gjorde det. Jeg syntes Alessandro og jeg udgør et meget stærkt makkerpar i disse spurter,” udtalte Zabel efter etapen.
Paris-Nice: Boonen er meget tilfredsIkke overraskende vandt verdensmesteren Tom Boonen dagens 193 kilometer lange etape fra Villemandeur til Saint Amand Montrond. I en meget imponerende afslutning vandt Boonen meget klart over
Allan Davis og Francisco Ventoso.
”I dag var holdet perfekt. Etapen var hård på grund af kulden og regnen. Jeg er meget glad for at kunne vinde med det samme. Det er vigtigt for moralen før de næste etaper. Udover det er min første sejr i dette års Protour, er jeg meget tilfreds,” udtalte Boonen efter dagens etape.
Paris-Nice: Riis tilfreds med at miste trøjenDen danske holdejer Bjarne Riis var efter dagens etapen godt tilfreds med udviklingen på 1. etape af Paris - Nice, selvom det danske hold tabte førertrøjen til Tom Boonen og Co.
”Det flaskede sig som det skulle for os i dag. Som ventet havde Quickstep ambitioner om en etapesejr, og dermed også førertrøjen til Boonen. Det betyder, at vi kan fortsætte med at lade sprinterholdene holde sammen på feltet og så ellers kontrollere løbet i forhold til potentielle udfordrere til den samlede sejr, når det bliver nødvendigt”, sagde Bjarne Riis efter etapen.
Bobby Julich ligger nu på andenpladsen 7 sekunder efter Boonen.
Giro della Lucca: Lars Michaelsen i top-10 I Toscana spurtede Lars Michaelsen sig til en niendeplads i det 194 kilometer lange Giro della Provincia di Lucca. Alessandro Petacchi (Milram) vandt løbet foran Lampres Claudio Corioni.
“Der blev angrebet i sidevinden på de sidste omgange, og omkring 30 ryttere kom samlet til mål. Cancellara lavede et flot forarbejde for Lars, der markerede sig i spurten, men manglede den sidste hurtighed i dag. Han viser fortsat opadgående form og ser ud til at være på rette vej”, sagde Kim Andersen efter løbet, der gik fra Barga til Capannori.
Team Danmark: Nu uden direktørTeam Danmarks direktør Søren Riiskjær har i weekenden meddelt, at han fratræder sin stilling.
”Det er med beklagelse, at jeg har modtaget Søren Riiskjærs opsigelse. Jeg har haft et godt samarbejde med Søren Riiskjær, og jeg er ked af, at det nu stopper. Men jeg har også fuld forståelse for det valg, han har måttet foretage. Der er situationer, hvor det er vigtigt og rigtigt at tænke på sig selv og sit helbred”, siger formand for Team Danmark Carl Holst.
”Direktørstillingen i Team Danmark har været en spændende udfordring, som jeg har været glad for. Jeg må imidlertid konstatere, at helbredet ikke helt har kunnet følge med, og derfor har jeg været nødsaget til at træffe det svære valg”, tilføjer Søren Riiskjær.
”Team Danmark er organisatorisk og politisk kommet ind i en god og stabil udvikling, og den vil selvfølgelig fortsætte. Derfor vil vi også med det samme gå i gang med at med at ansætte en ny direktør”, siger Carl Holst.
Tirreno-Adriatico: Bettini klar til flere sejrePaolo Bettini har fået en kanon start på 2006 sæsonen i modsætning til sidste år. Quick Step - Innergetic har udtaget et stærkt og erfarent hold til at hjælpe Bettini i årets andet ProTour løb, Tirreno-Adriatico.
Quick Step stiller til start med Serge Baguet, Paolo Bettini, Davide Bramati, Steven De Jongh, Servais Knaven, Filippo Pozzato, Bram Tankink og Kevin Van Impe.
Sportsdirektører vil være Serge Parsani og Luca Guercilena.
Paris-Nice: Riis - Vi skal hvile os til senereSelvom at Team CSC startede
Paris-Nice på best tænkelige måde, og nu er indehaver af løbets føretrøje, så er det, ifølge holdejer Bjarne Riis, ikke en trøje de vil kæmpe med næb og klør for at holde fast i. Holdet skal istedet slappe af, og være klar til de afgørende etaper senere i løbet.
"Boonen (red. Tom Boonen) ligger ret godt med mulighed for at tage trøjen i morgen (red. i dag), og jeg tror, det er det, de (red. Quickstep) kører efter. Vi skal holde sammen på det og hvile os og være klar til senere på ugen," udtaler Riis overfor TV 2 Sporten.
Robbie McEwen: Det var ikke min skyldDen australske sprinter Robbie McEwen afviser på sin hjemmeside, at han skulle være skyld i det styrt, der har sendte
Matti Breschel på hospitalet med en brækket ryg. Davitamon-Lotto rytteren kalder i stedet det hele for et ”hændeligt uheld”.
”Det var et slemt styrt, MEN det var på ingen måde en sindssyg sprint og det var bare uheld for os begge,” skriver han således. ”For min egen samvittighed har jeg set slow-motion gengivelsen mindst 30 gange for at se, hvad der skete og for at være sikker på at jeg ikke var skyld i styrtet. Det var bare rent uheld, at Matti´s styr blev viklet ind i mit.”
”Hvor slemt det er at vi styrtede, er det ingens skyld og jeg vil tjekke til ham i morgen på hospitalet,” skriver han. ”Efter at have analyseret videoen ved jeg at jeg gjorde intet galt, men man kan heller ikke beskylde Matti, det var bare en af de ting der sker.”
Derved afviser McEwen altså Matti Breschel forklaring om, at den australske sprinter skulle have svajet hen i mod det danske talent to gange. Løbsjurien har i øvrigt trukket Robbie McEwen ud af løbsresultatet, hvilket betyder at man giver ham skylden for styrtet. Ligeledes har vinderen Nico Eeckhout udtalt, at den australske sprinter var skyld i styrtet - men McEwen afviser altså.
Team CSC: Skænker ikke Pro Tour´en en tankeSidste år hentede Team CSC sejren på første løbsdag i den nye Pro Tour, da Jens Voigt hentede sejren på prologen i Paris-Nice. Det danske mandskab hentede også den første Pro Tour førertrøje, da Bobby Julich vandt Paris-Nice samlet, ligesom man vandt holdkonkurrencen i den nye kalender.
Men den vedholdende konflikt imellem UCI og de tre løbsarrangører ASO, RCS og Unipublic har gjort, at team-ejer Bjarne Riis ikke vil bruge meget tid på ranglister i denne sæson.
”Selve ProTour konkurrencen skænker jeg ikke så mange tanker af den simple grund, at den er behæftet med så megen usikkerhed om, hvad den egentlig består af,” siger han til Politiken.
”Ganske vist ser det ud til, at den omfatter de planlagte 27 løb, men med den uenighed, der hersker, føler jeg mig bestemt ikke overbevist om, at det står fast som en kendsgerning resten af sæsonen. Vi koncentrerer os i stedet om de enkelte løb, og så må vi se, hvad det fører til”.
Det danske hold har ellers den virtuelle føring efter, at Bobby Julich i går tog sejren på prologen i Paris-Nice.
Tom Boonen: Tror på gult i Tour de FranceDet var meget tydeligt, at verdensmesteren Tom Boonen var meget opsat på gårsdagens prolog i Paris-Nice. Det skyldes måske ikke mindst, at den unge belgiske rytter kunne bruge det som lidt af en generalprøve på prologen i Tour de France, der godt nok i modsætning til den i Paris-Nice skulle være helt flad.
Resultatet blev en imponerende femteplads kun tre sekunder langsommere end vinderen Bobby Julich. ”Dagens resultat viser at jeg kan gå efter den gule-trøje i Tour de France, men Paris-Nices gule-trøje er ikke et mål for mig i år,” siger han lidt overraskende til Cyclingnews.
Det er dog svært at forestille sig at verdensmesteren ikke vil overtage førertrøje, hvis første etape som forventet ender i en massespurt. ”Jeg vil selvfølgelig have den, hvis jeg vinder i morgen. Jeg kom først og fremmest her efter en etapesejr. Jeg er lidt bekymret for, at der ikke er så mange sprintere, men heldigvis kom Julich og Kaschechkin ind som nummer et og to, de er to potentielle vindere, og deres hold vil blive vores allierede.”
Feltet.dk: Følg Paris - Nice fra kl. 14.30Følg 1. etape af Paris-Nice live her på Feltet.dk, ved at trykke på "LIVE" i menuen til venstre.
Feltet.dk Auktion: Førende bud nu - 11.000 kronerFeltet.dk har startet et nyt tiltag op på hjemmesiden - auktioner. Den første auktion er lavet i samarbejde med
EnergySport.dk, hvor du har mulighed for at komme til at køre med det samme udstyr som det danske ProTour hold Team CSC bruger.
Auktionspakken indeholder: Et Zipp 404 hjulsæt incl. bremseklodser og Zipp Quick releases samt et sæt Speedplay ZERO Titanium CSC Edition og High5 Energi produkter. Pakken har en vejledende udsalgspris på i alt 16.185 kroner. Se mere om produkterne,
klik her.Auktionens regler:- Auktionen starter fra 1 krone
- Det er muligt at byde på pakken ved at sende et bud til
auktion@feltet.dk- Navn, Adresse, Postnummer, By og telefonnummer skal medsendes for at et bud kan accepteres
- Hvert bud skal hæves med minimum 50 kroner
Det førende bud vil altid være oplyst her på siden og på auktionssiden.
Auktionen løber frem til den 8. marts kl. 15.00.
Bemærk hvis man ønsker at give et annonym bud, så er der også mulighed for det, så skal det blot fremgå af mailen til Feltet.dk. Man skal dog stadig oplyse navn, adresse, postnr, by og telefonnummer til redaktionen.
Budhistorik: - Brian Høgild Hansen (11.000 kroner)
- Jacob Holme (10.000 kroner)
- Claus Nielsen (9.700 kroner)
- Jacob Holme (9.600 kroner)
- Claus Nielsen (9.500 kroner)
- Brian Høgild Hansen (9.400 kroner)
- Jacob Holme (9.200 kroner)
- Claus Nielsen (9.000 kroner)
- Jacob Holme (8.900 kroner)
- Brian O. Hjort (8.600 kroner)
- Lau Kierulff (8.500 kroner)
- Chris Jensen (8.000 kroner)
- Jeppe Bo Lauersen (500 kroner)
- Troels Kristensen (250 kroner)