Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 1. oktober 2006

Feltet.dk korte - 1. oktober 2006

01. oktober 2006 14:060
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Sparbank Vest Cuppen: René Jørgensen vandt samlet
- Gerolsteiner: Sejr nummer 40
- 6-dagesløb: Stam/Schep fortsat i front
- Statistik: Danske UCI-point opdateret
- Speditørløbet 2006: Vinther glæder sig over sejr
- Steffen Wesemann: Usikker fremtid
- Züri Metzgete: Sanchez overvældet af følelser
- ProTouren: Team CSC tæt på endnu en sejr
- Züri-Metzgete: Vejret tog modet fra verdensmesteren
- Iban Mayo: Færdig som Euskaltel-rytter
- Züri-Metzgete: Målet opnået for Team CSC
- Circuit Franco-Belge: Sejr til Haussler og Van Impe
- Cross: Nys vandt sæsonens første World Cup løb
- Doping: Lefevere og Bruyneel i åben mediekrig
- Doping: Epo vaskes ud af urinprøver
- 6-dagesløb: Danskerne holder fast
- Speditørløbet 2006: Vinther vandt sidste løb i Jylland

De korte nyheder opdateres løbende


Sparbank Vest Cuppen: René Jørgensen vandt samlet


Den danske cykelsæson stod foran sin sæsonafslutning med den efterhånden traditionsrige sønderjyske weekend. Løbet i Tønder om lørdagen og løbet i Padborg om søndagen udgjorde samtidig de sidste to afdelinger af årets Sparbank Vest Cup.

Team Designa Køkken havde en god udgangsposition inden weekenden, idet René Jørgensen var på 1. pladsen foran Michael Reihs på 2. pladsen - efter Sparbank Vest Cuppens første fem afdelinger.

Efter løbet i Tønder havde Rene Jørgensen forsvaret førstepladsen, men da Jacob Moe Rasmussen vandt, så rykkede han op på en delt andenplads sammen med Michael Reihs, dermed var spændende intakt til sidste afdeling.

René Jørgensen blev nr. 16 og Michael Reihs nr. 18 i Bov (Padborg), hvilket betød at de to ryttere forsvarede deres 1. og 2. plads i Sparbank Vest Cuppen.

Slutresultat af Sparbank Vest Cuppen 2006:
1 René Jørgensen Team Designa Køkken - 91 point
2 Michael Reihs Team Designa Køkken - 82 point
3 Jacob Moe Rasmussen Team GLS - 79 point
4 Troels R. Vinther Glud & Marstrand Horsens - 77 point
5 Christian Knørr Herning CK - Elite - 63 point
6 Søren Pugdahl Pedersen Odder CK - 62 point
7 Martin Adelfred Jensen Team Kvickly Odder - 61 point
8 Nicolaj F. Olesen Team GLS - 60 point
9 Jonas Aaen Jørgensen Team GLS - 60 point
10 Michael Skelde Glud & Marstrand Horsens - 59 point

Det var således 3. år i træk af 3 mulige, at det lykkedes for Team Designa Køkken at vinde Sparbank Vest Cuppen. I holdets første sæson i 2004 var det Michael Reihs, der vandt den samlede løbsserie, mens det i 2005 var Daniel Holm Foder - og i år blev det altså René Jørgensen, der endte i den gule trøje efter 7 spændende afdelinger!

Tilbage til toppen



Gerolsteiner: Sejr nummer 40


Resultalisten bliver mere og mere imponerende for det tyske Gerolsteiner hold. Heinrich Haussler sørgede med sin sejr på den fjerde og afsluttende etape af Circuit Franco-Belge for holdets 40. sæsonsejr.

Den 22-årige tysker vandt dagens massespurt og sikrede sig dermed sin femte sejr i år på trods af en længere pause som følge af en virusinfektion. "Sejren i dag var næsten endnu vigtigere end den i fredags, for den gav mig bekræftelse og troen på mig selv tilbagge," erklærede den unge tysker efter etapens 161,1 kilometer fra Cuesmes til Tournai.

Der var også ros til Sven Krauß fra sportsdirektør Theo Maucher for insatsen. "Det var virkelig en flot præstation af Sven, rigtig flot," lød det fra Maucher. Først forsøgte Sven Krauß sig som forfølger og dernæst som udbryder. Selv et styrt på en nedkørsel kunne ikke stoppe den 23-årige tysker. Kort efter, at han var blevet hentet af de øvrige udbrydere, forsøgte han sig på ny, og først 100 meter fra målstregen blev han hentet af det øvrige felt. "Hvis ikke han var styrtet, ville Sven formentlig have vundet. Men det gjorde Heinrich så i stedet," sagde en glad og tilfredssportsdirektør.

Tilbage til toppen



6-dagesløb: Stam/Schep fortsat i front


Hidtil har Danny Stam og hans normale makker Robert Slippens nærmest været et begreb, men efter at Slippens styrtede i et skift, har Stam i stedet fået Peter Schep som makker, og det går ganske godt.

De to ligger nemlig fortsat i front efter fjerde dag af seksdagesløbet i Maastricht. Det hollandske par fører med 226 point og en omgang foran Alpeekspressen med schweizerne Bruno Risi og Franco Marvulli.

I og med at de to første makkerpar har rundet de 200 point, har de også fået en bonusomgang, og derfor ligger belgiske Iljo Keisse og hans italienske makker Marco Villa med 196 point to omgange efter det førende par. Det danske par med Alex Rasmussen og Michael Mørkøv forsvarede deres fjerdeplads. De har 232 point, men er tre omgange bagud. Marc Hester og hans hollandske makker ligger lige efter på en femteplads, men de er fem omgange efter det førende par.

Stillingen efter fire dage:
1. Danny Stam/Peter Schep (Ned) 226 p

1 omgang efter:
2. Bruno Risi/Franco Marvulli (Zwi) 236 p

2 omgange efter:
3. Iljo Keisse/Marco Villa (Bel/Ita) 196 p

3 omgange efter:
4. Alex Rasmussen/Michael Mørkøv (Den) 232 p

5 omgange efter:
5. Jens Mouris/Marc Hester (Ned/Den) 175 p

7 omgange efter:
6. Andreas Beikrich/Gerd Dörich (Dui) 75 p

9 omgange efter:
7. Matthé Pronk/Jos Pronk (Ned) 86 p

11 omgange efter:
8. Wim Stroetinga/Niki Terpstra (Ned) 144 p

12 omgange efter:
9. Kenny De Ketele/Steve Schets (BEL) 132 p

13 omgange efter:
10. Martin Liska/Jozef Zabka (Slk) 65 p

16 omgange efter:
11. Nicholas Sanderson/Dimitri De Fauw (NZe/BEL) 184 p

18 omgange efter:
12. Bobby Traksel/Alexander Aeschbach (Ned/Zwi) 77 p

Tilbage til toppen



Statistik: Danske UCI-point opdateret


Feltet.dks statusliste over UCI point indkørt af Team CSCs ryttere samt øvrige danske ryttere er blevet opdateret efter ugens løb, med søndagens ProTour løbet Zuri Metzgete som højdepunktet, hvor Team CSC var en dominerende faktor med tre mand i top syv.

Se listen over danske UCI-point her, du kan også finde den ved at klikke på "Statistik" og "Danske UCI-point".

Tilbage til toppen



Speditørløbet 2006: Vinther glæder sig over sejr


I dagens løb i Bov blev det til Glud & Marstrand Horsens sejr, da talentet Troels Vinther vandt sin første senior sejr i årets sidste løb. Dermed sluttede sæsonen også med et perfekt punktum, som glæder Troels Vinther.

”Andrè (Steensen, red) og jeg fik små 35 km før mål sammen med Michael S. Larsen fra Herning og Nikolaj Olesen fra Team GLS et hul på et minut ned til feltet. Vi arbejdede godt sammen og i finalen kunne Andrè og jeg stikke på skift. Jeg fik hullet og kunne køre alene i mål. Det er lækkert at slutte sæsonen med en sejr,” .” forklarede Troels Vinther efter løbet. ”

Også i Norge dominerede Glud & Marstrand Horsens i dag. I sidste afdeling af den norske cup serie var Håvard Nybø i dag i et mere end 120 km langt udbrud. Men i mål vandt Alexander Kristoff foran Roy Hegreberg med stortalentet Edvald Boasson på 3. pladsen. Glud & Marstrand Horsens rytteren Alexander Kristoff vandt også sammenlagt den norske cup foran holdkammeraten Roy Hegreberg.

Tilbage til toppen



Steffen Wesemann: Usikker fremtid


Efter tretten år hos T-Mobile måtte Steffen Wesemann konstatere, at han ikke indgik i holdets planer for fremtiden. I dagens Züri-Metzgete, som var sidste optræden i den magentafarvede trøje, var han derfor på jagt efter en ny kontrakt andetsteds, og det skulle gerne ske med et godt resultat. Det gik imidlertid ikke helt som planlagt. En defekt tvang ham til at opgive før tid.

Selvom T-Mobile ikke ønsker at gøre brug af Wesemanns kvaliteter som klassikerrytter, så har han ikke tænkt sig at gå på pension lige med det samme. Han vil gerne køre i hvert fald et år mere. Endnu er fremtiden dog usikker for den tyskfødte rytter, på et tidspunkt, hvor de fleste af top-rytterne er begyndt planlægningen af den kommende sæson, har han endnu ikke nogen kontrakt.

En alvorlig omgang influenza under forberedelserne til denne sæson sørgede for, at foråret ikke bragte de ønskede resultater, og han måtte indkassere offentlig kritik fra team manager Olaf Ludwig. "Steffen har helt sikkert ikke leveret de resultater, som vi håbede på," lød det efter forårsklassikerne, hvor han trods heldbredsmæssige problemer alligevel præsterede at køre en sjetteplads hjem i yndlingsløbet Paris-Roubaix. I Amstel Gold Race blev det endda til en andenplads.

Resultaterne var dog ikke nok til, at han blev udvalgt til større løb i resten af sæsonen, og frasorteringen til Deutschland-Tour holdet sved, og resulterede i kritik af team manageren. Med fyringen af Ludwig skulle man tro, at stemningen blev bedre, men ansættelsen af Rolf Aldag ændrede intet, og Wesemann måtte konstatere, at der ikke var noget tilbud om kontraktforlængelse efter udgangen af denne sæson.

Han håber nu, at der kommer henvendelser fra andre hold. "Jeg vil faktisk gerne fortsætte et til to år mere," siger han og tilføjer, at han håber at få kontrakt med et hold, som får starttilladelse til de store forårsklassikere, som med årene er blevet Wesemanns styrke.

Tilbage til toppen



Züri Metzgete: Sanchez overvældet af følelser


Samuel Sanchez kunne ikke holde følelserne tilbage da han kom i mål som vinder af Züri Metzgete. Glædestårerne dominerede hele Euskaltel-rytterens ansigt i minutterne efter sejren og det var også en tydeligt glad rytter, der mødte pressen efter den baskiske rytters blot 10ende sejr i karrieren.

”Jeg troede ikke på, at jeg ville vinde før jeg så målstregen,” fortæller Sanchez til Cyclingnews. ”Jeg kiggede mig tilbage, men jeg kunne intet se, så jeg blev nødt til at fortsætte hele vejen til mål. Jeg fik nogle enorme følelser. Jeg har arbejdet meget for denne sejr og nu da det er lykkedes følte jeg en enorm tilfredshed og glæde.”

Sejren i Zürich markerer højdepunktet for en flot sæson. Euskaltel-rytteren var blandt de dominerende skikkelser i forårets Ardennerklassikere, hvor det bl.a. blev til en andenplads i Fleche Wallone. Men det er også blevet til etapesejre i Vuelta a Pais Vasco, Vuelta Asturias samt ikke mindst i Vuelta a Espana, hvor det også blev til en samlet syvendeplads. I sidste uge sikrede Sanchez, med et flot ryk på den sidste kilometer, landsmanden Alejandro Valverde en bronzemedalje, mens han selv blev nummer fire.

”Alt hvad jeg indtil nu har manglet i klassikerne har været erfaring. Den første gang jeg deltog i Zürich gennemførte jeg ikke, men jeg kunne virkelig godt lide ruten og jeg sagde til mig selv, at jeg dag vinde dette løb,” fortæller Sanchez til Velonews.

Dagens sejr synes også at markere et lederskifte på det baskiske Euskaltel mandskab, der de seneste sæsoner har sat sin lid til den noget svingende Iban Mayo. Netop Mayo ser ud til at fortsætte hos Saunier Duval-Prodir og derved ligner Sanchez en naturlig aftager i sæsonens største kuperede løb. Derved er der måske mulighed for at vi får Sanchez, der netop i denne uge har forlænget med Euskaltel, at se i næste års Tour de France.

Tilbage til toppen



ProTouren: Team CSC tæt på endnu en sejr


Det blev ikke til en sejr for Team CSC i dag, men andenpladsen til O´Grady samt Nicki Sørensen og Fabian Cancellara i top syv, sikrede holdet sig et forspring på 16 point ned til Caisse d'Epargne-Illes Balears på andenpladsen. Dermed ser det ud til at Team CSC kan forsvare sejren fra sidste sæson.

Med dagens flotte sejr til Samuel Sanchez avancerede han til andenpladsen på den individuelle rangliste, men han er hele 112 point efter Alejandro Valverde på førstepladsen. Eftersom der kun maksimalt kan scores 90 point i de to sidste løb, Paris-Tours og Lombardiet Rundt, har Valverde dermed sikret sig sejren.

Officiel holdrangliste
1.Team CSC353
2.Caisse d'Epargne-Illes Balears336
3.Rabobank317
4.Discovery Channel Pro Cycling Team313
5.Lampre-Fondital295

Feltet.dks holdrangliste
1.Team CSC739
2.Discovery Channel Pro Cycling Team567
3.Astana-Würth Team560
4.Caisse d'Epargne-Illes Balears522
5.Rabobank501

Sejre på ProTour - 2006
1.Team CSC20
2.Quick Step16
3.Gerolsteiner14
4.Rabobank12
5.Astana11

Individuelle rangliste
1.Alejandro Valverde - Caisse d'Epargne-Illes Balears285
2.Samuel Sanchez - Euskaltel-Euskadi173
3.Cadel Evans - Davitamon-Lotto162
4.Andrey Kashechkin - Astana-Würth Team156
5.Alessandro Ballan - Lampre-Fondital155
6.Tom Boonen - Quick Step-Innergetic154
7.Fränk Schleck - Team CSC150
8.Ivan Basso - Team CSC138
9.Stefan Schumacher - Gerolsteiner133
10.Alexandre Vinokourov - Astana-Würth Team121

Her finder du hele ProTour statistikken: Pro Tour statistik 2006.

Tilbage til toppen



Züri-Metzgete: Vejret tog modet fra verdensmesteren


Sjældent har der været en større favorit til sejren i Züri-Metzgete og sjældent har den nykårede verdensmester Paolo Bettini været så anonym, som det var tilfældet i dagens udgave. Den lille italienske “fårekylling”, der sidste år vandt det schweziske Pro Tour løb, indrømmede da også efter løbet, at han måske har festet lidt for meget efter verdensmesterskabet.

“Jeg har ikke trænet ret meget i løbet af ugen”, fortalte Bettini til Velonews.com. “Havde vejret været bedre var det måske endt anderledes.”

Paolo Bettini udgik da rytterne kørte ud på den sidste lidt over 40 km. lange rundstrækning omkring mål i Zürich.

Tilbage til toppen



Iban Mayo: Færdig som Euskaltel-rytter


Allerede tidligt på sæson blev der sået tvivl om, hvor Euskaltel-rytteren Iban Mayo skulle fortsætte karrieren. Nu står det så fast, at den flamboyante spanier skifter den orange basker-trøje ud med en gul Saunier Duval-trøje. Hans spanske hold havde ellers tilbudt ham en kontrakt for endnu to år, men efter seks sæsoner hos Euskaltel har den 29-årige rytter altså valgt at søge nye græsgange.

Iban Mayo har vundet mange smukke sejre i sin tid hos Euskaltel, hvor han blandt andet kom øverst på skamlen på mytiske stigninger som l’Alpe d’Huez, la Toussuire og Mont Ventoux. I 2003 fik han en flot sjetteplads i Tour de France og vandt året efter Dauphiné Libéré. Men herfra begyndte det at gå nedad bakke for den spanske klatrer. Han skuffede fælt i de tre følgende Tours og måtte senest udgå af årets udgave af Touren under mystiske omstændigheder. Men med holdskiftet håber Mayo at kunne genfinde gejsten til at køre cykelløb.

”Jeg vil genskabe håbet. Jeg har troen på, at jeg stadig kan skabe store ting i denne sport. Jeg vil starte på ny med håb og glæde,” siger han til den spanske avis El Correo.

Iban Mayo, der kan skrive 21 professionelle sejre på sit CV, kommer til et hold, hvor han bestemt ikke bliver den eneste bjergrytter. I den kommende sæson får Mayo nemlig holdkammerater som Simoni, Piepoli og Gómez Marchante, og Saunier Duval får altså et slagkraftigt hold. Euskaltel må dermed sige farvel til en af holdets største profiler, men kan til gengæld glæde sig over, at holdet har formået at forlænge kontrakterne med både Haimar Zubeldia, stortalentet Igor Antón samt Samuel Sánchez, der tidligere i dag vandt Züri Metzgete.

Tilbage til toppen



Züri-Metzgete: Målet opnået for Team CSC


Team CSC sad på imponerende vis med i afgørelsen af den 93. udgave af den schweiziske klassiker. Stuart O’Grady tog andenpladsen efter at han og en stærk kørende Fabian Cancellara var blandt de toneangivende ryttere i det afgørende udbrud.

På løbets sidste stigning stak Samuel Sanchez imidlertid fra gruppen og holdt afstanden til de øvrige udbrydere på de regnvåde veje ind mod mål i Zürich. Både Cancellara og O’Grady var i første omgang blevet sat på stigningen, men fik kørt sig op i fællesskab. Cancellara ofrede sig flot for O’Grady, der kunne tage andenpladsen foran Davide Rebellin.

Team CSC havde i det hele taget et stærkt greb på løbet - understeget af, at holdet havde hele fire ryttere blandt løbets første tolv.

”Det ville have været fantastisk med en sejr, men det var nu engang Sanchez, der var bedst i dag. Holdet kørte som helhed enormt flot, og det var også ventet, at både Fabian og Stuart ville kunne sidde med fremme, når man ser på, hvor stærke de var til VM. Planen var lige ved at lykkedes for os, men de måtte desværre slippe på stigningen til sidst. Men når det så er sagt, skal de under alle omstændigheder have stor ros for den måde, de kæmpede sig tilbage. Efter omstændighederne kan vi sagtens være tilfredse med resultatet, og samtidig tog vi en suveræn førsteplads i holdkonkurrencen, hvilket også var et stort mål i dag”, sagde Kim Andersen efter årets tredjesidste ProTour-løb.

Tilbage til toppen



Circuit Franco-Belge: Sejr til Haussler og Van Impe


I dag blev sidste etape af etapeløbet Circuit Franco-Belge kørt. Sidste etape fra Cuesmes til Tournai blev kørt i et hårdt regnvejr, og finalen var præget af en del styrt. Mod forventning var det forholdsvist samlet felt, der spurtede om etapesejren efter de 161 kilometer. Etapen blev vundet af Heinrich Haussler fra Gerolsteiner vandt foran Mark Renshaw fra Credit Agricole og Graeme Brown fra Rabobank.

Samlet blev det dog til sejr til QuickSteps Kevin Van Impe. Danske Brian Vandborg formåede at forsvare 5. pladsen samlet.

”På grund af vejret var det en temmelig farlig etape, og der var også en del kedelige styrt undervejs. Brian sad ok med, men var forståeligt nok også nervøs for at styrte til sidst. Der blev ikke flyttet rundt på de øverste placeringer i den samlede stilling, da der ikke var nogen, der havde succes med at sætte et angreb ind, så Brian kunne holde sin slutplacering uden de helt store problemer”, sagde Team CSCs Scott Sunderland efter etapen.


Resultat af 4. etape
1Heinrich Haussler-Gerolsteiner
2Mark Renshaw-Credit Agricole
3Graeme Brown-Rabobank


Samlet slutstilling
1 Kevin Van Impe - Quick Step-Innergetic
..
5 Brian Vandborg - Team CSC




Tilbage til toppen



Cross: Nys vandt sæsonens første World Cup løb


I dag startede World Cuppen i Cykelcross løbet blev kørt i Aigle. Ikke overraskende kom kampen om sejren til at stå det hollandske hold Rabobank og det belgiske hold Fidea.

Rabobanks Sven Nys var dog den stærkeste i dag og sejrede foran de to Fidea ryttere Bart Wellens samt Erwin Vervecken.


Resultat
1Sven Nys-Rabobank
2Bart Wellens-Fidea Cycling Team
3Erwin Vervecken-Fidea Cycling Team
4Gerben de Knegt-Rabobank
5Enrico Franzoi-Lampre-Fondital
6Francis Mourey-Française des Jeux
7Zdenek Mlynar-Max Cursor
8Christian Heule-Stevens Cycling Team
9Zdenek Stybar-Fidea Cycling Team
10Richard Groenendaal-Rabobank

Tilbage til toppen



Doping: Lefevere og Bruyneel i åben mediekrig


Fejden mellem Teams Discoverys sportsdirektør, Johan Bruyneel, og Quick Steps ditto, Patrick Lefevere, har nu udviklet sig til en offentlig mediedebat. Som Feltet.dk den 28. september kunne berette, startede det med, at Lefevere, der også er den nuværende præsident i Sammenslutningen af Pro Tour-hold, sagde til belgisk radio, at den sidste rytter, der vandt Tour de France uden brug af doping, var det tyske kraftværk Jan Ullrich i 1997.

Lefevere har siden hen bagatelliseret sine egne udtalelser som en spøg. Men Bruyneel har ikke den samme form for humor som sin belgiske landsmand.

”Desværre er disse udtalelser ikke en spøg, jeg finder ret morsom. Efter min mening burde Hr. Lefevere tænke sig om en ekstra gang, førend han udtaler sig sådan, og han burde vide, hvilke følger sådanne beskyldninger kan få, spøg eller ingen spøg. Som manager for Discovery bliver jeg helt sikker fornærmet over disse bemærkninger. Selv om det normalt ikke er noget, jeg vil tale med pressen om, følte jeg, at Lefeveres overraskende udtalelser var et direkte angreb på mig og mit hold, og jeg mente, at jeg måtte besvare dem,” forklarer Johan Bruyneel.

Hvorvidt Bruyneel og Discovery vil tage yderligere skridt, og om sagen kan få et retsligt efterspil, vides endnu ikke.

Tilbage til toppen



Doping: Epo vaskes ud af urinprøver


Schweizisk tv viser i dag, hvordan man ’vasker urinprøver rene’ for epo. I månedsvis er der dukket dopingprøver op, som overhovedet ikke indeholder epo, heller ikke kroppens naturlige udgave. Et rygte er gået igennem miljøet, at nogle ryttere har gjort deres urinprøver ubrugelige med et pulver, men indtil nu har ingen vidste, hvilket stof, der var tale om.

Sportsudøverne har simpelthen haft en ganske lille mængde af pulveret på fingrene, når de har skullet afgive urin til en kontrol, og har så tisset på en finger. Selv denne ganske lille mængde er nok til i løbet af få minutter at nedbryde æggehvidestofferne i blodet, og dermed også epo. Stoffet, de bruger er protease, som er et enzym, der også forekommer i vaskepulver. Protease er let at håndtere, billigt og receptfrit og dermed øjensynligt et ideelt hjælpemiddel for en sportsudøver, som ønsker at snyde.

En større udbredelse synes metoden dog endnu ikke at have. Lederen af dopinglaboratoriet i Lausanne, Martial Saugy, forklarer til Neue Zürcher Zeitung, at mindre end ti procent af dopingprøverne udviser en epo-værdi på nul. Af disse behøver ikke alle nødvendigvis at betyde brug af protease, da der er andre mulige årsager til fraværet af epo. Saugy fortæller endvidere, at man i øjeblikket foretager forsøg med stoffet. ”I løbet af få måneder vil vi have et juridisk holdbart bevis,” erklærer han til avisen.

Mistanken opstod, da omkring et dusin urinprøver i Schweiz hen over et par måneder blev afgivet uden tilstedeværelsen af epo. Nogle sportsudøvere stod for flere af prøverne, og blandt dem skal ifølge scweizisk tv være Jan Ullrich, som allerede er stærkt mistænkt for af være blandt den spanske læge Eufemiano Fuetes klienter. Ifølge bilagene, som de spanske efterforskere tilskriver Ullrich, nævnes ordet ’pulver’ da også flere gange.

Tilbage til toppen



6-dagesløb: Danskerne holder fast


De tre danske ryttere holdte på løbets tredje dag fast i deres flotte placeringer som henholdsvis fire og femmer i den samlede stilling.

Alex Rasmussen viste sig endnu engang at være den hurtigste rytter på 200 meter distancen, da han med tiden 10,57 sekund, havde stor afstand ned til nummer to, Marc Hester som kørte de 200 meter i tiden 10,80.

På den dobbelte distance, 400 meter på tid, blev det danske par, Alex Rasmussen/Michael Mørkøv, ”kun” nummer to, da de to schweizere, Risi/Marvulli slog dem med en hundrededel. Danskernes banerekord fra i går kunne schweizerne dog ikke slå.

I den samlede stilling er det nu de to hollændere, Danny Stam og Peter Schep, som fører.

Stillingen efter 3. dag
1. Danny Stam - Peter Schep 163 points

1. omgang efter
2.Bruno Risi - Franco Marvulli 188 p
3.Iljo Keisse - Marco Villa 140 p

3. omgange efter
4.Michael Mørkøv - Alex Rasmussen 181 p

4. omgange efter
5.Jens Mouris - Marc Hester 118 p

5. omgange efter
6.Andreas Beikirch - Gerd Dörich 62 p

7. omgange efter
7.Matthé Pronk - Jos Pronk 63 p.

8. omgange efter
8.Wim Stroetinga - Niki Terpstra 120 p

10. omgange efter
9.Kenny De Ketele - Steve Schets 99 p

11. omgange efter
10. Martin Liska - Jozef Zabka 50 p.

13. omgange efter
11. Nicholas Sanderson - Dimitri de Fauw 139 p

14. omgange efter
12 Bobbie Traksel - Alexander Aeschbach 62 p

Tilbage til toppen



Speditørløbet 2006: Vinther vandt sidste løb i Jylland


Tidligere i dag blev sidste løb i Jylland og Fyn kørt i denne sæson, og Glud & Marstrand Horsens rytteren, Troels R. Vinther, kunne slutte sæsonen flot af med at køre alene til mål.

Klasse: A Distance: 150 km.
1 Troels R. Vinther Glud & Marstrand Horsens 3.34,18
2 Michael S. Larsen Herning CK - Elite 3.35,15
3 Nicolaj F. Olesen Team GLS 3.35,17
4 André Steensen Glud & Marstrand Horsens 3.35,23
5 Jens-Erik Madsen Team Designa Køkken 3.36,05
6 Thomas Riber-Sellebjerg Team GLS s.t.
7 Rune Udby Glud & Marstrand Horsens s.t.
8 Kaspar Schjønnemann Larsen Glud & Marstrand Horsens s.t.
9 Nikolaj Knudsen Herning CK - Elite s.t.
10 Daniel Adelhard Kreutzfeldt Team Odense Energi s.t.
11 Thomas Guldhammer Glud & Marstrand Horsens 3.36,09
12 Martin Frost Lollesgaard Team Odense Energi 3.36,10
13 Thomas Kristiansen Team GLS s.t.
14 Kim M. Nielsen Glud & Marstrand Horsens s.t.
15 Morten Christiansen Glud & Marstrand Horsens s.t.
16 René Jørgensen Team Designa Køkken s.t.
17 Christian Moberg Jørgensen Odder CK s.t.
18 Michael Reihs Team Designa Køkken s.t.
19 Martin Hansen Herning CK - Elite s.t.
20 Michael Skelde Glud & Marstrand Horsens s.t.

Klasse: B Distance: 120,8 km.
1 Mads Nielsen C K Århus 3.00,39
2 Oliver Struck Nordland Hamburg s.t.
3 Christian Clausen Mathiesen Politiets CA s.t.
4 Ivan Westh Christensen ABC s.t.
5 Robert Meyer RG Paderborn s.t.
6 Martin Nielsen Cykling Odense s.t.
7 Anders Krebs Ovesen Silkeborg IF Cykling s.t.
8 Kennet Nielsen Cycling Langeland 3.04,42
9 Thomas Schlüter Roskilde CR s.t.
10 Martin Gasberg Randers CK10 s.t.
11 Gregers Rosdahl ABC s.t.
12 Martin Christiansen Politiets CA s.t.
13 Julian Blackwell Emporelli 3.05,23
14 Lasse Søgaard Holstebro CC s.t.
15 Jacob Holk Cykling Odense s.t.

Klasse: C Distance: 90,6 km.
1 Klaus Kynde Odder CK 2.15,14
2 Chris Lyman Hammel CK 2.15,19
3 Marcel Erang Rendsburger BC 2.16,20
4 Henrik Dam Nielsen Cykling Odense s.t.
5 Henrik Rask Thorsager Motion Cykling s.t.
6 Lars Bo Marcussen Sønderborg s.t.
7 Jan Begemann TS Haizburg s.t.
8 Ryan Sørensen Silkeborg IF Cykling s.t.
9 Jesper Nielsen Hvidovre CK s.t.
10 Jan Christoffersen Cykling Odense s.t.
11 Steffen Karstoft Herning CK s.t.
12 Lars Isaksen Kolding BC s.t.
13 Stefan Aarup Simonsen Horsens AC s.t.
14 Tomas Lienert Harvesterhuder RSV s.t.
15 Michael Lutschewitz Post SV Heide s.t.

Klasse: Junior Distance: 120,8 km.
1 Rasmus Guldhammer Team Festina Vejle 3.06,13
2 Sebastian Balck MA Boras 3.08,05
3 Lars Andersson TK Trampen 3.08,07
4 Jakob Bering Randers CK10 3.08,09
5 Rasmus Christian Quaade CK Fix s.t.
6 Ricky Jørgensen Team Festina Vejle 3.08,14
7 Mathias Gade Jakobsen Hobro CK38 3.10,41
8 Guytan Lilholt Hvidovre CK 3.10,44
9 Kristian Sobota Amager CR s.t.
10 Mattias Friis Odder CK 3.10,55
11 Christian Ranneries Team Python Pro Næstved 3.11,34
12 Anders Meinecke Amager CR 3.11,35
13 Jesper Thomsen Esbjerg CR 3.13,29
14 Mads Meyer Køge CR 3.13,38
15 Morten Gregersen Team Festina Vejle 3.16,43

Klasse: Dame A Distance: 90,6 km.
1 Mie Bekker Lacota Team Mermaid 2.41,20
2 Pernille Vork Esbjerg CR s.t.
3 Maria Helena Bornak Team Odense Energi 2.42,09
4 Ulrike Lictenstein RDG Lohne Vechta 2.47,19
5 Susanne Plambeck Harburger Radsport s.t.
6 Nikoline Hansen Bov CC s.t.
7 Maria Kruse Team Odense Energi s.t.

Klasse: Dame B Distance: 90,6 km.
1 Sanne Schmidt Randers CK10 2.42,17
2 Henriette Christensen Kolding BC 2.47,19
3 Trine Frilund Jacobsen Nordsjællands CK 2.47,21

Klasse: Dame 30 Distance: 90,6 km.
1 Sanne de Haas DCR Ballerup 2.54,16

Klasse: Begynder Distance: 90,6 km.
1 Anders Niemann CK Aarhus 2.23,07
2 Kenneth Lundborg Ålborg CR 2.23,17
3 Kenneth Fahl Andersen Esbjerg CR s.t.
4 joakim rudolf Hug ABC s.t.
5 Adam Linnemann Holbæk CR s.t.
6 Jan Vestergård Pedersen Varde CK s.t.
7 Nikolaj Sørensen Hammel CK s.t.
8 Søren Chr. Brahe Bohnsen Århus MTB s.t.
9 Orla Momme Lund Agerskov CK91 s.t.
10 Jimmi Andersen Amager CR s.t.
11 Thomas Sass Lyman Hammel CK 2.23,21
12 Christian Moore Amager CR 2.26,34
13 Helmut Ebbe Kok Aalborg CR s.t.

Klasse: Veteran H40 Distance: 90,6 km.
1 Svend E Hansen Svendborg 2.17,07
2 Keld Torndyb Hvidovre CK 2.17,09
3 Bruce King KCK Herlev 2.17,11
4 Kim Westen Nakskov CC 2.17,19
5 Henrik Zachariassen ABC 2.17,22
6 Jens Boriczka MFT Pochim s.t.
7 Peter Konggaard Jørgensen Svendborg CC s.t.
8 Bo Simonsen Køge CR s.t.
9 Johan Balck Degeberga s.t.
10 Anders Høj Skive CK s.t.
11 Jørgen Nielsen Hammel CK s.t.
12 Peter Riber-Sellebjerg Amager CR s.t.
13 Henning Sørensen Hammel CK s.t.
14 Jan Faber Greve CC s.t.
15 Brian Pedersen Varde CK s.t.

Klasse: Veteran H50 Distance: 60,4 km.
1 Klaus Neuhaus RV Huchting 1.37,21
2 Allan Hillers Skive CK s.t
3 Kellenaers Sibengevaldt NL s.t.
4 Niels Oluf Kristensen Randers CK10 s.t.
5 Jan Pallesen Skive CK s.t.
6 Winfried Bäse Pearl Master Pro Cycling s.t.
7 Manfred Bartsch Athletico Büdeksdorf s.t.
8 Peter Hilmer Grenaa CC s.t.
9 Svend Erik Pedersen Greve CC s.t.
10 Poul Petersen CK Kronborg s.t.
11 Andreas Tschierschky RBC-Rendsburg s.t.

Klasse: Veteran H60 Distance: 60,4 km.
1 Wolfgang Harter RV Huchting 1.47,35
2 Leif Aage Nielsen Politiets CA 1.48,15
3 Jan Erik Christensen Greve CC 1.52,30
4 Peder Marcussen Vejen BC s.t.

Klasse: Dame Junior Distance: 90,6 km.
1 Heidi Christiansen Esbjerg CR 2.47,18
2 Maria Grandt Petersen Esbjerg s.t.
3 Runa Putz RST Lubeck s.t.
4 Rie Strand Olsen Greve CC 2.47,20

Klasse: Ungdom-1 Distance: 60,4 km.
1 Nicolai Steensen Horsens AC 1.31,28
2 Martin Lind Aalborg CR s.t.
3 Sebastian Lander Køge CR 1.36,35
4 Stefan Claes Dahl Olsen Køge CR s.t.
5 Samuel Rytter Ravn Roskilde CR s.t.
6 Sebastian Nielsen CK Fix s.t.
7 Nicki Christiansen Horsens AC s.t.
8 Frederik Just Jernov Horsens AC s.t.
9 Morten Rasmussen Odder CK s.t.
10 Joakim Lindboe Brüchmann DCR Ballerup s.t.
11 Mark Poulsen Slagelse CR s.t.
12 Casper Degn Larsen Herning CK s.t.
13 Christian Carlsbæk Møller Randers CK10 s.t.
14 Jon Timotej Roskilde CR s.t.
15 Kenneth Hansen Haderslev CK75 s.t.
16 Mathias Lisson Roskilde CR s.t.
17 Tobias Sloth Hansen Viborg Cycling s.t.
18 Dennis Skov Petersen Sønderborg CK s.t.
19 Markus Heier Skåne s.t.
20 Anders Eltzholtz Hobro CK38 s.t.
21 Lenni Andersen Herning CK s.t.
22 Rasmus Louring Vorre Vejle CK s.t.
23 Jacques Stilling Randers CK10 s.t.
24 Philip Lindau s.t.

Klasse: Ungdom-2 Distance: 60,4 km.
1 Heine Børgesen Hobro CK38 1.32,52
2 Emil Søeberg Hovmand Ordrup CC s.t.
3 Stefan Reinert Djurhuus Amager CR 1.33,19
4 Jesper Herbæk Kousgaard Herning CK 1.33,30
5 Simon Tange Hansen Esbjerg CR s.t.
6 Jeppe Lykke Hartvig Nielsen Esbjerg CR s.t.
7 Niels Hedekær Olsen Roskilde CR s.t.
8 Max Møller Elmholt Herning CK s.t.
9 Peter Horn Bækhøj Thy CR s.t.
10 Steffen Schneider CCH Hjørring s.t.
11 Christian Mathiesen Holstebro CC s.t.
12 Henrik Hasling Gade Sønderborg CK s.t.
13 Jonas Schak Guddal Haderslev CK75 s.t.
14 Theo Reyman Harburger Radsport s.t.
15 Karl Magnus Larsen Randers CK10 s.t.
16 Kristoffer Schjønnemann Larsen Køge CR s.t.
17 Nicolai Tøttrup Clausen Team Cycling Ringsted s.t.
18 Kristian Haugaard Jensen Odder CK s.t.
19 Pelle Niklas Christensen Clapp Roskilde CR s.t.
20 Thorvald Larsen Slagelse CR s.t.

Klasse: Ældste drenge-1 Distance: 39,5 km.
1 Thomas Grand Schmidt Greve CC 1.02,02
2 Jonas Mustafa Awad Grenaa CC s.t.
3 Simon Bigum Svendborg CC s.t.
4 Lasse Zink Mortensen Rødekro CC s.t.
5 Elias Busk DCR Ballerup s.t.
6 Thomas Jespersen Beck Sønderborg CK s.t.
7 Jens Møller Pedersen Randers CK10 s.t.
8 Lasse Norman Hansen Cykling Odense s.t.
9 Frederik Thalund Jensen Herning CK s.t.
10 Nicklas Dahl Jakobsen Team Cycling Ringsted s.t.
11 Stefan Linné Jørgensen CK Fix s.t.
12 Matthias Heine Harburger Radsport s.t.
13 Søren Sølvsten Nielsen Silkeborg IF Cykling s.t.
14 Mikkel Schertz Andersen Varde CK s.t.
15 Felix Rieckmann Harburger Radsport s.t.
16 Brian Stensig Andersen CK UNIC Skjern s.t.
17 Rasmus Hestbek Lund KCK Herlev s.t.
18 Martin Herbæk Grøn Silkeborg IF Cykling s.t.
19 Kristian Almerström Amager CR s.t.
20 Mads W. Schmidt Randers CK s.t.
21 Casper Folsach DCR Ballerup s.t.
22 Matias Rosendal Damm Esbjerg CR s.t.
23 Christian Hedegaard Sørensen Randers CK10 s.t.
24 Mads Sønderup Varming Viborg Cycling s.t.

Klasse: Ældste drenge-2 Distance: 39,5 km.
1 Anders Damgaard Christiansen Horsens AC 1.03,45
2 Matias Greve Cykling Odense 1.03,47
3 Filip Fogh Marqvard Hansen Grenaa CC s.t.
4 Nicolai Christensen Randers CK10 s.t.
5 Mads Gregersen Varde CK s.t.
6 Alexander Victor Almlund Svendborg CC s.t.
7 Jonathan Enevoldsen Team Cycling Ringsted s.t.
8 Johann Brobers Wanershof s.t.
9 Mads Lillelund Christiansen Esbjerg CR s.t.
10 Dennis Daniel Christensen Ordrup CC s.t.
11 Jannick Berg CK Fix s.t.
12 Alexander Kemp Egsted Roskilde CR s.t.
13 Lucas Cesar Ordrup CC s.t.
14 Nicolai Brøchner Nielsen Kolding BC s.t.
15 Julian Lehmann Harburger Radsport s.t.
16 Rasmus Correl Roesgarth Greve CC s.t.
17 Ask Nilou Nørgaard Svendborg CC s.t.
18 Daniel Malmros Christiansen Odder CK s.t.
19 Mads Prangsgaard Odder CK s.t.
20 Daniel Mielke Roskilde CR s.t.
21 Sebastian Hirsch Ordrup CC s.t.
22 Michael Valgren Andersen Thy CR s.t.
23 Joachim Florian T. Clausen Team Cycling Ringsted s.t.
24 Jon van Dijk Nielsen Ordrup CC s.t.
25 Nicolai Kjellerup Jacobsen Greve CC s.t.

Klasse: Ældste-Piger Distance: 39,5 km.
1 Nina Schultz Nielsen Herning CK 1.10,17
2 Mette Meyer Korsør CC s.t.
3 Pernille Ott Frendorf Greve CC s.t.
4 Julie Leth Odder CK 1.10,20

Klasse: Mellemste drenge-1 Distance: 31,6 km.
1 Simon Hamann Larsen Kolding BC 0.59,41
2 Mikkel Refshøj Andersen Nr. - Søby CK s.t.
3 Tobias Bagger Ordrup CC s.t.
4 Jonas Nordkroggaard Kalundborg CC s.t.
5 Mads Elkjær Møller Holbæk CR s.t.
6 Tobias Thomsen Roskilde CR s.t.
7 Henrik Pedersen Skive CK s.t.
8 Niklas Vestergaard Eg Herning CK s.t.
9 Kenni H.S. Hansen Silkeborg IF Cykling s.t.
10 Esben Peter Christian Clapp Roskilde CR s.t.
11 Tobias Kjær Skannerup Ringkøbing CC s.t.
12 Mads Krog Nielsen Herning CK s.t.
13 Jakob Røberg Frandsen Thorsager Motion Cykling s.t.
14 Emil Nors Brogren Mortensen Odder CK s.t.
15 Kasper Würtz Schmidt Randers CK10 s.t.
16 Louis Bendixen ABC s.t.
17 Jacob Kruse Jensen Haderslev CK75 s.t.

Klasse: Mellemste drenge-2 Distance: 31,6 km.
1 Alexander Hjortnæs Ordrup CC 0.52,24
2 Jan Brockhoff R.S.C. Hildesheim s.t.
3 Mathias Møller Nielsen CC Gladsaxe s.t.
4 Jonas Stevns Jacobsen Amager CR 0.54,35
5 Nicklas Bøje Team Cycling Ringsted s.t.
6 Sebastian Carlsbæk Møller Randers CK10 s.t.
7 Mads Pedersen Holbæk CR s.t.
8 Marc Rasch Jensen DCR Ballerup s.t.
9 Alexander Simonsen Køge CR s.t.
10 Christoffer Lisson Roskilde CR s.t.
11 Emil Anton Libak Simonsen Amager CR s.t.
12 Patrick Olesen Roskilde CR s.t.
13 Janik Gall ABC s.t.
14 Andreas Holm Gylling CK Aarhus s.t.

Klasse: Mellemste-Piger Distance: 31,6 km.
1 Heidi Knudsen Silkeborg IF Cykling 1.09,30
2 Nina Krebs Ovesen Silkeborg IF Cykling s.t.
3 Amanda Marie Dyrkilde Roskilde CR s.t.

Klasse: Yngste drenge-1 Distance: 15,8 km.
1 Mathias Nikolaj Linderod Albrechtsen CC Gladsaxe 0.28,25
2 Mathias Norsgaard Jørgensen Silkeborg IF Cykling s.t.
3 Jonas Wang CK Fix s.t.
4 Mikkel Bøje Team Cycling Ringsted s.t.
5 Oliver Almind CK Fix s.t.
6 Rasmus Bøgh Wallin Ordrup CC 0.28,28
7 Jesper Sommer Jensen Hobro CK38 s.t.
8 Magnus Bak Klaris Amager CR s.t.
9 Kristian Arnth Sørensen Herning CK 0.28,43
10 Viktor Jøhl Ordrup CC 0.29,10
11 Lasse Rangstrup Nielsen Varde CK s.t.

Klasse: Yngste-Piger Distance: 15,8 km.
1 Amalie Dideriksen Amager CR 0.36,32
2 Pernille Mathiesen Holstebro CC 0.37,12




Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger