Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 11. december 2006

Feltet.dk korte - 11. december 2006

11. december 2006 01:380
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Shoppen: Køb Cykelsporten 2006
- Floyd Landis: Stopper hvis han dømmes
- Post Danmark Rundt: Michael Rasmussen på vej tilbage
- Operacion Puerto: Contador og Hernandez for retten
- Jean-Marie Leblanc: Ingen Tour-vinder før juni
- Rolf Sørensen: Føler sig misforstået af B.T.
- Brian Holm: Flet næbet Rolf!
- EM i Cross: Kohberg bedste dansker
- Damiano Cunego: Forlænger med to år med Lampre-Fondital
- Alan Peiper: Davitamon rytterne er nogle drukmåse
- Andrea Peron: Afskedsmiddag i Californien
- Cykelcross: Sven Nys vandt igen

De korte nyheder opdateres løbende


Shoppen: Køb Cykelsporten 2006


Cykelsporten 2006 er kommet på gaden. Bladet omhandler alt om international og national cykelsport i 2006. Magasinet har protrætter, interviews, resultater og en masse statistik.

BESTIL HER




Tilbage til toppen



Floyd Landis: Stopper hvis han dømmes


Den positive dopingprøve fra årets Tour de France kan blive en dyr affære for Floyd Landis. Ud over en karantæne på minimum to år, så har det også kostet dybe indhug i pengepungen.

“Mit forsvar har indtil videre kostet mig 150.000 dollar,“ siger han til engelske Daily Mail, og tilføjer, at netop økonimien kan være årsag til, at han ikke anker en eventuel dom. ”Hvis jeg taber, ved jeg ikke, hvordan det skal fortsætte. Jeg var ikke blandt de bedstbetalte ryttere, og som det ser ud nu, kommer hele sagen til at koste mig 500.000 dollar.“

Landis hævder iøvrigt, at det netop er anklagernes taktik at trække sagen i langdrag. ”Jeg tror, at de ansvarlige ved, at pengene er ved at være brugt. De har meddelt, at de vil anke, såfremt jeg vinder. Og det vil trække sagen ud i endnu et år.“

Skulle han blive dømt, så betyder det enden på karrieren som professionel cykelrytter. ”Hvis jeg ikke må køre i Pro Touren i fire år og man frakender mig Tour-sejren og stryger præmiepengene, så stopper jeg med det samme. Så ville min lidenskab for sporten være slukket,“ lyder det fra den 31-årige amerikaner.

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: Michael Rasmussen på vej tilbage


Senest Michael Rasmussen kørte Post Danmark Rundt, var i 2003. Dengang forlod han løbet undervejs på tredje etape for i stedet at køre World Cup løbet i Zürich. Det fik dengang DCU direktøren, Jesper Worre, til at udtale, at den danske rytter havde en arrogant holdning til dansk cykelsport.

Heldigvis er det nu godt tre år siden, og ifølge DR Sporten er den danske rytter klar til et comeback i Post Danmark Rundt. Michael Rasmussen skal i morgen til møde med Jesper Worre, hvor deltagelse i Post Danmark Rundt 2007 står på agendaen.

”Jeg vil se frem til at køre Post Danmark Rundt, og det vil være en dejlig tur for mig i Danmark. Specielt i kølvandet på Tour de France. Nu håber jeg, at mødet falder positivt ud,” siger Michael Rasmussen til DR Sporten.

Rabobank holdet, som ikke var til start i dette års udgave, har ifølge den danske tv-station allerede givet tilsagn om, at de er til start næste år.

Tilbage til toppen



Operacion Puerto: Contador og Hernandez for retten


I dag var de første to ryttere indkaldt som vidner i retsagen i forbindelse med Operacion Puerto. I alt 58 ryttere er indkaldt og Alberto Contador (Astana) og Jesús Hernández (Relax-GAM) var de første til at sidde i vidneskranken.

Den spanske dommer har dog bestemt at afgrænse spørgsmålene til kun at måtte omhandle følgende tre spørgsmål: Hvad er og var rytternes forhold til Dr. Eufemiano Fuentes, José Luis Merino, Manolo Saiz, José Ignacio Labarta og Vicente Belda? Hvilken behandling modtog rytterne? Har rytterne haft helbredsproblemer i forbindelse med behandlingerne?

Dr. Eufemiano Fuentes er under anklage i sagen for at have forbrudt sig mod den offentlige sundhed, men der bliver med spænding set frem til rytternes svar, da de afgiver forklaring under ed, og kan altså senere retsforfølges i så fald det kan bevises de ikke taler sandt.

Tilbage til toppen



Jean-Marie Leblanc: Ingen Tour-vinder før juni


Ifølge den tidligere direktør for Tour de France, Jean-Marie Leblanc, går der lang tid før, der kan udråbes en vinder af dette års Tour de France. ASO bliver nødt til at afvente resultatet af den sportslige høring af Floyd Landis positive test fra 17. etape af det franske etapeløb.

”Sportens tid presser sig på, mens den juridiske går betydeligt langsommere. Det er vi nødt til at leve med,” siger Leblanc til franske medier.

”Alle ønsker at kende vinderen af Touren 2006, men ud fra det bedste scenarium vil det ikke ske før juni 2007.”

Findes Floyd Landis skyldig udråbes Oscar Pereiro Sio som vinder.

Tilbage til toppen



Rolf Sørensen: Føler sig misforstået af B.T.


I lørdagens udgave af B.T. blev Rolf Sørensen citeret for at sige, ”Jeg har ikke så meget til overs for dem, som åbner op bagefter, og siger, at de har gjort det ene og det andet. Og at det hele er råddenskab i cykelsporten. Så er det fordi, de ikke har kunnet følge med alligevel. Det giver jeg ikke en skid for. Det er hyklere.” Det fik, som man kan læse andetsteds i dagens korte, i dag Brian Holm til at gå til modangreb i Jyllandsposten.

Rolf Sørensen tog dermed straks telefonen, og ringede til sin gamle kollega, hvor Rolf kunne fortælle, at han var blevet misforstået af B.T.

”Det er blevet misforstået. Mine udtalelser er ikke møntet på Skibby. Tværtimod. Jeg har dyb respekt for Jesper, og jeg ved godt, hvad han står for. Jesper, Brian og jeg har den dybeste respekt for hinanden,” understreger Rolf Sørensen over for DR.

Ifølge DR har Brian Holm valgt at acceptere Rolf Sørensens forklaring, og dermed skulle den debat være skudt ned.

Tilbage til toppen



Brian Holm: Flet næbet Rolf!


I sidste uge udtalte Rolf Sørensen til B.T. at de ryttere, som efter karrieren var slut, udtalte sig om doping i cykelsporten, var hyklere, fordi årsagen sikkert havde været, at de ikke kunne følge med. I dag udtaler Brian Holm til Jyllandsposten, at Rolf skal flette næbet.

”Jeg har læst det, og jeg synes, Rolf Sørensen skal flette næbbet i meget alvorlig grad. Jesper Skibby var en af de mest seriøse ryttere, jeg har set i min karriere. Han havde en fedtprocent på fem, når sæsonen startede. Selv hans bundniveau var højt.”

Derudover kommer Holm med en stor anklage mod Rolf Sørensen, som i B.T interviewet udtalte, at han aldrig havde haft behov for doping.

”Jeg vil gerne se de træningsprogrammer, Rolf var igennem i Italien. Jeg vil gerne se, hvad han har gjort til træning, som vi ikke har gjort til træning. Det var almindelig kendt, at italienske ryttere ikke kunne vinde et veteranløb den ene måned, og at de vandt klassikere måneden efter. Jeg vil gerne se, hvordan Rolf har trænet, og jeg vil også gerne sige til Rolf, at hvis han virkelig vil have en dopingdebat, så er jeg klar til at møde ham. Han skal bare melde ud. De der italienske hightech-læger, dem kan vi sagtens snakke om, Rolf. Du kan bare sige til,” slutter Holm af med. Spørgsmålet er så, om Rolf Sørensen tør tage handsken op.

Tilbage til toppen



EM i Cross: Kohberg bedste dansker


Danske Michael Kohberg fra Vejen BC deltog i den forgangne weekend i EM-løbet i hollandske Huybergen. Ved startstedet bliver deltagerne fra lande med høj status placeret forrest og dermed på de bedste pladser. Danskeren startede derfor næsten bagerst ud af 75 ryttere, og det var derfor svært at køre sig op, men efter flot kørsel blev det alligevel til en 57.

Løbet endte med belgisk succes, da Vincent Baestaens vandt foran landsmanden Joeri Adams og hollandske Ramon Sinkeldam.

I U23 klassen vandt belgiske Niels Albert også foran tjekken Zdenek Stybar med endnu en belgier på 3. pladsen i form af Rob Peeters.

Tilbage til toppen



Damiano Cunego: Forlænger med to år med Lampre-Fondital


Damiano Cunego har på Lampres træningslejr skrevet under på en ny 2-årig kontrakt frem til 2009 med holdet og holdejer Giuseppe Saronni. Der har ellers længe været rygter om, at flere hold skulle være interesseret i den lille italiener, og det bekræfter holdet også i dag, at det har været rigtigt. Men Cunego har altså i sidste ende valgt at skrive under på en ny 2-årig kontrakt, hvilket naturligvis giver stor glæde i Lampre-sejren.

"Jeg var ikke i tvivl,” forklarede Cunego og tilføjer: “Jeg er glad for at forlænge min kontrakt med Lampre-Fondital, fordi jeg tror og kan se holdets muligheder. Jeg håber på, at jeg kan tilfredsstille sponsorerne.”

På billedet er Mario Galbusera, Damiano Cunego, Olrando Niboli og Giuseppe Saronni samt Lampre-Fondital holdets 2007-trøje.




Tilbage til toppen



Alan Peiper: Davitamon rytterne er nogle drukmåse


Eddy Plankaerts gamle ven og hjælperytter, australieren Alan Pieper, der det sidste år har arbejdet som sportsdirektør hos Davitamon-Lotto, og nu er på vej til T-Mobile i samme funktion, forlader det belgiske hold med noget af en afskedssalut:

”Professionelle ryttere må nødvendigvis brænde for deres job. Men jeg har ofte set ryttere på holdet drikke tre halve liter fadøl før middag og derefter en halv flaske vin til maden. Og det synes jeg ikke rigtig harmonerer med livet som professional cykelrytter”, siger Alan Pieper til Het Laatste Nieuws.

Pieper forlader dog holdet uden at smække med døren. ”De lærte mig at være sportsdirektør. Jeg var i sin tid holdkammerat med Marc Sergeant (den nuværende holdmanager), og jeg er taknemlig for den chance, han gav mig. Men Marc har ikke samme autoritet på holdet som fx Patrick Lefevere har på QuickStep”.

Tilbage til toppen



Andrea Peron: Afskedsmiddag i Californien


Italienske Andrea Peron kørte sine sidste professionelle kilometer for CSC i Giro di Lombardia, og derefter hang han cyklen på krogen efter 14 år i feltet. Den sympatiske italiener startede sin karriere hos Gatorade i 1993 og fortsatte derefter hos Polti, Motorola (hvor han var værelseskammerat med Fabio Casartelli, der kom så ulykkeligt af dage i Tour de France 1995), Francaise des Jeux, ONCE og Fassa Bortolo, hvorefter han sluttede med 5 år hos Team CSC.

Mange sejre blev det ikke til på de 14 år. I alt 12 stk. Hans talent lå primært på enkeltstartområdet, hvor han blev italiensk mester i 2001 og karrierens sidste sejr, som faldt i 2003, hvor han vandt enkeltstarten Firenze-Pistoia. Samtidig var han en fremragende hjælperytter og kunne også fungere som ”capitain de la route”, hvilket han gjorde for CSC under Tour de France ved mindst én lejlighed.

Andrea Peron er ikke en mand, der gør meget væsen af sig. Men i USA var der nogle folk, der ikke synes, at han bare skulle forsvinde uden at der var blevet sagt ordentligt farvel.

Ann Asiano er advokat og indehaver af et noget specielt modelbureau, UmbrellaGirls, USA, der råder over en modelstab på omkring 250 smukke kvinder. Deres speciale er at fungere som fotomodeller i motorsportssammenhænge men også som værtinder, trofæ- og podiepiger m.m. ved sportsarrangementer. Og så er Ann Asiano en stor fan af Andrea Peron.

Andrea blev inviteret til Marin County (området lige nord for Golden Gate broen) og han tog cyklen med. Så det blev til nogle kilometer i bakkerne i Marin County sammen med lokale motionister, inden festlighederne for alvor gik i gang, fortæller pezcyclingnews.com.

Middagen fandt sted på en kendt italiensk/californisk restaurant, Risibisi, i Marin County og startede med en antipasto. Derefter varm aspargessalat med trøffelolie, fettuccine pasta med ragout af vilde champignon, laksesuppe med hummer, en lille citronsorbet, lammeryg med bagte pærer og babyspinat og til slut blev der serveret hjemmelavet chokolade.

Andrea har givetvis nydt middagen, og hvis man ser på billedreportagen på pezcyclingnews.com, så har han mindst nydt selskabet i lige så høj grad. Det bestod nemlig primært af ryttere fra diverse kvindehold samt et pænt udvalg af modeller fra UmbrellaGirls.

Andrea Peron forlader ikke cykelsporten lige med det samme. I maj 2007 skal han arbejde for Giro d’Italia.

Tilbage til toppen



Cykelcross: Sven Nys vandt igen


Søndag eftermiddag blev 5. afdeling af løbsserien Superprestige kørt, og femte gang ud af fem mulige sejrede Sven Nys. Sejren blev hivet i hus foran Bart Wellens og Erwin Vervecken. Sven Nys styrtede på første omgang og sad derfor langt tilbage i starten, men kørte sig stille og rolig op i feltet.

Trods andenpladsen var Wellens glad og tilfreds med at slutte efter Nys. "Jeg vidste, at jeg ikke ville være super stærk efter Milano. Jeg blev syg og blev i min seng i går,” forklarede Bart Wellens til Sporza efter løbet og tilføjede: ”De første to omgange kørte jeg virkelig godt, men jeg havde nogle vejrtrækningsproblemer. Jeg var heldig med, at jeg fik det store forspring i starten, da jeg havde noget at give af, og det var nok til at jeg kunne holde min andenplads. Jeg fokuserede aldrig på Nys i løbet, da jeg ville køre mit eget løb. Nu vil jeg blive i min seng i nogle dage, da jeg har det ret dårlig.”

Resultat
1 Sven Nys (Bel) (Rabobank Continental Team) 57.46
2 Bart Wellens (Bel) (Fidea Cycling Team) 0.53
3 Erwin Vervecken (Bel) (Fidea Cycling Team) 1.37
4 Klaas Vantornout (Bel) (Fidea Cycling Team) 1.40
5 Sven Vanthourenhout (Bel) (Rabobank Continental Team) 1.42
6 Gerben De Knegt (Ned) (Rabobank Continental Team) 2.22
7 Jan Soetens (Bel) (Jartazi - Promo Fashion) 3.04
8 Maxime Lefebvre (Fra) (Josan) 3.40
9 Davy Commeyne (Bel) (Palmans - Collstrop) 4.00
10 Ryan Trebon (USA) (Kona Factory Cyclocross Team) 4.18

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger