Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 10. maj 2006

Feltet.dk korte - 10. maj 2006

10. maj 2006 00:170
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Thüringen-Rundfahrt: Boasson fortsætter med at imponere
- Julian Dean: På vej tilbage igen
- Petacchi: Opereret og skal holde fem ugers ro
- Quick Step: Hulsmans har brækket kravebenet
- Hushovd: Synd for Petacchi
- Nick Nuyens: På vej til Rabobank?
- Petacchi: Vueltaen er næste mål
- Armstrong: Klar til Tour de France
- Tour de France: Armstrong siger Basso vinder
- Bernhard Eisel: I gang igen - mål Tour de France
- Course de la Paix: Nye trøjesponsorer til Friedensfahrt

De korte nyheder opdateres løbende



Thüringen-Rundfahrt: Edvaid Boasson fortsætter med at imponere


I går startede det store U23-etapeløb Thüringen-Rundfahrt med en utraditionel 4.3 km lang holdtidskørsel. Rytterne nåede altså nærmest ikke, at komme på cyklerne før den første løbsdag var overstået. Southaustralia.com-AIS vandt i øvrigt holdtidskørslen foran Rabobank. Det danske landshold deltager også i løbet og blev nummer 5.

Dagens etape blev kørt fra Waltershausen til Bad Berka over 158,8 km. Løbet blev præget af flere udbrud, hvor norske Edvaid Boasson Hagen til sidst endte med at løbe af med sejren. Edvaid Boasson Hagen vandt foran Tony Martin og Raphael Nick.

Dermed overtager Edvaid Boasson Hagen førertrøjen i løbet foran Matthew Goss. Hvis der er nogen, som synes navnet Edvald Boasson lyder bekendt, så er det ikke så underligt, da nordmanden blev nummer 2 i det netop overstået Colliers Classic i Århus.

Resultat af 1. etape
1 Edvaid Boasson Hagen (Nor) Maxbo Bianchi 4.04.10
2 Tony Martin (Ger) Thüringer Energie Team 0.01
3 Raphael Nick (Swi) Swiss National Team 0.03
4 Mark Cavendish (GBr) Team Sparkasse 0.15
5 Andreas Stauff (Ger) Team Akud Arnold`s Sicherheit
6 Matthew Goss (Aus) Southaustralia.com-AIS

Samlet stilling efter 1. etape
1 Edvaid Boasson Hagen (Nor) Maxbo Bianchi 4.09.16
2 Tony Martin (Ger) Thüringer Energie Team 0.09
3 Raphael Nick (Swi) Swiss National Team 0.11
4 Christoph Hoffmann (Ger) Team POT Cottbus 0.14
5 Matthew Goss (Aus) Southaustralia.com-AIS 0.15
6 Arjen de Baat (Ned) Rabobank Continental

Tilbage til toppen



Julian Dean: På vej tilbage igen


Som de fleste andre ryttere, som er mentalt nede, har Julian Dean ikke haft lyst til at opdatere sin hjemmeside, siden han måtte melde afbud til Giroen grundet knæproblemer. Derfor har han i sin seneste opdatering, lade sin kone stå for oplysningerne.

Det positive er, at han snart kan genoptage sit løbsprogram, hvilket betyder, at han stiller til start i Tour de Luxembourg i slutningen af maj, samt ProTour løbet Tour de Suisse. Det negative er, at han stadigvæk har problemer med sit knæ.

Hvis ikke Dean bliver klar i løbet af kort tid, er det også et kæmpe handicap for Thor Hushovd og hans muligheder for at genvinde den grønne trøje i Touren. Dean viste i sidste års Tour de France, at han er den vigtigste hjælperytter for nordmanden, når han skal placeres rigtigt i feltet, samt give ham det optimale optræk til finalerne.

Tilbage til toppen



Petacchi: Opereret og skal holde fem ugers ro


Team MILRAMs italienske stjernesprinter, Alessandro Petacchi, blev i dag opereret på hospitalet San Rossorte i Pisa. Operationen tog to timer og forløb godt, og Petacchi skal nu holde fem ugers pause, inden han kan genoptage træningen. Til gengæld kan han allerede i morgen forlade hospitalet og tage hjem, hedder det i en pressemeddelelse.

"Det var en kompliceret operation, men alt forløb perfekt. Mit knæ skal stabiliseres i næsten fem uger. Men jeg vil virkelig gerne vende tilbage hurtigst muligt for at vinde nogle løb. Jeg har stadig flere år foran mig," siger den skadede rytter.

Trods gips og krykker er Petacchi, som det fremgår stadig optimist, og han håber da også, at han måske kan komme lidt hurtigere i gang, men påpeger i et interview med Radsport-News.com, at det vigtigste dog er, at benet bliver helt ok.

Tilbage til toppen



Quick Step: Hulsmans har brækket kravebenet


Quick Step rytteren, Kevin Hulsmans, brækkede i dag kravebenet, da han på en træningstur sammen med Tom Boonen styrtede.

”Efter to timers træning, i bjergene omkring Monte Carlo, kørte vi de sidste kilometer tilbage til Nice, med en fart på omkring 40 kilometer i timen. Lige pludselig kom et barn, på rulleskøjter, flyvende ud på vejen lige foran os. Kevin styrtede, da han prøvede at undgå at køre ind i barnet,” udtaler Boonen.

Hulsmans blev derefter bragt til hospitalet i Nice, hvor han fik beskeden af højre kraveben, var brækket. Hulsmans vil nu blive bragt tilbage til Belgien, hvor holdets læger vil afgøre, om der skal opereres.

Tilbage til toppen



Hushovd: Synd for Petacchi


I spurterne mod hinanden, bliver der kæmpet med alle midler og tit går de endda over grænsen, men alligevel er respekten mellem de store sprintere stor, og de er alle sammen ærgerlige, når en af konkurrenterne ikke kan deltage grundet skader.

Efter sejren i går udtalte Robbie McEwen, at han gerne ville dedikere sejren til blandt andet Petacchi og i dag udtaler Thor Hushovd til den norske avis Verdens Gang, at det er meget ærgerligt og synd for Petacchi, at han ikke kan stille til start i Tour de France.

Selvom Hushovd er ked af det på Petacchis vegne, kan han alligevel godt se noget positivt i det. ”Det er klart en stor konkurrent som forsvinder, men det betyder, at der er større chance for mig at vinde en etape.”

Dermed bliver de nærmeste konkurrenter til Hushovd forsvar af den grønne trøje, Tom Boonen og Robbie McEwen. ”Jeg vurderer dem til at være lige stærke, de er i kanonform og bliver mine største konkurrenter.”

Tilbage til toppen



Nick Nuyens: På vej til Rabobank?


Årets vinder af Kuurne-Bruxelles-Kuurne, 26 årige Nick Nuyens, er en ombejlet mand iflg. Sportwereld.be i dag. Han kan givetvis forlænge sin kontrakt med Quickstep, og på det sidste har både Davitamon-Lotto og T-Mobile meldt sig som interesserede.

Nu fortæller teammanager Theo de Rooij fra hollandske Rabobank, at holdet længe har forhandlet med Nuyens: "Vi havde den første snak for godt tre uger siden. Vi mener det helt seriøst. Nuyens er kun 26 og vil være en fremragende rytter i vores klassikertrup, når både Erik Dekker og Marc Wauters stopper sidst på året".

Tilbage til toppen




Petacchi: Vueltaen er næste mål


Efter at have modtaget de nedslående meldinger fra hospitalet i Namur, at han ikke bliver klar til årets Tour de France, er Petacchi nu allerede ved at se frem mod nye mål.

”Jeg bliver ikke klar til at køre Touren. Lige nu og her håber jeg at være tilbage til Vueltaen,” udtalte Petacchi i går aftes til italiensk TV.

Petacchi fløj i går tilbage til Italien og vil i dag blive undersøgt på en klinik i Pisa, hvor det skal undersøges, om han skal opereres i sit knæ.

Tilbage til toppen




Armstrong: Klar til Tour de France


Bare rolig det bliver ikke som rytter, at Armstrong kommer tilbage, til det løb som har betydet allermest for ham, og som han har vundet syv år og i træk.

“Jeg kommer til den sidste uge af Touren. Jeg elsker Touren og jeg elsker folket. Men jeg gider ikke drikke kaffe med Jean-Marie Leblanc eller nogen andre fra L’Equipe, men de er også en lille del af den franske befolkning,” udtalte Armstrong i går, da han afholdte pressemøde i forbindelse med hans besøg til Giroen.

Dermed puster Armstrong igen til sagen mod Tour organisationen, da den efter offentliggørelsen af Armstrongs ”måske” positive test i starten af hans regeringstid i Touren, lagde stor afstand til ham.

Armstrong kom også ind på, at han faktisk ikke savner sporten ret meget, da han I lighed med mange andre atleter som stopper deres karriere, ikke savner konkurrence elementet, men derimod træningen og det sociale element sammen med de gamle kollegaer.

”Jeg savner ikke løbene, men mere end noget andet savner jeg træningen. For at være helt ærlig, har jeg ikke fulgt cykelsporten ret meget. Jeg tager mig hvordan Discovery Channel holdet klarer sig, men det er også det.

I stedet for cykelsporten har den amerikanske stjerne kastet sig over en masse projekter. Den primære interesse lige nu er dog at være far for sine børn.




Tilbage til toppen




Tour de France: Armstrong siger Basso vinder


Det er ikke mange måneder siden at Lance Armstrong sagde, at han forventede at Jan Ullrich ville vinde dette års Tour de France med flere minutter til nærmeste konkurrent. Men nu har den syvdobbelte vinder af det franske etapeløb åbenbart ændret mening.

”Lige nu bliver jeg nødt til at sige Basso,” siger han således til Velonews.com til spørgsmålet om den kommende Tour-vinder. Måske lært af tidligere tilføjer han da også. ”Men det er svært at sige, hvad der kan ske de næste seks uger.”

Armstrongs ændrede kurs skyldes den seneste tids knæproblemer og angivelige lettere overvægt hos Jan Ullrich. ”Hvis han kun er fem kilogram overvægtig er det rimelig godt for ham, men jeg forstår ham ikke, han har så meget at vinde.”

Ivan Basso gav tidligere på foråret i øvrigt klart udtryk for, at det ikke rigtig interesserede ham, hvem Lance Armstrong pegede på som vinder af dette års Tour de France.

Tilbage til toppen




Bernhard Eisel: I gang igen - mål Tour de France


I weekenden begynder forberedelserne til sæsonens andet store mål for den østrigske FdJeux-rytter, Bernhard Eisel. Det sker, når startskuddet til Tour de Picardie lyder. Han har nu haft fire uger uden løbsdeltagelse siden sin femteplads i Paris-Roubaix, og er for ti dage siden startet med intensiv træning frem mod det næste store mål, Tour de France.

På torsdag flyver Eisel til Frankrig, hvor han fra fredag til søndag skal køre Tour de Picardie, som plejer at være til sprinternes fordel. "Normalt ligger etaperne ret godt til mig," siger han på sin hjemmeside. "Der er kun mindre stigninger, det blæser altid, og afslutningerne er altid meget hektiske. Det er imidlertid svært at spå, når man ikke har kørt løb i fire uger. Så jeg lader mig overraske i weekenden, men måske er det mig, der overrasker?"

Efter Tour de Picardie følger så deltagelse i Tour de Suisse og så de nationale mesterskaber i Salzburg den 25. juni. Måske lægges der også en omgang højdetræning ind før Tour de Suisse.

Bernhard Eisels sidste store mål i denne sæson bliver Verdensmesterskaberne på hjemmebane i september måned.

Etaperne i Tour de Picardie:
1. etape, fredag, d. 12. maj: Creil - Péronne, 186,5 km
2. etape, lørdag, d. 13. maj: Nesle - Marle, 186,5 km
3. etape, søndag, d. 14. maj: Saint-Gobain - Nogent-sur-Oise, 98,5 km
4. etape, søndag, d. 14. maj: Villers-Saint-Paul - Creil, 88 km
Samlet længde: 559,5 km

Tilbage til toppen




Course de la Paix: Nye trøjesponsorer til Friedensfahrt


Fem dage før startskuddet går til den 58. udgave af Course de la Paix, eller Friedensfahrt, som løbet også hedder, og rytterne bliver sendt ud på det otte etaper lange løb over 1.300 km fra Linz over Karlovy Vary til Hannover, er reklamepartnerne klar til de forskellige konkurrencer.

Den gule førertrøje til det samlede klassement bliver sponseret af Skoda, som også er hovedsponsor for løbet. "Vi synes, at det er fremragende, at Skoda ved siden af sit allerede ganske stort anlagte engagement også overtager sponsoratet af den gule førertrøje," erklærer løbsdirektør Herbert Notter glad.

Den grønne pointtrøje sponseres af det tjekkiske beklædningsforetagende Calas Sportswear. Sponsoratet af den prikkede bjergtrøje er overtaget af Budweiser-Bryggeriet, mens Notters schweiziske virksomhed, Almo-Bau, står bag den hvide trøje, som kendetegner ungdomskonkurrencen. "Vi har 70 ansatte fra Sachsen. Derfor er det nærliggende, at vi går ind i dette," forklarer Notter. Den blå trøje, som repræsenterer det bedste hold, men som ikke bæres under løbet, har det tjekkiske mejeri Olmars logo. Disse trøjer uddeles under sejrsceremonien.

"Jeg er overbevist om, at vi har fundet nogle gode partnere. Nu er vi klar og håber, at det bliver otte skønne dage," udtaler løbsdirektøren.

Tilbage til toppen


DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger