Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 29. september 2006

Feltet.dk korte - 29. september 2006

29. september 2006 12:000
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Geert Omloop: Seks måneder senere - Intet ulovligt
- Ivan Basso: Advokat syntes det ser positivt ud
- Team CSC: Pro Tour-førstepladsen har førsteprioritet
- Antequera: På vej med nyt professionelt mandskab?
- Züri-Metzgete: Gerolsteiner med Rebellin og Wegmann
- Team Gerolsteiner: Montgomerys sidste løb
- Circuit Franco-Belge: Vandborg med de bedste i mål
- Ivan Basso: Afgørelse udskudt
- Züri-Metzgete: Saunier Duval udtaget
- Esbjerg CR: Stor medlemsfremgang
- Kevin Van Impe: Måtte ikke komme til fodbold alligevel
- 6-dagesløb: God dansk start

De korte nyheder opdateres løbende


Geert Omloop: Seks måneder senere - Intet ulovligt


Den 24. marts gennemførte politistyrker fra den belgiske by Turnhout i alt 15 hus ransagelser for at finde ulovlige præstationsfremkaldende. På ti af de ransagede bopæle fandt politiet forskellige stoffer. Herunder fx clenbutol, nandrolon, epo, væksthormoner og muskelstyrkende midler. I alt tretten personer blev taget med til forhør, men alle kunne dengang forlade stationen bagefter.

Blandt de personer, der fik en lille udflugt til politigården i Turnhout, var blandt andet Geert Omloop (Unibet.com) samt hans far Marcel Omloop. Dagen efter blev Omloop indkaldt til møde hos holdmanageren, Koen Terryn, hvor han blev suspenderet med omgående virkning.

En god måned senere, den 25. april, valgte holdet at ophæve suspenderingen, fordi at retten i Turnhout ikke kunne frembringe nogen beviser mod Omloop. Dermed fik den tidligere belgiske rytter mulighed for at fortsætte sin sæson.

I dag, godt seks måneder efter, fik Omloop så den besked, fra retten, han har ventet på, nemlig at der ikke var nogen ulovlige medikamenter, iblandt det som blev beslaglagt hos ham. Dermed traf Unibet.com holdet den rigtige beslutning, da de bestemte sig for at ophæve suspenderingen og dermed redde en seks måneders lang pause for Omloop.

Tilbage til toppen



Ivan Basso: Advokat syntes det ser positivt ud


Det er nu 91 dage siden, at Ivan Basso blev sendt hjem fra Frankrig, dagen inden Tour de France startede. Som man kan læse længere nede i dagens korte, var det heller ikke i dag, at Basso fik lov til at genoptage sin karriere, men ifølge hans advokat, Massimo Martelli, ser det positivt ud.

”Folkene i CONI har undersøgt sagen, og som vi ser det, ser det positivt ud. Derfor har Ivan bedt om, at der bliver taget en afgørelse i sagen,” udtalte Martelli på pressemødet efter dagens høring.

Ifølge DR Sporten bliver denne afgørelse truffet i næste uge.

Tilbage til toppen



Team CSC: Pro Tour-førstepladsen har førsteprioritet


Team CSC topper fortsat Pro Tour ranglisten, men efter Vuelta a Espana er Caisse D´Epargne rykket tættere på det danske mandskab. Derfor sætter Team CSC nu alle sejl til for at forsvarer førstepladsen i løbsseriens tre sidste endagsløb Züri Metzgete, Paris-Tours og Lombardiet Rundt.

”Fra nu af er ProTour-førstepladsen vores overordnede mål, og selv om jeg ikke tror, at vores nærmeste konkurrent Caisse d’Epargne har så meget mere at byde på i år, tager vi ingen chancer”, siger sportsdirektør Kim Andersen til Politiken.

Rytterne der til søndagens Züri Metzgete skal forsvare førerpladsen for det danske mandskab bliver Fabian Cancellara, Lars Bak, Nicki Sørensen, Stuart O’Grady, Kurt-Asle Arvesen, Inigo Cuesta, Karsten Kroon og Fränk Schleck.

Tilbage til toppen



Antequera: På vej med nyt professionelt mandskab?


Ifølge Cyclingnews er den spanske landstræner Francisco Antequera på vej med et nyt professionelt mandskab. Holdet vil ifølge den australske hjemmeside være bygget op omkring flere af de unge ryttere på det nu lukkede Comunidad Valenciana mandskab, samt holdets tekniske stab.

Holdet skulle allerede være registreret hos det spanske nationalforbund, men Antequera forhandler fortsat for at få holdets sponsorer på plads.

Tilbage til toppen



Züri-Metzgete: Gerolsteiner med Rebellin og Wegmann


En kaptajn og en joker, det er tyske Team Gerolsteiners opskrift på succes i søndagens Züri-Metzgete. Med Davide Rebellin som kaptajn har det tyske hold en tidligere vinder (1997) af løbet i spidsen for det otte mand store mandskab. "Derfor er Davide kaptajn. Han ved ganske enkelt, hvordan man vinder i Zürich," siger sportsdirektør Christian Wegmann forud for den 233,7 kilometer lange efterårsklassiker. "Med Fabian har vi endnu en trumf i ærmet, som kan påtage sig kaptajnsrollen," tilføjer han med henvisning til sin bror.

"Især Davide og Fabian kørte stærkt ved VM. Det gør mig fortrøstningsfuld med henblik på søndag," erklærer Wegmann endvidere og forklarer, at fordelen ved at stille med to så stærke ryttere i spidsen for holdet. "Vi kan køre taktisk og har to muligheder for at komme ud af det med et godt resultat."

Team Gerolsteiners hold til Züri-Metzgete:
Torsten Hiekmann, Andrea Moletta, Sven Montgomery, Davide Rebellin, Georg Totschnig, Fabian Wegmann, Peter Wrolich og Beat Zberg.

Tilbage til toppen




Team Gerolsteiner: Montgomerys sidste løb


For Team Gerolsteiners Sven Montgomery er søndagens efterårsklassiker, Züri-Metzgete, samtidig det sidste løb i en lang karriere. 30-årige Montgomery stopper på søndag efter ni år som professionel. Fremover vil han i stedet bruge sin tid i en funktion som koordinator på det schweiziske damehold, Bigla Cycling-Team.

Tilbage til toppen



Circuit Franco-Belge: Vandborg med de bedste i mål


Vinden spillede hovedrollen på den 173 kilometer lange anden etape af Circuit Franco-Belge, hvor Quick Step kontrollede etapen, så de kunne holde Kevin Van Impe i førertrøjen, mens etapesejren gik til Gerolsteiners Heinrich Haussler.

"Luke Roberts og to andre ryttere kom afsted i et tidligt udbrud, men der var hele tiden styr på udbruddet fra feltet og i slutfasen kørte Quick Step og kontrollerede det hele," erklærede Team CSCs sportsdirektør, Scott Sunderland, efter etapen og fortsatte: "Der var meget sidevind forfra, så det hele var meget nervøst, fordi der hele tiden var en positionskamp for at komme op foran."

Team CSCs bedst placerede, Brian Vandborg, kom hjem med de forreste og mistede dermed ikke noget tid på sin samlede fjerdeplads, og Sunderland ser nu frem til søndagens etape, hvor en stigning fem kilometer før mål er udset til at være stedet, hvor et angreb skal sættes ind. Til gengæld er det ifølge sportsdirektøren mere tvivlsomt, om der sker de store forskydninger på lørdagens etape.

Tilbage til toppen



Ivan Basso: Afgørelse udskudt


Det var ventet, at den italienske olympiske komité i dag ville offentliggøre, hvorvidt der indledes en sag mod Ivan Basso og hans påståede involvering i Operacion Puerto, men nu er afgørelsen udskudt til næste uge.

Den italienske CSC-kaptajn deltod i dag i en høring i Rom, og den olympiske komité besluttede altså, at man vil vente endnu nogle dage, inden man tager sin beslutning. Det betyder, at Ivan Basso, som har været suspenderet siden dagen før starten på årets Tour de France må væbne sig med tålmodighed.

Han er dog fortsat optimistisk og er overbevist om, at han snart kører løb igen. ”Jeg er klar til at køre igen i morgen, hvis jeg bliver frikendt. I dag har vi taget endnu et skridt mod afslutningen af denne sag. Jeg er sikker på, at jeg snart kommer til at køre løb igen. Jeg er bare 28 år, og jeg har stadig 10 år som professionel cykelrytter i mig,” siger han.

Om det bliver hos Team CSC, at han i givet fald fortsætter er endnu ikke klart. Overfor TV 2 Sporten erklærer holdets pressechef, Brian Nygaard, at det kommer an på udfaldet af den italienske komités undersøgelser.

"Vi kan kun vente og se. Vi har for­ståelse for, at der går længere tid - man skal jo gå grundigt til værks," siger pressechefen.

Tilbage til toppen



Züri-Metzgete: Saunier Duval udtaget


Saunier Duval har udtaget holdet til ProTour løbet Züri-Metzgete. De 8 ryttere er som følger: Millar, Zaugg, Riccò, Trentin, Cobo, Fernández, Mejías og Mori.

Holdet vil blive ledet af sportsdirektør Pietro Algeri.

Tilbage til toppen



Esbjerg CR: Stor medlemsfremgang


Hovedparten af Esbjergs CRs landevejsryttere glæder sig til weekendens 2 landevejsløb i Tønder og Bov den kommende weekend, ikke mindst fordi de to løb sætter punktum for en lang sæson, og giver rytterne en pause fra cykelsporten.

Esbjergs ryttere kan kigge tilbage på endnu sæson med stor medlems fremgang, men ikke mindst stor sportslig fremgang, og her er det værd at bemærke at ECR igen fik en rytter i herrernes A - Klasse, da Kalle Corneliussen fik kæmpet sig til de nødvendige point i B - Klassen og kunne rykke op inden Landevejs DM.

Også Juniorrytterne og Damerne i ECR har vist stor styrke gennem det meste af sæsonen, og har vist at klubbens satsning har båret frugt, ikke mindst da damerne fik bronze ved Holdløbs DM i Vejen i slutningen af august.

Traditionen tro har ECR været godt repræsenteret i Børne & Ungdomsrækkerne gennem hele sæsonen, og mange af Esbjergs drenge og pigeryttere har været at finde i præmierækkerne gennem hele sæsonen, og ikke mindst pigerne har gjort sig bemærket med 6 danske mesterskaber i Børne og Ungdomsrækkerne. Ældste Pige Maria G Petersen vandt DM i Enkeltstart i Vejen, og Mellemste Pige Anne-Mette Frederiksen høstede hele 5 Guldmedaljer ved DM på cyklebanen i Odense, men også drengene har vist stor styrke gennem det meste af sæsonen.

ECRs ryttere håber at sæsonens to sidste landevejsløb, vil sætte punktum for en flot sæson med mange gode placeringer, og ser frem til en ny sæson i 2007.

Tilbage til toppen



Kevin Van Impe: Måtte ikke komme til fodbold alligevel


Den belgiske Quickstep rytter Kevin Van Impe er rigtig godt gammeldags sur på sin sportsdirektør Wilfried Peeters, kan man i dag læse på Sportwereld.be. Peeters havde nemlig lovet ham en billet til UEFA Cup kampen mellem Van Impes favorithold Club Brugge og det slovakiske mandskab Ruzomberok i går aftes, hvis han vandt 1. etape af Circuit Franco-Belge.

25-årige Kevin Van Impe vandt minsandten og tog samtidig førertrøjen. Hvorefter Wilfried Peeters straks trak i land: ”Når man fører et cykelløb, så gælder det om at koncentrere sig om at forsvare sin position”.

Kampen endte 1-1.

Tilbage til toppen



6-dagesløb: God dansk start


De unge danske 6-dagestalenter kom godt fra start, da vintersæsonen indledtes torsdag aften med det genopstandne 6-dagesløb i Maastricht. Efter 1. dag ligger det rent danske par Alex Rasmussen - Michael Mørkøv som nr. 4, mens Marc Hester er nr. 6 med hollænderen Jens Mouris som makker. Alle er de blot én omgang efter det førende par, schweizerne Risi - Marvulli.

”Det gik rigtig godt for os den første aften,” fortæller Mørkøv fra Maastricht. ”Alex blev nr. 2 i omgang på tid, og vi var hurtigst af alle i 400 meter på tid.”

Optakten tegner godt både med henblik på de kommende europamesterskaber i Ballerup Super Arena 11. - 12 oktober samt for vintersæsonen generelt, hvor det 45. københavnske 6-dagesløb køres 1. - 6. februar 2007.


Stillingen i Maastricht efter 1. dag:
1 Bruno Risi - Franco Marvulli (Schweiz), 66 p.
2 Danny Stam - Peter Schep (Holland), 53 p.
3 Iljo Keisse (Belgien) - Marco Villa (Italien), 33 p.

1 omg. tilbage:
4 Alex Rasmussen - Michael Mørkøv (Danmark), 58 p.
5 Kenny de Ketele - Steve Schets (Belgien), 42 p.
6 Marc Hester (Danmark) - Jens Mouris (Holland), 33 p.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger