Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 14. oktober 2006

Feltet.dk korte - 14. oktober 2006

14. oktober 2006 09:250
Artiklen fortsætter efter videoen.


- ProTouren: Fränk Schleck sluttede på podiet
- Paolo Bettini: Vinde for at minde
- 6-dagesløb: Marc Hester håber på Jakob Piil
- Bjarne Riis: Vi har brug for ro
- Statistik: Danske UCI-point opdateret
- Erik Breukink: Kræver snarlig afklaring
- Lombardiet Rundt: Riis mener, Schleck gjorde det godt
- Lombardiet Rundt: Fränk Schleck var skuffet
- Saunier Duval: Endnu en rytter på kontrakt
- Team Tinkoff: Ricardo Serrano på kontrakt
- Davitamon-Lotto: 31 ryttere på kontrakt
- Unibet.com: Zanotti og Gardeyn forlænger
- Feltet.dk: Følg Lombardiet Rundt fra 15.00
- Lombardiet Rundt: Team CSC med fire kaptajner?
- Feltet.dk: Vind flotte præmier
- Georg Totschnig: Fremtiden afgøres mandag
- Operacion Puerto: Dommerkendelse afgørende for Basso

De korte nyheder opdateres løbende


ProTouren: Fränk Schleck sluttede på podiet


Selvom Team CSC rytteren, Fränk Schleck, var skuffet over sin egen indsats i dagens Lombardiet Rundt, kunne han glæde sig over, at han med sine 15 indkørte point avancerede til en flot tredjeplads på ProTour ranglisten.

Dermed fik Schleck sat et flot punktum på en fantastisk sæson både for ham selv og for holdet.

Slutstilling ProTouren 2006
1.Alejandro Valverde -Caisse d'Epargne-Illes Balears285
2.Samuel Sanchez-Euskaltel-Euskadi213
3.Fränk Schleck-Team CSC165
4.Cadel Evans-Davitamon-Lotto162
5.Andrey Kashechkin-Astana-Würth Team156
6.Alessandro Ballan-Lampre-Fondital155
7.Tom Boonen-Quick Step-Innergetic154
8.Paolo Bettini-Quick Step-Innergetic144
9.Ivan Basso-Team CSC138
10.Stefan Schumacher-Gerolsteiner133

Her finder du hele ProTour statistikken: Pro Tour statistik 2006.

Tilbage til toppen



Paolo Bettini: Vinde for at minde


Verdensmesteren Paolo Bettini har været igennem hele følelsesregisteret de seneste uger. Først blev han verdensmester, derefter mistede han sin bror i en trafikulykke. I dag vandt Paolo Bettini den 100. udgave af Lombardiet Rundt. Da han krydsede målstregen var det med tårerne ned af kinderne og hænder rakt op imod himlen.

”I dag kørte jeg ikke alene,” sådan lød kommentaren fra Paolo Bettini til La Gazzetta dello Sport efter løbet, det var naturligvis en henvisning til hans afdøde bror.


Bettini grædende over målstregen / Foto: Sirotti


”Jeg vil aldrig glemme denne dag. Efter at have vundet VM-titlen vidste jeg, at jeg var i form, men jeg vidste ikke, hvor mental stærk jeg var. Under løbet følte jeg, at jeg havde det godt, og jeg besluttede, at jeg ville vinde for at minde Sauro”, tilføjede Bettini.

Tilbage til toppen



6-dagesløb: Marc Hester håber på Jakob Piil


Torsdag aften havde Marc Hester en af sine største skuffelser som cykelrytter, da han oplevede at blive rykket fra et flot og fortjent europamesterskab i U23 parløb, sammen med Casper Jørgensen, og ned til en fjerdeplads i løbet af bare ti minutter. Derfor ser den unge rytter nu fremad, og han er klar til at revanchere sig foran det danske publikum, når Ballerup Super Arena fra 1. februar og til 7. februar lægger bane til det københavnske 6-dagesløb.

”Jeg vil vise publikum, at jeg godt kan vinde. Det kræver bare, at vi kan få Piil ind at køre, og at han gerne vil køre sammen med mig, så er jeg også sikker på, at vi kan lave et godt resultat, når 6-dagesløbet kommer til Ballerup,” udtaler Hester til Feltet.dk

Jakob Piil har tidligere udtalt, at han håber at få lov til at køre 6-dagesløbet i Ballerup, så det ligner et stærkt dansk par, som kommer til at kæmpe med Alex Rasmussen og Michael Mørkøv om at blive par nummer 7.

Tilbage til toppen



Bjarne Riis: Vi har brug for ro


Siden torsdagens frikendelse af Ivan Basso har den danske holdejer, Bjarne Riis, holdt sig i skjul og ikke ladet sig interviewe til verdenspressen, men før dagens Lombardiet Rundt lykkedes det DR Sporten at få holdejeren i tale. Nogle afgørende ord omkring Bassos fremtid kom der dog ikke fra Riis.

”Der er mange meninger om det her. Men det er nok den vigtigste beslutning i holdets historie, så vi har brug for ro til at træffe de rigtige beslutninger,” udtalte Bjarne Riis til den danske tv-station.

Med hele fem måneder til det næste ProTour løb skal køres, har Riis masser af tid til at tænke sig om i.

Tilbage til toppen



Statistik: Danske UCI-point opdateret


Feltet.dks statusliste over UCI point indkørt af Team CSCs ryttere samt øvrige danske ryttere er nu blevet opdateret efter afslutningen på sæsonens sidste ProTour løb, Lombardiet Rundt. I de seneste ProTour løb som denne seneste opdatering, blandt andet, også omfatter har Team CSC i høj grad været med til at præge løbene med flere fremragende placeringer. Det er især Stuart O'Grady der har leveret varen med henholdvis en 2. og en 3. i to af de foregående ProTour løb, mens Kurt-Asle Arvesen også hentede en flot 2. plads i Paris - Tours umiddelbart foran Stuart O'Grady.

Se listen over danske UCI-point her, du kan også finde den ved at klikke på "Statistik" og "Danske UCI-point".

Tilbage til toppen



Erik Breukink: Kræver snarlig afklaring


Rabobanks team-manager Erik Breukink efterlyser nu klare udmeldinger fra UCI omkring de implicerede ryttere i Operacion Puerto. Til trods for at ingen ryttere på det hollandske mandskab ryttere er impliceret finder han situationen uholdbar for cykelsporten.

”Vi må snart have en afklaring på det her. Det er uholdbart at ryttere ikke ved, om de må køre eller ej. Det gælder også for Ivan Basso, for enten er han dømt eller også er han fri,” siger Breukink til B.T.

Den tidligere hollandske storrytter understreger, at han ikke kan bedømme om Riis har gjort det rigtige ved ikke at lade Ivan Basso stille til start i Giro di Lombardia. Men ifølge Breukink må UCI gøre det klart om der fortsat er en sag, der holder den italienske rytter ude.

Ifølge UCI kan der gå omkring 9-10 måneder før man ved om man appellere CONIs frifindelse til den internationale sportsdomstol (CAS).

Tilbage til toppen



Lombardiet Rundt: Riis mener, Schleck gjorde det godt


Selvom Frank Schleck var skuffet efter årets sidste ProTour løb Giro di Lombardia, så var Bjarne Riis derimod godt tilfreds. Naturligvis ville den danske holdejer gerne have haft en sejr med hjem til vinterpausen, men han mener alligevel, holdet gjorde det godt - trods den manglende sejr.

"Vi ville selvfølgelig gerne have haft et godt resultat at slutte af med, og jeg synes, vi leverede en god solid indsats. Selvfølgelig er det ærgerligt, at Fränk ikke fik det resultat, han havde håbet, men han gjorde det godt, og holdet lavede et godt forarbejde. Der er ingen tvivl om, at Bettini var i en klasse for sig selv i dag, og efter det der er sket for ham på det seneste, så var det også fortjent på flere forskellige niveauer," lød det fra Bjarne Riis efter løbet.

Tilbage til toppen



Lombardiet Rundt: Fränk Schleck var skuffet


Team CSCs Frank Schleck var skuffet efter årets sidste ProTour løb Giro di Lombardia, som Paolo Bettini vandt i overlegen stil. Frank Schleck sad med i forfølgergruppen og blev nummer 7.

"Jeg var skuffet, fordi jeg havde håbet på mere, men mine kræfter slap op i slutfasen. Samarbejdet i forfølgergruppen var ikke helt godt nok, da vi skulle hente Bettini tilbage. Jeg forsøgte at hente lidt af det tabte på den sidste stigning, men der var udsolgt. Jeg ville enormt gerne have lavet et resultat her, men det var der bare ikke kræfter nok til, når Bettini kørte så stærkt," lød det anerkendende fra en ærgerlig Fränk Schleck.

Tilbage til toppen



Saunier Duval: Endnu en rytter på kontrakt


Saunier Duvel skriver i en pressemeddelelse, at de er glade for at kunne offentliggøre, at de har skrevet kontrakt med Raivis Belohvosciks, som har kørt for CB Immobiliare-Universal Caffé i denne sæson.

Raivis Belohvosciks har skrevet under på en 2-årig kontrakt.

Tilbage til toppen



Team Tinkoff: Ricardo Serrano på kontrakt


Ricardo Serrano vil næste år køre for det Professionelle Kontinental hold Team Tinkoff (Tidl. Team LPR). I et interview med det franske cykelmagasin Cyclismag.com forklarer Ricardo Serrano, at han har indgået en mundtlig aftale med Team Tinkoff. På tirsdag den 17. oktober rejser han til Italien for at underskrive kontrakten med holdet.

”Hos Saunier Duval havde jeg et godt tilbud og kunne have kørt i ProTouren. Tilbuddet fra Tinkoff var mere økonomisk attraktivt, og derfor valgte jeg dem,” forklarer Ricardo Serrano omkring sit valg.

Tilbage til toppen



Davitamon-Lotto: 31 ryttere på kontrakt


Det belgiske ProTour hold Davitamon-Lotto burde nok ønske sig en kugleramme i julegave, da holdet er kommet i den uheldige situation, at holdet har skrevet kontrakt med 31 ryttere, det er en mere end det tilladte, som er 30 ryttere.

Meget synes på, at det er det unge belgiske talent Gil Suray, som får sparket af holdet. Holdet havde ellers skrevet kontrakt med Gil Suray efter verdensmesterskaberne i Salzburg, men nu har belgieren fået valget imellem at vente en sæson før kontrakten med Davitamon Lotto kan træde i kraft eller finde et andet hold.

Tilbage til toppen



Unibet.com: Zanotti og Gardeyn forlænger


Italienske Marco Zanotti (32 år) og belgiske Gorik Gardeyn (26 år) vil også næste sæson kører for Unibet.com. Begge har fået en ny 1-årig kontrakt, selvom de i denne sæson har døjet med skader.

Marco Zanotti har kørt rigtig stærk i dette efterår, hvor det er blev til en etapesejr i Portugal Rundt samt en 2. plads i endagsløbet Tour de Rijke samt i etapeløbet Benelux Tour.

Nogle danske kan måske huske Gorik Gardeyn, som vandt en etape i Post Danmark Rundt tilbage i 2001. I år er det også først blevet til resultater sidst på sæsonen, hvor han er blevet nummer to i GP Stad Zottegem samt nummer tre på 2. etape af Franco - Belge og senest to 5. pladser i Paris-Bruxelles og Delta Ronde van Midden-Zeeland.

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Følg Lombardiet Rundt fra 15.00


Feltet.dk har traditionen tro direkte opdatering fra Lombardiet Rundt. Du kan følge med fra kl. 15.00, hvor du kan følge løbet ved at klikke på "LIVE" i menuen til venstre.

Tilbage til toppen



Lombardiet: Team CSC med fire kaptajner?


Det danske ProTour hold, Team CSC, som allerede har vundet ProTourens holdkonkurrencen igen i år. Kører i dag årets sidste ProTour løb, og det er meget et stærkt hold, som umiddelbart er bygget op omkring Fränk Schleck, men danske Lars Bak mener, at holdet også har 3 andre ryttere, som kan gøre sig gældende i en finale.

”Jeg forestiller mig, at det bliver Frank Schleck, som vi skal køre for. Men det kunne også blive Nicki Sørensen og Kurt-Asle Arvesen, som var rigtig godt kørende i Paris - Tours. Karsten Kroon har også været godt kørende ved både VM og i Zürich, så han kunne bestemt også være en mulighed. Så det er nok de 3-4 mand, som vi skal holde fremme. Så må vi tage den derfra,” forklarer Lars Bak til Feltet.dk.

Læs en større optakt til løbet, klik her.

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Vind flotte præmier


I resten af oktober måned kører Feltet.dk en konkurrence, hvor du kan vinde:

1 stk Bog "Et liv på kanten" signeret af B.S. Christiansen.
5 stk Pro Cycling Manager 2006
5 stk Pro Cycling Manager 2005
5 stk Historien om Team CSC

Alle præmievinderne vil blive kontaktet direkte pr. mail i starten af november. Hvis du allerede har oprettet en bruger på www.feltet.dk/auktion så deltager du naturligvis også i lodtrækningen om disse præmier.

Eneste krav for deltagelse er, at man kan oprettet en bruger og aktiveret brugeren.

Opret bruger - klik her

Feltet.dk ønsker alle held og lykke.

Tilbage til toppen



Georg Totschnig: Fremtiden afgøres mandag


Georg Totschnig stiller i dag til start i Lombardiet Rundt, som er sidste løb i denne sæson. To dage senere (16. oktober) afgøres den østrigske rytteres fremtid på et pressemøde i VM byen Salzburg.

Der er store spekulationer i det østrigske presse om, hvad Georg Totschnig fremtid kommer til at byde på? Fortsætter han på Gerolsteiner? Skifter han til et andet hold eller indstiller han karrieren?

Alt det bliver vi meget klogere på mandag…

Tilbage til toppen



Operacion Puerto: Dommerkendelse afgørende for Basso


Den spanske undersøgelsesdommer Carmelo Jimenez Segado har forbudt det nationale cykleforbund at benytte sig af bevismateriale i disciplinærsager med cykelryttere, før de spanske myndigheders undersøgelse - også kaldet Operacion Puerto - er helt afsluttet.

Derved kommer der ikke yderligere bevismateriale fra de spanske myndigheder før sagen er afsluttet - formentlig først i sommeren 2007 - og det stiller Den Internationale Cykleunion (UCI) i en lidt penibel situation. UCI nemlig bedt alle de nationale forbund om at afvente yderligere oplysninger fra de spanske myndigheder før de tager stilling i en evt. disciplinærsag mod de implicerede ryttere.

De lange udsigter til en afklaring fik dog formentlig den italienske olympiske komite (CONI), der behandler sagen mod Ivan Basso på vegne af det italienske cykleforbund, til at gå mod UCIs anbefalinger og frifinde hjemlandets største cykelnavn for dopinganklagerne. Sådan lyder Team CSCs pressechefs vurdering overfor Politiken.

”Vi har hele tiden været klar over, at CONI har haft brug for at danne sig et mere omfattende indtryk af sagen. Og egentlig lød meldingen på, at der først ville komme en afgørelse i slutningen af oktober,” fortæller Brian Nygaard til avisen.

”Så dukkede imidlertid pludselig udspillet op fra den spanske dommer, der står for oprulningen af Operacion Puerto, om, at de dokumenter, som foreligger, ikke må anvendes i sportslig sammenhæng. Altså i en disciplinærsag, som den, der kunne være blevet resultatet i Ivans tilfælde. Jeg tror, det var afgørende for, at CONI’s beslutning pludselig blev fremskyndet.”

Anti Doping Danmarks formand juraprofessor Jens Evald har tidligere kaldt den spanske dommerkendelse for ”katastrofal”.

”Den her sag har lært mig én ting: Jeg håber aldrig, vi i Danmark skal tage stilling til en sag, hvor politiet kører en razzia mod idrætsfolk,” lød det fra Jens Evald til Ekstra Bladet tidligere på ugen.

UCI er imidlertid indstillet på, at afvente de spanske myndigheders undersøgelser før man tager endelig stilling i sagen og derved kan der gå lang tid før man evt. vælger at appellere CONIs afgørelse til den internationale sportsdomstol (CAS).

"Sagsbehandlingen kører videre indtil næste år, og hvis vi skal vente indtil juli 2007 med at genoptage sagen mod Basso, så gør vi det", siger UCIs formand Pat McQuaid til TV 2 Sporten.

Den holdning er Team CSCs pressechef ikke enig i og han kræver, at UCI mere aktivt forsøger at hjælpe det danske Pro Tour mandskab med sagen.

”Det er på tide, at UCI kommer ud af busken og gør noget aktivt, så vi får hjælp til at træffe en beslutning. Og det føler vi absolut ikke har været tilfældet,” lyder det fra Brian Nygaard til Politiken.

Tilbage til toppen

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?