Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 15. september 2006

Feltet.dk korte - 15. september 2006

15. september 2006 07:210
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Giro di Lombardia: 25 hold til start
- Maarten Den Bakker: Skifter til Skil-Shimano
- Drei Länder Tour: Fem Team CSC ryttere i top-8
- Drei Länder Tour: Ventet sejr til Sebastian Lang
- Jörg Jaksche: Stadig intet konkret fra UCI
- Jan Ullrich: Dybt berørt over ransagningerne
- Classic Haribo: Sponsor lukker for slikposen
- Unibet.com: John Lelangue ny manager
- Mistænkte ryttere: Kører stadig løb
- Mountainbike: Rekordstort deltagerantal til DM
- Fuentes sagen: Tysk læge får fyresedlen
- Michael Smith Larsen: Formen bedre end nogensinde før
- René Haselbacher: Skifter til Astana
- VM: Kvinderne får for lidt
- USA: Cykelforbund starter sag mod Hamilton
- Luis Leon Sánchez: Siger måske nej til VM
- Ballerup Super Arena: Resultater fra DM-forprøven
- Shoppen: Fragtfrit på udvalgte produkter!
- Recycling: Tilvalg virker igen
- København: Byens bedste sportsoplevelse?

De korte nyheder opdateres løbende


Giro di Lombardia: 25 hold til start


Det bliver et stort felt, som den 14. oktober, kører jubilæumsudgaven af det italienske løb. Giro di Lombardia skal køres for 100. gang, og det bliver med 25 hold på startlinjen.

Udover de 20 Pro Tour hold har Acqua e Sapone, Panaria, Barloworld, Selle Italia og LPR fået en invitation til at deltage. Starten går i Mendrisio og slutter i Como.

Tilbage til toppen



Maarten Den Bakker: Skifter til Skil-Shimano


Hollandske Maarten Den Bakker skifter efter denne sæson fra det tysk-italienske Milram-hold til det lille hollandske andendivisionshold, Skil-Shimano.

37-årige Den Bakker har kørt Tour de France ni gange, men nu er karrieren ved at gå ind i sit efterår, og nu er det så slut med Pro Touren for hans vedkommende. Han har skrevet under på en etårig kontrakt med det hollandske hold.

Tilbage til toppen



Drei Länder Tour: Fem Team CSC ryttere i top-8


Hele fem ryttere fik Team CSC ind blandt de otte bedste på dagens 25 km. lange enkeltstart i Drei Länder Tour. Det betød en andenplads til den unge Christian Müller, mens Frank Schleck nu er på løbets samlede andenplads.

”Jeg synes, vi leverede en stærk indsats. Alle kom i mål i rigtig gode tider, vi fik igen vist, at vi råder over ryttere, der virkelig kan køre enkelstart,” sagde Tristan Hoffman efter 3. etape af det tyske etapeløb.

”Frank Schleck hentede lidt tid på Sinkewitz, og det kan måske vise sig at være afgørende. Etapen i morgen byder på et par angrebsmuligheder, og dem skal vi selvfølgelig benytte os af, hvis chancen opstår”, sagde Tristan Hoffman.

Tilbage til toppen



Drei Länder Tour: Ventet sejr til Sebastian Lang


Sebastian Lang (Gerolsteiner) vandt som ventet den 25 km. lange enkeltstart i Drei Länder Tour og tog derved også løbets førertrøje fra Patrick Sinkewitz (T-Mobile), der nu har 25 sekunder på til Lang.

Ellers blev etapen domineret af Team CSC, der havde hele fem ryttere blandt de otte første på etapen, med Christian Müller på en andenplads lidt over 15 sekunder dårligere end Lang. I den samlede stilling er Frank Schleck fortsat den bedst placerede rytter fra det danske mandskab. Han er nummer tre 29 sekunder dårligere end Lang.


Resultat af 3. etape
1 Sebastian Lang (Ger) Gerolsteiner 21.53.950 (50.723km/h)
2 Christian Müller (Ger) Team CSC 0.15.610
3 Jens Voigt (Ger) Team CSC 0.22.864
4 Andreas Klöden (Ger) T-Mobile Team 0.27.500
5 Jos Van Emden (Ned) Rabobank 0.28.184
6 Karsten Kroon (Ned) Team CSC 0.36.154
7 Frank Schleck (Lux) Team CSC 0.36.430
8 Luke Roberts (Aus) Team CSC 0.37.393
9 Patrik Sinkewitz (Ger) T-Mobile Team 0.41.012
10 Marcin Sapa (Pol) Knauf Team 0.51.193


Samlet stilling efter 3. etape
1 Sebastian Lang (Ger) Gerolsteiner 10.12.34
2 Patrik Sinkewitz (Ger) T-Mobile Team 0.26
3 Frank Schleck (Lux) Team CSC 0.29
4 Christian Knees (Ger) Team Milram 6.39
5 Björn Glasner (Ger) Team Lamonta 7.16
6 Johannes Fröhlinger (Ger) Gerolsteiner 11.32
7 Patrick Gretsch (Ger) Thüringer Energie Team 11.54
8 Richard Faltus (Cze) Team Sparkasse 12.20
9 Karsten Kroon (Ned) Team CSC 20.57
10 Georg Totschnig (Aut) Gerolsteiner 21.42

Tilbage til toppen



Jörg Jaksche: Stadig intet konkret fra UCI


Den suspenderede Liberty Seguros rytter, tyskeren Jörg Jaksche, har stadig intet hørt fra Den Internationale Cykelunion, UCI, om hans påståede indblanding i den spanske Operation Puerto.

Det har den østrigske cykelunion heller ikke. Og da det er østrigerne, der har udstedt Jaksches licens, er det i givet fald den østrigske cykelunion, der skal rejse en evt. anklage.

”Jeg vil ikke gå i retten kun bevæbnet med rygter og indicier. Så ville pressen stege os levende”, siger cykelforbundets præsident og formand for anti-doping komiteen, Rudolf Massak iflg. cyclingnews.com.

”Skal vi retsforfølge Jaksche blot fordi navnet ”jorge” er skrevet på en pose blod fundet i et spansk laboratorium? Der er mindst tre millioner mænd i Spanien med det navn”.

Tilbage til toppen



Jan Ullrich: Dybt berørt over ransagningerne


Jan Ullrich har sammen med sin kone Sara besluttet af afkorte bryllupsrejsen som følge af ransagningen af deres hjem i Scherzingen.

”Min kone og jeg er dybt berørte af ransagningerne og beslaglæggelserne, som er beskrevet udførligt i medierne. På baggrund af disse hændelser har vi besluttet af afbryde vores bryllupsrejse og er rejst hjem,” fortæller han på sin hjemmeside, idet han tilføjer, at hans advokater nu er i gang med at afklare forholdet med statsadvokaterne i Bonn.

Jan Ullrich har hidtil afvist at afgive en DNA-prøve, som i givet fald ville kunne sammenlignes med de blodposer, som de spanske efterforskere har beslaglagt hos den spanske læge, Eufemiano Fuentes. Nu forlyder det imidlertid, at de spanske myndigheder er villige til at udlevere blodprøver fra de pågældende blodposer til de tyske myndigheder, som ved ransagningerne i Ullrichs hjem skal have sikret sig DNA-materiale. Hvad der kommer ud af den konstellation er imidlertid endnu ikke klart.

Tilbage til toppen



Classic Haribo: Sponsor lukker for slikposen


Det sydfranske løb Classic Haribo, der de sidste 13 år har været et af de første på den franske kalender, er aflyst i 2007.

Sponsoren, slikvirksomheden Haribo, der ligger i løbets startby Uzès, har besluttet sig for at standse sponsoratet, fortæller Procycling.com i dag. Sidste vinder af løbet blev dermed Arnaud Coyot fra Cofidis.

Tilbage til toppen



Unibet.com: John Lelangue ny manager


Belgieren John Lelangue, der pt. er teamchef for Phonak holdet, der lukker når sæsonen udløber, bliver ny manager for det belgisk/svenske kontinentalmandskab Unibet.com, fortæller Radsport-news.com i dag. Holdet aspirerer stærkt til at overtage den ProTour licens, der bliver ledig, når hans gamle schweiziske mandskab stopper.

Man kan ikke benægte, at belgierens kvalifikationer er i orden. Lelangue er uddannet produktionsingeniør og har blandt andet været produktionsleder på Eddy Merckx’ cykelfabrik i Meisse. Derudover er han uddannet cykelsportstræner og har arbejdet en årrække som Jens Marie Leblancs højre hånd med at arrangere Tour de France, inden han skiftede til Phonak holdet.

Hans familie har dybe rødder i cykelsporten. John Lelangues far var professionel cykelrytter (og kørte i 1969 på Faema holdet sammen med Eddy Merckx), og var, efter han stoppede karrieren, chauffør på løbsdirektørvognen i Tour de France i mange år.

Tilbage til toppen



Mistænkte ryttere: Kører stadig løb


Mens nogle af de ryttere, som ifølge de spanske efterforskere mistænkes for at være involveret i sagen omkring Eufemiano Fuentes har måtte indlægge en ufrivillig løbspause, så kører andre stadig løb rundt omkring.

De store stjerner som Jan Ullrich og Ivan Basso er blevet suspenderet og for førstnævntes vedkommende endda fyret fra sit hold, men for halvdelen af de ryttere som er på Guardia Civils liste, stiller stadig op til løb, og der gælder ikke mindst de spanske ryttere. Jesus Hernandez var indtil sit styrt i tirsdags endda med i Vuelta a España, og David Blanco vandt i august Portugal Rundt. Ruben Plaza, der ligesom Blanco kører for Comunidad Valenciana holdet mistænkes ifølge Operacion Puerto for at have foretaget ulovlige blodtransfusioner og brug af EPO, testosteron og væksthormoner, vandt den 20. august Classico de los Puertos.

Overfor den tyske avis ‘Neues Deutschland’ forklarer Plaza, at man var meget opsat på at vinde dette løb, da det var holdets sidste indsats. Ifølge Plaza blev sejren opnået med rent mel i posen. Den 28-årige spanier, der har kørt for det daværende Kelme siden 2004 afviser alle beskyldninger om urent trav. ”Jeg har aldrig dopet mig, ikke på noget tidspunkt i min karriere.” Han erklærer også, at han ikke ved, hvorfor han er under mistanke. ”Jeg har kun set en kopi fra Guardia Civil, hvor vores navne er forbundet med bestemte bogstaver. Guardia Civil har draget nogle slutninger, men de passer ikke,” siger den tidligere spanske mester i enkeltstart til avisen. Han er stadig oprørt over, at han og holdkammeraterne blev udelukket fra årets Tour de France og Vuelta a España. ”Eufemiano Fuentes’ optegnelser blev lagt til grund for beslutningen, men er de til at stole på? Da jeg kom til Kelme var han slet ikke holdlæge mere. Han besøgte af og til holdet, men min kontakt med ham indskrænkede sig til en præsentation og et par enkelte ord.”

Det var Fuentes’ søster Yolanda, som var holdlæge, men hun er også genstand for Guardia Civils efterforskning. Plaza afviser dog, nogensinde at have talt med hende om forbudte stoffer. ”Yolanda fulgte os ved løb og hjalp os med fysiske eller psykiske problemer. Hun foretog de kvartalsvise blodanalyser for UCI, men talte aldrig med os om præstationsfremmende midler,” tilføjer han.

Der er da heller ikke indledt nogen sag mod Plaza eller de andre spanske ryttere, og Plaza henviser da også til et skrivelse fra retten i Spanien om, at han ikke er genstand for nogen efterforskning, og en lignende skrivelse fra det spanske forbund om, at han ikke har modtaget nogen sanktion.

Eugenio Dominguez Gonzales, som er generalsekretær for det spanske cykelforbund, ssvarer ikke direkte på spørgsmålet, om Plaza og hans landsmænd er ofre for emsige efterforskere. ”Rytterne har forespurgt ved retten, om der efterforskes imod dem. De kan ikke straffes i henhold til den nuværende lovgivning. Og forbundet har naturligvis ikke pålagt dem nogle sanktioner. Det undersøges i øjeblikket, om der skal indledes en sag. Skrivelsen er ikke en frifindelse, at de ikke har dopet sig. Den reflekterer kun den nuværende situation,” siger han til den tyske avis.

Ifølge generalsekretæren kunne Jesus Hernandez starte i Vueltaen, fordi han havde afgivet forklaring til dommeren, og fordi der ikke forelå belastende materiale imod ham. Gonzales vurderer i øvrigt også, at f.eks. Jan Ullrich, såfremt han blot ikke kører for et Pro Tour hold, også kunne genoptage løbsdeltagelsen, hvis man ser på den nuværende juridiske situation.

Tilbage til toppen



Mountainbike: Rekordstort deltagerantal til DM


Når den 3-dobbelte verdensmester i mountainbike Henrik Djernis søndag sender rytterne af sted på årets DM-rute i Vissenbjerg på Fyn, vil det være det største elite-felt i årevis.

Til årets DM i mountainbike, der foregår i Vissenbjerg på Fyn, vil et rekord stort felt på 64 elite-ryttere kæmpe om titlen som dansk mester. Vinderen skal formentlig findes blandt de professionelle med Jacob Fuglsang fra Cannondale-Vredestein og holdskammeraten
Peter Riis Andersen som de største favoritter. Men de vil helt sikkert få kamp til stregen af Klaus Nielsen fra Team Alb. Gold Mountainbike.

Den lokale Kim Petersen, Team Odense Energi meldes i absolut topform og han går efter en topplacering. Samlet forventes over 300 Mountainbikere i weekenden at sætte kulør på den lille by Vissenbjerg.

Tilbage til toppen



Fuentes sagen: Tysk læge får fyresedlen


Helios-klinikken i Bleicherode har besluttet at skille sig af med sin cheflæge, der i øjeblikket er suspenderet på grund af sin formodede involvering i sagen omkring den spanske læge, Eufemiano Fuentes.

Den administrerende director, Gudrun Bartl, bekræfter i dag overfor Radio Thüringen, at man i den kommende uge vil tale med den 53-årige læge og hans advokat om en opløsning af hans ansættelsesforhold. Årsagen er den image-skade, som klinikken har lidt efter at være blevet kædet sammen med dopingsagen i Spanien.

Den nu suspenderede læge mistænkes for at have forsynet cykelryttere med dopingpræparater.

Tilbage til toppen



Michael Smith Larsen: Formen bedre end nogensinde før


To af de ryttere, som man kan forvente at se i det kommende 6-dagesløb i Ballerup Super Arena (1. - 6. februar 2007) viste god form, da DBC torsdag aften indledte den nye sæson i Ballerup Super Arena. Det var Marc Hester, der vandt et scratchløb over 10 km, og Michael Smith Larsen, der tog sig af det afsluttende 20 km pointsløb.

Specielt Marc Hester viste betydelig bedre form, en da han for nogle uger siden deltog i afslutningsstævnet på Odensebanen. Det er også yderst påkrævet for om mindre end 14 dage starter han i den internationale 6-dagespremiere i Maastricht 28. september til 3. oktober, hvor 6-dagesløbet genopstår efter næsten 20 års pause.

For Smith Larsen var det den første start på bane i lang tid, men han har haft en rigtig god sæson på de danske landeveje i år.

”Jeg føler, at formen er bedre end nogensinde før og glæder mig meget til den kommende banesæson”, siger han.

Begge er naturligvis til start, når der 6. - 8. oktober køres DM i Ballerup.

Tilbage til toppen



René Haselbacher: Skifter til Astana


René Haselbacher underskrev på sin 29-årige fødselsdag en to-årig kontrakt med det nye Astana hold, og han er dermed endnu en af de ryttere, som har Tony Rominger som manager, der tager skiftet til holdet med sæde i Schweiz.

Allerede ved starten af denne sæson gjorde René Haselbacher sig tanker om et muligt team skifte. "Efter otte år hos Gerolsteiner havde jeg følelsen, at jeg var ved at køre fast. Min position på holdet var ikke længere den, jeg havde håbet på. Presset fra de unge, tyske ryttere er blevet større i de sidste år," siger han på sin hjemmeside, idet han dog pointerer, at han skilles fra Hans-Michael Holczer i god ro og orden. "Det har været skønne år, men efter så lang tid, var et skifte nødvendigt for at få ny motivation."

Team Astana skal efter planen præsenteres i Schweiz i oktober måned, og René Haselbacher glæder sig meget til af blive holdkammerat med Alexandre Vinoukorov: "Det er en stor ære for mig at køre på hold med Alexandre Vinokourov, Andreas Klöden og Andrej Kashechkin. Jeg er overbevist om, at Astana næste år vil blive det bedste ProTour hold."

Selvom det overordnede mål for holdet er Tour de France, så mener han, at der nok skal blive muligheder for ham selv. "Det store mål for holdet i 2007 er helt klart Tour de France. Min opgave bliver først og fremmest at lave resultater på sprinteretaper og i klassikerne. Jeg ved endnu ikke, om jeg kommer til at køre Touren, men for mig består cykelsport heller ikke udelukkende af Tour de France!"

Tilbage til toppen



VM: Kvinderne får for lidt


Det er ikke kun ude på arbejdsmarkedet, at kvinderne bliver lønmæssigt forfordelt i forhold til deres mandlige kolleger. UCI - Den Internationale Cykelunion - er minsandten også hoppet på kønsdiskrimineringsvognen og det afspejles tydeligt i præmiestørrelserne til de kommende verdensmesterskaber i Østrig.

Vinderen af herrenes linieløb den 24. september kan, foruden æren, drage hjem med et nydeligt beløb på i alt 11.500 schweiziske franc. Det svarer til omkring 54.000 kr. Men kvinderne får kun det halve dvs. 5.750 schweiziske franc.

Forskellen i præmierne er dog mindre, når vi taler om enkeltstarten. Her får mændenes vinder 5.750 schweiziske franc, mens kvinderne må nøjes med 4.600.

Tilbage til toppen



USA: Cykelforbund starter sag mod Hamilton


På baggrund af netop modtagne informationer fra UCI vil Det amerikanske Cykelforbund åbne en sag mod Tyler Hamilton vedrørende hans mulige indblanding i den spanske Operation Puerto sag og hans forhold til den hovedmistænkte læge Dr. Eufemiano Fuentes, kan man i dag læse i Het Laatste Nieuws.

Iflg. Het Laatste Nieuws har UCI ligeledes anmodet amerikanerne om at ”tage disciplinære skridt” i forhold til Hamilton.

De spanske medier har gennem hele Operation Puerto sagen hævdet, at den tidligere CSC rytter var en af den spanske læges bedste klienter. Hamilton selv benægter alle anklager.





Tilbage til toppen



Luis Leon Sánchez: Siger måske nej til VM


Hvis man skal tro den spanske avis El Faro de Murcia, vil den det spanske stortalent Luis Leon Sánchez takke nej til en plads på det spanske VM-hold. Den unge Astana-rytter blev af den udtagelsesansvarlige, Francisco Antequera, bedt om at stille op i enkeltstarten, der køres den 21. september, men Sánchez måtte udgå af Vueltaen som følge af en virus.

”Jeg vil gerne deltage, specielt når det er min favoritdisciplin, men jeg vil ikke skuffe nogen forventninger eller miste Antequeras tillid. Den virus, jeg blev ramt af i Vueltaen, betyder, at jeg hverken kan træne eller testkøre,” siger han.

Sánchez håber at kunne tage del i holdets fejring af Vinokourovs Vuelta-sejr, hvis alt går efter planen i de kommende dage. Sánchez vil også tage en samtale med Vinokourov om sin mulige rolle på fremtidens Astana-hold.

Tilbage til toppen



Ballerup Super Arena: Resultater fra DM-forprøven


Der var både ventede vindere og overraskelser ved DM-forprøven på banen i Ballerup Super Arena.

Kasper Jessen, Team Odense Energi tog sig af sejren i såvel sprint foran Jesper Schack, Sønderborg og Mads Rydicher, Ordrup CC, samt 1000 m på tid, hvor Kasper Jessen dog kun sejrede knebent 1.08,01 foran Morten Øllegaard, Team Python Pro i 1.08,56 og Philip Nielsen, Fix-Rødovre i 1.11,33.

Verdensmester Mie Bekker Lacota, Team Mermaid viste på stor styrke og sejre i 500 m på tid med fast start i 37,63 sek. foran Trine Schmidt, Team Mermaid i 39,04 samt Maria Bornak, Team Odense Energi i 39,43.

I 3 km forfølgelseløb blev det overraskende til sejr til unge Mikkel Schøler, Team GLS i 3.38,06. Tæt efter fulgte Thomas Kristiansen, Team GLS i 3.38,97 og Christian Ranneries, Team Python Pro Næstved i 3.39,04.

På de længere distancer dominerede Marc Hester, Team Odense Energi med sejr i 10 km scratch foran Mads Rydicher, Ordrup CC og Michael Smith Larsen, Team Herning Elite. Michael Smith Larsen tog sig så til gengæld af sejren i det afsluttende 20 km pointsløb, hvor han med 20 indkørte point sejrede foran Philip Nielsen med 17 points og Marc Hester med 16 points.

Tilbage til toppen



Shoppen: Fragtfrit på udvalgte produkter!



Tilbud 1: Drømmeholdet - historien om Team CSC

Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.

Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.

Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.

I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.

Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.


Bogen koster KUN 99,- i denne uge, da du kan spare portoen!

BESTIL HER



Tilbud 2: Pro Cycling Manager 2006 og Historien om Team CSC



Pro Cycling Manager 2006
Udgaven ”Sæson 2006” af Pro Cycling Manager er lavet helt om, så spilleren involveres endnu mere ligesom væsentlige områder af gameplayet er ændret for at gøre spilfornøjelsen endnu større. Det har resulteret i den hidtil største og bedste udgave af spillet og det har da også fået den officielle ”Tour de France” mærkat. Pro Cycling Manager er mere end nogensinde noget enhver sand fan af cykelløb absolut må eje.

I Pro Cycling Manager får du ansvaret for et topprofessionelt cykelhold. Du hyrer og fyrer ryttere, du træner dem og holder nøje øje med deres form. Du finpudser dem til de store begivenheder (forårets og efterårets klassikere; Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a Espana osv.) samt hundreder af andre løb gennem flere sæsoner. Du styrer rytterne i realtid, 3D løb, ned til deres mindste bevægelser: angreb, kontraangreb, sprint, skiftevise føringer ... Du styrer det hele, men har du også det, der kræves for at blive en succesrig professionel sportsdirektør for et cykelhold?


Hovedfeatures
- 50 hold, flere end 1200 ryttere og 465 forskellige 3D løb/etaper
- Mere realistiske løbsomgivelser
- Nye scenerier med rundkørsler, broer, tunneller…
- Nye tilskueranimationer, forskellige ryttertyper ...
- Nye løbskameraer: helikopter, motorcykel, målstreg ...
- Optag et løb fra start til slut og se gentagelsen sammen med vennerne
- Nyt, forenklet gameplay til både individuel tidskørsel og holdtidskørsel
- Flere løbsoplysninger under løbet om hold, ryttere, grupper, løbsprofiler ...
- Nye mål, nye konditions- og træningsprogrammer
- Ruterne i de større løb ændrer sig fra sæson til sæson
- Nyt læreprogram, så du kan lære om spillet og løbstaktik
- Ny mere aggressiv Al i tur mode og nye dristige løbstaktikker

Spillet vejledende udsalgspris er 369,-


Drømmeholdet - historien om CSC
Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.

Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.

Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.

I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.

Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.


Spillet vejledende udsalgspris er 125,-


Samlet pris i denne uge 379 kr. - BESTIL HER

Tilbage til toppen



Recycling: Tilvalg virker igen


Der har været perioder, hvor tilvalgene på salgsannoncerne på "Recycling" ikke har virket. Fejlen er nu helt præcis lokaliseret og rettet. Så du kan nu oprette annoncer med tilvalg, så dine cykeldele bliver hurtigere solgt!

Du er naturligvis velkommen til at slette dine nuværende annoncer og tilføje dem med tilvalg, hvis du ønsker dette.

Du finder Recycling på: www.feltet.dk/auktion.

Tilbage til toppen



København: Byens bedste sportsoplevelse?


Det er nu, at du som cykelelsker har mulighed for at støtte op omkring banecykelsporten. En af kandidaterne til ”Byens Bedste Sportsoplevelse” i 2006 er nemlig 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena. Stem på dette arrangement og støt banecykelsporten.

Du kan stemme fra mandag den 11. september kl. 12:00 til og med mandag den 18. september kl. 11:59 på www.byensbedste.aok.dk.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger