Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 26. juni 2006

Feltet.dk korte - 26. juni 2006

26. juni 2006 00:050
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Astana-Würth: En udelukkelse lige på vippen
- T-Mobile: "Tager sagen alvorligt"
- Saunier Duval: Simoni forlænger
- Tour de France: Maeseneer - Basso bedre end sidste år
- Rabobank: Skriver kontrakt med Leon van Bon
- Dirk Müller: Vil være professionel igen
- EM: Landstræneren har udtaget EM-holdet
- Post Danmark Rundt: Aistrup udtaget
- Morten Gottlieb: Indstiller karrieren
- Statistik: Danske UCI-point opdateret
- Allan Johansen: Kører både i Hadsten og Silkeborg
- Sascha Urweider: Endnu en Phonak rytter i fælden
- Tour de France: Ullrich klar til starten lørdag
- Landstræner: Reckweg et fantastisk talent
- DM: Gennembrud til Nicola Aistrup
- DM: Alex Rasmussen udgik efter defekt
- Manager: 5 dage til Touren starter - er dit hold klar?
- Manager: Dyst mod venner - præmier for 50.000 kr
- Linda Villumsen: Vil fortsætte udviklingen til OL 2008
- Allan Johansen: Jeg er blevet markant stærkere i år
- Riis: Godt trøjen fortsat er hos Team CSC
- DCU: Riis fik en æresnål

De korte nyheder opdateres løbende


Astana-Würth: En udelukkelse lige på vippen


Ifølge nyhedsbureauet AFP vil arrangørerne af Tour de France forsøge at undgå deltagelse af det tidligere Liberty Seguros hold, nu Astana-Würth. Skulle holdet ikke efterkomme anmodningen om at trække sig, vil ASO forsøge at få den internationale sportsdomstol, CAS, til at intervenere.

Holdets formelt tilbagetrådte team manager, Manolo Saiz, er af de spanske myndigheder erklæret blandt kunderne hos den arresterede læge, Fuentes.

Tilbage til toppen



T-Mobile: "Tager sagen alvorligt"


Lederen af T-Mobiles PR-afdeling Christian Frommert erklærer i forbindelse med de seneste afsløringer i El Pais, at man tager situationen meget alvorligt. "Det er alvorlige beskyldninger. Vi kontakter nu alle involverede, Ullrich, de spanske efterforskningsmyndigheder, Pevenage og Tour-organisationen ASO. Vi undersøger, hvordan det er kommet til disse formodninger og må reagere - på den ene eller anden måde. Men vi er også nødt til at bevare hovedet koldt, for indtil videre har vi kun en avisartikel at gå ud fra. Fakta- og bevissituationen er fuldstændig uklar," siger han til holdets hjemmeside.

Både Jan Ullrich og Rudy Pevenage afviser alle anklager. "Jeg har intet med sagen at gøre," siger Jan Ullrich i en pressemeddelelse, og Pevenage fortsætter: "Der er absolut intet hold i anklagerne."

Ifølge Frommert vil Jan Ullrichs Manager, Wolfgang Strohband, gennem sine advokater forsøge at få aktindsigt hos de spanske myndigheder.

Tilbage til toppen



Saunier Duval: Simoni forlænger


Det spanske Pro Tour mandskab meddeler i dag, at Gilberto Simoni har forlænget kontrakten med holdet så den også gælder for 2007.

Gilberto Simoni kørte sig i maj måned til en tredjeplads i Giro d´Italia og forbereder sig i øjeblikket til starten på Tour de France, hvor han har en sejr på etapen til Alpe d´Huez som sit erklærede mål. Senere forventer den 34-årige rytter også at stille til start i Vuelta a Espana.

Tilbage til toppen



Tour de France: Maeseneer - Basso bedre end sidste år


Team CSCs læge Joost De Maeseneer er nok af de personer, der har set flest fysiske test af Ivan Basso og han er ikke i tvivl om at forberedelserne efter Giro d´Italia har været langt bedre end sidste år, hvor han var syg under i det store italienske etapeløb. Derfor er han heller ikke i tvivl om, at Ivan Basso vinder Tour de France i år.

”Alle siger at det er for hårdt at køre en god Giro og en god Tour det samme år, men han viste, at han kunne gøre det sidste år. I år led han ikke (i Giroen, red.), fordi han ikke var syg. Han havde det stærkeste hold han kunne håbe på og skulle kun afslutte arbejdet på den sidste stigning. Jeg er overbevist om, at han vil være mere frisk i starten af Tour de France end han var sidste år,” siger han i et interview med CSC.com.

Den belgiske læge mener endda at Ivan Bassos præstation i Giro d´Italia var mere imponerende end det vi har set fra Lance Armstrong. Armstrong nøjedes altid med at yde sit maksimale på en eller to bjergetaper, hvorefter han lod holdet kontrollere løbet. Ivan Basso gik i stedet flere gange efter etapesejren i Giro d´Italias og har derfor været tættere på sin maksimale ydeevne på flere etaper.

”Jeg sagde for et par år siden, at Ivan ville vinde Tour de France en dag og jeg tror, at han vinder i år, medmindre han er uheldig og styrter eller bliver syg,” siger Measeneer.

Ivan Basso er dog endnu ikke helt på toppen af sin ydeevne og man skal derfor ifølge Measeneer ikke være bekymret, hvis Basso taber lidt tid på prologen lørdag.

”Ivan er en af de her store, store ryttere som kommer med 95% af sin styrke i begyndelsen af Touren. Efter en uge er de gået fra 95% til 100%, så er de klar til de store bjergetaper,” forsikrer Maeseneer.

Tilbage til toppen



Rabobank: Skriver kontrakt med Leon van Bon


Det hollandske Rabobank mandskab præsenterede i dag holdets ryttere til Tour de France, men der blev også tid til at offentliggøre underskriften med Leon van Bon fra næste sæson. Leon van Bon kørte, bl.a. sammen med Rolf Sørensen, på Rabobank fra 1996 til 2000.

”Leon har som rytter mange kvaliteter og som ved hvad cykelsporten går ud på. Efter denne sæson vil vi tabe en masse erfaring fra Erik Dekker og Marc Wauters. Med Leon van Bon tilføjer vi en masse viden og intellegens,” sagde team-manager Theo De Rooij.

Leon van Bon har kørt de seneste fem sæsoner for Davitamon-Lotto.

Tilbage til toppen



Dirk Müller: Vil være professionel igen


Den sensationelle vinder af det tyske mesterskab, Dirk Müller, vil gerne være professionel igen. Han har også ambitioner om at komme til at køre Tour de France.

Dirk Müller har som nævnt i går været en del af det professionelle felt tidligere i karrieren, men en positiv dopingprøve i 2000 under Regio Tour gav et halvt års karantæne, mens han kørte for Team Post Swiss. Han testede positiv for graviditetshormonet HCG.

”Det er Nu engang et faktum, som man ikke kan løbe fra. De, der vil tage det op nu, må gøre det,” erklærer han overfor radsport-aktiv.de. Efter en vanskelig tid med personlige problemer genoptog han cyklingen sidste år, og netop de tyske mesterskaber var sæsonens højdepunkt. ”De tyske mesterskaber var det absolutte sæsonhøjdepunkt for mig. Men mit største ønske er en start i Touren,” tilføjer den 32-årige amatørrytter.

Tilbage til toppen



EM: Landstræneren har udtaget EM-holdet


Landstræner Lars Bonde Nielsen har rytterne, der skal repræsentere Danmark ved EM i Valkenburg/Heerlen i Holland, der køres fra den 13.- 16. juli.

Overraskende er sidste års sølvvinder, Anders Lund, ikke at finde på holdet, hvilket Danmarks Cykle Union meddeler skyldes, at Anders Lund herved bedre kan forberede sig frem mod Post Danmark Rundt og VM i Østrig senere på året.

De syv, der skal repræsentere danmark bliver således: André Steensen, Troels Vinther (Glud & Marstrand Horsens), Alex Rasmussen (Team Odense Energi), Kristoffer G. Nielsen, Jonas Aaen (Team GLS), Martin Mortensen, (VC Roubaix) og Chris Anker Sørensen (Team Designa Køkken). Som reserver har landstræneren de to Team GLSs ryttere Kasper Jebjerg og Michael Mørkøv.

Danmark har også tre ryttere med til enkeltstarten, hvor Alex Rasmussen, André Steensen og Martin Mortensen vil repræsentere de danske farver.

Hos damerne kører Linda ’Serup’ Villumsen både linieløb og enkeltstart.

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: Aistrup udtaget


Efter den flotte placering ved DM i Esbjerg er Team Python Pro’s Nikola Aistrup udtaget til Team Post Danmark, når holdet, under ledelse af landstræner Lars Bonde Nielsen, stiller til start i Post Danmark Rundt fra den 2. - 6. august, meddeler Næstved-holdet i dag.

Tilbage til toppen



Morten Gottlieb: Indstiller karrieren


Team Designa Køkken rytteren Morten Gottlieb har besluttet sig for at indstille karrieren som cykelrytter. Morten Gottlieb var ellers i god form forud for sæsonen, hvor han har forberedt sig med Mads Christensen i Italien, men den unge rytter har besluttet sig for at stoppe med at cykle. Derfor var han kun tilskuer til DM i går.

Tilbage til toppen



Statistik: Danske UCI-point opdateret


Feltet.dks statusliste over UCI point indkørt af Team CSCs ryttere samt øvrige danske ryttere er nu blevet opdateret efter de nationale mesterskaber.

Se listen over danske UCI-point her, du kan også finde den ved at klikke på "Statistik" og "Danske UCI-point".

Tilbage til toppen



Allan Johansen: Kører både i Hadsten og Silkeborg


Den nykårede danske mester Allan Johansen, Team CSC, er første mand på startlisten til Concepts gadeløb DECOPLANT Grand Prix i Hadsten og Grand Prix Jyske Bank i Silkeborg i juli 2006. Den 34 -årige Silkeborgenser har haft et godt forår, og vandt bl.a. Grand Prix Herning i april og en etape i Tour de Luxembourg i begyndelsen af juni.

I går kulminerede de seneste måneders stærke kørsel så med den fornemme rød-hvide titel.

”Det har været et godt forår, hvor jeg har fundet den røde tråd, og alle de små marginaler har været på min side. Det giver lidt ekstra til selvtilliden”, siger Allan Johansen, der nu ser frem til gadeløbene.

”Jeg glæder mig meget til at komme ud og vise Dannebrogstrøjen. Ikke mindst i Silkeborg hvor jeg kommer fra, bliver det stort at køre forbi familie og venner i trøjen, siger den stolte Danmarksmester. Og han har tænkt sig at holde sejrskursen.”


Den danske mester - Allan Johansen / Foto: Feltet.dk


”Jeg vil helt sikkert køre efter at vinde et af løbene, men det er lidt svært at sige hvilket. I Hadsten er løbet meget fysisk, mens Silkeborg er mere teknisk, men begge ruter passer mig faktisk godt”, forklarer Johansen.

Løbsarrangør Jesper Tikiøb glæder sig over navnet Johansen på startlisten.

”Vi er naturligvis altid glade for at kunne præsentere en Danmarksmester, men at det er Allan Johansen, gør det kun endnu bedre. Vi har arbejdet sammen i mange år, og han begyndte sin professionelle karriere hos os på Team Chicky World. Han har arbejdet hårdt i mange år, og har nu fået sin velfortjente titel. Så alt i alt glæder vi os meget til at se den rød-hvide trøje i løbene”, siger Tikiøb.

Tilbage til toppen



Sascha Urweider: Endnu en Phonak rytter i fælden


Den schweiziske rytter Sascha Urweider, der tidligere kørte hos Phonak, blev i går idømt 2 års karantæne af den Schweiziske Olympiske Komite, fortæller dewielersite.net.

Sascha Urweider blev testet positiv for brug af testosteron uden for konkurrence den 14. februar i år. Samtidig med karantænen skal han også betale en bøde på 1760 Schweizerfrank.

Tilbage til toppen



Tour de France: Ullrich klar til starten lørdag


Efter et veloverstået Giro d´Italia og sejren i Schweiz Rundt, er Jan Ullrich helt klar til starten på Tour de France, lørdag.

”Denne gang vil hver eneste sekund fra den første dag og fremefter tælle. Jeg vil gribe alle muligheder for at tage den gule trøje,” siger 32-årige tyske rytter til Super Illu.

Formen er ifølge Jan Ullrich på 95% af topformen. De forrige år mener Jan Ullrich kun at have været på omkring 80%.

Tilbage til toppen



Landstræner: Reckweg et fantastisk talent


Med tre danske mesterskaber viste Team Vejles Morten Reckweg endnu engang sit store talent. Han er nummer ét på verdensranglisten, har vundet hvert eneste gang han har været i udlandet i år og ligner mere og mere et god bud til en VM medalje. Men ifølge landstræner Morten Bennekou kan man vente sig meget mere af den slags i fremtiden.

”Han har en fantastisk stor motor, og de test, vi har foretaget på ham, har vist, at han er i stand til at producere flere watt end nogen junior, vi tidligere har haft inde i systemet,” fortæller Morten Bennekou til Politiken.

”Hvis jeg umiddelbart skal sammenligne ham med en af nutidens professionelle, bliver det Jens Voigt. Men jeg tror bare, Morten bliver bedre end tyskeren til at køre opad,” lyder Bennekous vurdering.

Tilbage til toppen



DM: Gennembrud til Nicola Aistrup


Det har egentlig i noget tid været på vej, for efter forlyder skulle den 19 Nicola Aistrup være bedre og bedre kørende. I går kom den foreløbige kulmination, da han kørte sig til en femteplads ved de danske mesterskaber i Esbjerg.

”Det er jeg meget tilfreds med. Jeg vil godt kalde det lidt af et gennembrud, og det er klart større end at blive sjællandsmester”, sagde Team Python Pro rytteren efter løbet til Sjællandske.

Næste store mål er at blive udtaget til U23 EM og Post Danmark Rundt med landsholdet.

Tilbage til toppen



DM: Alex Rasmussen udgik efter defekt


Alex Rasmussen har haft en god sæson på landevejen og var uden tvivl opsat til et flot resultat ved gårsdagens DM linjeløb. Men hurtigt får han problemer med cyklen og efter først at have skiftet baghjul må han i arrigskab smide cyklen fra sig. Det viser sig senere at kranken er blev sat ordentlig fast til baghjulet. Ikke godt nok til en DM finale.

Til gengæld tog Casper Jørgensen over for Team Odense Energi og kørte en flot ottendeplads hjem til holdet, der næste år satser på at registrere sig som kontinental team.

Tilbage til toppen



Manager: 5 dage til Touren starter - er dit hold klar?


Har du tjekket dine hold i managerspillet? Er de aktive og betalte? Hvis du ikke er helt sikker på dette, så skal du gøre følgende. Feltet.dk har konstateret at over 250 hold ud af alle dem, som er oprettet indtil videre ikke er betalt eller godkendt. Hvis holdene ikke bliver betalt og/eller gjort aktive inden 01/07-2006 klokken 14:00, så vil holdene ikke deltage i spillene.

- Log ind i managerspillet med dit brugernavn og kodeord.
- Klik på "Mine spil"
- Klik på "Tour de France"
- Vælg derefter dette spil, som du vil tjekke. Når du har valgt spillet, så kan du se om betaling er modtaget, og om holdet er aktiveret.

Hvis det er det, så skal der stå følgende:
Betalingsstatus: Godkendt
Hold status: Aktiveret

Står der ikke godkendt ved betalingsstatus, så skal du klikke på "Betal nu" for at betale dit hold.

Hvis der står deaktiveret ved "Hold status", så skal du rette dit hold, og køre alle trinene igennem for at få dit hold genaktiveret.

Held og lykke med Tour de France spillet.

Er du endnu ikke med i spillet. Du kan deltage i Tour de France spillet på http://www.feltet.dk/manager

Tilbage til toppen



Manager: Dyst mod venner - præmier for 50.000 kr


Da brugerne skal have mest mulig tid til at stille deres hold frem til årets andet store etapeløb, Tour de France, er spillet allerede åbnet, og der er masser af flotte præmier at dyste om. Det samlet præmiebeløb er på mere end 50.000 kroner.

Det koster 25 kr. pr. hold, som du opretter. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange hold du må oprette. Du kan også oprette dine egne ligaer, hvor du kan bestemme om offentligheden skal have mulighed for at deltage i netop din liga - eller om den skal være lukket. Dermed kan du også dyste imod kun dine vennerne, skolekammeraterne, familien eller arbejdskollegaerne.

Et er sikkert du får kamp til målstregen hele vejen igennem.

Du kan deltage i Tour de France spillet på http://www.feltet.dk/manager

Tilbage til toppen



Linda Villumsen: Vil fortsætte udviklingen til OL 2008


Linda Villumsen vandt både enkeltstarten og linjeløbet ved dette års danske mesterskaber. Herning-rytteren er naturligvis glad for titler, som betyder mere end en normal sejr.

”Det betyder vel mere en bare en normal sejr. Jeg er så glad”, siger Linda Villumsen til Feltet.dk og fortsætter: ”..også at kunne bevise, at jeg stadig er i fremgang.”

Egentligt havde den nybagte danske mester slet ikke troet, at hun ville vinde begge guldmedaljer. Faktisk er hun selv meget overrasket over, at hun har udviklet sin enkeltstart til den bedste i Danmark lige p.t.

”Jeg har ikke specialtrænet min enkeltstart, men jeg har rent faktisk imponeret mig selv ved det her DM også. Jeg havde håbet på podiet begge dage, men jeg ved også at ryttere som Dorte (Lohse, red.), Trine (Hansen, red.) på enkeltstarten, og dertil kan Mie (Lacota, red) tilføjes ved linieløbet, ville give stor konkurrence. Trøjerne betyder meget, også det at kunne stille op i internationale løb i de danske farver, det bliver fedt”, tilføjer Linda stolt.

Linda Villumsen håber nu på, at hun har åbnet øjnene op hos DCU og Team Danmark igen vil støtte hende økonomisk med hendes fornemme resultater på det seneste, så hun kan fortsætte udviklingen frem imod OL i 2008.

Tilbage til toppen



Allan Johansen: Jeg er blevet markant stærkere i år


Allan Johansen var meget sikker på, at når linjeløbet ved de danske mesterskaber var kørt, så ville han være dansk mester. Efter enkeltstarten var han allerede ude og proklamere, at han ville blive dansk mester.

”Jeg tror ikke, der er ret mange, der har fulgt mig i den seneste tid, som vil sige mig imod, når jeg hævder, jeg er den stærkeste i det felt, der stiller op i dag,” sagde den selvsikre jyde til Politiken forud for løbet. Det må man sige, at Allan Johansen holdte til punkt og prikke, da han kom susende nede bagfra og vandt det danske mesterskab efter fornem kørsel.

”Det her er klart det fedeste løb, jeg har vundet i min karriere. Det betyder ekstremt meget for mig at kunne køre et helt år i Dannebrogstrøjen og sejren er kulminationen på et år, hvor jeg har følt mig konstant godt kørende. Jeg er blevet markant stærkere i år, og det var et stort mål for mig at køre et godt DM. Jeg følte selv, at jeg var blandt de stærkeste i dag, men det betød selvfølgelig også, at jeg var en af dem, alle holdt øje med. Men jeg sad omgivet af stærke holdkammerater til sidst og så udnyttede jeg muligheden, da chancen opstod for at komme væk. Det så længe ud til, at dagens tidlige udbrud ville holde hjem, men sådan skulle det ikke være, og jeg er glad for, at jeg fik lov til at gå efter sejren”, sagde en lykkelig Allan Johansen efter sin DM-triumf.

Tilbage til toppen



Riis: Godt trøjen fortsat er hos Team CSC


Den danske holdejer, Bjarne Riis, var glad efter løbet, da hans hold endnu engang tog det danske mesterskab med Allan Johansen. Bjarne Riis sagde også før løbet, at holdet ville vise, at det var Danmarks bedste hold.

”Allan var en meget fortjent vinder i dag, og det var godt, at vi holdt trøjen på holdet. Alle har kunnet set, at Allan har været flyvende op til løbet og det er ikke nemt at vinde, når man har favoritværdigheden. Men vi sad heldigvis i en overtalssituation til sidst og det fik vi udnyttet. Det vigtigste var, at det var en af vores, der sikrede sig trøjen, og det var flot at se Allan tage affære og vise, at han var den stærkeste i dag”, sagde en glad Bjarne Riis.

Tilbage til toppen



DCU: Riis fik en æresnål


Den danske holdejer, Bjarne Riis, var på podiet forud for søndagens danske linjeløb, hvor han fik en æresnål af DCUs formand Tom Lund.

”Bjarne, du har betydet meget for dansk cykelsporten, du var manden, som vandt Tour de France, som den første dansker nogensinde. Du har også opbygget verdens bedste cykelhold i Danmark, hvilket vi i DCU er meget stolte over, at du har valgt Danmark som base for dit hold”, sagde Tom Lund bl.a. fra podiet før han overrakte æresnålen til ”Ørnen fra Herning”.


Tom Lund og Bjarne Riis på podiet / Foto: Feltet.dk


Bjarne Riis var naturligvis taknemlig over de flotte ord og sagde, at det var en stor ære for ham, at modtage en æresnål fra DCU. Nu håbede han, at hans hold ville gå ud og vise, at de var Danmarks bedste cykelhold og dermed vinde det danske mesterskab. Det må man jo sige, der lykkedes meget godt for det danske ProTour hold.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger