Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 14. december 2006

Feltet.dk korte - 14. december 2006

14. december 2006 00:440
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Landstræneren: Kan godt forstå Troels Vinther
- Østrig: To unge ryttere får karantæne
- Astana: Sikret plads i de tre store Toure
- Bane World Cup: De danske deltageres program
- David Zabriskie: Klar til hidtil ukendt rekord
- Critérium international: Bliver i Ardennerne
- Ballerup Super Arena: Par nummer 7 til eksamen
- George Hincapie: Greenvilles mest magtfulde person
- DFL-Cyclingnews: Mattans kontrakt endnu ikke underskrevet
- Vuelta a Espana: Korte etaper skal sikre etikken
- Vuelta a Espana: 2007-ruten præsenteret
- DCU: Sender brev til de store løbsarrangører
- Auktion: Glud & Marstrand ramme slutter i dag!
- Auktion: Shimano Dura Ace hjulsæt slutter i dag!
- Dansk Triathlon Forbund: Glæde over Villumsen resultatet
- Feltet.dk: Rolling Stones cykeltrøje slutter i dag!
- Shoppen: Køb Cykelsporten 2006

De korte nyheder opdateres løbende


Landstræneren: Kan godt forstå Troels Vinther


Efter bare enkelt sæson som senior skifter Troels Vinther næste år til det professionelle Unibet.com-mandskab. Men den danske landstræner, Lars Bonde Nielsen, er ikke bange for, at den unge jyde ikke slår til i det professionelle selskab.

”Så længe vi får lov at være med på sidelinien ser jeg ingen problemer i det. Jeg vil hele tiden være i kontakt med ham. Jeg kan godt forstå, at han slår til. Man kunne godt have alle mulige argumenter for, at han ikke skulle gå over, men hvis han ikke slår til, så gør det egentlig ikke så meget, for så bliver han løst fra sin kontrakt og kommer tilbage i folden i Danmark. Han har ikke tabt noget ved at prøve,” lyder det fra landstræneren til Feltet.dk, der specielt er glad for, at Troels Vinther får mulighed for at bo sammen med Team CSCs nyprofessionelle Chris Anker Sørensen i ”dansker-kollonien” i Luxembourg.

Dog håber Lars Bonde Nielsen på, at det belgiske mandskab ikke får en Pro Tour-licens. ”Ja, for søren, for så kan han køre mesterskaber for os,” siger han.

Tilbage til toppen



Østrig: To unge ryttere får karantæne


De to østrigske U23-ryttere, Stefan Ebner og Marco Oreggia, er blevet tildelt to års karantæne efter positive dopingdomme.

Oreggia blev testet positiv for EPO i en test foretaget i ugen op til verdensmesterskaberne i Salzburg, mens Ebner ikke mødte frem til en dopingtest d. 14. september i år. Det ventes at begge ryttere vil appellere kendelsen.

Tilbage til toppen



Astana: Sikret plads i de tre store Toure


Ifølge Sportswereld.be har direktøren for ASO, Jean-Francois Pescheux, garanteret det nye Astana mandskab en plads i de tre store Toure, uanset om de bliver tildelt en Pro Tour-licens eller ej.

Astana blev ifølge Pro Tourens talsmand Alain Rumpf sorteret fra i kampen om den sidste Pro Tour-licens, da holdet ikke havde overholdt ansøgningsfristerne, men fik d. 7. december mulighed for at forklare sig for Pro Tour-kommissionen. Det kan således ikke udelukkes, at holdet alligevel får mulighed for at blive en del af Pro Touren.

Også Barloworld og Unibet.com har ansøgt om en Pro Tour-licens.

Tilbage til toppen



Bane World Cup: De danske deltageres program


Sæsonen anden bane World Cup stævne afvikles fredag-søndag på den olympiske bane i Moskva.

Danmark stiller igen i stærkeste opstilling i 4 km holdforfølgelsesløb, og holdet med Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Jens-Erik Madsen og Casper Jørgensen håber på igen igen at kunne sætte ny dansk rekord, dvs. en tid under 4.07.659 som de satte for en måned siden i Sydney.

I parløb går parret Alex Rasmussen/Michael Mørkøv efter en top 3 placering. Alex Rasmussen prøver sig desuden af i 4 km indv. forfølgelsesløb.
Sprinteren Kasper Jessen er også med i Moskva hvor han stiller op i Keirin og Sprint.

250 ryttere, fra 34 nationer deltager i World Cup´en i Moskva, hvor der køres i de 16 discipliner.

De danske deltageres program ved World Cup´en i Moskva:
Fredag:
Individuelt forfølgelsesløb: Alex Rasmussen
Sprint: Kasper Jessen,
Scratch: Martin Lollesgaard

Lørdag:
Pointløb: Michael Færk
Holdforfølgelsesløb: Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Jens-Erik Madsen, Casper Jørgensen

Søndag:
Parløb: Alex Rasmussen/Michael Mørkøv
Keirin: Kasper Jessen

Tilbage til toppen



David Zabriskie: Klar til hidtil ukendt rekord


Den nemmeste måde at sætte rekord er som bekendt, hvis man opfinder den selv. Den 17. december sætter David Zabriskie sig således på en helt almindelig cykel ved et velgørenhedsarrangement i Californien, til ære for to afdøde brandmænd, for at sætte amerikansk timerekord i ”Eddy Merckx stil” (at køre på en almindelig cykel). En rekord han med garanti sætter, da ingen andre har gjort det før ham.

”Det er ikke så meget en cykel-event som en event for at rejse penge, og publikum ved eventen er da også informerede om, at jeg dagen forinden er rejst hele vejen fra Sydafrika, så uanset hvor meget jeg er i stand til at præstere, så vil de heppe,” fortæller amerikaneren til Team CSCs hjemmeside (team-csc.com).

Tilbage til toppen



Critérium international: Bliver i Ardennerne


Det franske Protour løb Critérium international, der også arrangeres af Tour de France-arrangør ASO, vil fortsat blive afholdt i den franske del af bjergkæden Ardennerne.

ASO har netop forlænget aftalen med myndighederne i Department Ardennes til 2009. Critérium international afvikles over to dage men med tre etaper: En flad etape, en enkeltstart og en bjergetape. I 2007 finder løbet sted den 31. marts og 1. april.

Iflg. arrangørerne kommer den forsvarende mester fra 2006, Ivan Basso, ikke til start, mens det ser ud til, at Vueltavinder Alexandre Vinokourov stiller op.





Tilbage til toppen



Ballerup Super Arena: Par nummer 7 til eksamen


Onsdag den 27. december køres der "6-dages Ouverturen" i Ballerup Super Arena. Over tre timer skal 15 par konkurrere i et tre timers parløb, som indeholder alle de kendte 6-dages discipliner, så som spurter, udskildningsløb, Derny Pace, samt de lange og udmagrende jagter.

Favoritparret bliver Jakob Piil og Alex Rasmussen, som er oppe til eksamen som par nummer 7. Kravet er tæt på en sejr, hvis parret skal overbevise 6-dagesarrangør Henrik Elmgreen om, at de også skal bære det prestigefyldte nummer til 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena til februar.

Det danske par vil dog ikke komme nemt til hæderen, da især parret Michael Mørkøv og Marc Hester, vil gøre alt for at vise, at netop de to, er Danmarks førende parløbs ryttere, og dermed køre med nummer syv på ryggen. Derudover vil landsholdsrytterne, Jens-Erik Madsen og Casper Jørgensen, med garanti også gøre alt for at slutte så højt på resultatlisten som muligt.

Ud over hele den danske baneelite vil der også være fire internationale par, hvoraf det ene par allerede er på plads, nemlig de belgiske europamester i U23 parløb, Kenny De Ketele og Steve Schets. De resterende tre par vil blive offentliggjort senere.


Program
18,00 Præsentation af feltet.
18,10 Jagt over 30 minutter.
18,45 Æresrunde.
18,50 Feltet.dks Spurtserie, 6 spurter med 6 omg. mellemrum.
19,05 Gittermands Derny GP, gruppe B. 10 km m. afløsning midtvejs.
19,20 Gittermands Derny GP, gruppe A. 10 km m. afløsning midtvejs.
19,35 Hotel Brøndby Parks Par-Udskilningsløb med udskilning hver 3. omgang.
19,50 Mix-Double, 2 km par-forfølgelsesløb.
20,00 Heino Cyklers Gigant-Spurt over 10 omgange.
20,10 Finale-Jagt.
21,05 Æresrunde.

Tilbage til toppen



George Hincapie: Greenvilles mest magtfulde person


December-udgaven af Greenville Magazine har kåret Gerorge Hincapie som den mest indflydelsesrige person i Greenville, South Carolina, hvor den amerikanske rytter er født og opvokset.

Cykelrytteren slog flere af byens politisk og økonomisk indflydelsesrige personer, fordi magasinet vurdere, at George Hincapie er den person, der har haft størst indflydelse på Greenvilles vækst, ved at gøre byen kendt både nationalt og globalt.

George Hincapie er selv forretningsmand og har sammen med sin broder startet en sporttøjskollektion, der bliver produceret i Greenville.

Tilbage til toppen



DFL-Cyclingnews: Mattans kontrakt endnu ikke underskrevet


I sidste uge kunne flere belgiske medier rapportere, at det britisk registrerede DFL-Cyclingnews skulle have skrevet kontrakt med belgiske Nico Mattan. Det er nu ikke helt tilfældet oplyser holdet på Cyclingnews. Der er indgået en mundtlig aftale, men kontrakten er endnu ikke underskrevet lyder det, hvilket mange gange betyder, at mandskabet ønsker, at offentliggøre kontrakten på et stort pressemøde.

”Den er endnu ikke underskrevet, men det er blot en formalitet,” lyder det fra Mattan, der således i fremtiden kan slutte sig til den tidligere Paris-Roubaix vinder Eric Vanderaerden, der fungere som team-manager på mandskabet.

Netop kombinationen af Nico Mattan, der er et kendt navn i Belgien, og Eric Vanderaerden, har været en væsentlig del af mandskabets interesse.

”Selv om det er et britisk-registreret hold med ryttere fra Australien, Storbritannien, Belgien og andre europæiske lande, så har holdet meget stærke bånd til Belgien, og kombinationen af en populær belgisk-rytter, der arbejder med en af belgisk cykelsports legender som sportsdirektør, skulle give god omtale i de europæiske medier,” vurderer Cyclingnews ejer Gerard Knapp.

Tilbage til toppen



Vuelta a Espana: Korte etaper skal sikre etikken


Vuelta a Espana indeholder traditionelt flere korte etaper end det man ser i både Giro d´Italia og Tour de France, men i år har man valgt at gøre etaperne endnu kortere. Det er nødvendigt i kampen mod dopingen, hvis man skal tro løbsdirektør Victo Cordero.

”Cyklingen skal modernisere sig selv og genvinde troværdigheden,” lød det fra talerstolen ved løbspræsentationen.

”Vi skal sikre, at vi kombinerer det storslåede med etikken. Og i et forsøg på det, har vi holdt gennemsnitslængden til 154 kilometer. Vi fyrer tidligt op under Vueltaen 2007 og holder flammerne ved lige helt til målet.”

Tilbage til toppen



Vuelta a Espana: 2007-ruten præsenteret


Lørdag den 1. september 2007 skydes den 62. udgave af Vuelta a Espana i gang. Løbet starter i det vestlige Spanien i byen Vigo, men til forskel fra de foregående år startes løbet ud med en regulær linjeløbs etape over 145 km., der godt kunne se ud til at ende i en massespurt.

Allerede på fjerde etape åbner løbet for klassementrytterne, når der venter 182 kilometer fra Langreo til den berygtede Lagos de Covadonga, der er kategoriseret som en stigning udenfor kategori. Dagen efter venter endnu en bjergetape. Man skal dog ikke forvente en hurtig afgørelse af løbet, for herefter venter yderligere fem rigtig hårde bjergetaper og to enkeltstarter. 49 km. enkeltstart venter rytterne på 8. etape, mens rytterne bare skal forcere 25 km. enkeltstart på løbets næstsidste etape.

Det spanske etapeløb er 3.241 km. langt over 21. etaper.


Etaperne
Etape 1: Vigo-Vigo, 145km
Etape 2: Sun Allariz-Santiago de Compostela, 150km
Etape 3: Viveiro-Luarca, 155km
Etape 4: Langreo-Lagos de Covadonga, 182km
Etape 5: Cangas de Onís-Reinosa, 155km
Etape 6: Thu Reinosa-Logroño, 195km
Etape 7: Calahorra-Zaragoza, 140km
Etape 8: D. O. Cariñena-Zaragoza (individual time trial), 49km
Etape 9: Huesca-Estación de esquí Cerler (Grupo Aramón), 174km
Etape 10: Mon Benasque-Estación de esquí de Ordino Arcalís, 220km
Hviledag
Etape 12: Castellón-Algemesi, 190km
Etape 13: Algemesí-Hellín, 167km
Etape 14: Hellin-Torre-Pacheco , 150km
Etape 15: Puerto Lumbreras-Villacarrillo (Parque Natural Sierra de Cazorla), 205km
Etape 16: Villacarrillo-Granada, 205km
Hviledag
Etape 18: Jaen- Puertollano, 165km
Etape 19: Ciudad Real-Talavera de la Reina, 180km
Etape 20: Talavera de la Reina-Avila, 154km
Etape 21: Avila-Alto de Abantos, 135km
Etape 22: Villalba-Villalba (individual time trial), 25km
Etape 23: Sun Rivas Vaciamadrid-Madrid, 100km

Tilbage til toppen



DCU: Sender brev til de store løbsarrangører


Løbsarrangørerne skal tage ansvar i dopingdebatten. Det mener den Danske Cykle Union, der nu sender et brev til samtlige af de store løbsarrangører, hvor man forklare, hvorfor man mener, at man ikke skal invitere hold som Discovery Channel, der har ansat Ivan Basso, Team Tinkoff, der har ansat Tyler Hamilton, og Team LPR, der har ansat José E. Gutierrez.

”Det var bestyrelsens vurdering, at idéen er god,” siger DCUs formand Tom Lund til Jyllands-Posten. ”Vi skal ikke tøve med at vise vores holdning i en svær tid for cykelsporten, og det er da et ærligt håb, at vi med brevet kan påvirke flere løbsarrangører til at tage samme skridt som os. Vi har intet imod at fortælle, hvad vi mener kan være vejen mod et bedre image for vores sport.”

Tilbage til toppen



Auktion: Glud & Marstrand ramme slutter i dag!


Python Pro er materialesponsor for Glud & Marstrand Horsens. Cirka den 18. december kommer deres Team Bike 2007 på lager. Python Pro får et meget begrænset antal på lager i december, så dette er en enestående mulighed for at erhverve sig en Glud & Marstrand Horsens teamframe.

DK07CM tilhører den nye generation af kulfiberrammer. Det er en monocogue ramme lavet i T800 og T1000 carbon i ægte K12 struktur. Rammen opnår via de nydesignede oversize rør en hidtil uset stivhed i forhold til vægt, og "testpiloten" Michael Skelde fra Glud & Marstrand Horsens udtaler: "Dette er den stiveste og hurtigste kulfiberramme jeg nogensinde har prøvet."

Rammen leveres inkl. en specialdesignet K12 forgaffel med Trigon fittings.

Du finder auktionen på: www.feltet.dk/auktion.

Auktion: Shimano Dura Ace hjulsæt slutter i dag!


Shimano Dura Ace 7800 hjulsæt. Hjulsættet har en vejledende udsalgspris på 5.900,- Du kan slå til nu og købe hjulsættet for 4999. Brug "Køb Nu" funktionen til højre, hvis du ønsker at købe varen med det samme.

Du finder auktionen på: www.feltet.dk/auktion.

Tilbage til toppen



Dansk Triathlon Forbund: Glæde over Villumsen resultatet


Da Linda Villumsen tirsdag blev kåret til årets rytter i Danmark vakte det glæde i dansk Triatlon Forbund.

”Den ’gamle’ ungdomstriatlet Linda Villumsen fra Herning er blevet kåret til årets rytter i Danmark, som tidligere Børn og Unge ansvarlig i Dansk Tri Forbund, kan det kun glæde mig,” forklarer en glad Thue Uhre Lauridsen til Feltet.dk.

”Linda startede som lille pige rytter og cyklede hermed et par år. Herefter var hun ungdomstriatlet og var med på et par landholdssamlinger, hvor hun havde et lysende talent. Men af en eller anden årsag var der nogen i systemet, som hjalp hende videre. Så derfor glæder det mig ekstra meget, at hun har nået det indenfor cykelsporten, som hun har allerede nu. Stort tillykke til Linda,” tilføjer Thue Uhre Lauridsen.

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Rolling Stones cykeltrøje slutter i dag!


Feltet.dk har i samarbejde med Juhl Cycling (www.juhlcycling.dk) lavet en julekalender, som startede den 7. november. Hver dag er der blevet udloddet 5 cykeltrøjer på auktion i 5 størrelser (1 Medium, 2 Large og 2 X-large). Hver dag i december vil en påbegyndt auktion altså slutte, 24 dage efter den blev skudt igang. Det vil sige at auktionen der startede den 7. november afluttes 24 dage efter, altså den 1. december. Auktionen der startede den 8. november afsluttes den 2. december og så videre.

Dagens trøje er:


Dagens auktioner slutter kl. 20.00. Dagens cykeltrøje er udformet som en skjorte! En rigtig sjov cykeltrøje, som både kan bruges af voksne og børn.

Hver auktion er startet på 100 kr., men hvis du er helt sikkert på, at du bare må have en af trøjerne, så kan du slå til nu og købe trøjer til 549 kr. via ”Køb nu pris"-funktionen på siden. Hvis en bruger vælger at købe en af trøjerne med det samme, så vil auktionen blive afsluttet før tid, og der vil IKKE blive lavet en ny auktion på det pågældende produkt. Der vil IKKE blive lagt porto oveni auktionprisen eller andre gebyrer.

Du finder auktionerne øverst på: www.feltet.dk/auktion.

Tilbage til toppen



Shoppen: Køb Cykelsporten 2006


Cykelsporten 2006 er kommet på gaden. Bladet omhandler alt om international og national cykelsport i 2006. Magasinet har protrætter, interviews, resultater og en masse statistik.

BESTIL HER




Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger