Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 11. juni 2006

Feltet.dk korte - 11. juni 2006

11. juni 2006 09:270
Artiklen fortsætter efter videoen.


- GP CTT Correios: Javier Benitez sejrede
- Gerolsteiner: Tour-generalprøven lykkedes
- Tour de Suisse: En sejr med hjertet
- Etapeløb i Greve: Vision Bikes løb med sejren
- Junior Bane DM: Mere guld til Mie Lacota
- Fransk cykelpræsident: Udeluk Saiz og Würth
- Dauphiné Libéré: Gik lige efter planen
- Tour de France: Cunego får debut
- Baby-Giro: 2 GLS'ere med de forreste hjem
- Tour de Suisse: Team CSCs målsætning er klar
- Emakumeen Bira: Villumsen bedste dansker
- ProTour statistik: Valverde øger ned til Basso
- Korsør CC: Aflyser løb
- Dauphiné Libéré: Gallopin roser O’Grady
- Tour du Pays de Vaud: Reckweg igen på podiet
- Junior Bane DM: Tredje guld medalje til Python Pro
- Ringrike GP: GLS vil angribe i dag
- Baby-Giro: Aaen forklarer om 2. etape
- Dauphiné Libéré: Turpin brækkede lårbenet


De korte nyheder opdateres løbende


GP CTT Correios: Javier Benitez sejrede


På 4. etape af etapeløbet GP CTT Correios, som gik fra Peniche til Lisboa over 156.7 km, sejrede spanske Javier Benitez (Grupo Nicolas Mateos) foran Christopher Sutton (Cofidis) og Bruno Neves (Madeinox).

Samlet blev spanske Jordi Grau vinder.


Resultat af 4. etape
1 Javier Benitez (Spa) Grupo Nicolas Mateos 3.28.21
2 Christopher Sutton (Aus) Cofidis, le credit par Telephone
3 Bruno Neves (Por) Madeinox-A.R. Canelas
4 Pedro Soeiro (Por) Riberalves-Alcobaca
5 Manuel Cardoso (Por) Carvalhelhos-Boavista
6 Vidal Celis (Spa) Orbea
7 José Martins (Por) Vitoria-Asc
8 Kristof Szczawinski (Pol) Ceramica Flaminia
9 Manuele Spadi (Ita) Ceramica Flaminia
10 Gilberto Martins (Por) Vitoria-Asc


Samlet slutstilling
1 Jordi Grau (Spa) L.A. Aluminios-Liberty Seguros 15.27.52
2 Jesus Del Nero (Spa) 3 Molinos-Resort 0.06
3 Carlos Pinho (Por) Barbot-Halcon 0.22
4 Ramon Troncoso (Spa) Imoholding-Loulé 0.28
5 Pedro Cardoso (Por) Maia Milaneza 0.36
6 Rui Sousa (Por) L.A. Aluminios-Liberty Seguros 0.45
7 Kai Reus (Ned) Rabobank 0.49
8 Antonio Jesus (Spa) L.A. Aluminios-Liberty Seguros
9 Tiago Machado (Por) Carvalhelhos-Boavista 0.50
10 Danail Petrov (Bul) Maia Milaneza

Tilbage til toppen



Gerolsteiner: Tour-generalprøven lykkedes


Med sejren i Dauphiné Libéré føler Levi Leipheimer sig godt rustet til næste måneds store prøve, Tour de France.

"Jeg er meget glad. Min form er i orden. Jeg tror, at jeg i forhold til samme tidspunkt sidste år først og fremmest er stærkere på stigningerne," sagde Leipheimerefter at han var blevet hyldet i det, der var Gerolsteiner-holdets 18. sæsonsejr, og som gav 50 point i Pro Tour regnskabet.

Hos sportsdirektør Christian Henn var der naturligvis også tilfredshed med den 32-årige holdkaptajn. "Levi var meget stærk. Sejren her giver ham selvtillid og moral. Alle ville vise noget her, og så vinder Levi gewinnt! Det var stort," lød det. Christian Henn var generelt meget tilfreds med holdet. "De arbejdede super." Men naturligvis var det kaptajnen, der var i fokus på dagen. "Hans præstation var imponerende. For mig er sejren sportsligt set en smule større end en sejr i Deutschland-Tour. Generalprøven før Tour de France lykkedes virkelig perfekt for os."

Tilbage til toppen



Tour de Suisse: En sejr med hjertet


Efter et soloudbrud på næste 120 kilometer, kunne den 31-årige italiener, Daniele Contrini, i dag køre over stregen som vinder af 2. etape af Tour de Suisse og den klart største sejr i hans 11-årige lange karriere.

”Jeg er virkelig glad. Denne sejr blev vundet med hjertet. På de sidste kilometer led jeg med kramper, og tænkte udelukkende på sejren,” udtalte han på pressekonferencen efter etapen.

Contrini har tidligere kørt Post Danmark Rundt, og har blandt andet vundet bakkekonkurrencen i 2003. Contrinis hold, Team L.P.R, er et af de hold, som er blevet inviteret til Post Danmark Rundt i år, så måske danskerne igen får mulighed for at opleve dagens vinder på tætteste hold.

Tilbage til toppen



Etapeløb i Greve: Vision Bikes løb med sejren


Efter at Alex Rasmussen havde taget sig af løbets to første etaper, i det internationale etapeløb i Greve, syd for København, to Jakob Kollerup i dag over. Team Vision Bikes rytteren kom alene til mål, og kunne ud over etapesejren også lade sig kåre som løbets samlede vinder.

Resultat af 3. etape
1Jakob Kollerup-Team Vision Bikes 104:17:13
2Søren Petersen-Farsø CK 04:19:49
3Martin Lollesgaard-Team Odense Energi 1 04:19:52
4Tomás Micik-Team BRNO 04:19:52
5Simon Lerbech-Team Mermaid 04:19:55
6Keld Fjord-CK Kronborg 04:20:18
7Kasper Elmar Malmkjær-Herning CK 04:23:25
8Janif Hecht-Team Vision Bikes 2 04:23:25
9Lars Bo Lomholdt-Hillerød CK 04:24:39
10Lars Sørensen-Politiets Idrætsforening 04:24:39

Samlet slutstilling
1Jakob Kollerup-Team Vision Bikes 109:37:22
2Søren Petersen-Farsø CK09:39:51
3Tomás Micik-Team BRNO09:39:54
4Simon Lerbech-Team Mermaid09:39:57
5Keld Fjord-CK Kronborg09:40:42
6Janif Hecht-Team Vision Bikes 209:43:37
7Kasper Elmar Malmkjær-Herning CK09:44:06
8Svein Erik Vold -Stavanger Sykleklubb09:44:51
9Lars Nybo Nielsen-Team Vision Bikes09:44:51
10Morten Sommer Espensen-ABC09:44:58

Tilbage til toppen



Junior Bane DM: Mere guld til Mie Lacota


Lørdag eftermiddag vandt den danske verdensmester Mie Backer Lacota mere guld, da hun vandt det danske mesterskab i 2 km forfølgelsesløb. Mie Bekker Lacota sejrede foran Trine Schmidt Hansen og Maria Bornak.


Resultat:
1. Mie Becker Lacota, Team Mermaid
2. Trine Smidt Hansen, Team Mermaid
3. Maria Bornak, Team Odense Energi

Tilbage til toppen



Fransk cykelpræsident: Udeluk Saiz og Würth


Præsidenten fra det franske cykelforbund, Jean Pitallier, er ikke i tvivl om, at Manolo Saiz, team-manager for det hold, der indtil for nylig hed Liberty Seguros-Würth og den tidligere assisterende sportsdirektør hos Comunidad Valencianas indblanding i den store spanske dopingundersøgelse skal have konsekvenser. De to spanske mandskaber skal udelukkes af dette års Tour de France og der skal ikke gøres forskel selvom Saiz hold har Pro Tour licens.

”Jeg ville udelukke det hold med eller uden Vinokourov,” siger han til AFP og kalder direkte Manolo Saiz for en ”slyngel”.

”Jeg kan huske, at Manolo Saiz erklærede, at han ville skære sin hånd af, hvis Roberto Heras var skyldig - han skulle nu ikke være i stand til at skrive,” siger han om Saiz, der nu midlertidig er trådt tilbage fra sin stilling.

Heller ikke UCI undgår den franske cykelpræsidents kritik. Han mener således det er mærkeligt, at Emile Vrijman, der er kendt som en god ven af den tidligere UCI formand Hein Verbruggen, er blevet sat til at skrive en rapport, der har pure frifundet Lance Armstrong for de dopingbeskyldninger som den franske avis L´Equipe offentliggjorde sidste år.

”Hein Verbruggen styre fortsat UCI familien. Det er en mafia,” lyder det fra Pitallier.

Tilbage til toppen



Dauphiné Libéré: Gik lige efter planen


”Det gik lige efter vores plan,” således udtalte Thor Hushovd til Verdens Gang, efter at han havde vundet dagens etape i Dauphine Libere. Det var Credit Agricole plan, at to til tre ryttere fik lov til at gå i udbrud, og derefter skulle holdet kontrollere det, så Hushovd kunne vinde i en massespurt. Og det var lige præcis sådan det skete.

Efter at have ført an i feltet hele dagen, blev Team CSCs, Stuart O´Grady, hentet med kun to kilometer til mål, og derefter kunne kaptajn Hushovd tage over. ”Jeg vandt spurten ganske klart,” udtalte Hushovd, som samtidigt lovpriste sin holdkammerat, Mads Kaggestad, for det store arbejde han havde ydet på etapen. Forhåbentligt er dette nok til, at Kaggestad kan få en af de sidste pladser på det franske hold til Touren.

Hushovds træner, Atle Kvålsvoll mener aldrig at han har set Hushovd så stærk før. ”Thor havde fuld kontrol på spurten, også selvom det ikke var den vanskeligste spurt, eftersom at feltet ikke var så stort. Alligevel er det godt at vinde så klart som han gjorde, og jeg tør godt påstå, at han aldrig har været så stærk som er han lige nu.”

Sejren var Hushovds sejr nummer fire på ProTouren i denne sæson, og til sammenligning har Danmark vundet NUL.

Tilbage til toppen



Tour de France: Cunego får debut


Efter et lidt skuffende Giro d´Italia ramte tvivlen Damiano Cunego. Han var ikke længere sikker på, at en start i årets Tour de France var den bedste forsættelse på sæsonen og han ville måske i virkeligeheden hellere satse på efter efterårets kuperede klassikere og VM. Men nu slår Lampre- Fonditals team-manager fast, at ”den lille prins” får debut i dette års Tour de France.

”Cunego skal køre Touren. Han skal dog ikke køre efter klassementet, men er i stedet med for at lære. Det er vigtigt for hans udvikling,” siger Giuseppe Saronni til belgiske Het Niewsblad.

Tilbage til toppen



Baby-Giro: 2 GLS'ere med de forreste hjem


3. etape i Baby Giro d’Italia blev en forholdsvis kort, men alligevel knald hård affære. Det var en meget kuperet rute, og der regnede hele dagen, fortæller Jonas Aaen fra Italien.

”Allerede efter 50 km måtte jeg en tur i asfalten, og Thomas Rieber-Sellebjerg måtte samme vej. Det blev en meget hård opkørsel, for der blev kørt stærkt hele dagen. Da jeg endelig var kommet op, måtte jeg en tur ned bagi og skifte cykel, men heldigvis kom jeg med frem igen. Både Thomas Kristiansen og Michael Mørkøv sled virkelig i det for at få mig kørt frem, så dem skylder jeg stor tak i dag”.

”Feltet sad samlet til ca. 30 km før mål. Her rammer vi en stigning lidt i stil med ’den lange lede fra i går’. De første 10-12 km var ok, men så begyndte den for alvor. Vi sidder 3 GLS’ere med helt fremme, Kristoffer G. Nielsen, Anders Lund og jeg selv. Kristoffer prøver at køre væk, og gud hjælpe mig om ikke løbets førende rytter, verdensmesteren Grabovskyy også lige skal prøve. Samtidig sidder han også selv og lukker huller, så han fik virkelig arbejdet i dag”, griner Jonas Aaen.

”Vi ender med at sidde godt 20-25 mand samlet på toppen, og både jeg selv og Anders Lund er med. Herefter følger en 6-7 km nedkørsel, hvor der virkelig bliver satset, og der er også nogen, der kommer fri. Alligevel bliver det samlet i bunden, og vi får en rimelig samlet spurt i frontgruppen. Jeg bliver ca. nr. 15 og Lund er også inde blandt de første 20”, vurderer Jonas Aaen.

”Vi tror på det hernede. Det er et langt og hårdt løb, men vi viser, at vi kan sidde med de bedste i et af verdens største løb for unge ryttere. I går var Anders Lund utrolig godt kørende, og i dag havde jeg selv gode ben, så vi satser på at blive bedre og bedre, som løbet skrider frem, fortæller en glad og stolt Jonas Aaen fra Italien.

Mandagens etape byder på 165 km fra Isternia til Celano.

Tilbage til toppen



Tour de Suisse: Team CSCs målsætning er klar


Ingen kunne følge Contrini i dag i Schweiz, men det danske hold Team CSC, kom dog lidt igennem etapen og havde alle mand med hjem i hovedfeltet, hvilket holdets sportdirektør Dan Frost var godt tilfreds med.

”Vi havde alle med hjem sammen med hovedfeltet og kom dermed fint igennem etapen. Overordnet set er planen hernede, at Frank Schleck kører efter den samlede stilling, men uden, at der ligger noget pres fra vores side, for løbet fungerer primært som Tour-forberedelse for hans vedkommende. Udover det ligger der en enkeltstart på sidste etape, som Cancellara selvfølgelig satser på. Og ser vi selvfølgelig etaperne an dag for dag, hvis der skulle opstå en mulighed for at gå med i udbrud og køre efter en etapesejr”, sagde Dan Frost efter etapen.

Markus Ljungqvist var bedst for Team CSC på 18. pladsen.

Tilbage til toppen



Emakumeen Bira: Villumsen bedste dansker


I dag blev sidste etape af etapeløbet Emakumeen Bira kørt med start og mål i Bilbao. Etapen var kuperet og bød på flere angreb, men til sidst var det Volha Hayeva (Bianchi Aliverti), der kunne juble, da hun kørte først over stregen og vandt med fire sekunder foran svenske Veronika Andreasson (Safi-Pasta) og yderligere 18 sekunder foran den tidligere juniorverdensmester Marianne Vos (Holland). Bedste dansker på etapen blev Dorte Lohse.

Imens italienske Fabiana Luperini (Top Girls-Fassa Bortolo Raxy Line) sejrede samlet foran Susanne Ljungskog (Buitenpoort-Flexpoint) og Nicole Brändli (Bigla Cycling). Bedste dansker samlet blev Linda Villumsen.


Resultat af 4. etape
1 Volha Hayeva (Blr) Bianchi Aliverti Kookai 2.58.18
2 Veronika Andreasson (Swe) Safi-Pasta Zara Manhattan 0.04
3 Marianne Vos (Ned) Dutch National Team 0.22
4 Theresa Senff (Ger) AA-Drink Cycling Team
5 Fabiana Luperini (Ita) Top Girls-Fassa Bortolo Raxy Line
6 Susanne Ljungskog (Swe) Buitenpoort-Flexpoint
7 Nicole Brändli (Swi) Bigla Cycling Team
8 Marta Vilajosana (Spa) Nobili Rubinetterie-Menikini Cogeas 0.25
9 Tatiana Guderzo (Ita) Top Girls-Fassa Bortolo Raxy Line 0.28
10 Silvia Parietti (Ita) Safi-Pasta Zara Manhattan 2.45
..
13 Dorte L. Rasmussen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 4.38
25 Linda Villumsen (Den) Buitenpoort-Flexpoint
27 Lise Christensen (Den) Bianchi Aliverti Kookai
59 Maja Adamsen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 10.06


Samlet slutstilling
1 Fabiana Luperini (Ita) Top Girls-Fassa Bortolo Raxy Line 10.12.22
2 Susanne Ljungskog (Swe) Buitenpoort-Flexpoint 0.08
3 Nicole Brändli (Swi) Bigla Cycling Team 0.16
4 Tatiana Guderzo (Ita) Top Girls-Fassa Bortolo Raxy Line 0.27
5 Marianne Vos (Ned) Dutch National Team
6 Theresa Senff (Ger) AA-Drink Cycling Team 0.51
7 Marta Vilajosana (Spa) Nobili Rubinetterie-Menikini Cogeas 1.08
8 Volha Hayeva (Blr) Bianchi Aliverti Kookai 2.54
9 Veronika Andreasson (Swe) Safi-Pasta Zara Manhattan 3.08
10 Noemi Cantele (Ita) Bigla Cycling Team 3.18
..
17 Linda Villumsen (Den) Buitenpoort-Flexpoint 6.59
22 Dorte L. Rasmussen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 13.28
24 Lise Christensen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 14.44
51 Maja Adamsen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 30.00

Tilbage til toppen



ProTour statistik: Valverde øger ned til Basso


Med en samlet syvendeplads i Dauphine Libere har Alejandro Valverde øget sit forspring på ProTour ranglisten ned til Ivan Basso på andenpladsen. Valverde fører nu med 57 point, hvilket ikke er umuligt for Basso at indhente i Tour de France.

I holdkonkurrencen lykkedes det Team CSC at køre en ottendeplads hjem i Dauphine Libere, hvilket var mere end rigeligt til at forsvare førstepladsen i den totale rangliste. Team CSC er også stadigvæk det hold, som har kørt langt flest ProTour point ind.

ProTourens Individuelle rangliste
1.Alejandro ValverdeCaisse d'Epargne-Illes BalearsSpanien195
2.Ivan BassoTeam CSCItalien138
3.Tom BoonenQuick Step-InnergeticBelgien132
4.Alessandro BallanLampre-FonditalItalien105
5.Fränk SchleckTeam CSCLuxembourg100

ProTourens officielle holdrangliste
1.Team CSC190
2.Caisse d'Epargne-Illes Balears176
3.T-Mobile Team174
4.Phonak Hearing Systems172
5.Lampre-Fondital163

Feltet.dks ProTour holdrangliste
1.Team CSC403
2.Quick Step - Innergetic328
3.Lampre-Fondital313
4.Caisse d'Epargne-Illes Balears305
5.Discovery Channel Pro Cycling Team294

Her finder du hele ProTour statistikken: Pro Tour statistik 2006

Tilbage til toppen



Korsør CC: Aflyser løb


Arrangørerne bag det terminssatte enkeltstartsløb for børne- og ungdomsryttere den 17. Juni har måtte aflyse løbet.

”Vi er bevidste om, at det griber uheldigt ind i en ellers god terminsplanlægning, men vi har ikke været i stand til at skabe de rammer der er nødvendige for gennemførelsen af et perfekt løbsarrangement”, lyder forklaringen fra bestyrelsesformanden Flemming fra Korsør Cykle Club.

Tilbage til toppen



Dauphiné Libéré: Gallopin roser O’Grady


Stuart O'Grady var tæt på at lukke Dauphiné Libéré med at give Team CSC den tredje etapesejr i løbet, men hans solotogt blev bragt til en ende blot halvanden kilometer fra mål. Trods det var Team CSCs sportsdirektør tilfreds med ugen i Frankrig og efter løbet kom han også med rosende ord til CSCs australier.

”Stuart var bomstærk i dag og gav en flot smagsprøve på, hvor alsidig en rytter, han er. Det kræver stort mod og en rigtig god form at gøre det, han gjorde i dag. Det glippede med den tredje etapesejr, men vi fik i den grad vist os i det her løb, og vi har fået meget ud af ugen hernede”, sagde Alain Gallopin.

Tilbage til toppen



Tour du Pays de Vaud: Reckweg igen på podiet


Den afsluttende etape i etapeløbet Tour du Pays de Vaud var på 112,1 km og havde flere "gode" stigninger. På ruten var der indlagt 3 bjerg spurte samt 2 point spurter. Fra Danmark deltog det danske Juniorlandshold under ledelse af landstræner Morten Bennekou.

Før dagens etape var Rasmus Guldhammer bedst placerede dansker på 8. pladsen, mens Morten Reckweg var placeret på 20 pladsen og Ricky Enø Jørgensen var placeret som nr. 30. Det lykkedes for disse 3 ryttere samt løbets førende rytter Daniele Ratto fra det italienske landshold at slippe væk sammen med 4 andre ryttere, da der skulle kæmpes om de sidste point til bjergkonkurrencen. Det lykkedes for udbryderne at holde hjem, hvor de kom i mål ca. 2 min foran forfølgerne. Det kiksede lidt i afslutningen, men det blev dog til en 3. plads til Morten Reckweg, der havde vundet 1. etape, men efterfølgende havde en hård dag i går, hvor han satte tid til.

Etapen blev vundet af Tejay Vangarderen fra USA's landshold, mens 2. pladsen blev vundet at Daniele Ratto fra det Italienske landshold, der også sejrede samlet.

For det danske landshold blev det til en samlet 4. plads til Rasmus Guldhammer, 5. plads til Morten Reckweg og 8. plads til Ricky Enø Jørgensen. De 2 sidste deltagere - Christopher Juul-Jensen og Jesper Bolhorn gennemførte løbet, mens Mikkel Lund stod af på 1. etape. I konkurrencen om Bjergtrøjen og Pointtrøjen blev det til dansk sejr, da Morten Reckweg vandt begge konkurrencer.

Tilbage til toppen



Junior Bane DM: Tredje guld medalje til Python Pro


Lørdag fortsatte de danske mesterskaber for juniorerne på banen. På 1000 m. på tid blev det til guld til Morten Øllegaard. I pointløbet senere på dagen blev det til endnu et par medaljer til Team Python Pro’s ryttere, nemlig Christian Ranneries, der kørte sig til sølv og Martin Kjehr Jensen der blev nr. 3, og dermed fik bronze.



Martin Kjehr (Danmarksmester i Scratch) - Christian Ranneries (Danmarksmester i 3 km. indv.) - Morten Øllegaard (Danmarksmester i 1000 m. på tid.)



Alt i alt kørte Team Python Pro’s ryttere 6 medaljer hjem, 3 Guld - 1 Sølv og 2 Bronze


1000 m på tid
Guld: Morten Øllegaard, Team Python Pro Næstved
Sølv: Johannes Ollerup Sall, CK Aarhus
Bronze:Mikkel Schiøler, Team GLS


Pointsløb
Guld: Sebastian Lander, Køge
Sølv: Christian Randeries, Team Python Pro Næstved
Bronze:Martin Kjehr Jensen, Team Python Pro Næstved


Tilbage til toppen



Ringrike GP: GLS vil angribe i dag


Det var glæde i Team GLS-lejren efter gårdagens sejr i det norske etapeløb Ringrike Grand Prix. Sejren blev hentet af Jacob Moe Rasmussen, som spurtede sig til en fornem sejr og hentede dermed flere UCI point til verdensranglisten.

”Det var dejligt at få en sejr med hjem, og samtidig har vi nu 3 mand i løbets top 10,” smiler Jacob Moe Rasmussen efter sejren og lover nye angreb. "Søndag prøver vi at angribe. Det bliver svært at tage den samlede sejr i løbet, men vi vil ikke sidde og forvare vores nuværende placering. Vi vil frem og styre løbet. Der er en etapesejr mere at køre om, vore placeringer kan forbedres, så vi kan køre endnu flere UCI points hjem”.

Sportsdirektør Jesper Fredsgaard er også ovenud tilfreds med gårdagens GLS sejr. ”Vi får Thomas Oredsson af sted i en 5 mands gruppe allerede efter 30 km, og de får opbygget et forspring så stort, at Oredsson på et tidspunkt faktisk er i gult. Det gjorde at det tyske Team Regiostrom Senges måtte frem og arbejde. Gruppen holdt flot stand, men det hele blev dog samlet inden den sidste stigning”

”På stigningen bliver der rykket helt vildt, og Moe må blive hængende i 2. gruppe og få lidt luft inden han med et godt medløb bagfra selv kører sig frem til den forreste gruppe. Da først Jacob var kommet op til de forreste, var der ikke så meget mere at spille om, og sejren var overbevisende. Vi lykkes samtidig med at holde både Lasse Bøchmann og Thomas Oredsson fremme i gruppe 2, så vi nu har Moe på en 7. plads, Lasse Bøchmann på en 8. plads og Thomas Oredsson på en 10. plads. Holdet fungerede helt super i dag, og særligt Jimmy Hansen knoklede med at lukke huller, køre vand frem og alt det, som er så vigtigt for at nå et godt resultat til slut,” fortæller sportsdirektøren.

Søndag slutter Ringrike Grand Prix med finale i Hønefoss.

Tilbage til toppen



Baby-Giro: Aaen forklarer om 2. etape


Team GLS deltager i øjeblikket i Baby-Giro'en, som er et af verdens mest betydende løb for unge ryttere. Løbet er tidligere vundet af så prominente navne som Danilo de Luca, Leonardo Piepoli og Gilberto Simoni i nyere tid, samt af Marco Pantani, Giovanni Battaglin og Francesco Moser for de mere historisk interesserede.

Team GLS fik ikke en særlig god start på løbet på 1. etape, men som man kunne læse i gårdagens korte fik de oprejsning på 2. etape. Dagen bød på 134 kuperede kilometer fra Maddaloni til San Bartolomeo In Galdo. Der blev splittelser og samlinger hele tiden. Den første alvorlige udfordring kom med 90 kilometer til mål. Her skulle feltet køre en 20 km stigning, hvor de første 15 km ikke var slemme, men de sidste 5 til gengæld trak tænder ud. Her forsøgte bl.a. Kristoffer G. Nielsen sammen med etapens senere vinder Grabovskyy at komme af sted. Også Anders Lund angreb på stigningen, og enden blev at en 30-40 ryttere fik et hul, som holdt til et stykke efter nedskørslen, som også var på 15 km. Feltet blev holdt samlet til den sidste opstigning på ca. 7 km.

”Den var ligesom den første med en overkommelig del på 2-3 km først, og så en benhård stigning til sidst. ”Jeg sidder fremme i første gruppe sammen med Anders Lund,” fortæller Jonas Aaen fra San Bartolomeo. Vi er ca. 30 ryttere i gruppen, og på den sidste kilometer er der 2 styrt, bl.a. fordi folk er helt flade. Jeg kommer ind, som 6’er efter at 2 Ukrainere har slået et lille hul. Anders kommer ind i samme gruppe, men udenfor top 10”.

Idag fortsætter løbet med en 119 km fra Sant’elena Sannita til Castelpetroso.

Tilbage til toppen



Dauphiné Libéré: Turpin brækkede lårbenet


For franske Ludovic Turpin fra Ag2r-holdet har dette års Dauphiné Libéré bragt alt fra overvældende glæde til det værst tænkelige.

Fredag vandt han femte etape, men i går oplevede han den sorteste dag i karrieren. Hen imod slutningen af gårsdagens sjette etape styrtede han på nedkørslen af Col du Mollard. Styrtet var så alvorligt, at resultatet blev et brækket lårben. Han blev bragt til hospitalet i Saint-Jean-de-Maurienne gebracht, hvor man opererede ham i går aftes.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger