Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 28. oktober 2006

Feltet.dk korte - 28. oktober 2006

27. oktober 2006 23:590
Artiklen fortsætter efter videoen.


- UIV Cup: Dårlig start for danskerne
- Unibet: Pro Tour Licensen næsten sikker
- Thor Hushovd: Skandinaviens bedste cykelrytter
- Slush Cup: Igen for 5. år
- QuickStep: Rujano vil væk
- Crocodile Trophy: David Wood vandt på hjemmebanen
- Operacion Puerto: På vej i vasken?
- 6-dages-Dortmund: Zabel og Risi i spidsen
- Dansk rytterforening: Lukket
- 6-dagesløb-Grenoble: Mørkøv og Rasmussen stadigvæk i front
- Unibet.com: Kontrakt til Rigoberto Uran
- Anti Doping Danmark: Resultatkontrakt med Kulturministeriet

De korte nyheder opdateres løbende


UIV Cup: Dårlig start for danskerne


Vinterens UIV Cup startede i Amsterdam med sejr til Sander og Bellis. Fredag aften startede anden afdeling af UIV Cuppen i Dortmund, og det var med føring til det tjekkiske par Marek Mixa og Pavel Subrt.

Danskerne Jakob Dyrgaard og Martin Lollesgaard fik en dårlig start og tabte fire omgange til tjekkerne og fik ikke scoret nogle point på første dagen.


Resultat efter 1. dagen
1 Marek Mixa - Pavel Subrt (TJE), 2 p.

1 omgang efter:
2 Ingmar de Poortere - Tim Roels (BEL), 0 p.

2 omgange efter:
3 Loic Perizzolo - Maxime Bally (SCH), 13 p.
4 Ross Sander - John Bellis (ENG), 11 p.
5 Marcel Kalz - Karl-Christian König (TYS), 10 p.
6 Robert Kriegs - Frank Schulz (TYS), 4 p.
7 Felix Schönecker - Patrick Betz (TYS), 1 p.
8 Michael Arends (TYS) - Benjamin Baumgartner (SCH), 1 p.

3 omgange efter:
9 Jan Herrmann - Benjamin Edmüller (TYS), 2 p.
10 Peter Fitzpatrick - Waren Scott (AUS), 0 p.
11 Benedikt Baselt - Michael Englmeier (TYS), 0 p.
12 Karsten Meyfahrt - Christopher Kramp (TYS), 0 p.

4 omgange efter:
13 Jakob Dyrgaard - Martin Lollesgaard (DAN), 0 p.

7 omgange efter:
14 Christian Ortkras - Thomas Radermacher (TYS), 0 p.





Tilbage til toppen



Unibet: Pro Tour Licensen næsten sikker


Ifølge den belgiske internetside Sporza.be, så er aftageren af Phonak holdets Pro Tour licens nu fundet. Den heldige modtager skulle være Unibet.com.

“Vi har fået en skriftlig bekræftelse fra UCI om, at vi får licensen," erklærer sportsdirektør Hilaire van der Schuelen. ”UCI har stillet nogle betingelser. Bankgarantien og en rytterstab på minimum 25 ryttere. Vi kan opfylde begge krav til UCI’s største tilfredshed,”

Skulled et vise sig at holde stik, så betyder det, at Astana kommer til at starte næste sæson uden licens til Pro Touren og derfor må håbe på invitationer fra løbsarrangørerne. En officiel meddelelse kan dog tidligst ventes efter den 20. november, hvor UCI gennemgår de økonomiske forhold på holdene.

Tilbage til toppen



Thor Hushovd: Skandinaviens bedste cykelrytter


Der er ingen tvivl om, at Thor Hushovd har været den klart bedste skandinaviske rytter i 2006 sæsonen, det viser resultaterne nemlig. Han vandt Gent-Wevelgem i april måned, samt etapesejre i Tour de France, Vuelta a Epana, Dauphine Libere, Volta a Catalunya samt Tirreno-Adriatico. Derudover vandt han pointkonkurrencen i både Vueltaen og i Catalunya. Alle disse sejre er opnået i ProTour løb, hvilket klart understreger hans klasse. På ProTour ranglisten sluttede Hushovd på en imponerende 11. plads.

De flotte resultater har dog ikke fået Thor Hushovd til at skrue ned for ambitionerne, tvært i mod har han nu sat sig nye flotte mål.

OL, VM, Paris-Roubaix, Flandern Rundt og Milano-Sanremo er de store endagsløb, som han vil gå efter at vinde i de kommende sæsoner. Derudover vil han gerne vinde en etapesejr i Giroen, så han har vundet etapesejre i alle tre store Tours. Noget som blandt andet Jesper Skibby også har gjort. Sidst men ikke mindst vil han have en lyserød førertrøje i Giroen, samt prøve at være indehaver af pointtrøjen, da han så har en fuldendt trøjesamling for de store Tours.

”Jeg ved, at jeg en dag kommer til at vinde VM. Det handler bare om at have den rette dag. For en cykelrytter er VM sejren og præstigen i at bære den regnbuefarvet trøje det største. OL er mere tilfældigt, eftersom det kun arrangeres hvert fjerde år, men som nordmand vil jeg sige, at det er det største,” har Thor Hushovd tidligere udtalt til NTB.

Thor Hushovd mener, at årsagen til den store succes i denne sæson skyldes, at han for første gang i sin karriere har været frisk hele vejen igennem. De astmaproblemer han tidligere har haft, har han nu endelig fået styr på via astmamedicin.

Hvis den store fremgang for Hushovd fortsætter i næste sæson, kan han sikkert allerede i næste sæson begynde at strege nogle af sine nye mål over.

Tilbage til toppen



Slush Cup: Igen for 5. år


Endelig er efteråret kommet og bladene falder af træerne. Endelig melder den nye vejrpige om nattefrost og slud. Og endelig er MTB-sporene i skovene ved at være godt fedtede. Det er snart november. Det er SLUSH Cup tid. Det er tid til at finde vinterlågen frem. For femte gang køres SLUSH Cuppen, og den bliver større end nogensinde før. Og du er som altid inviteret til at prøve kræfter med de lækre SLUSH spor. Starten på dette års SLUSH Cup er den 5. november.

Alle kan være med - også økonomisk
SLUSH Cup er Danmarks største motions MTB Cup, der strækker sig over 6 afdelinger i månederne november til februar. Alle kan deltage i SLUSH Cup. Du behøver ikke tilhøre en klub - og der kræves ikke licens. I de tidligere år har SLUSH Cup haft ryttere i alderen fra 8 til 65 år og alt både fra motionister til landsholdryttere.

Formålet med SLUSH Cup er at gøre den ellers kedelige og klamme vintertræning sjov og inspirerende på en hyggelig og social måde til en rimelig pris. Det koster kun 300 kr. for 6 afdelinger. For unge op til 15 år dog kun 150 kr. Der vil til hver afdeling være podiepræmier i alle klasser samt gode lodtrækningspræmier fra vores sponsorer.

Tid og sted
Løbene køres i år således:

Afdeling -Dato -Sted:
15. novSelskov (NCK)
23. decRude Skov (HMTBK)
317. decGeel Skov (DMK)
47. janKlosterskoven (KCC)
528. janHareskoven (HareTri)
625. febTokkekøb (Hustler)

Alle afdelinger køres på en 7-10 km. lang rute, og alle ryttere kører i en time + det man måtte mangle af runden. Derfor vil de fleste køre lidt mere end 1 time.

Fem klasser plus en holdklasse
Der køres i 5 klasser: Herre, dame, H40, U15 og Hold. Holdklassen er et stort tilløbsstykke, og der bliver med garanti kæmpet hårdt om placeringerne. I SLUSH Cuppen behøver det ikke at være de samme ryttere, der stiller op til alle afdelinger - det er blot de 4 hurtigste fra en given klub for hver af de seks afdelinger, der 'tæller' i holdkonkurrencen. På denne måde er det muligt for klubben at være godt med i holdkonkurrencen, selvom de stærkeste ryttere ikke kan være med i alle 6 afdelinger.

Tilmelding og info se: www.slushcup.dk

Tilbage til toppen



QuickStep: Rujano vil væk


Venezuelaneren José Rujano ser ud til at være på vej væk fra det belgiske ProTour hold Quick Step-Innergetic, skriver Tuttobiciweb. Sidste års nummer tre i Giro d’Italia føler sig ikke hjemme på det belgiske hold

José Rujano har bestemt ikke haft den bedste sæson, men han håber på, at han kan skifte til det mindre hold Naturino-Sapore Di mare. Holdejer Vincenzino Santoni offentliggør i næste uge en ny hovedsponsor, da Naturino stopper deres hovedsponsorat.

Tilbage til toppen



Crocodile Trophy: David Wood vandt på hjemmebanen


Australieren David Wood vandt 11. og næstsidste etape i dette års udgave af Crocodile Trophy. En drøm, som Wood har haft i tre år, er dermed gået i opfyldelse.

”Det har altid været en drøm at vinde en etape i Croc Trophy, og jeg troede, det var uden kompetencer,” forklarede Wood efter etapesejren og tilføjede: ”Men i dag kendte jeg ruten bedre end nogen andre, og etapen blev kørt hårdt og hurtigt, og alle ville vinde den etape.”

Klassementet blev også afgjort på dagens etape, hvor Christoph Stevens vandt, og han fik også god hjælp på dagens etape, da han netop havde allieret sig med David Wood.

“Jeg snakkede med Woods den anden dag, og vi vidste at den sidste del af etapen var en nedkørsel, og jeg forklarede, at jeg blot ville hænge på, og derefter ville det være hans,” forklarede Stevens efter etapen med henvisning til etapesejren.

Danskerne Michael Borup og Ole Egeblad klarede sig også fint igennem dagens etape og sidstnævnte sikrede sig dermed også 3. pladsen i masterklassen.

I morgen køres den sidste etape over 30 km, men den forventes ikke at give nogle forskydninger i klassementet.


Resultat af 12. etape
1 David Wood (Aus) Dream Team 4.03.59
2 Stefan Rucker (Aut) Elk Haus 1.04
3 Attila Marton (Hun) Meditech Sport Club - CIB Leasing 4.39
4 Christoph Stevens (Bel) Belgian Bike Power 4.43
5 Manuel Treven (Aut) Lietz-Sport Team 8.20
6 Ingmar Brichenfrid (Aut) Lietz-Sport Team 10.26
7 Michael Borup (Den) RT-Adidas-Roadbike Shop 19.18
8 Struan Lamont (Aus) Team Scott Racing 23.07
9 Darren O'Grady (Aus) Dream Team 23.22
10 Joel Geny (Bel) P. Léger Artisan Chocolatier 24.18
..
21 Ole Egeblad (Den) Team Descente - CSC 1.18.16


Samlet stilling efter 12. etape
1 Christoph Stevens (Bel) 46.04.01
2 Attila Marton (Hun) 33.08
3 Stefan Rucker (Aut) 1.06.03
4 Ingmar Brichenfrid (Aut) 1.06.05
5 David Wood (Aus) 1.21.06
6 Manuel Treven (Aut) 1.52.04
7 Michael Borup (Den) 2.09.52
8 Struan Lamont (Aus) 2.30.18
9 Darren O'Grady (Aus) 3.14.32
10 Frederik Dewilde (Bel) 4.04.25
..
17 Ole Egeblad (Den) 11.05.08

Tilbage til toppen



Operacion Puerto: På vej i vasken?


Politiefterforskningen af en lang række cykelryttere i forbindelse med Operacion Puerto ser nu mere og mere ud til at gå i vasken. I går meddelte det spanske cykleforbund at man frafalder alle tiltaler mod rytterne indblandet i sagen og samtidig er en del af de involverede personer begyndt at gå til modangreb på de spanske myndigheder.

Manolo Saiz har således rejst en sag med henvisning til fejl i dokumenterne i sagen og samtidig har flere ryttere lagt sag an mod myndighederne for at have frigivet beskyttede data, der kan ødelægge deres renommé.

Det spanske cykleforbund meddeler dog at man fortsat vil arbejde for at få de involverede læger og sportsdirektører dømt i sagen. Det er dog umuligt, ud fra spansk lovgivning, at få de involverede læger dømt for at have hjulpet rytterne med doping. I stedet forsøger man nu at få dem dømt for ”forbrydelse mod folkesundheden”.

Sagerne mod rytterne kan ligeledes genoptages senere, hvis bevismaterialet bliver bestyrket. Endelig har Den Internationale Cykleunion fortsat mulighed for at sende sagerne videre til den internationale sportsdomstol, CAS.

Tilbage til toppen



6-dages-Dortmund: Zabel og Risi i spidsen


Efter andendagen af 6-dagesløbet i Dortmund er hjemmebanefavoritten, Erik Zabel, sammen med sin schweiziske makker, Bruno Risi, stadigvæk i spidsen. Hele to par, deraf det ene favoritterne Danny Stam og Iljo Keisse, er dog kun 12 point fra en bonusomgang, som vil bringe dem på omgangshøjde med Zabel og Risi.

For Marc Hester blev andendagen lidt bedre. Selvom han og makker, Sebastian Frey, tabte yderligere to omgange, så lykkedes det dem at avancere to pladser i den samlede stilling, så de nu er oppe på en syvendeplads blandt de 14 par.

Stillingen efter 2. dag
1 Erik Zabel (TYS) - Bruno Risi (SWI). 116 p.

1. omgang efter
2 Danny Stam (HOL) - Iljo Keisse (BEL), 88 p.
3 Guido Fulst - Leif Lampater (TYS), 88 p.

2. omgange efter
4 Christian Grasmann - Christian Lademann (TYS), 63 p.

3. omgange efter
5 Stefan Löffler - Andreas Müller (TYS), 58 p.

5. omgange efter
6 Lars Teutenberg - Andreas Beikirch (TYS), 47 p.
7 Sebastian Frey (TYS) - Marc Hester (DAN), 39. p
8 Gerd Dörich (TYS) - Luke Roberts (AUS), 18p.

8. omgange efter
9 Andreas Kappes - Erik Mohs (TYS), 51 p.

9. omgange efter
10 Christian Bach - Roger Kluge (TYS), 48 p.
11 Angelo Ciccone - Fabio Masotti (ITA), 27 p.
12 Stefan Steinweg - Erik Weispfennig (TYS), 25 p.

10. omgange efter
13 Petr Lazar - Alois Kankovsky (TJE), 46 p.
14 Robert Bengsch - Henning Bommel (TYS), 35 p.

Tilbage til toppen



Dansk rytterforening: Lukket


Blot to år efter oprettelsen af Dansk Professionel Rytter Forening, er foreningen død. Foreningen blev oprettet efter flere kontroverser mellem Bo Hamburger og DCU, og havde til formål at give rådgivning og socialt samvær mellem de danske professionelle ryttere.

Men allerede nu må formand Michael Sandstød stoppe projektet. Manglende opbakning fra de unge lyder forklaringen.

”Det er egentlig lidt synd, at de unge ikke havde lyst til at bidrage til det. Fordi der er jo mange ting og masser af fejl, man kan lave i professionel cykling, som man kan lære af de andre”, siger Michael Sandstød til Ritzau.

Tilbage til toppen



6-dagesløb-Grenoble: Mørkøv og Rasmussen stadigvæk i front


Det rent danske par, Michael Mørkøv og Alex Rasmussen, fører efter anden dagen af 6-dagesløbet i Grenoble stadigvæk i den samlede stilling. Danskerne bliver tæt forfulgt af schweizerne Alexander Aeschbach og Franco Marvulli. Løbets tredje favorit par, de to hollændere Jens Mouris og Peter Schep er dog heller ikke langt efter. Når de har vundet 10 point, vil de også være på omgangshøjde med danskerne og schweizerne.

Stillingen efter 2. dag
1.Michael Mørkøv (Dan)- Alex Rasmussen (Dan) 148 p.
2.Alexander Aeschbach (Swi) - Franco Marvulli (Swi) 130 p.

1. omgang efter
3.Dimitri Defauw (Bel) - Wouter Van Mechelen (Bel) 111 p.
4.Jens Mouris (Hol) - Peter Schep (Hol) 90 p.

2. omgange efter
5.Marco Villa (Ita) - Paolo Bettini (Ita) 63 p.
6.Martin Liska (Svk) - Jozef Zabka (Svk) 62 p.

3. omgange efter
7.Nic Sanderson (AUS) - Simon Clarke (AUS) 61 p.
8.Nicolas Rousseau - Jonathan Mouchel (Fra) 37 p.

4. omgange efter
9.Ioann Tamouridis (Gre) - Wim Stroetinga (Hol) 36 p.

5. omgange efter
10. Thibault Mace (Fra) - Damien Gaudin (Fra) 2 p..

Tilbage til toppen



Unibet.com: Kontrakt til Rigoberto Uran


Unibet.com har skrevet kontrakt med den blot 19-årige colombianer Rigoberto Uran, som skifter fra Team Tenax. Uran har fået en 3-årig kontrakt.

“Uran er en meget talentfuld rytter, som har et stort potentiale for at blive en fantastisk bjerg- og enkeltstartsrytter. Desuden er han også meget ambitiøs”, forklarer sportsdirektør Jacques Hanegraaf fra Unibet.com. Rigoberto Uran er den anden colombianske rytter, som Unibet skriver kontrakt med i denne her sæson. Tidligere på måneden skrev holdet nemlig kontrakt med Viktor Hugo Peña.

Rigoberto Uran blev colombiansk juniormester i 2005 på landevejen og blev desuden national banemester i scratch, pursuit samt pointløb. 19-årige Uran kørte sin første professionelle sæson hos Team Tenax i år.

Tilbage til toppen



Anti Doping Danmark: Resultatkontrakt med Kulturministeriet


Kulturminister Brian Mikkelsen og formanden for Anti Doping Danmarks (ADD) bestyrelse, Jens Evald, kunne i går underskrive en resultatkontrakt. Kontrakten fastholder en udbygning af det antidoping-arbejde, ADD har bedrevet gennem næsten seks år.

”Jeg er meget tilfreds med det arbejde, som ADD har udført siden oprettelsen. Med afsæt i lov om fremme af dopingfri idræt begyndte vi for et år siden at forhandle om, hvilke krav ADD skal leve op til i de kommende år. Nu har vi resultatet. Vi står med en enestående aftale om ADD’s arbejde frem til og med 2009. Tidligere på året blev idrættens hovedorganisationer, Team Danmark og Kulturministeriet også enige om en finansieringsmodel for ADD for de kommende år, så nu står ADD meget stærkt og kan fortsætte det fremragende arbejde,” udtalte Brian Mikkelsen efter kontrakten var underskrevet.

Ligesom Kulturministeren var Jens Evald også meget tilfreds med kontrakten. ”Vi er meget tilfredse med resultatkontrakten. Resultatkontrakten er et stærkt udviklingsværktøj, fordi vi har sat os fælles målsætninger for det danske anti-dopingarbejde de kommende år. ADD har defineret en strategi med både kortsigtede og langsigtede målsætninger for hvert af de fem kerneområder i lov om fremme af dopingfri idræt. Aftalen indebærer bl.a., at der i de kommende år fortsat vil være en stigning i antallet af dopingkontroller, og ADD vil intensivere oplysningsindsatsen over for især motionister. Det er en stor dag for det danske antidopingarbejde.”

Kontrakten forpligter ADD til at leve op til en række krav på følgende områder:
* Dopingkontrol
* Oplysningsvirksomhed,
* Forskningsindsats
* Deltagelse i internationalt samarbejde
* Rådgivning af de offentlige myndigheder

Tilbage til toppen

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?