Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 11. august 2006

Feltet.dk korte - 11. august 2006

11. august 2006 11:250
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Clasica San Sebastian: Bettini ser ikke sig selv som favorit
- Banecykling: Team Odense Energi jagter GLS rytter
- VM: Ziegler tættere på VM efter Post Danmark Rundt
- Clasica San Sebastian: Kessler og Kohl ikke til start
- Kortrijk Koerse: Sejr til den belgiske mester
- Clasica San Sebastian: Valverde klar til at teste sig selv
- Route de France Féminine: Igen topplacering af Villumsen
- Vuelta a Espana: Usikkerhed om Sastre deltagelse
- Vuelta a Espana: Stærkt Rabobank hold udtaget
- Grand Prix Aalborg: Allan Johansen kommer til start
- Vuelta a Espana: Pereiro glæder sig
- UCI: Cykelsporten skal auditeres
- Rabobank: Boogerd - Rasmussen en dårlig holdkammerat
- Jens Voigt: Vandt i Lorsch
- Werner Franke: Ullrich var offer
- Debatforum: Doping-rådgivning

De korte nyheder opdateres løbende


Clasica San Sebastian: Bettini ser ikke sig selv som favorit


De fleste eksperter forventer, at Paolo Bettini er blandt favoritterne til morgendagens klassiker San Sebastian. Selv er den lille italiener dog mere tilbageholdende. ”Jeg er stadigvæk ikke i topform, men jeg vil gøre mit bedste. Jeg ser ikke mig selv blandt favoritterne, men jeg er uden tvivl i bedre form, end jeg på samme tidspunkt sidste år, så jeg vil tage løbet som det udvikler sig,” udtalte Bettini på dagens pressemøde ifølge Reuters.

Bettini mener at Jaizkibel vil være det afgørende moment i finalen og der ser han Rebellin som den store favorit. ”Rebellin skal man altid regne med, og han har på seneste vist sig stærk, derudover vandt han her sidste år.”

Bettini mener heller ikke, at man skal glemme Valverde, bare fordi han har været ude den seneste måned grundet skaden fra Tour de France. ”Valverde sluttede toer ved VM sidste år, efter at have været ude i to måneder, så man skal aldrig glemme ham.”

Tilbage til toppen



Banecykling: Team Odense Energi jagter GLS rytter


Her til aften blev fjerde afdeling af banerytternes Danmarksturnering kørt på Odense Cyklebane. Og det blev en kamp mellem Danmarks bedste baneryttere. Alex Rasmussen, som på det seneste har vist stor styrke på landevejen, tog sig af både scratch og pointsløb, mens Michael Mørkøv tog sig af sejren i udskilningsløbet. Dermed fører Mørkøv stadigvæk i den samlede stilling, men der er hele fire Team Odense Energi ryttere som jagter ham.

Stillingen i A-klassen
1Michael Mørkøv - Team GLS80
2Marc Hester - Team Odense Energi59
3Alex Rasmussen - Team Odense Energi58
4Daniel Kreutzfeldt - Team Odense Energi 33
5Jakob Dyrgaard - Team Odense Energi25
6Morten Christiansen - Glud & Marstrand Horsens24
7Mads Rydicher - Ordrup23
8Martin Lollesgaard - Team Odense Energi22
9Mads Bugge Andersen - Team Vision Bikes18
10Michael Berling - Glud & Marstrand Horsens 18

I B-klassen fører Jakob Mørkøv, DCR-Ballerup, mens den førende i klasse C er Christian Kreutzfeldt, Roskilde

Tilbage til toppen



VM: Ziegler tættere på VM efter Post Danmark Rundt


T-Mobile rytteren, Thomas Ziegler, sluttede på en samlet tredjeplads i Post Danmark Rundt, efter blandt andet en fremragende indsats på enkeltstarten i Helsingør, hvor det kun var Cancellara som slog ham. Denne flotte indsats har nu givet ham en plads i den tyske bruttotrup til VM. Ziegler erstatter den skadesramte Bert Grabsch.

Hele 21 ryttere er indtil videre i bruttotruppen. Linus Gerdemann, Matthias Kessler, Andreas Klier, Andreas Klöden, Olaf Pollack, Patrik Sinkewitz, Stephan Schreck, Thomas Ziegler (alle T-mobile) - Robert Förster, Markus Fothen, David Kopp, Sebastian Lang, Michael Rich, Ronny Scholz, Stefan Schumacher, Fabian Wegmann (alle Gerolsteiner) - Christian Knees, Björn Schröder, Erik Zabel (alle Milram) - Marcel Sieberg (Wiesenhof) og Jens Voigt (Team CSC).

Tilbage til toppen



Clasica San Sebastian: Kessler og Kohl ikke til start


Dagen inden San Sebastian er T-Mobile nødt til at skifte ud på deres hold. Både Matthias Kessler og Bernhard Kohl er blevet hjemme i Tyskland med sygdom i kroppen. Mens Kessler er blevet erstattet af Michael Rogers, er der ikke udtaget nogen erstatning til Kohl. Dermed stiller det tyske hold kun til start med syv ryttere.

“Taktisk betyder det, at vi nu har en mulighed mindre. Men vi så i Tour de France, at vi godt kunne køre godt, selvom vi dengang manglede to ryttere,” udtaler sportsdirektør, van Looy om den manglende erstatning.

De syv tilbageværende ryttere er, Lorenzo Bernucci, Scott Davis, Linus Gerdemann, Giuseppe Guerini, Eddy Mazzoleni, Daniele Nardello og Michael Rogers.

T-Mobile satser på at Mazzoleni fortsat har den gode form han viste i Deutschland Tour, hvor han på kongeetapen længe sad med helt fremme. Dermed er det muligt for Mazzoleni at forsvare sidste års flotte tredjeplads.

Tilbage til toppen



Kortrijk Koerse: Sejr til den belgiske mester


Den belgiske mester, Niko Eeckhout, vandt fredag det belgiske kriterium Kortrijk Koerse, som blev kørt over 90 kilometer. Løbet bød på flere angreb, men feltet kom alligevel samlet til mål, hvor Chocolade Jacques-rytteren altså var stærkest og sejrede foran Leif Hoste og Wim Vansevenant


Resultat
1. Niko Eeckhout (Chocolade Jacques)
2. Leif Hoste (Discovery Channel)
3. Wim Vansevenant (Davitamon-Lotto)
4. Nico Mattan (Davitamon-Lotto)
5. Erwin Vervecken (Fidea Cycling Team)

Tilbage til toppen



Clasica San Sebastian: Valverde klar til at teste sig selv


Den førende rytter af ProTouren, Alejandro Valverde, er efter en længere skadespause, efter sit kravebensbrud den 4. juli under Tour de France, igen klar til at deltage i konkurrence cykling. I morgen er den spanske rytter til start, når det 225 kilometer lange Clasica San Sebastian skal køres. Løbet skal bruges til at teste formen frem mod Vuelta a Espana.

”Clasica er et meget hårdt løb, og du er nødt til at være i storfrom, hvis du gerne vil vinde det. Jeg har arbejdet stenhårdt på at genvinde min form efter styrtet og selvom jeg endnu ikke er på toppen, er min form okay. Jeg vil gøre det så godt jeg kan i Clasica og prøve at score nogle ProTour points, for at sikre min føring,” udtaler Valverde til UCIs hjemmeside.

Valverde er sikker på, at løbet bliver afgjort på den afsluttende stigning Jaizkibel. ”Som altid vil løbet afgjort på Jaizkibel. Vinderen bliver sandsynligvis en god klatre, som også kan spurte. Jeg håber på at sidde med fremme, men mine favoritter er ryttere som Paolo Bettini og Danilo Di Luca.”

Tilbage til toppen



Route de France Féminine: Igen topplacering af Villumsen


I dag blev 6. etape af Route de France Féminine kørt fra Lac de Saint Pardoux til Trelissac over 136.8 km. Etapen bød ikke på de store forskydninger i klassementet. Etapen sluttede også næsten samlet, hvor gårdagens etapevinder Diana Ziliute (Pasta Safi) hentede endnu en etapesejr. Og ligesom i går vandt hun etapesejren foran tyskeren Judith Arndt (T-Mobile). Svenske Susanne Ljungskog blev nummer tre, imens løbets førende rytter - danske Linda Villumsen - kørte ind på en flot 4. plads. Dorte Lohse (Bianchi) blev nummer 15 på dagens etape.

Samlet lykkedes det Linda Villumsen at udvide den samlede føring til holdkammeraten, som nu er oppe på 1.34.

Buitenpoort-Flexpoint sidder hårdt på løbet nu med 4 ryttere i top 5 i det samlede klassement.


Resultat af 6. etape
1 Diana Ziliute (Ltu) Safi-Pasta Zara Manhattan 3.51.21
2 Judith Arndt (Ger) T-Mobile Professional Cycling
3 Susanne Ljungskog (Swe) Buitenpoort-Flexpoint Team 0.02
4 Linda Villumsen Serup (Den) Buitenpoort-Flexpoint Team 0.05
5 Evy Van Damme (Bel) Vlaanderen-Caprisonne-T Interim
6 Marina Jaunatre (Fra) French National Team
7 Edita Pucinskaite (Ltu) Nobili Rubinetterie Menikini Cogeas
8 Monica Holler (Swe) Bigla Cycling Team
9 Svetlana Bubnenkova Stolbova (Rus) Fenixs-Colnago
10 Elisabeth Chevanne Brunel (Fra) Les Pruneaux d'Agen
..
15 Dorte Lohse Rasmussen (Den) Bianchi Aliverti Kookai
39 Lise Horslund Christensen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 0.09
46 Mette Fischer Andreasen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 0.24
60 Maja Adamsen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 14.45


Samlet stilling efter 6. etape
1 Linda Villumsen Serup (Den) Buitenpoort-Flexpoint Team 19.07.24
2 Amber Neben (USA) Buitenpoort-Flexpoint Team 1.34
3 Noemi Cantele (Ita) Bigla Cycling Team 2.19
4 Suzanne Ljungskog (Swe) Buitenpoort-Flexpoint Team 2.48
5 Loes Gunnewijk (Ned) Buitenpoort-Flexpoint Team 2.53
6 Diana Ziliute (Ltu) Safi-Pasta Zara Manhattan 3.15
7 Natalia Boyarskaya (Rus) Fenixs-Colnago 3.22
8 Svetlana Bubnenkova Stolbova (Rus) Fenixs-Colnago 3.40
9 Judith Arndt (Ger) T-Mobile Professional Cycling 3.52
10 Kimberly Anderson (USA) T-Mobile Professional Cycling 3.53
.
23 Dorte Lohse Rasmussen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 6.33
31 Lise Horslund Christensen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 12.08
40 Mette Fischer Andreasen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 18.43
66 Maja Adamsen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 1.08.57

Tilbage til toppen



Vuelta a Espana: Usikkerhed om Sastre deltagelse


For en lille uge siden udtalte Team CSCs sportsdirektør, Kim Andersen, til Politiken, at nu havde Carlos Sastre meldt sig fuldstændig klar til Vueltaen og at Team CSC var klar til at gå efter en topplacering i klassementet. I går udtalte Carlos Sastre sig til den spanske avis AS, at beslutningen først bliver taget onsdag i næste uge.

”Indtil videre er jeg en del at holdets brutto trup. Jeg træner hårdt i øjeblikket, for at se hvilken form jeg kan møde op til løbet i. Hvis jeg kører, vil det være for at gøre det lige så godt som sidste år, eller som jeg gjorde i Touren. Hvis det ikke er muligt, foretrækker jeg ikke at stille til start,” kommer det fra den lille spanier.

Sastre lørdag San Sebastian og vil derefter tage en snak med Riis, hvorefter den endelige beslutning bliver truffet.

Tilbage til toppen



Vuelta a Espana: Stærkt Rabobank hold udtaget


Rabobank holdet har i dag udtaget de ni ryttere som skal forsvare holdets farver i Vuelta a Espana. Hele fem gengangere er der fra årets Tour de France hold og her i blandt er fire af holdet profiler i Denis Menchov, Michael Boogerd, Michael Rasmussen og Oscar Freire. Derudover skal også Pieter Weening køre dobbelt programmet.

De fire nye ryttere i forhold til Touren er Mauricio Ardila, Theo Eltink, Grischa Niermann og Pedro Horillo. Dermed kan kaptajn Menchov som forventet have et stærkt hold i ryggen, i sit forsøg på at genvinde sidste års sejr i sæsonens sidste GT løb.

Willian Walker og Niels Scheuneman er udtaget som reserver.

Tilbage til toppen



Grand Prix Aalborg: Allan Johansen kommer til start


Allan Johansen, Team CSC, vil gøre sit til, at Dannebrogstrøjens rød-hvide farver vil være i front, når der ringes til sidste omgang af gadeløbet Grand Prix Aalborg.

Nordjyderne får danmarksmesteren Allan Johansen som en af de helt store profiler til gadeløbet i Aalborg fredag den 1. september. Sidst i juni vandt han det danske mesterskab i et flot løb, hvor han viste sin store styrke i et soloridt på de sidste kilometer frem mod mål. Viljen til sejr viste han som vinder af Grand Prix Herning, og da han vandt en etape i Tour de Luxembourg i staren af juni.

Formen er fortsat i top for 34-årige Allan Johansen. Det viste han for to uger siden til gadeløbet, Grand Prix Jyske Bank i Silkeborg, som han vandt, og han var med til at hjælpe teamkammeraten Fabian Cancellara frem til sejren i Post Danmark Rundt. Nu ser han frem til også at vise flaget i Aalborgs gader.

”Jeg glæder mig meget til at komme ud og vise Dannebrogstrøjen. Den bærer jeg med stolthed, og mit mål er selvfølgelig at køre endnu en sejr hjem. Normalt kører jeg selvfølgelig landevejsløb, men det er en fin afveksling at køre et gadeløb. Det er en intens stemning, når der er masser af tilskuere langs banderne. Så er jeg sat op til ræs”, siger Allan Johansen.
Løbsarrangør Jesper Tikiøb glæder sig over at få Johansen på startlisten.

”Vi er naturligvis altid glade for at kunne præsentere en Danmarksmester, men at det er Allan Johansen, gør det kun endnu bedre. Vi har arbejdet sammen i mange år, og han begyndte sin professionelle karriere hos os på Team Chicky World. Han har arbejdet hårdt i mange år, og har nu fået sin velfortjente titel. Så vi glæder vi os meget til at se den rød-hvide trøje i løbet”, siger Tikiøb.

Allan Johansen stiller op mod et felt af ryttere fra den danske og internationale elite med blandt andre Lars Michaelsen (CSC) og Claus Michael Møller (Barbot-Halcon). Startlisten er endnu ikke komplet, men vi arbejder ihærdigt på snart at kunne præsentere et yderligere navne på ryttere, der kan give Johansen og Co. kamp til stregen.

Grand Prix Aalborg køres 1. september 2006

Tilbage til toppen



Vuelta a Espana: Pereiro glæder sig


Oscar Pereiro Sio glæder sig til dette års Vuelta a Espana. Han er godt nok meget i tvivl om sin egen form, og om han kan nå at komme sig efter det hårde Tour de France, men han glæder sig til at køre foran det spanske publikum sammen med Alejandro Valverde.

"Det bliver rart at køre Vueltaen begge to. Hvis en af os fejler, kan han hjælpe den anden," siger Pereiro til den spanske avis AS.

"Jeg ser meget lyst på fremtiden og med mange forhåbninger. Alt hvad jeg gør fremover vil blive lettere med en masse støtte fra medier og fans."

Caisse D´Epargne rytteren fortæller også, at han fortsat betragter Floyd Landis som sin ven, selvom han fratog ham en masse glæde, da han vandt Tour de France, imens han sandsynligvis var dopet.

Tilbage til toppen



UCI : Cykelsporten skal auditeres


UCI præsident Pat McQuaid har taget initiativ til en total audit af cykelsporten. UCI vil udpege en bredspektret international gruppe af trænere, læger, dopingspecialister og sportssociologer, der skal udføre auditten, kan man læse på organisationens hjemmeside.

Nogle af de aspekter gruppen vil se nærmere i sømmene er fx løbskalenderen, længden af løbene, antallet af hviledage og den måde, holdene er struktureret og organiseret på.

Iflg. den irske formand kan resultatet af auditten evt. føre til en total omorganisering af hele sporten med start fra 2008 sæsonen.

Tilbage til toppen



Rabobank: Boogerd - Rasmussen en dårlig holdkammerat


Michael Boogerd har i en årrække i hollandsk presse haft et ry for at være rytter, der oftest kun tænker på sig selv og knap så meget i holdets interesser, men den hollandske rytter vil nu have mere kredit for sit arbejde i Tour de France. Og samtidig ønsker han mere støtte fra bl.a. Michael Rasmussen igennem sæsonen og kritiserer skarpt den danske rytter for ikke at være en holdspiller.

"Han (Rasmussen) er bare en helt anden person, end jeg er. Han bekymrer sig kun om sig selv. Hvis jeg ser Rasmussen køre væk fra feltet, så stopper jeg. Men han er typen, der ville være klar til at forfølge sin egen holdkammerat," lyder det fra den hollandske mester til Sportweek.

Samtidig kritiserer Boogerd den danske rytter for at have trukket sig ud af både Giro d´Italia og Schweiz Rundt i denne sæson.

"Han er ikke en holdkammerat. Det er helt klart, at han tjener mange penge til holdet, uden tvivl. Men jeg kunne virkelig godt bruge hans hjælp i Liège-Bastogne-Liège, i Amstel Gold Race, i Baskerlandet Rundt. Men han vil ikke køre de løb," siger Boogerd.

Michael Rasmussen er dog lidt uforstående overfor kritikken, da Jyllands-Posten konfrontere ham med kritikken fra Boogerd. Den danske rytter fortæller, at han bl.a. trak sig fra Baskerlandet Rundt, så der kunne blive plads til Michael Boogerd, der egentlig skulle have været til start i Flandern Rundt.

"Alt dette er jo en plan, som er lagt sammen med holdet og sportsdirektørerne, og havde de eller Boogerd syntes, at jeg skulle være der, så synes jeg, at de skulle komme frem i december og ikke i august, efter at løbene er kørt. Men det er, som det nu er," siger Rasmussen til den danske avis.

Tilbage til toppen



Jens Voigt: Vandt i Lorsch


Team CSC’s Jens Voigt kører i sandhed på en bølge af succes i øjeblikket, og sejren i Deutsland Tour må have givet vinger, for den berlinske rytter vandt entega-Grand-Prix’et i hessiske Lorsch foran 30.000 begejstrede tilskuere.

Jens Voigt vandt spurten efter 90 omgange på en 900 meter lang rundstrækning foran landsmændene Andreas Klöden (T-Mobile), Erik Zabel (Milram) og australieren Robbie McEwen (Davitamon-Lotto). De fem holdt ellers konstant et vågent øje med hinanden, men på de sidste omgange greb Jens Voigt endnu engang initiativet, og det blev altså belønnet med profkarrierens 51. sejr.

Tilbage til toppen



Werner Franke: Ullrich var offer


Sporene i dopingsagen omkring Jan Ullrich fører ifølge den omstridte dopingekspert, Werner Franke, til Sydtyskland. En af kontaktpersonerne i den spanske læge Eufemiano Fuentes netværk skal ifølge Franke komme fra Baden-Württemberg. Det skriver Stuttgarter Zeitung.

Werner Franke, som angiveligt har læst undersøgelsesdokumenterne fra Spanien vil i løbet af kort tid lægge sag an mod den pågældende. "Ullrich er et offer," siger han til avisen. "Han var afhængig af læger, trænere, managere. De er gerningsmændene." Ifølge den 66-årige molekylærbiolog er der ingen tvivl om, at Jan Ullrich har brugt ulovlige stoffer: "Hvis man har læst dokumenterne, kan man ikke være i tvivl om, at Ullrich har dopet sig."

Blandt de produkter, som lægen José Ignacio Labarta, ifølge de spanske myndigheder har hentet i Tyskland er et præparat, som kun gives til meget alvorligt syge patienter med multiple sclerose i fremskredet stadium, og som slet ikke er tilladt i Spanien. Franke fortæller, at der er enorme bivirkninger ved flere af præparaterne, specielt for astmatikere. For blodposernes vedkommende, skulle disse ifølge Franke benyttes i Giro d’Italia og Tour de France.

Tilbage til toppen



Debatforum: Doping-rådgivning


Når man taler om dopingdebatter på nettet, så tænker de fleste formentlig de evigt tilbagevendende diskussioner om, hvorvidt en rytter er skyldig eller ej, men der findes faktisk langt mere alvorlige diskussioner i cyberspace. I et debatforum på nettet kan man rent faktisk få rådgivning om, hvordan man doper sig mest effektivt.

Den tyske netudgave af magasinet Helse bringer en artikel med rædselsvækkende citater fra omtalte debatforum: "Hi!!! Min ladning af Eprex (EPO) blev ikke opbevaret på køl i 24 timer, dvs. 24 timer ved stuetemperatur!!!!! Hvad betyder det? Jeg kan umuligt smide det ud! ALT FOR DYRT!!!! Aftager virkningen? Eller hvad sker der, hvis det ikke opbevares på køl???? Er der nogen af jer, der ved det???" Og naturligvis er der nogen, som ved det på debatten (navnet er bekendt af Feltet.dk’s red., men vi har valgt ikke at viderebringe det). Ganske vist frekventeres forummet overvejende af bodybuildere, men man kan også finde en del cykelryttere blandt debattørerne.

Spørgsmålene er mange, og en del går på dosering og sammensætning af diverse præparater. Og selvfølgelig er der råd at hente fra kollegerne. Nu skal man jo være forsigtig med at tage alt for gode varer, når det præsenteres under anonymitetens dække, men følgende bemærkning burde få hårene til at rejse sig på mange cykelfans: ”Jeg har talt med en talentspejder fra et tidligere talenhold hos et stort tysk hold, og han var af den opfattelse, at man skulle køre så godt uden ’stof’, at man kunne få en profkontrakt, så har man efterfølgende en god chance for at køre godt med hos profferne med ’stof’…”

En person, der hævder at have spillet basketball i den tyske Bundesliga og at have deltaget ved OL i Sydney, har endda lavet en afhandling med råd omkring doping, herunder en FAQ omkring EPO og testosteron med nøjagtige angivelser af doser og intervaller, hæmatokritværdier og ændringen af disse.

For en udenforstående er det helt ufattelig læsning, og eneste lyspunkt er da også den gæst, som med en enkelt sætning illustrerer det hele med sylespids nøjagtigthed: ”Fortsæt bare, så vil I glæde manden med leen.”

Tilbage til toppen
hr
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger