Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 27. juni 2006

Feltet.dk korte - 27. juni 2006

27. juni 2006 00:440
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Tour de France: Mancebo får optimal opbakning
- Lampre-Fondital: Commesso Tour-klar
- Alexandre Vinokourov: Diplomatisk krise under opsejling?
- Tour de France: Ullrich får lov at stille til start
- CAS: Afgørelse inden lørdag
- Bert Grabsch: Stolt og glad
- Doping: Merino indrømmer præparering
- Tour de France: Jan Ullrichs start måske også i fare
- Credit Agricole: Bodrogi kommer ikke til start
- Pro Cycling Manager: Spillet udkommer den 5. juli
- Afstemning: Hvilket hold er stærkest i Touren
- Tyler Hamilton: Vred over beskyldninger
- Tour de France: Bouygues Telecom bekræfter holdet
- Caisse d'Epargne: Til Tour-start med ny fransk mester
- Astana-Würth: Fører sagen til CAS
- Manager: 4 dage til Touren starter - er dit hold klar?
- Manager: Dyst mod venner - præmier for 50.000 kr

De korte nyheder opdateres løbende


Tour de France: Mancebo får optimal opbakning


Da manager, Vincent Lavenu, i dag præsenterede AG2Rs hold til Tour de France, var det med en klar indikation om, at støtten til Mancebo skal være så optimal som muligt. Derfor blev der ikke plads til sprinteren, Jean-Patrick Nazon, da Lavenu hellere ville have Sylvain Calzati med.

Mancebo står som manden det franske hold vil satse på, og Mancebo selv mener ikke, at en podium placering er uden for rækkevidde.

”For to år siden blev jeg nummer seks, og sidste år blev jeg nummer fire. Så målet er at fortsætte denne forbedring. Derfor er en podium placering også mit store mål,” udtalte Mancebo i forbindelse med præsentationen.
Hele det franske hold kommer til at bestå af følgende ryttere, Francisco Mancebo, José Luis Arrieta, Mikel Astarloza, Sylvain Calzati, Cyril Dessel, Samuel Dumoulin, Stéphane Goubert, Christophe Moreau og Simon Gerrans.

Tilbage til toppen



Lampre-Fondital: Commesso Tour-klar


Trods sit styrt under træning forleden dag, som betød en venstre skulder, der gik af led, og en mindre fraktur på kravebenet, så har Salvatore Commesso fået grønt lys af lægerne hos Lampre-Fondital til at starte i årets Tour de France.

Diverse undersøgelser har vist, at der ikke er nogle medicinske årsager til at forhindre en start, så Commesso er dermed en af de ni ryttere i holdets Tour-kadre, som under ledelse af Fabrizio Bontempi og Guido Bontempi skal repræsentere sponsoren i Frankrig.

Lampre-Fondital's Tour-team kommer dermed til at se ud som følger:
Alessandro Ballan, Daniele Bennati, Marzio Bruseghin, Damiano Cunego, Salvatore Commesso, Daniele Righi, Paolo Tiralongo, Tadej Valjavec, Patxi Vila Errandonea.

Tilbage til toppen



Alexandre Vinokourov: En diplomatisk krise under opsejling?


I et interview med den franske avis L’Equipe erklærer en vred Alexandre Vinokourov sin frustration over at det netop er hans hold, der hænges ud I den spanske dopingskandale og lover kamp til det sidste for at få lov til at stille til start på lørdag, når Tour de France 2006 skydes i gang.

"Vi vil gøre alt, hvad der er muligt, for at komme til starten på Touren,” siger han til avisen og fortsætter: "Jeg forstår ikke, hvorfor de stopper ved de 15 Liberty ryttere. Hvis der er 58, hvorfor afslører de så ikke 58 navne?"

Han har også svært ved at skjule bitterheden over at den nye sponsor måske ikke får den lovede eksponering for sponsorkronerne, hvis holdet ikke får tilladelse til at køre det franske etapeløb.

"Hvis de havde fortalt mig, at vi ikke havde nogen chance for at køre Touren for tre uger siden, så havde jeg ikke knoklet for at finde en ny sponsor," lyder det fra en ærgerlig Vinokourov, som også lufter muligheden for en diplomatisk krise mellem Kasakhstan og Frankrig.

"I morgen (i dag, red.) vil Kasakhstans præsident kontakte Jacques Chirac. Det kunne resultere i en diplomatisk krise. Vores lands farver er på spil, og der er vigtige franske investorer i vores land."

Tilbage til toppen



Tour de France: Ullrich får lov at stille til start


Arrangørerne af Tour de France, ASO, meddeler, at Jan Ullrich får lov at stille når verdens største cykelløb, når det på lørdag skydes i gang i Strasbourg.

Den spanske avis El Pais sammenkædede ellers den tyske rytter i gårsdagens udgave med en af de hovedmistænkte læger Eufemiano Fuentes i den store dopingundersøgelse under navnet Operation Puerto. Efter Tour de France arrangørerne i går meddelte Astana-Würth mandskabet, at det ikke var ønsket i det franske etapeløb, fremkom der samtidig spekulationer om hvorvidt organisationen ville give Jan Ullrich samme besked. Men det afviser ASOs talsmand Philippe Soudres overfor AFP.

”For nuværende har Tour de France ikke noget problem med Ullrich,” lyder kommentaren.

Soudres gør det klart, at Jan Ullrich modsat den tidligere team-manager hos Astana-Würth, Manolo Saiz, der har været anholdt i sagen, ikke formelt er inddraget i sagen. Soudres fortæller dog at man har været i kontrakt med T-Mobile mandskabet omkring situationen, men at man altså foreløbig lader den tyske rytter stille til start.

Soudres forventer i øvrigt, at CAS senest torsdag kommer med en kendelsen i forhold til udelukkelsen af Astana-Würth mandskabet.

Tilbage til toppen



CAS: Afgørelse inden lørdag


Den internationale sportsdomstol, CAS, vil i løbet af ganske få dage tage stilling til, om ASO har ret til at udelukke Astana-Würth fra årets Tour de France på baggrund af de hidtil fremkomne oplysninger i den verserende dopingskandale i Spanien.

”Jeg forventer et brev fra holdet snarest. Der vil så blive en hurtig sag, så vi kan have en afgørelse senest på fredag,” lyder det fra generalsekretær Matthieu Reeb.

Tilbage til toppen



Bert Grabsch: Stolt og glad


“Aldrig før har det været så svært at komme på Phonaks Tour-hold, som i år. Derfor betyder deltagelsen mere for mig denne gang end tidligere. Jeg er glad og stolt over at være med,” fortæller tyske Bert Grabsch.

“Det er super for en rytter at være med, når hele sportsverdenen vender blikket mod Frankrig,” fortsætter han og afslører, at han glæder sig allermest til 15. etape fra Gap til Alpe d’Huez. Og det er selvom han ikke er bjergrytter og i stedet ved, at han derfor kommer til at kæmpe ekstra den dag. ”Der er vanskeligere bjerge end Alpe d’Huez, men den er ganske enkelt mytisk og tilskueren gør det også til en ekstra oplevelse. Det bliver et værre spektakel igen i år,” erklærer han.

Skal han se ud over sine personlige forventninger, så er en samlet holdpræstation meget højt på ønskelisten for ikke at tale om arbejdet for kaptajnen, Floyd Landis, som meget gerne skulle udmøntes i en podieplacering i Paris.

Tilbage til toppen



Doping: Merino indrømmer præparering


Ifølge de internationale medier har lægen José Luis Merino under politiafhøringer indrømmet at have behandlet elitesportsfolk, for det meste i diverse hotelværelser. I den forbindelse har han dog ikke nævnt nogle navne. Han har dog erklæret, at den medanklagede læge, Eufemiano Fuentes, har været ansvarlig for den største del af behandlingerne med blod.

Begge læger er centrale figurer i den spanske dopingsag, idet de dog begge er på fri fod efter at have betalt kaution til de spanske myndigheder.

Tilbage til toppen



Tour de France: Jan Ullrichs start måske også i fare


Mandagens påstande i den spanske avis El Pais om at Jan Ullrich meget vel kunne være personen bag det gådefulde ”Rudys søn”, kan koste den tyske Tour-kaptajn ikke bare starten i årets Tour de France, men også betyde enden på karrieren.

Indtil videre er det dog kun avisens oplysninger, der foreligger, men hvis det viser sig, at der er hold i påstandene vil T-Mobile ikke tøve med at træffe deres forholdsregler. Endnu er der ikke kommet nogen officiel erklæring fra de spanske myndigheder, og T-Mobiles ledelse har på et møde med Tour-arrangørerne fået bekræftet, at der skal flere beviser på bordet, før en handling er påkrævet.

Jan Ullrich rejser i morgen til Strasbourg, hvor starten på årets Tour de France går på lørdag.

Anderledes ser det ud for Astana-Würth, som er blevet erklæret uønsket. Deres team manager, Manolo Saiz, er ligeledes involveret i sagen, og det samme skulle ifølge rygter gælde femten af holdets ryttere.

UCI bakker op omkring Tour-arrangørernes erklæring, men de kan begge blive nødt til at acceptere det spanske hold med den kasakstanske hovedsponsor, hvis den internationale sportsdomstol afsiger en kendelse til fordel for holdet, som det skete i 1999, hvor man blev nødt til at acceptere Richard Virenque, selvom han også var erklæret uønsket efter Tour-skandalen året før med Festina-holdet.

Tilbage til toppen



Credit Agricole: Bodrogi kommer ikke til start


Laszlo Bodrogi, der netop er blevet nationalmester i enkeltstart, kommer ikke til start i Tour de France. Det franske hold har nemlig udtaget holdet, men Bodrogi er ikke på listen med de 9 ryttere, som skal repræsentere holdet i verdens største etapeløb.

Holdet har naturligvis norske Thor Hushovd som kaptajn. Nordmanden vil køre for at vinde den grønne pointtrøje, hvilket lykkedes i 2005. I spurterne har Hushovd fået Sebastien Hinault og Julian Dean til at hjælpe sig, imens holdets klassementshåb Pietro Caucchioli har fået russeren Alexandre Botcharov med til start. I starten var det ellers meningen Botscharov ikke skulle have været med i dette års Tour de France, men man har vurderet, at russeren kunne hjælpe Caucchioli bedre i bjergene.

Holdet kommer derfor til at bestå af følgende ryttere: Alexandre Botcharov, Pietro Caucchioli, Anthony Charteau, Julian Dean, Jimmy Engoulvent, Patrice Halgand, Sébastien Hinault, Thor Hushovd og Christophe Le Mevel.

Tilbage til toppen



Pro Cycling Manager: Spillet udkommer den 5. juli


Desværre udkommer Pro Cycling Manager 2006 PC-spillet heller ikke i år til tiden. Det har distributionsfirmaet bag spillet netop meddelt. Det forventes dog ikke, at spillet bliver udsat væsentligt, da spillet nu er fastsat til at være på gaden den 5. juli 2006. Feltet.dk vil naturligvis udsende spillene, så brugerne har spillet den 5. juli med posten.





Tilbage til toppen



Afstemning: Hvilket hold er stærkest i Touren


Med kun fire dage til Touren starter, er alle holdene ved at falde på plads. Hvilket hold syntes du ser stærkest ud på papiret.? Du kan afgive din stemme ved at trykke på: Afstemning

Tilbage til toppen



Tyler Hamilton: Vred over beskyldninger


Den amerikanske rytter Tyler Hamilton reagerede i går på sin hjemmeside på de beskyldninger, som den spanske avis El Pais offentliggjorde samme dag:

"Jeg er meget vred over de beskyldninger, der er rettet mod mig i forbindelse med Operation Puerto i Spanien. Jeg er aldrig blevet behandlet af Dr. Fuentes, og er ikke skyldig i nogle af de anklager, som avisen fremfører. Jeg er heller ikke blevet kontaktet af de spanske myndigheder omkring anklagerne. Derfor er det umuligt for mig at kommentere en situation, som jeg ikke har noget kendskab til".

Tilbage til toppen



Tour de France: Bouygues Telecom bekræfter holdet


Det franske hold Bouygues Telecom har udtaget holdet til Tour de France. Holdet er uden de store overraskelser og kommer til at bestå af: Walter Bénéteau, Laurent Brochard, Pierrick Fédrigo, Anthony Geslin, Laurent Lefèvre, Jérôme Pineau, Didier Rous, Matthieu Sprick og Thomas Voeckler.

Tilbage til toppen



Caisse d'Epargne: Til Tour-start med ny fransk mester


Når det spanske ProTour hold Caisse D'Epargne-Illes Balears stiller til start på lørdag i Tour de France, så bliver det med den nye franske mester Florent Brard på holdet samt ProTouren førende rytter Alejandro Valverde. Holdet kommer desuden til at bestå af David Arroyo, Isaac Gálvez, José Vicente García Acosta, Vladimir Karpets, Oscar Pereiro, Nicolas Portal og Xabier Zandio. Sportsdirektør bliver Eusebio Unzue.

Tilbage til toppen



Astana-Würth: Fører sagen til CAS


Active Bay, der står bag Astana-Würth mandskabet, meddeler i en pressemeddelelse, at de igår modtog et brev, hvori både den Internationale Cykle Union (UCI) og arrangørerne af Tour de France (ASO) bekendtgør, at holdet ikke er ønsket i dette års Tour de France.

Meddelelsen fra ASO og UCI gør dog samtidig opmærksom på, at holdet kan føre udelukkelsen videre til den internationale arbitrære sportsdomstol (CAS), hvilket man nu har valgt at gøre, for at beskytte holdets og rytternes interesser, som det hedder i pressemedelelsen.

Active Bay håber på en hurtig afgørelse, således at der kan komme en afklaring inden starten på lørdag i Strasbourg. Får ASO medhold i at de kan udelukke det spanske Pro Tour mandskab vil en af løbets største favoritter til sejren, Alexandre Vinokourov, ikke kunne stille til start i løbet.

Tilbage til toppen



Manager: 4 dage til Touren starter - er dit hold klar?


Har du tjekket dine hold i managerspillet? Er de aktive og betalte? Hvis du ikke er helt sikker på dette, så skal du gøre følgende. Feltet.dk har konstateret at over 250 hold ud af alle dem, som er oprettet indtil videre ikke er betalt eller godkendt. Hvis holdene ikke bliver betalt og/eller gjort aktive inden 01/07-2006 klokken 14:00, så vil holdene ikke deltage i spillene.

- Log ind i managerspillet med dit brugernavn og kodeord.
- Klik på "Mine spil"
- Klik på "Tour de France"
- Vælg derefter dette spil, som du vil tjekke. Når du har valgt spillet, så kan du se om betaling er modtaget, og om holdet er aktiveret.

Hvis det er det, så skal der stå følgende:
Betalingsstatus: Godkendt
Hold status: Aktiveret

Står der ikke godkendt ved betalingsstatus, så skal du klikke på "Betal nu" for at betale dit hold.

Hvis der står deaktiveret ved "Hold status", så skal du rette dit hold, og køre alle trinene igennem for at få dit hold genaktiveret.

Held og lykke med Tour de France spillet.

Er du endnu ikke med i spillet. Du kan deltage i Tour de France spillet på http://www.feltet.dk/manager

Tilbage til toppen



Manager: Dyst mod venner - præmier for 50.000 kr


Da brugerne skal have mest mulig tid til at stille deres hold frem til årets andet store etapeløb, Tour de France, er spillet allerede åbnet, og der er masser af flotte præmier at dyste om. Det samlet præmiebeløb er på mere end 50.000 kroner.

Det koster 25 kr. pr. hold, som du opretter. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange hold du må oprette. Du kan også oprette dine egne ligaer, hvor du kan bestemme om offentligheden skal have mulighed for at deltage i netop din liga - eller om den skal være lukket. Dermed kan du også dyste imod kun dine vennerne, skolekammeraterne, familien eller arbejdskollegaerne.

Et er sikkert du får kamp til målstregen hele vejen igennem.

Du kan deltage i Tour de France spillet på http://www.feltet.dk/manager

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger