Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 18. august 2006

Feltet.dk korte - 18. august 2006

18. august 2006 00:110
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Niki Østergaard: Hyldes i Roskilde
- Tour du Limousin: Duque vandt på bonussekunder
- Eneco Tour: Quinziatos første professionelle sejr
- Regio-Tour: Matthias Ruß på tredjepladsen
- Regio-Tour: Dobbelt T-Mobile triumf
- Team CSC: Tristan Hoffman forlader holdet i 2007
- Bjarne Riis: Dele stolthed og ærgrelse
- Markus Zberg: Forlænger med 2 år hos Gerolsteiner
- Jan Ullrich: Sag uden disciplinærudvalgsformanden
- Eneco Tour: Kroon og Michaelsen med fremme efter sidevind
- DR: Måske ingen Tour de France
- Doping: Tysk dopingring?
- Doping: Karantænedømt rytter vandt løb
- Bobby Traksel: Forfulgt af uheld
- Illes Balears: Sponsor forlænger
- Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!
- Vuelta a España: Cofidis officielt udtaget
- Manager: Vuelta spillet starter om 8 dage!
- Rundt om Horsens: Tilmeld dig løbet nu

De korte nyheder opdateres løbende






Niki Østergaard: Hyldes i Roskilde


Søndag d. 13. august kørte Niki Østergaard fra Danmark og Team GLS junior over stregen som sølvvinder ved VM på landevej i Spa i Belgien. Sølvmedaljen bragte sammen med sejren ugen forinden i World Cup løbet Liege - la Gleize Niki op på førstepladsen på juniorernes verdensrangliste.
Niki kører til daglig for Team GLS junior, som er hjemmehørende i Roskilde Cykle Ring (RCR). Klubben vil sammen med Roskilde Bank og Restaurant Bryggergaarden hædre Niki Østergaard for den flotte præstation.

Kl. 16.00: Sammenkomst for sponsorer, presse, det lokale erhvervsliv samt cykelfans på Restaurant Bryggergaarden i Roskilde.

Kl. 18.00: Overrækkelse af blomster, kort interview samt autografskrivning i forbindelse med 3. og 4 afdeling af BEC Cup på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Arrangørerne bag er Roskilde Cykle Ring, som er moderklub for Team GLS samt sponsorerne Roskilde Bank og Restaurant Bryggergaarden.

Tilbage til toppen



Tour du Limousin: Duque vandt på bonussekunder


Inden løbets sidste etape til Limoges var Leonardo Duque to sekunder efter Pierrick Fedrigo i den samlede stilling. Men efter at have taget tre bonussekunder undervejs på etapen, koncentrerede den colombianske rytter sig udelukkende om at holde Fedrigos hjul resten af etapen. Da det projekt lykkedes, kunne Duque kåres som vinder af det lille franske etapeløb.

Dagens etape blev endnu engang vundet af et udbrud. Fire ryttere kom sammen til mål og her var Sébastien Hinault den hurtigste.


Resultat af 4. etape
1 Sébastien Hinault (Fra) Crédit Agricole 4.32.19
2 Cédric Coutouly (Fra) Agritubel
3 Antoine Dalibard (Fra) Groupe Sportif Bretagne-Jean Floc'h
4 Rémy Di Gregorio (Fra) Française des Jeux
5 Laszlo Bodrogi (Hun) Crédit Agricole 0.33
6 Ludovic Martin (Fra) French National Team 0.34
7 Frédéric Guesdon (Fra) Française des Jeux
8 Yukiya Arashiro (Jpn) Cycle Racing Team Vang
9 Huub Duyn (Ned) Rabobank (Continental)
10 Stef Clement (Ned) Bouygues Telecom
...
13 Pierrick Fedrigo (Fra) Bouygues Telecom 0.46
14 Leonardo Duque (Col) Cofidis-Le Crédit par Téléphone


Samlet slutstilling
1 Leonardo Duque (Col) Cofidis-Le Crédit par Téléphone 17.53.09
2 Pierrick Fedrigo (Fra) Bouygues Telecom 0.01
3 Yukiya Arashiro (Jpn) Cycle Racing Team Vang 0.05
4 Frédéric Guesdon (Fra) Française des Jeux
5 Cédric Hervé (Fra) Groupe Sportif Bretagne-Jean Floc'h 0.15
6 Shinichi Fukushima (Jpn) Cycle Racing Team Vang 0.16
7 Gilles Canouet (Fra) Agritubel
8 Yann Pivois (Fra) Groupe Sportif Bretagne-Jean Floc'h 0.19
9 Danny Pate (USA) Team TIAA-CREF 0.20
10 Hubert Dupont (Fra) AG2R Prévoyance

Tilbage til toppen



Eneco Tour: Quinziatos første professionelle sejr


På trods af at Manuel Quinziato har været professionel i fem år, var dagens sejr i Eneco Tour den første på CVét.

“Jeg behøvede virkelig denne sejr, fordi jeg i mine fem år som professionel, har været tæt på så mange gange, og jeg var begyndt at blive bekymret for, om jeg havde glemt, hvordan man gjorde. Nu tror jeg, at jeg vil kunne køre anderledes fremover. Jeg havde behov for denne selvtillid, til at tage chancer for at vinde,” udtalte Quinziato efter dagens etape til løbets hjemmeside.

Netop det med at tage chancer, gjorde Quinziato med bare to kilometer til mål på dagens etape. “Der var kun 40 ryttere tilbage på sidste omgang, og alle var trætte, så intet hold kunne holde et højt tempo, så jeg vidste, at tiden var inde til et angreb.”

Med dagens flotte præstation er Quinziato nu kun 1 sekund efter Boonen i den samlede stilling, og Quinziato er klar til at gå efter den samlede sejr. ”Den sidste etape er meget hård, men jeg er i god form, så jeg vil gøre mit bedste for at slutte højt i den samlede stilling. Jeg vil gå til mit yderste for at vinde samlet.”

Tilbage til toppen



Regio-Tour: Matthias Ruß på tredjepladsen


Kampgejsten hos Matthias Ruß rakte ikke, da det gjaldt. Med bare seks sekunder tabte han på tredje etape af Regio Tour i dag løbets førertrøje til T-Mobiles Andreas Klöden. Alligevel kunne den unge Gerolsteiner-rytter glæde sig over endnu en podieplacering efter gårsdagens sejr. I dag blev det til en tredjeplads, som også er den placering, han indtager i den samlede stilling.

På afslutningen af den vanskelige 177,4 kilometer lange etape fra Schopfheim til Wehr angreb Michael Rogers og Andreas Klöden fra T-Mobile, og Ruß var den eneste fra Feltet, som forsøgte at følge de to, selvom han ikke nåede op. "En skam, at det ikke rakte. Men Matthias gav alt og kæmpede forbilledligt. Han kørte endnu en gang et sensationelt løb," lød de rosende ord fra sportsdirektør Reimund Dietzen, som også roste de øvrige Gerolsteiner-ryttere for et godt holdarbejde.

Tilbage til toppen



Regio-Tour: Dobbelt T-Mobile triumf


Anført af Michael Rogers og Andreas Klöden tog T-Mobile røven på feltet, da tredje etape af Regio-Tour i dag blev kørt. Da rytterne nærmede sig de sidste kilometer, angreb de to T-Mobile ryttere og slog et hul ned til feltet. Det lykkedes de to temporyttere at holde hullet ned til feltet, og Rogers kunne køre først over stregen, mens Klöden med sin andenplads overtog den samlede førsteplads, bare fem sekunder foran Rogers.

I morgen kan de to tempokonger så kæmpe videre, når der skal køres en næsten 24 kilometer lang enkeltstart.


Resultat af 3. etape
1 Michael Rogers (Aus) T-Mobile Team 4.42.39
2 Andreas Klöden (Ger) T-Mobile Team
3 Matthias Russ (Ger) Gerolsteiner 0.12
4 Claudio Cucinotta (Ita) Team Tenax Salmilano 0.14
5 Danilo Hondo (Ger) Team Lamonta
6 Emanuele Rizza (Ita) Naturino-Sapore Di Mare
7 Paride Grillo (Ita) Ceramica Panaria-Navigare
8 Daniel Musiol (Ger) Team Milram
9 Artur Gajek (Ger) Team Wiesenhof Akud
10 Alessandro Cortinovis (Ita) Team Milram


Samlet stilling efter 3. etape
1 Andreas Klöden (Ger) T-Mobile Team 13.13.20
2 Michael Rogers (Aus) T-Mobile Team 0.05
3 Matthias Russ (Ger) Gerolsteiner 0.06
4 Danilo Hondo (Ger) Team Lamonta 0.15
5 Matija Kvasina (Cro) Perutnina Ptuj 0.30
6 Mickael Buffaz (Fra) Agritubel
7 Mitja Mahoric (Slo) Perutnina Ptuj 0.33
8 Jure Golcer (Slo) Perutnina Ptuj
9 Cristiano Salerno (Ita) Team Tenax Salmilano
10 Luis Felipe Laverde Jimenez (Col) Ceramica Panaria-Navigare 0.39

Tilbage til toppen



Team CSC: Tristan Hoffman forlader holdet i 2007


Efter en lang årrække som rytter og i de foregående to sæsoner i rollen som sportsdirektør forlader hollandske Tristan Hoffman Team CSC for at tiltræde en stilling som sportsdirektør hos T-Mobile fra næste år.

”Det har været en svær beslutning, for jeg har haft en fantastisk og lærerig tid hos Team CSC gennem de sidste mange år. Holdet tog mig i lære som sportsdirektør, da jeg stoppede i utide som rytter på grund af en skade, og det har givet mig den perfekte ballast i forhold til min videre karriere. Jeg har fået mange gode erfaringer i mine syv år på holdet og nu trænger jeg til en ny udfordring, og den har jeg fået hos T-Mobile. Jeg har haft en rigtigt fin dialog med Bjarne om beslutningen, og jeg er meget glad for, at han har udvist stor respekt for mit valg”, udtaler Tristan Hoffman.

Tilbage til toppen



Bjarne Riis: Dele stolthed og ærgrelse


Holdejer hos Team CSC Bjarne Riis er meget stolt over, at holdet har ”uddannet” Tristan Hoffman til sportsdirektør, som nu er en sportsdirektør som er attraktiv for andre hold. Men samtidig er holdejeren også lidt ærgerlig over, at han nu må se Tristan Hoffman forsvinde til konkurrenten.

”Det er med lige dele stolthed og ærgrelse, at jeg må give slip på Tristan. Han har været en vigtig figur på holdet i mange år, men mest af alt jeg er glad for, at vi har været med til at uddanne en sportsdirektør og en personlighed, som er blevet attraktiv for andre hold. Det fortæller mig, at der er stor respekt, omkring de ting vi gør, og at vi har et højt kvalificeret personale. Tristan vil altid være en ven af holdet, og jeg ønsker ham alt mulig held og lykke i sit nye job”, udtaler Bjarne Riis.

Tilbage til toppen



Markus Zberg: Forlænger med 2 år hos Gerolsteiner


Markus Zberg har fået forlænget sin kontrakt hos Gerolsteiner, dermed kan schweizeren se frem til at arbejde i yderligere 2 år for det tyske Pro Tour hold. Indtil videre er schweizeren i gang med sin fjerde sæson hos tyskeren, og nu har han altså forlænget kontrakt til 2008.

Markus Zberg er noteret for en sejr i denne sæson, det var da han vandt 7. etape i Paris - Nice - faktisk er det den eneste sejr, som han har vundet hos Gerolsteiner.

Tilbage til toppen



Jan Ullrich: Sag uden disciplinærudvalgsformanden


Ifølge flere tyske medier, herunder Jan Ullrichs personlige hjemmeside kommer den forestående sag omkring den tyske rytter til at foregå uden formanden for den schweiziske olympiske komites disciplinærudvalg, Prof. Dr. Gerhard Walter.

På sin hjemmeside erklærer den nu fyrede T-Mobile kaptajn, at han overfor det schweiziske cykelforbund har gjort gældende, at formanden flere gange har udtalt sig fordømmende om ham. Ullrich bad Swiss Cycling om at tage stilling til sagen, og man har efterfølgende meddelt ham, at Prof. Dr. Walter i tilfælde af en sag ikke vil deltage i behandlingen af denne.

"Hr Walter har udtalt sig meget i pressen om sagen. Det er tydeligt, at han ikke er hundrede procent objektiv," bliver direktøren for det schweiziske cykelforbund, Lorenz Schläfli, i flere medier citeret for at sige.

Tilbage til toppen



Eneco Tour: Kroon og Michaelsen med fremme efter sidevindskørsel


Der blev kørt stærkt til sidst på dagens etape, hvor feltet blev splittet pga. sidevinden, og dermed blev feltet splittet. Team CSC havde Lars Michaelsen og Karsten Kroon med første gruppe hjem.

”Det blev temmelig farligt til sidst på grund af styrt og den kraftige sidevind, men det lykkedes heldigvis Lars og Karsten at komme med, da det knækkede. Det ville have været godt at have en mand mere med, men det vigtigste var, at Karsten sad der, for han er forsat vores bedste kort i den samlede stilling”, sagde sportsdirektør Scott Sunderland efter etapen.

Tilbage til toppen



DR: Måske ingen Tour de France


Ifølge Ritzau overvejer DR at droppe dækningen af Tour de France som en reaktion på skandalerne i forbindelse med dette års udgave af løbet.

"Skandalerne var åbenlyse i årets Tour de France, og med den status, DR har, må vi gøre os nogle moralske og etiske overvejelser om, hvorvidt vi fortsat vil give arrangementet så meget sendetid og dækning, som vi har gjort," erklærer DR-direktør Lars Grarup overfor nyhedsburauet.

Man vil derimod fortsætte med at dække Danmarks største cykelløb, Post Danmark Rundt, som man mener har udvist konsekvens i holdningen til dopingbekæmpelse.

Man kunne i samme ombæring spørge, om DR så også vælger fremtidige atletik- eller svømmekonkurrencer fra i sin sportsdækning?

Tilbage til toppen



Doping: Tysk dopingring?


Afsløringen af at der kunne være en forbindelse til Tyskland i sagen om den spanske dopingring omkring lægen Eufermiano Fuentes er åbenbart bare starten på en lavine hos vores sydlige naboer. Ifølge de spanske efterforskere kan der nemlig være tale om et tilsvarende net i Tyskland.

Det tyske kriminalpoliti er nu gået ind i sagen og undersøger i øjeblikket, om der er sket overtrædelse af den tyske lægemiddellovgivning. En ransagning har givet visse dokumenter, som nu efterprøves. ”Vi har modtaget tip om, at den mistænkte læge har leveret dopingprodukter til Fuentes. Vi undersøger nu bilagene for, hvad der er leveret, om og hvor mange penge, der er flydt. Vi kan ikke udelukke, at der også har været andre indvolveret,” udtaler Hans-Dieter Apel, som er ledende statsadvokat i Göttingen i dag til dpa.

Ved ransagningen i går blev der beslaglagt kassevis af dokumenter, computer-arkiver og kontoudtog fra lægens bopæl og arbejdsplads. ”Jeg vil ikke bekræfte nogen, men det hører til standardproceduren ved sådanne efterforskninger, at man beslaglægger følgesedler, kontoudtog og EDB-udskrifter,” erklærer Apel og tilføjer, at man i de kommende uger vil foretage en indgående undersøgelse af det beslaglagte materiale, ligesom man formentlig vil indkalde den mistænkte læge til afhøring.

Den mistænkte læge er blevet suspenderet fra sit job på en klinik i Bleicherode, og han risikerer en fyring og en sag ved arbejdsretten, såfremt mistanken viser sig at være sand.

Tilbage til toppen



Doping: Karantænedømt rytter vandt løb


Mountainbikesporten har også deres del af dopingskandalerne. Om mens vi nok ville have lidt svært ved at se, hvordan fx Floyd Landis ville slippe godt af sted med at stille op i et større professionelt løb og vinde - uden at arrangørerne lagde mærke til det! - så kan det åbenbart lade sig gøre inden for mountainbikesport, fortæller Cyclingnews.com i dag.

Sidste år blev den professionelle rytter Erin Bakker idømt livsvarig karantæne af CAS domstolen i Lausanne for i to tilfælde at være testet positiv. Først for brug af testosteron under Vuelta a Valladolid og dernæst for EPO i forbindelse med et løb i Canada.

Men i starten af denne sæson lykkedes minsandten manden at stille op i Vulkan Bike Marathon i Tyskland under sin broders navn. Og han vandt! Arrangørerne lagde ikke mærke til noget, og sagen begyndte først at rulle, da en sportsjournalist senere genkendte Bakker på podiefotoet.

Men han bliver ved. For kort tid siden var han tilmeldt Grand Raid Cristalp Marathon i Schweiz. Her opdagede arrangørerne dog, at der var lusk i affæren og strøg ham af startlisten.

Tilbage til toppen



Bobby Traksel: Forfulgt af uheld


Den hollandske Unibet.com rytter Bobby Traksel har det ikke nemt lige for tiden. For kort tid siden styrtede han under træning og brækkede tre ribben. Og i går fik han besked om, at holdet ikke vil forlænge hans kontrakt.

”Det er synd for ham. Han har været forfulgt af uheld i lang tid. Men hans resultater i denne sæson giver ikke anledning til en kontraktforlængelse”, siger holdets nye manager Jacques Hanegraaf til De Telegraaf.

Traksel debuterede i 2000 som stagiaire hos Rabobank, hvor han var i 4 år. Han har tre sejre som alle er fra 2002 deriblandt Veenendaal - Veenendaal.

Tilbage til toppen



Illes Balears: Sponsor forlænger


Regionalregeringen på de baleariske øer har netop forlænget sit sponsorat med ét år. Dermed holder sponsor konstellationen Caisse d'Epargne - Illes Balears frem til 2008.

Tilbage til toppen



Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!


Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.

Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.

Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.

I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.

Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.


Bogen koster KUN 99,- + Porto, BESTIL HER

Tilbage til toppen



Vuelta a España: Cofidis officielt udtaget


Det franske ProTour hold Cofidis har officielt udtaget deres hold til dette års sidste store tre ugers etapeløb. Cofidis stiller nemlig med følgende ryttere til Vuelta a España: David Moncoutié, Geoffroy Lequatre, Sébastien Minard, Frédéric Bessy, Thierry Marichal, Staf Scheirlinckx, Luis Perez, Bingen Fernandez og Leonardo Duque.

Tilbage til toppen



Manager: Vuelta spillet starter om 8 dage!


Vuelta a España arrangørerne Unipublic har offentliggjort den foreløbige startliste til Vueltaen. Holdene er derfor opdateret i managerspillet, så det er noget nemmere at sætte sit Vuelta hold. Startlisten kan dog blive ændret, men du vil modtage en mail, hvis du har valgt nogle ryttere, som du skal have udskiftet før starten.

DELTAG HER

Tilbage til toppen



Rundt om Horsens: Tilmeld dig løbet nu


Den 20. august lyder startskuddet til Danmarks hårdeste motionscykelløb "Rundt om Horsens".

- Vælg mellem 4 forskellige ruter.
- Tilmelding på selve løbsdagen.
- Chip-tidtagning.

Se alt omkring løbet på: www.rundtomhorsens.dk

..hvornår har du sidst startet i et felt på 300 deltager? Hver rute starter med samlet start.


DEL
KOMMENTARER

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger