Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 28. september 2006

Feltet.dk korte - 28. september 2006

28. september 2006 00:070
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Floyd Landis: Har gennemgået hofteoperation
- Liquigas: Afviser at suspendere Luca Paolini
- Phonak: Sidste optræden i Schweiz
- Caisse d´Epargne: Farvel til fire ryttere
- Züri-Metzgete: Milram med Celestino og Grivko
- Circuit Franco-Belge: Vandborg med fremme
- Züri-Metzgete: Caisse d'Epargne med Efimkin og Gutierrez
- Team GLS: Kun formalitet mangler i Østergaard kontrakt
- MTB: Gilberto Simoni italiensk mester
- Alberto Contador: Hvor skal han hen?
- Johan Bruyneel: Sur på Lefevere over ”spøg”
- Astana: 27 ryttere præsenteret
- Belgien: Belgisk cykelforbund har doping muldvarp
- Jan Ullrich: Mister 1 million euro
- Shoppen: Fragtfrit på udvalgte produkter!
- 6-dagesløb: Sæsonen starter i aften

De korte nyheder opdateres løbende


Floyd Landis: Har gennemgået hofteoperation


I går gennemgik Floyd Landis en hofteoperation og ifølge den amerikanske rytters talsmand Michael Henson gik operationen som den skulle.

Lægerne valgte en metode, hvor kun en del af hoften udskiftes, frem for en metode, hvor hele hoften udskiftes. Dette skulle give en kortere genoptræningsperiode for den amerikanske rytter.

”Hvis alt går som planlagt, så skulle han være tilbage i konkurrence i 2007,” siger Henson til Velonews.com.

Den amerikanske rytter er dog blev testet positiv for brug af testosteron under dette års Tour de France og står til en to-årig karantæne fra alt sport. Den amerikanske rytter og hans advokat-stab har dog flere gange udtalt sig positivt om en frifindelse i sagen.

Tilbage til toppen



Liquigas: Afviser at suspendere Luca Paolini


Pro Tour mandskaberne har indgået en aftale om at suspendere ryttere, der er en del af en dopingefterforskning. Men det italienske Pro Tour mandskab Liquigas afviser at suspendere Luca Paolini til trods for, at hans hus i sidste uge blev ransaget, med stor sandsynlighed som en del i en politimæssig dopingefterforskning.

Holdet skriver i en meddelelse, at der ikke er fremkommet nogle officielle papirer på, at Luca Paolini er en del af dopingefterforskning og at der derved ikke er grundlag for en suspension. Luca Paolini kan således fortsætte som hidtil.

Tilbage til toppen



Phonak: Sidste optræden i Schweiz


På søndag kører schweiz’ eneste Pro Tour hold sit sidste løb i hjemlandet. Team Phonak opløses ved udgangen af denne sæson. Med Züri-Metzgete siger man farvel til hjemmepublikummet, men det bliver ikke i rolle som favorit til sejren. Alligevel håber man på at kunne præstere et godt resultat. Sidste år sørgede Gregory Rast med en 11. plads for holdets bedste resultat. Den 26-årige schweizer ville gerne gentage sidste års præstation, men han ved, at det bliver svært.

”Det bliver svært for mig at gentage sidste års resultat. Det er en meget krævende rute med opkørslen til Pfannenstiel som den største forhindring er det ikke lige en rute, der er skåret til mig,“ erklærer han. Sidste år profiterede Rast af de modbydelige vejrforhold, da han i silende regn kom i mål som nummer 11 i Utoquai i Zürich.

I dette års udgave af det schweiziske løb består Team Phonak primært af schweiziske ryttere. Ved siden af Gregory Rast skal Aurélien Clerc, Martin Elmiger, Steve Morabito, Florian Stalder og Johann Tschopp repræsentere holdet. De seks schweizere får følgeskab af slovenske Uros Murn og columbianske Victor Hugo Peña.

Selvom Phonaks dage er talte, så overstråles det af glæden ved at køre i hjemlandet for Gregory Rast. Anderledes bliver det i Giro di Lombardia: ”I sæsonens sidste løb, Giro di Lombardia, bliver det helt anderledes. For det gør ondt, at tiden med Phonak er slut.“ Gregory Rast fortsætter karrieren på Team Astana, hvor han har underskrevet en to-årig kontrakt.





Tilbage til toppen



Caisse d´Epargne: Farvel til fire ryttere


Der bliver ikke tale om de store ændringer på det spanske Caisse d’Epargne hold til den kommende sæson. Fire ryttere forlader holdet: Iker Leonet, Mikel Pradera, Cayetano Juliá og Jose Luis Carrasco. Det udtaler sportsdirektør Eusebio Unzué til internetsiden velo.club.net.

Der er endnu ikke skrevet kontrakt med nogle nye ryttere. Sportsdirektør Francis Lafargue begrunder det med, at man er godt tilfreds med holdet. ”Vi havde store resultater i år og ser det ikke som en nødvendighed med mange personalemæssige ændringer,“ hedder det.

Der er stadig ingen afklaring på fremtiden for Tino Zaballa på det spanske hold. Zaballa er involveret i den spanske Operacion Puerto. ”Vi suspenderede Zaballa, så snart vi modtog informationerne. Nu håber vi, at det spanske forbund træffer en afgørelse,“ siger Lafargue.

Tilbage til toppen



Züri-Metzgete: Milram med Celestino og Grivko


Team Milram har offentliggjort navnene på de ryttere, som skal repræsentere holdet på søndag i Züri Metzgete (Meisterschaft von Zürich). Det otte mand store hold bliver anført af italienske Mirco Celestino og den unge ukrainer Andrey Grivko.

Team Milrams hold:
Mirko Celestino, Michele Gobbi, Andrey Grivko, Alessandro Cortinovis, Alberto Ongarato, Fabio Sacchi, Alessandro Vanotti, Giovanni Visconti

Tilbage til toppen



Circuit Franco-Belge: Vandborg med fremme


Brian Vandborg kom med, da den 176 kilometer lange første etape af Circuit Franco-Belge blev afgjort på et tidligt udbrud. 25 ryttere kørte væk fra feltet og danskeren holdt sig pænt til, men måtte dog se Quick Steps Kevin Van Impe køre med etapesejren.

"Jeg er ikke sikker på Brians præcise placering, men han kom ikke med i den sidste udskilning, da tre ryttere kørte væk, men han sad mellem de tre næste og endte på en plads mellem nummer fire og seks," sagde sportsdirektør Scott Sunderland efter etapen og fortsatte, ”Brian klarede sig faktisk rigtigt godt i de forskellige taktiske spil, selvom det ikke er hans helt store styrke, at køre med, når der stikkes i højre og venstre, så han var godt tilfreds bagefter."

Kevin Van Impe vandt etapen og Team Lamontas Danilo Hondo blev toer, mens Davitamon-Lottos Olivier Kaisen fik tredjepladsen. Sejren var Van Impes første sejr i denne sæson, og nummer 43 for Quick Step holdet.

Sunderland vurderer, at der måtte være gode chancer for at nogle af de øvrige Team CSC-ryttere kunne forsøge at komme afsted i nogle udbrud på de tre kommende etaper, da et par af dem først kom i mål i mål omkring 12 minutter efter de forreste, mens de øvrige sad i selve hovedfeltet 2-3 minutter efter etapevinderen.


Resultat af 1. etape
1 Kevin Van Impe (Bel) Quick Step-Innergetic 3.56.00
2 Danilo Hondo (Ger) Team Lamonta 0.06
3 Olivier Kaisen (Bel) Davitamon-Lotto
4 Brian Vandborg (Den) Team CSC 0.11
5 Laurent Mangel (Fra) AG2R Prevoyance

56 Lars Michaelsen (Den) Team CSC 5.10
57 Frank Høj (Den) Gerolsteiner
63 Michael Blaudzun (Den) Team CSC
103 Christian Müller (Ger) Team CSC 13.17
107 Luke Roberts (Aus) Team CSC 15.30
136 Kasper Klostergaard Larsen (Den) Team CSC
138 Martin Pedersen (Den) Team CSC

Tilbage til toppen



Züri-Metzgete: Caisse d'Epargne med Efimkin og Gutierrez


Det spanske Pro Tour hold Caisse d'Epargne-Rennstall stiller som bekendt til start uden deres stjerne Alejandro Valverde i den schweiziske klassiker Züri-Metzgete på søndag.

I stedet for Alejandro Valverde, som sidste søndag vandt bronze ved VM-linjeløbet, og som fører den samlede Pro Tour konkurrence ganske overbevisende, bliver det russiske Vladimir Efimkin og spanske José Ivan Gutierrez, som skal fungere som holdets kaptajner.

Tilbage til toppen



Team GLS: Kun formalitet mangler i Østergaard kontrakt


Niki Østergaard fra Team GLS blev den endelige vinder af verdensranglisten for juniorer 2006. Niki Østergaard kan derfor regne med at mange sportsdirektørøjne hviler på ham i den kommende tid - både nationalt og internationalt.

”Dog mangler der kun lige den sidste formalitet, før en kontrakt med Team GLS er underskrevet, hvorfor Niki også de næste par sæsoner er at finde på Team GLS”, forklarer Jesper Fredsgaard.

Tilbage til toppen



MTB: Gilberto Simoni italiensk mester


Gilberto Simoni har tidligere meddelt, at han agtede at slutte sæsonen af med en række MTB løb. Efter blot tre løb, så vandt Simoni i går det italienske mesterskab i Marathon MTB.

Allerede efter 14 kilometer stak 7 ryttere af sted, hvor Simoni sad med. I finalen kom to ryttere afgørende fri, det var Simoni og Pallhuber. De to ryttere fulgtes pænt af lige indtil Pallhuber punkterede, dermed kunne Simoni hyldes som italiensk mester.

Tilbage til toppen



Alberto Contador: Hvor skal han hen?


Da Astana tidligere i dag præsenterede næste års trup, var der ikke blevet plads til det unge stortalent Alberto Contador. Dermed skal den 23-årig spanier ud at finde et nyt hold.

Contador har tidligere været sat i forbindelse med både T-Mobile og Discovery Channcel, men da T-Mobile offentliggjorde sit hold i går, var der ikke indtil videre blevet plads til Contador. Dermed har et af de mest spændende navne på den internationale cykelscene altså endnu ikke næste sæson på plads.

Tilbage til toppen



Johan Bruyneel: Sur på Lefevere over ”spøg”


I forgårs var holdmanager Patrick Lefevere i luften på radiostationen Studio Brussel og udtalte der, at ”Jan Ullrich var i 1997 den sidste tourvinder, der ikke tog doping”.

Selv om Lefevere umiddelbart efter udtalelsen forsøgte at mildne den bogstavelige betydning og bortforklare den som en spøg, faldt den bestemt ikke i god jord hos Discovery Channels sportsdirektør Johan Bruyneel, fortæller Sportwereld.be i dag.

”Det er overhovedet ikke morsomt. Jeg kan kun tolke hans udtalelse som et regulært angreb på Lance Armstrong. Jeg synes, det er meget beklageligt, at formanden for foreningen af professionelle cykelhold ikke udviser mere professionalisme og respekt over for fortidens mestre”, sagde Bruyneel.

Tilbage til toppen



Astana: 27 ryttere præsenteret


Det kasakhiske hold, Astana, med et budget på hele 12 mio. Euro, præsenterede i dag de 27 ryttere som skal forsvare holdets farver til næste år. Med både Alexandre Vinokourov, Andrey Kashechkin, Paolo Savoldelli og Andreas Klöden på holdet, kan forventningerne kun være store til den kommende sæson. Det er et hold, som sikkert vil kunne være med til at dominere samtlige tre Grand Tour løb.

Holdet forventer at modtage ProTour licensen den 23. november, men selv uden den, kan holdet forvente at få lov til at køre alle de store løb, da de i så fald vil modtage wild cards.

De 27 ryttere
Igor Abakoumov (UKR), Assan Bazayev (KAZ), Antonio Colom (SPA), Koen de Kourt (HOL), Thomas Frei (SWI), Maxime Gourov (KAZ), René Hasselbacher (ØST), Maxim Iglinsky (KAZ), Sergey Ivanov (RUS), Benoit Joachim (LUX), Andrey Kashechkin (KAZ), Aaron Kemps (AUS), Matthias Kessler (TYS), Andreas Klöden (TYS), Alexey Kolessov (KAZ), Julien Mazet (FRA), Eddy Mazzoleni (ITA), Gennady Mikhalov (RUS), Steve Morabito (SWI), Dimitry Murajej (KAZ), Gregory Rast (SWI), Jose Antonio Redondo (SWI), Jose Joaquim Rojas (SPA), Paolo Savoldelli (ITA), Michael Schäfer (SWI), Sergey Yakovlev og Alexandre Vinokourov (KAZ).

Holdet forventer at truppen kommer til at bestå af 28 ryttere, så der er altså stadigvæk plads til endnu en rytter på holdet.

Tilbage til toppen



Belgien: Belgisk cykelforbund har doping muldvarp


Den tidligere omtalte belgiske senator, Jean-Marie Dedecker, der for et stykke tid siden på belgisk TV beskyldte tre ikke-navngivne belgiske topryttere for at have undergået et dopingprogram i Italien i februar måned, har nu overgivet et dossier med omkring 20 navne til myndighederne.

Derudover beskylder Jean-Marie Dedecker en ansat i det belgiske cykelforbund for at være dealer og give diverse præparater til rytterne.

Direktør Tom Van Damme fra forbundet har bedt Dedecker om at afsløre navnet i al diskretion, således forbundet kan tage sine forholdsregler øjeblikkeligt uden af skulle afvente en retslig undersøgelse.

Tilbage til toppen



Jan Ullrich: Mister 1 million euro


Jan Ullrichs personlige sponsorer flygter over hals og hoved efter Fuentes sagen. Senest har det schweiziske urfirma IWC, der Ullrichs største personlige sponsor, meddelt, at de ikke længere vil fortsætte sponsoratet, fortæller Het Laatste Nieuws i dag. Kontrakten indbragte årligt Jan Ullrich et beløb på 1 million euro dvs. ca. 7,5 millioner danske kroner.

Samtidig har det managementfirma, der indtil nu har varetaget og administreret Ullrichs sponsorkontrakter, SportFive, ligeledes opsagt samarbejdet med den tidligere tour vinder.

Tilbage til toppen



Shoppen: Fragtfrit på udvalgte produkter!


Tilbud 2: Pro Cycling Manager 2006 og Historien om Team CSC



Pro Cycling Manager 2006
Udgaven ”Sæson 2006” af Pro Cycling Manager er lavet helt om, så spilleren involveres endnu mere ligesom væsentlige områder af gameplayet er ændret for at gøre spilfornøjelsen endnu større. Det har resulteret i den hidtil største og bedste udgave af spillet og det har da også fået den officielle ”Tour de France” mærkat. Pro Cycling Manager er mere end nogensinde noget enhver sand fan af cykelløb absolut må eje.

I Pro Cycling Manager får du ansvaret for et topprofessionelt cykelhold. Du hyrer og fyrer ryttere, du træner dem og holder nøje øje med deres form. Du finpudser dem til de store begivenheder (forårets og efterårets klassikere; Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a Espana osv.) samt hundreder af andre løb gennem flere sæsoner. Du styrer rytterne i realtid, 3D løb, ned til deres mindste bevægelser: angreb, kontraangreb, sprint, skiftevise føringer ... Du styrer det hele, men har du også det, der kræves for at blive en succesrig professionel sportsdirektør for et cykelhold?


Hovedfeatures
- 50 hold, flere end 1200 ryttere og 465 forskellige 3D løb/etaper
- Mere realistiske løbsomgivelser
- Nye scenerier med rundkørsler, broer, tunneller…
- Nye tilskueranimationer, forskellige ryttertyper ...
- Nye løbskameraer: helikopter, motorcykel, målstreg ...
- Optag et løb fra start til slut og se gentagelsen sammen med vennerne
- Nyt, forenklet gameplay til både individuel tidskørsel og holdtidskørsel
- Flere løbsoplysninger under løbet om hold, ryttere, grupper, løbsprofiler ...
- Nye mål, nye konditions- og træningsprogrammer
- Ruterne i de større løb ændrer sig fra sæson til sæson
- Nyt læreprogram, så du kan lære om spillet og løbstaktik
- Ny mere aggressiv Al i tur mode og nye dristige løbstaktikker

Spillet vejledende udsalgspris er 369,-


Drømmeholdet - historien om CSC
Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.

Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.

Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.

I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.

Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.


Spillet vejledende udsalgspris er 125,-


Samlet pris i denne uge 379 kr. - BESTIL HER

Tilbage til toppen



6-dagesløb: Sæsonen starter i aften


I dag starter 6-dagessæsonen. Årets 6-dages sæson starter i Maastricht i Holland - sikke en udvikling, der er sket indenfor 6-dagesløbene i Holland. I 13 år var der ikke et eneste 6-dagesløb i Holland. Fra 1988 i Rotterdam og til at 6-dagesløbet i Amsterdam 2001 blev genskabt var der ikke et eneste 6-dagesløb på hollandsk grund. Derfor måtte de hollandske ryttere tage til Gent i Belgien eller til Tyskland for at køre 6-dagesløb.

Efter 5 gode år i Amsterdam genopstod 6-dagesløbet i Rotterdam i januar i år. I sommerperioden i år opstod der så rygter om, at det tredje 6-dagesløb i Holland ville komme allerede i 2006/2007 sæsonen i Maastricht. Flere troede ikke på dette rygte, men rygtet talte sandt, og løbet starter tilmed 6-dages sæsonen 2006/2007.

Feltet er fyldt med talenter, men også flere rutinerede navne stiller til start. Umiddelbart virker det hollandske par Danny Stam - Peter Schep, som storfavoritter. Selvom Danny Stam normalt plejer at stille til start med Rob Slippens, som styrtede for nogle uger siden, så har han fået en god erstatning i Peter Schep, som netop har vundet verdensmesterskabet i pointløb.

Men det hollandske par vil helt sikkert få modstand af flere par. Tre danskere stiller også til start. Marc Hester har fået hollandske Jens Mouris som makker. Imens Alex Rasmussen og Michael Mørkøv danner et rent dansk par.


Startlisten
1 Danny Stam - Peter Schep (Holland)
2 Iljo Keisse (Belgien) - Marco Villa (Italien)
3 Bruno Risi - Franco Marvulli (Schweiz)
4 Jos Pronk - Matthe Pronk (Holland)
5 Alex Rasmussen - Michael Mørkøv (Danmark)
6 Dimitri de Fauw (Belgien) - Niclas Sanderson (Australien)
7 Alexander Aeschbach - Bobbie Traksel (Schweiz)
8 Niki Terpstra - Wim Stroetinga (Holland)
9 Marc Hester (Danmark) - Jens Mouris (Holland)
10 Andreas Beikirch (Tyskland) - Max van Heeswijk (Holland)
11 Kenny de Ketele - Steve Schets (Belgien)
12 Martin Liska - Jozef Zabka (Slovakiet)

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger