Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 4. oktober 2006

Feltet.dk korte - 4. oktober 2006

04. oktober 2006 06:380
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Paris-Tours: Liquigas med tre kaptajner
- Liquigas: Holdet klar til 2007 med 30 ryttere
- Bane DM: Team Odense Energi håber på medaljeregn
- Transfer-rygter: Iban Mayo har endnu ikke underskrevet
- Jan Ullrich: Licensspørgsmål indklages for CAS
- 6-dages: Risi og Marvulli vandt sæsonens første løb
- Quick Step: Stiller ikke til start i Coppa Sabatini
- Floyd Landis: Giver penge til ofre for skuddrama
- John Lelangue: Ingen tilbud fra ASO
- Jakob Piil: Besøger 1. Etape
- Madonna del Ghisallo: Kapel åbner nyt museum
- Discovery Channel: Henter Cruz tilbage til holdet
- Team CSC: Riis åbner døren for Basso
- Shoppen: Køb bogen - Historien om Team CSC til 99 kr!


De korte nyheder opdateres løbende


Paris-Tours: Liquigas med tre kaptajner


Liquigas kører naturligvis søndagens ProTour løb Paris-Tours. Sportsdirektør Stefano Zanatta har udtaget hele tre kaptajner til løbet, som er Luca Paolini, Magnus Backstedt og Enrico Gasparotto.

Enrico Gasparotto, som er tidligere italiensk mester og senest har vundet Memorial Cimurri, skjuler ikke sine ambitioner i netop dette løb: ”Sejren i Memorial Cimurri har gjort, at jeg føler mig mere selvsikker. Jeg sluttede som nummer 10 i Paris-Tours sidste år, men jeg føler stærkere end sidste år. Paolini og jeg vil gør vores bedste for ikke at undgå en masespurt.”

Både Gasparotto og Paolini vil tage til Paris efter, at de har deltaget i morgendagens endagsløb Coppa Sabatini.

Liquigas hold til Paris-Tours er Luca Paolini, Magnus Backstedt, Enrico Gasparotto, Dario Andriotto, Mauro Da Dalto, Manuel Quinziato, Marco Righetto og Stefano Zanini.

Tilbage til toppen



Liquigas: Holdet klar til 2007 med 30 ryttere


Det italienske ProTour hold har holdet klar til næste sæson. 30 ryttere er nu officielt på kontrakt. Holdet har senest skrevet under med sprintertalentet Francesco Chicchi. Holdets store navne Danilo Di Luca og Luca Paolini fortsætter på holdet i 2007, desuden fortsætter stortalentet Vincenzo Nibali også.

Holdet har desuden skrevet kontrakt med tre andre store ryttere: Manuel Beltran (Discovery Channel), Leonardo Bertagnolli (Cofidis) og Filippo Pozzato (Quick Step-Innergetic), som helt klart vil forstærke holdet.
De sidste detaljer er faldet på plads her til morgen, derfor kan Liquigas også offentliggøre holdet for 2007. Holdet har desuden skrevet kontrakt med Leonardo Bertagnolli samt Dario Cataldo - som vandt ”Baby Giroen”. Cataldo bliver nyprofessionel på holdet. Holdet har også skrevet kontrakt med Murilo Fischer.

Liquigas holdet kommer dermed til at bestå af 30 ryttere fordelt på 13 nationer, hvor 19 ryttere bliver på holdet, imens 11 nye ryttere kommer til.

Ryttere som bliver på holdet er følgende: Michael Albasini, Magnus Backstedt, Patrick Calcagni,
Eros Capecchi, Kjell Carlstrom, Mauro Da Dalto, Danilo Di Luca, Francesco Failli, Enrico Gasparotto, Roman Kreuziger, Vladimir Miholjevic, Matej Mugerli, Vincenzo Nibali, Andrea Noe', Luca Paolini, Franco Pellizotti, Manuel Quinziato, Alessandro Spezialetti og Charles Wegelius.

De 11 ryttere, som kommer til holdet er: Manuel Beltran Martinez, Leonardo Bertagnolli, Francesco Chicchi, Antonio Fischer Murilo, Aleksandr Kuschynski, Roberto Petito, Filippo Pozzato, Guido Trenti, Alessandro Vanotti, Frederik Willems og Dario Cataldo.

Tilbage til toppen



Bane DM: Team Odense Energi håber på medaljeregn


Fra fredag til søndag eftermiddag skal de danske baneryttere konkurrere i DM på banen i Ballerup Super Arena. Team Odense Energi stiller til start med store forhåbninger om medaljeregn.

”Der er berettigede forhåbninger om nogle mesterskaber, men kampen bliver hård i en del af disciplinerne,” udtaler Teamchef Claus Rasmussen fra Team Odense Energi og fortsætter. ”Om fredagen lægges der ud med sprint og 4 km. individuel forfølgelsesløb, og i sprinten er Kasper Jessen storfavorit. Meget skal gå galt, hvis ikke vi her får den første titel i hus. I 4 km. individuel har vi to der bejler til titlen, og det er Casper Jørgensen og Alex Rasmussen. Netop hjemvendt fra 6-dagsløb i Maastricht er Alex i god baneform, men har også haft maveproblemer siden VM på landevejen. Han føler dog, at det er gået meget frem, så vi håber på, at han er over problemerne.”

Claus Rasmussen ser Jens Erik Madsen (Team Designa køkken) og Michael Færch (Herning elite) som de største konkurrenter, men ser frem til at Martin Lollesgaard, Marc Hester og Daniel Kreutzfeldt, kan skabe nogle overraskelser.

Lørdag skal der køres 4,000 meter holdløb og Scratch, begge discipliner hvor fynboerne er storfavoritter. ”Både i 4,000 m. holdløb og Scratch må vi igen påtage os favoritværdigheden, men mange tror (håber) at Alex og Casper sprænger vores hold, men der er ingen tvivl om at Marc, Lollesgaard og Kreutzfeldt, hvor af to af dem kommer til at køre, vil gøre alt for at komme med dem hjem til stregen. Værste konkurrent er Jylland, som stiller med flere landsholdsryttere også.”

”I Scratch er der ingen tvivl om at alt kan ske, og det er faktisk en disciplin Alex ikke har vundet endnu, så byder muligheden sig, tager han den også. Men også en Marc Hester er en mulighed, og så er det jo et løb hvor alt kan ske, så det kan lige så godt blive en helt anden rytter der løber med sejren.”

Søndag slutter med 1,000 meter på tid og pointløb. På 1,000 meteren har Claus Rasmussen endnu engang flere ryttere som kandiderer til medaljer. ”På 1,000 meteren er det igen Alex og Casper der er favoritter, men også Kasper Jessen kan være et emne her. Jessen har udviklet sig meget på denne disciplin, men hvis Alex lever op til sin præstation sidste år, så bliver det svært for andre at gøre noget,” slutter Rasmussen af med.

Tilbage til toppen



Transfer-rygter: Iban Mayo har endnu ikke underskrevet


Iban Mayo, som ifølge flere kilder ellers var godt på vej til Saunier Duval, har dog stadig ikke underskrevet med det spanske hold, og det har givet stof til yderligere spekulationer. Den schweiziske hjemmeside live-radsport.ch meddeler, at flere hold er interesseret i at få fat i den 29-årige basker. Ved siden af Saunier-Duval og Euskaltel skulle både Cofidis og Gerolsteiner have afgivet tilbud.

Det afvises dog fuldstændigt af talsmanden fra Gerolsteiner. "Det er fuldkomment vanvittigt. Iban Mayo vil højst sandsynligt aldrig optræde på Team Gerolsteiners hold, og slet ikke i 2007," erklærer Jörg Grünefeld.

Saunier Duval bekræfter dog sin interesse. Sportdirektør Joxean Fernández Matxin bedyrer, at Mayo fortsat er højt på ønskelisten. "Vi er overbeviste om, at Mayo ville få en ny opblomstring hos os."

Iban Mayo selv har de seneste dage erklæret, at et holdskifte formodentlig ville gøre ham godt.

Tilbage til toppen



Jan Ullrich: Licensspørgsmål indklages for CAS


Lorenz Schläfli har tidligere bekræftet, at der ikke er noget til hinder for, at Jan Ullrich kan få en løbslicens til den kommende sæson. ”Hvis Ullrich ansøger, så får han den,” udtalte Schläfli, som er direktør i det schweiziske cykelforbund for en uges tid siden.

Det er imidlertid ikke noget, der falder i god jord hos UCI. Det Internationale Cykelforbund, UCI vil derimod forsøge at forhindre, at den i Schweiz bosiddende tyske rytter får en ny licens. Det skal ifølge UCI-præsidenten Pat McQuaid ske via en klage til den internationale sportsdomstol, CAS.

Uanset hvad, så bliver der under ingen omstændighed tale om, at Jan Ullrich kan få en kontrakt hos et af Pro Tour holdene. Den skærpelse af det etiske regelsæt, som holdene blev enige om i forbindelse med eksklusionen af adskillige ryttere op til årets Tour de France forbyder Pro Tour holdene at ansætte dopingmistænkte ryttere.

På det seneste har der desuden været tale om en yderligere skærpelse, i og med at rytterne fremover skal kunne forpligtes til at afgive en DNA-prøve ved kontraktunderskrivelsen.

Tilbage til toppen



6-dages: Risi og Marvulli vandt sæsonens første løb


Risi og Marvulli vandt sæsonens første 6-dagesløb i Maastricht. Sidstedagen blev intens og spændende. Det schweiziske par vandt dog klart på point foran det belgiske og italienske par Iljo Keisse og Marco Villa. På 3. pladsen kom det hollandske par Danny Stam og Peter Schep. Faktisk var alle de tre første par på omgangshøjde, og det var derfor pointene, som der blev afgørende.

Det danske par Alex Rasmussen og Michael Mørkøv gjorde det også flot og blev nummer 4 med 330 point. Marc Hester og hans hollandske makker Jens Mouris blev nummer 5, så flotte resultater af danskerne.


Slutstilling
1 Bruno Risi - Franco Marvulli (Schweiz), 364 p.
2 Iljo Keisse (Belgien) - Marco Villa (Italien), 333 p.
3 Danny Stam - Peter Schep (Holland), 330 p.

3 omgange efter:
4 Alex Rasmussen - Michael Mørkøv (Danmark), 330 p.

5 omgange efter:
5 Jens Mouris (Holland) - Marc Hester (Danmark), 242 p.

8 omgange efter:
6 Andreas Beikirch - Gerd Dörich (Tyskland), 107 p.

11 omgange efter:
7 Matthe Pronk - Jos Pronk (Holland), 126 p.

13 omgange efter:
8 Wim Stroetinga - Niki Terpstra (Holland), 220 p.

14 omgange efter:
9 Kenny de Ketele - Steve Schets (Belgien), 212 p.

18 omgange efter:
10 Martin Liska - Jozef Zabka (Slovakiet), 99 p.

20 omgange efter:
11 Nicholas Sanderson (New Zealand) - Dimitri de Fauw (Belgien), 271 p.

22 omgange efter:
12 Bobby Traksel (Holland) - Alexander Aeschbach (Schweiz), 128 p.

Tilbage til toppen



Quick Step: Stiller ikke til start i Coppa Sabatini


I eftermiddag klokken 15.00 begraves Paolo Bettinis storebror, Sauro Bettini, der i mandags blev dræbt ved en trafikulykke, på Casale Marittimo kirkegården i California-Bibona, fortæller holdets hjemmeside i dag.

Som et tegn på sorg og respekt stiller holdet ikke, som ellers planlagt, til start i Coppa Sabatini i morgen.

Tilbage til toppen



Floyd Landis: Giver penge til ofre for skuddrama


Den dopingmistænkte vinder fra denne sommers Tour de France, Floyd Landis, har doneret et ikke offentliggjort beløb til ofrene for det tragiske skuddrama i byen Nickel Mines i Pennsylvania, hvor en 32 årig familiefar trængte ind på en skole, der tilhører Amish samfundet, og dræbte 5 piger med skud i hovedet, skriver TV2s hjemmeside i dag.

Landis, der er vokset op som mennonit - en udbryderfraktion (år 1693) fra Amish samfundet - kommer selv fra nabobyen Farmersville og kender flere af de berørte familier.

Tilbage til toppen



John Lelangue: Ingen tilbud fra ASO


Der har gennem den seneste tid verseret mange rygter om nuværende Phonak manager John Lelangues fremtidige arbejdsgiver. Fx har Unibet.com tilbudt ham en tilsvarende stilling, men i forgårs her på Feltet.dk nævnte vi muligheden for en tilbagekomst til ASO, Armaury Sportsorganisation, hvor han var ansat, før Andy Rihs hentede ham til Phonak, og hvor han var med i Tour de Frances arrangørgruppe.

Men i et interview med den belgiske avis Het Nieuwsblad i går benægter Lelangue ASO muligheden: ”Jeg har ingen tilbud fået fra den kant”, sagde han.

Han bekræfter, at han har et tilbud liggende fra Unibet.com, som han stadig har under overvejelse, men han pointerede ligeledes, at han derudover havde flere andre tilbud.

Tilbage til toppen



Jakob Piil: Besøger 1. Etape


I denne uges udgave af 1. Etape kommer den uheldige danske cykelstjerne, Jakob Piil, på besøg i studiet. CSC-rytteren blev vraget til Tour de France og Vuelta á España og måtte melde afbud til VM på grund af et siddesår.

Næste sæson begynder han dog på en frisk, når han skal køre for det store tyske hold, T-Mobile. Skaderne, skuffelserne og de nye udfordringer taler han, blandt meget andet, med Brian Holm og Peter Piil om. Der er som altid tips til motionister, vi analyserer Pro Tour-løbet Züri Metzgete og ser frem mod sæsonens næstsidste løb på Pro Tour-kalenderen, Paris - Tours.

Hvis du har spørgsmål til Jakob Piil eller har idéer, ris eller ros til programmet, kan du skrive til os på etape@viasat.dk. Det er også på denne adresse, at du kan komme med bud til vores Lirens/Ulirens-tavle.

1. Etape - torsdag kl. 20 på Viasat Sport 1

Tilbage til toppen



Madonna del Ghisallo: Kapel åbner nyt museum


Èt af verdens to helgenkapeller dedikeret til cyklister - Madonna del Ghisallo højt oppe over Como søen i Norditalien - åbner et nyt pilgrimssted for cykelfans, når feltet i Giro di Lombardia passerer forbi lørdag den 14. oktober, fortæller cyclingnews.com i dag.

Museet bliver på omkring 2000 kvm. og tematisk betragtet inddelt i to dele: Manden - og hans maskine. Museets permanente samling vil rumme trofæer, fotos, tøj og cykler fra hedengangne mestre. Desuden vil museet løbende arrangere vekslende udstillinger. Endelig bliver det nye museum et oplevelsesmuseum med mange audiovisuelle tilbud.

Initiativtageren til det nye museum er Fiorenzo Magni, der som aktiv rytter blandt meget andet vandt Giro d’Italia i 1948, 1951 og 1955.

Tilbage til toppen



Discovery Channel: Henter Cruz tilbage til holdet


Discovery Channel henter nu Antonio Cruz tilbage til mandskabet i 2007. Cruz har tidligere kørt fem år for det amerikanske Pro Tour mandskab, men skiftede forud for denne sæson til det amerikanske kontinentalhold Toyota-United.

”Touren er den største motivation for mig næste år,” siger Cruz til Velonews.com.” Generelt er det mere motiverende at køre løb i Europa.”

Tilbage til toppen



Team CSC: Riis åbner døren for Basso


Meget tyder på, at det italienske olympiske komite ikke vælger at rejse tiltale mod Ivan Basso for dopingsnyd på grundlag af bevismaterialet fra Operacion Puerto. Og team-ejer Bjarne Riis åbner nu op for, at Ivan Basso snart kan vende tilbage til Team CSC.

”Jeg har fortsat en kontrakt med Ivan. Han er stadig en del af holdet, da jeg har en to-årig kontrakt med ham. Vi må vente og se om han bliver frikendt, men døren er stadig åben,” siger Bjarne Riis til Cyclingnews.

Nye toner fra den danske team-ejer, der i august var meget skeptisk med hensyn til Ivan Bassos fremtid på det danske mandskab.

”Ivan Basso skal ikke kun bevise sin uskyld i retten, han skal også bevise den over for os. Jeg har svært ved at se en fremtid for Basso hos CSC - medmindre han renses totalt. Sådan at forstå, at han aldrig har været i kontakt med Fuentes, og at det heller ikke er ham, der figurerer på lægens lister,” sagde Bjarne Riis til Politiken og han fortsatte videre:

”Mere afgørende er det, at det fanden fiseme er belastende beviser, Basso er oppe imod. Jeg ser sådan på det, at har Basso bare været i kontakt med Fuentes, så har han løjet over for mig, og dermed har han svigtet holdet og hele vort værdisæt. Og så er han færdig hos CSC.”

Ivan Basso har hele tiden fastholdt, at han forventer at vende tilbage til Team CSC når han er renset for alle anklager.

Tilbage til toppen



Shoppen: Køb bogen - Historien om Team CSC til 99 kr!



Drømmeholdet - historien om CSC
Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.

Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.

Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.

I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.

Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.


Bogens vejledende udsalgspris er 125 incl. porto,-
KØB nu til 99,-


BESTIL HER

Tilbage til toppen

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?